Redaktør arkiv: Finn Arne Hansen

Anker Rønberg 1934-2023

Anker Rønberg. Foto: Privat, udlånt af Hjerting Lokalarkiv

Hent den originale nekrolog fra avisen som PDF her

Forhenværende lærer på Hjerting Skole Anker Rønberg, 88 år, blev lørdag den 18. marts bisat fra Hjerting Kirke. Det blev et bevægende farvel til en populær lærer, som kom til at betyde meget for mange elever på deres videre færd i livet.
Hans gode ven og ekskollega på skolen, Leif Kjær, holdt tale, det samme gjorde to andre venner og naboer på Jægervænget, hvor han boede i over 50 år. Her, foran huset, er blomsterne fra bisættelsen også bagefter blevet lagt.
Anker Rønberg blev født den 1. juni 1934. Han stammede fra Thyborøn, men familien flyttede til Esbjerg, fordi hans far havde fået stilling som lodsformand her.
Den unge mand drog til navigationsskolen på Fanø for at blive uddannet til styrmand, og i en årrække sejlede han på verdenshavene for Mærsk, som rederiet hedder i dag. Det kan man læse om i bogen Maritime erindringer 1951-1965 af journalist Bjarne Rasmussen.
Det boglige trak dog i ham, og han besluttede sig til at gå i land og blive lærer. Efter endt uddannelse fik han en 50 år lang lærergerning på Hjerting Skole. Med sin baggrund som sømand var han især god til at hjælpe de drenge videre, der hellere ville til søs end sidde på skolebænken i mange år. I én klasse alene var der fem elever, der gik den vej.
En af de elever, han ansporede til at blive sømand, Bjarke Sørensen, er i dag lodsformand i Esbjerg og har lovet at hjælpe datteren Anita Rusel med at sprede hans aske i Ho bugt en passende dag.

Aktiv i skoletjenesten
Efter sin pensionering gik Anker Rønbjerg og vennen Leif Kjær, der også var pensioneret, i gang med at hjælpe til i Myrthues skoletjeneste. De sejlede ud med unge mennesker, der ville smage på livet til søs.
I sin pensionisttilværelse sejlede han også meget selv. Han købte en sejlbåd med motor, som han døbte Go, og i den sejlede han ganske alene rundt i de danske farvande, til Sverige og til Tyskland. Og bagefter skrev han en beretning om sit togt.
Anker Rønberg var gift to gange, men han fik ikke egne børn. I sit andet ægteskab var det derfor en glæde for ham, at han kunne adoptere Anita Rusel. Hun var en af hans elever, og han mødte hendes mor ved en skole-hjem-samtale, såmænd. Han blev senere en elsket bedstefar og oldefar for datterens børn. Han, der snød lægerne og fik over tre år mere end ventet, nåede at få et ekstra oldebarn i februar. Han gik bort den 14. marts.

Tekst: Finn Arne Hansen

 

 

Hjerting Posten 22. marts 2023

Læs som e-paper

Læs som PDF

Læs bl.a. om:

  • Stig Rossen begejstrede ved koncert i Hjerting Kirke
  • Stort debatmøde om fredningen af Marbæk plantage
  • Pub Kaktus sælger nu øl fra haner i kaner
  • Ny slags generalforsamling hos Hjerting IF gav større fremmøde
  • Skoleelever hjalp kreaturer på heden med at pleje den
  • Hjertingpræsten Georg Græsholt udgiver ny børnebog
  • Tina Asmussen er i festhumør
  • Et meget aktivt 2022 for Træfpunkt Sædding
  • Rekorddeltagelse ved Vadehavsforskningsdagen 2023
  • Friplejehjemsforstander fortæller i Hjerting
  • Anne-Grethe Bjarup Riis fortæller i Hjerting
  • Vadehavets fugle: Så syv havørne på én dag
  • Royal Run på Hjertings plejehjem på Bytoften
  • Anker Rønberg 1934-2023
  • Revyernes Revy – en tidsrejse
  • Leder: Det lokale butikslivs skæbne er dit ansvar
– og meget mere!

Husk at kryds- og tværs-løsningen nemt kan afleveres ved at sende et foto til mail@hjertingposten.dk . Der er et gavekort på 200 kroner til Meny at vinde! Postkassen ved Bytoften 2A i Hjerting er der dog stadig.

Husk: Fanø Dagbog og Carsten Mathiesens bog om Marbæks flora og fauna kan købes hos Klub Vadehavet for henholdsvis 349 kroner og 150 kroner, skriv blot til mail@hjertingposten.dk

Frans Buch-selvbiografien, blandt andet om hans tid hos DSB Esbjerg i starten af 1900-tallet sælges for 275 kroner, skriv blot til mail@hjertingposten.dk

Fremgang og fredning i 6710

Hent lederen og artiklen om Marbæk-fredningen som PDF her

Det vil være synd at sige, at vi står i en kedelig tid i 6710. Lige nu er der for eksempel startet et kæmpeslagsmål om fredningen af Marbæk plantage på den ene side, og på den anden side kan vi i dag fortælle om 210 nye byggegrunde i henholdsvis Hjerting og Guldager, og begge steder bliver de sikkert hurtigt solgt. Det er godt for dagligvarebutikkerne, byggebranchen og skolerne.
I sagen om Marbæk plantage har Danmarks Naturfredningsforening startet en fredningssag alene uden Esbjerg Kommune. Det vil føre til fældning af måske 20.000 til 30.000 træer. Det kan godt lade sig gøre, da dansk lovgivning giver foreningen en enestående stærk position. Men byrådet lader til at være taget med bukserne nede og har svært ved at finde ud af, hvordan den situation skal tackles. Det virker underligt. Vi glæder os til at se nogle klare meldinger fra de enkelte politikere, ikke kun på de såkaldt sociale medier.
Andre, og det er de borgere, der ikke bryder sig om indhegning af vilde og halvtamme dyr, ved derimod godt, hvad de vil. De vil stoppe fredningen. Det vil mange borgere, der bare godt kan lide Marbæk plantage, som den er, også.
De hårdeste modstandere har kastet sig ud i en stor kampagne på Facebook, men det er faktisk trist. Ikke alle følger med her. Og man kan bruge andre navne end sit eget.
Det hjælper i virkeligheden heller ikke. Kun indsigelser til Fredningsnævnet for Sydjylland, der skal tage afgørelsen, tæller.
God debat og god marts!

Stærk markedsposition sikrer MacArtney profitabel vækst

Administrerende direktør (CEO) Niels Peter Christiansen er stolt af sine medarbejdere efter et 2022, der blev et år med rekordomsætning. Foto: Presse.

Hjerting-virksomheden MacArtney A/S, der er markedsleder inden for undervandsteknologi, melder en historisk høj omsætning i finansåret 2022

Hent originalartiklen som PDF her

ERHVERV – 2022 blev et rekordår for MacArtney med en vækst i omsætningen på hele 29 procent. 10 millioner kroner fra en vunden erstatningssag luner også, beretter vor kollegaavis JydskeVestkysten.
Salget er steget til 788 millioner kroner, hvilket har resulteret i et nettoresultat på 37,8 millioner kroner mod 31,3 året før. En stærk global position og en teknologisk føring er årsagerne, mener firmaet.
MacArtney fremstiller undervandsteknologi med speciale i design, salg og service af løsninger til primært kommercielle marine aktiviteter, ocean science, søfart og vedvarende energi. Innovation, tilpasningsevne og tætte markedsrelationer bidrager til virksomhedens fremgang, mener administrerende direktør (CEO) Niels Peter Christiansen:
“Beslutningen om at investere i forretningen under Covid-afmatningen i 2021 gav pote i 2022. Vi har blandt andet tilpasset lagerbeholdningen af connectivity-produkter på flere af vore lokationer og holder os på forkant teknologisk ved løbende at udvide og opgradere produktporteføljen. Samtidigt investerer vi også i vort vigtigste aktiv – vores medarbejdere,” påpeger han
MacArtney har, siden grundlæggelsen i 1978, haft hovedkontor i Hjerting nord for Esbjerg. Over årene har virksomheden etableret datterselskaber i foreløbigt 20 lande.
Et højt aktivitetsniveau og en positiv udvikling på alle internationale lokationer styrker MacArtneys markedsposition. Den stabile vækst er tråd med målsætningen om at udvide med flere placeringer på verdensplan. Senest blev blev MacArtney Sverige i 2022 tilføjet som en ny enhed, der støtter de omfattende marine- og offshoreaktiviteter langs Sveriges kyster.
“Vores mål er at være tilgængelige over hele verden og døgnet rundt. MacArtneys succes bygger på vores evne til at skabe loyale, langsigtede relationer og at vi formår at være tæt på kunder og marked med viden, løsninger og specialister,” siger Niels Peter Christiansen. Han peger ligeledes på en anden afgørende faktor: Den konsekvent høje fleksibilitet og tilpasningsevne, som alle MacArtney-medarbejdere har udvist i en periode med stærk markedsefterspørgsel og flere flaskehalse i værdikæden.
Fremtiden er der taget hul på, især NEXUS 8-systemet til dataindsamling, lanceret i begyndelsen af regnskabsåret, har bidraget væsentligt til ordrebogen.
Inden for sin kerneforretning understøtter MacArtneys velkendte connectivity løsninger kritiske infrastrukturer verden over.
-fina

Hent hele pressemeddelelsen her

 

210 nye byggegrunde på vej i Guldager og Sjelborg

Tre private grundejere afgiver jord for 40 millioner kroner til store udstykninger til nye villakvarterer i 6710 Esbjerg V

Hent originalartiklen som PDF her

UDVIKLING – Tre private grundejere i 6710 får råd til lidt større julegaver end normalt i år. De har nemlig afgivet tre store jordlodder til boligbyggeri, dels ved Sjelborg og dels ved Guldager. I alt 39,6 millioner kroner er der eksproprieret jord for. Og det er skattefri beløb.
I Guldager skal der bygges 80 boliger overfor Aldi, og ved Sjelborg skal der være plads til op til 130 nye boliger. Her er jorden allerede blevet undersøgt for fortidsminder som man kan se på de store afskrabninger og jordhøje.
I Guldager, på hjørnet af Guldagervej og Tarphagevej, vil området blive bebygget i etaper, skriver Nordvest-Nyt, Guldager Borgerforenings blad. De første 20 parcelhusgrunde vil blive udbudt i det nordvestlige område. Senere følger flere.
Tidligere udstykninger i Sønderris på den side af Taphagevej er tidligere blevet revet væk. Hjerting Posten får desværre ikke salgsannoncer fra kommunen, så man må orientere sig i bymedierne eller prikke til sin lokale politiker.

Byggegrunde Sjelborg

I Sjelborg, på vej mod Varde, ser man det ny boligområde lige til højre.

I Hjerting er der også hårdt brug for byggegrunde ved Sjelborg, hvor den ny Netto i øvrigt skal bygges.

Byggegrunde ved Sjelborg

Museet har allerede undersøgt jorden ved Sjelborg.

Tekst og foto: Finn Arne Hansen

 

Carina lever af og for sine lopper

Frk. Tofts Lopper er flyttet til egne lokaler i Sæddings industrikvarter. Det passer Carina godt

Hent originalartiklen fra avisen som PDF her

ERHVERV – ”Skal du ha’ tømt dit loft? Så ring til Frk. Toft!” Den lille annoncetekst gjorde os nysgerrige. Det er måske ikke bare velgørende organisationer, der samler ind til loppemarkeder?
Så vi tog kamera og blok med til Frk. Tofts Lopper på Stenhuggervej i Sædding for at møde kvinden bag, Carina Toft Christensen. Og fik en god snak og mange gode grin, især over en helt utroligt grim lampe, som var udstillet i butikken. Den person, der har flikket den sammen, må have moret sig under fremstillingen.

Christina Toft Christensen har på Stenhuggervej i Sædding nu fået sit helt eget rige at regere, og hun drømmer om ikke at skulle flytte mere. De to første gange tog det tre uger.

Carina Toft Christensen har på Stenhuggervej i Sædding nu fået sit helt eget rige at regere, og hun drømmer om ikke at skulle flytte mere. De to første gange tog det tre uger.

Carina møder Deres udsendte med det samme store smil, som hun og medhjælperne Sanne og Rikke møder alle kunder med. Og hun fortæller og viser rundt i bygningen, som hun har købt efter flytningen fra Sædding Centret.

Frygtede nedrivning
”Jeg var med til en generalforsamling blandt lejerne i centret, og da det igen kom frem, at centret måske skulle rives ned, besluttede jeg mig for at finde mit eget,” fortæller hun. Og det gjorde hun så.
”Og det tog tre uger! Der var meget, der skulle flyttes. Sådan var det også, da jeg flyttede butikken fra Snedkervej til centret, og da sagde jeg til mig selv: Nu skal jeg ikke flytte mere,” siger hun med et selvironisk grin. For der kom jo en flytning mere, forhåbentlig den sidste.
På Stenhuggervej 3 i Sædding har hun fået god synlighed, masser af plads og en god parkeringsplads. Foruden det store salgslokale har hun et lige så stort lager og værksted inde bagved. Og det er en stor fordel, fortæller hun.

Her i værkstedet i baglokalet repareres de ting, der er gået i stykker. De dårligste ting ender dog på genbrugspladsen.

Her i værkstedet i baglokalet repareres de ting, der er gået i stykker. De dårligste ting ender dog på genbrugspladsen.

Her kan hun sortere, reparere og klargøre alle de ting, der enten skal sælges eller sendes på genbrugspladsen.
I selve butikken gør hun en del ud af, at der ikke er overlæsset. Man kan fint overskue de mange glas, tallerkener, køkkensager, møbler, legetøj, rariteter og meget andet godt, der er til salg.
”Og jeg synes, vi ligger godt her. Der er lignende butikker i området, så folk kan lige tage på rundtur hos os,” fortæller hun.

24 år i dyreklinik
Hun har været i branchen i seks år. I starten supplerede hun med at være veterinærsygeplejerske på deltid. En branche hun tilbragte 24 år i:
”Men det er slut. Nu er jeg på dybt vand,” griner hun.
Butikken er åben fra og med onsdag til og med lørdag. De øvrige dage bruges til at tømme dødsboer, flytteboer med videre.
Det har hun hjælp til, blandt andet manden og en bonussøn. Om manden synes det er sjovt, når han kommer hjem fra arbejde på Nordsøen, vides ej. Men han er ikke rendt sin vej, så…
”De fleste ting kommer fra dødsboer. Der kommer da folk af og til med et par kasser, men det batter ikke meget. Vi tømmer dødsboerne for alt. Vi tager også alt det skøre og skæve med,” fortæller hun og viser en aflang, grøn metalbeholder frem.
Den er fra et hjem i Sjelborg og har en gang været udstyret med en skulderstrop, formentlig af læder. Indeni er der to rum, og i pladen mellem de to rum er der lavet et hul på cirka to gange tre centimeter.
”Ingen ved, hvad det er. Så det kunne være sjovt, hvis en læser kom forbi og fortalte, hvad den blev brugt til,” siger hun.
Kunderne er meget forskellige, men et fast klientel er unge mennesker, der flytter hjemmefra.
”Her kan de for et par hundrede kroner få næsten alt, de har brug for i et køkken,” forklarer Carina Toft Christensen.

Unge, der flytter hjemmefra, kan udstyre deres kommende køkken meget billigt hos Frk. Tofts Lopper. En anden kundegruppe er bedsteforældre, der kommer med deres børnebørn og får en god snak om gamle dage.

Unge, der flytter hjemmefra, kan udstyre deres kommende køkken meget billigt hos Frk. Tofts Lopper. En anden kundegruppe er bedsteforældre, der kommer med deres børnebørn og får en god snak om gamle dage.

Noget går til genbrug
De ting, der ikke kan bruges eller er i stykker, sendes på genbrugspladsen, dog ikke senge og fjernsyn. De går til Hjemløses Venner. Herretøj skal man heller ikke forvente at finde i butikken.
”Det sælger simpelthen ikke,” siger hun og trækker på skuldrene.
Hun får mange hyggelige oplevelser i butikken.
”Der kommer flere og flere bedsteforældre, der har deres børnebørn på besøg. Og så fortæller de børnebørnene om, hvad de forskellige ting er og har været brugt til. På den måde får de en god sank om gamle dage. Og det ender tit med, at børnene får lov at købe en lille ting til deres forældre.”
Der er forskel på, hvor hurtigt tingene sælges. Ting fra Fanø har særstatus:
”Alt fra Fanø kan sælges! Jeg har folk på venteliste til bestemte ting fra Fanø,” fortæller hun.

Bidt af hund
Hun elsker sit virke:
”Jeg blev på mit tidligere job bidt i hånden af en hånd, Men det er jo vigtigt at have noget at stå op til om morgenen. Og det blev det her. Jeg elsker at tale med mennesker, at møde nye mennesker, og at tømme dødsboer er spændende. Alle ting har jo en historie, og det ender altid med et smil på læben, når vi mødes med de efterladte,” fortæller hun.
Et helt særligt dødsbo tømte hun af private grunde. Det var hendes fars.
”Det tog et helt år. Der var så mange minder,” fortæller hun.
På side 16 kan du finde annoncen, der vakte redaktørens nysgerrighed.

Denne beholder aner Christina Toft Christensen ikke, hvad skal bruges til. Har man en idé, må man meget gerne skrive til mail@hjertingposten.dk.

Denne beholder aner Carina Toft Christensen ikke, hvad skal bruges til. Har man en idé, må man meget gerne skrive til mail@hjertingposten.dk.

Tekst og foto: Finn Arne Hansen

Rekord for havets museum i 2022

Else og den endnu ikke kønsbestemte sælunge nyder livet i Fimus’ sælarium sammen. Foto: Hjerting Posten.

Fiskeri- og Søfartsmuseet i Sædding tiltrak mange nye gæster i 2022

Hent originalartiklen fra avisen som PDF her

TURISME – Fiskeri- og Søfartsmuseet havde i 2022 125.566 gæster, bedste besøgstal i 13 år, fortæller museumsdirektør Merete Jankowski. I 2019, før Corona, var tallet 106.965.
”Vi høstede særligt frugten af en professionalisering af vores presse- og markedsføringsarbejde og et skarpt fokus på at synliggøre museet for turister, der ikke kender museet i forvejen. Vi forventer et stærkt 2023 med både særudstillingen Havets mysterier og en udstilling om havets usynlige liv i samarbejde med Nationalparken til efteråret,” siger hun.

Få dage efter fødslen stod den på mor-barn-svømning i sælariet hos Fimus.
Med forrygende timing fik Fimus lige før vinterferien en verdenssensation, idet den 12-årige gråsæl Else fødte en sund sælunge, som den spættede sæl Arn må være far til. I naturen lever de to sælarter helt forskellige liv, så der var spænding om ungens ve og vel. Vi kunne som de første fotografere mor-barn-svømning af høj klasse.
-fina

 

Ship Inn genopfinder sig selv

Esbjergtrioen Tanni & The Cool Cats er nyt husband i brasseriet Ship Inn på Hjerting Badehotel. Foto: Finn Arne Hansen.

Blød jazz og en mere moderne menu, hvor man deler en anretning, er det nye

Hent den originale artikel fra avisen her

LIVSNYDERI – Brasseriet Ship Inn på Hjerting Badehotel havde 3. februar premiere på en ny slags fredagsbar. Det var med trioen Tanni & The Cool Cats, der spillede og sang poppet, blød jazz.
Det ny og moderniserede menukort, der havde premiere to dage før, stod også sin prøve. Wienerschnitzlerne og det traditionelle stjerneskud er lagt på pausehylden, og nye, spændende ’sharing’-anretninger bliver nu serveret.
”Vi syntes, der skulle ske noget nyt. Vi måtte se i øjnene, at ’citronspringerne’ og ’agurkerytterne’ er passé,” fortæller køkkenchef Søren Pilegaard.
”Vi prøver at præsentere det hele på en lidt mere moderne vis. For eksempel laver vi en lækker ravioli med fisk nu. Vi prøver at mikse stilarterne lidt og tænke lidt mere italiensk,” tilføjer han.

Ravioli med Vesterhavsfisk vendt i brunet smør, hasselnød og Vesterhavsost er en af de nye retter. Foto: Hjerting Badehotel.

Ravioli med Vesterhavsfisk vendt i brunet smør, hasselnød og Vesterhavsost er en af de nye retter. Foto: Hjerting Badehotel. Foto: Hjerting Badehotel.

”Østers er dog ikke lagt på hylden. Det er en evigt populær spise, som bør være her i Nationalpark Vadehavet, men måske prøver vi med lidt forskelligt tilbehør,” tilføjer han.
Fredag den 3. marts er der igen jazz.

Tekst: Finn Arne Hansen

 

Fin lille fastelavnsfest i Guldager

Måske gav solskin og godt vejr færre deltagere end normalt, men en fin fest blev det

Hent artiklen fra avisen her

FESTIVITAS – Den yderst aktive Guldager Borgerforening havde søndag den 19. februar fastelavnsfest med tøndeslagning i Guldager Forsamlingshus.
Arrangørerne vidste nok ikke, at det var den halvgamle redaktørs fødselsdag, og at solen derfor ville skinne fra en høj, blå himmel. Men hermed er ansvaret for det lidt svage fremmøde placeret!
Der kunne snildt have været dobbelt så mange deltagere, men egentlig gjorde det ikke noget. Det var et behageligt lydniveau, folk kunne snakke hyggeligt sammen ved bordene, og ungerne kunne drøne rundt, som de lystede.

Fastelavnsfest i Guldager forsamlingshus. Copyright Hjerting Posten

Batman fik studeret mangt og meget i forsamlingshuset. Også manden med det store kamera…

Det benyttede især lille Batman sig af. Han var i det helt store ”jeg-vil-undersøge-alt”-humør. At sidde i rundkreds og synge kan være svært for drenge med krudt i en vis legemesdel. Forældrene fik god motion!
Der var først lidt underholdning med masser af musik, sang og rundgang. Den stod Erik, Leif og Katten Laura for. Især klovens fif med at fremtrylle lyde ved at sætte en finger på børnenes hoveder, vakte lykke og fnis.
Herefter gik turen til tøndeslagningen, hvor børnene var delt op i de store og de små. De mindste var noget uvante køllesvingere, mens der hos de store blev svinget godt med trækøllen. Tilde Kjærgaard Lauridsen fik æren af at banke bunden ud af tønden hos de store.

Tekst og foto: Finn Arne Hansen

 

Snespurve i et sneløst landskab

Flokke af snespurve på Søren Jessen Sand på Fanø, hvor lige nu omkring 950 individer optræder i en løst koblet flok, der konstant bevæger sig, deler sig i flere, for igen at samles omkring solnedgang, da de har kollektiv overnatning.

Hent den originale artikel fra avisen her

VADEHAVETS FUGLE – Snespurven er en fast vintergæst i det sydvestjyske, hvor Fanø udmærker sig med den største ansamling. Men vil dette flotte skue fortsætte i al evighed?
Nu varer intet jo evigt på denne jord, men derfor er det alligevel et relevant spørgsmål at stille, når vi nu på Fanø Fuglestation er så forblændet af denne skønhed.
Med en fortsat global opvarmning af Jorden og blotlægning af de arktiske egne, er det måske ikke et urealistisk scenarie, at flere og flere fuglearter ikke vil søge vinterophold længere sydpå.
Det er simpelthen ikke nødvendigt, fordi føderessourcerne kan blive mere konstante i deres yngleområde.
Vi ser allerede, at fuglearter, der tidligere frekventerede Danmark, er blevet sjældnere.
Tidligere sås arter som sneugle, stellersand og kongeederfugl fra det arktiske oftere, end de gør i dag. Årsagerne tid dette kan naturligvis også skyldes andre forhold, men det er påfaldende.
Snespurven er en 16-17 centimeter lang spurvefugl fra værlingernes familie. I sommerdragten er hannen helt hvid med sort ryg og sorte vingespidser, hvilket gør den let genkendelig. Hunner, ungfugle og vinterdragten er en gråbrun stribet ryg med gulbrune tegninger på bryst og hovedet. Yngleområdet er cirkumpolart, hvilket betyder at den er på alle kontinenter rundt om Nordpolen. Den yngler sydligst på Island og de skandinaviske højfjelde. I vinterkvarteret, der i Danmark primært udgøres af Nationalpark Vadehavet og resten af den jyske vestkyst optræder snespurven ofte i pænt tillidsfulde men konstant rastløse flokke, der meget vedholdende fouragerer i opskyls-zoner på stranden og blandt spredte urter.
Video kan ses her:
facebook.com/soren.brinch/videos/540410844728938?idorvanity=224889424358221

Tekst og foto: Søren Brinch

Redigering: Finn Arne Hansen

Top