Rekord for havets museum i 2022

Else og den endnu ikke kønsbestemte sælunge nyder livet i Fimus’ sælarium sammen. Foto: Hjerting Posten.

Fiskeri- og Søfartsmuseet i Sædding tiltrak mange nye gæster i 2022

Hent originalartiklen fra avisen som PDF her

TURISME – Fiskeri- og Søfartsmuseet havde i 2022 125.566 gæster, bedste besøgstal i 13 år, fortæller museumsdirektør Merete Jankowski. I 2019, før Corona, var tallet 106.965.
”Vi høstede særligt frugten af en professionalisering af vores presse- og markedsføringsarbejde og et skarpt fokus på at synliggøre museet for turister, der ikke kender museet i forvejen. Vi forventer et stærkt 2023 med både særudstillingen Havets mysterier og en udstilling om havets usynlige liv i samarbejde med Nationalparken til efteråret,” siger hun.

Få dage efter fødslen stod den på mor-barn-svømning i sælariet hos Fimus.
Med forrygende timing fik Fimus lige før vinterferien en verdenssensation, idet den 12-årige gråsæl Else fødte en sund sælunge, som den spættede sæl Arn må være far til. I naturen lever de to sælarter helt forskellige liv, så der var spænding om ungens ve og vel. Vi kunne som de første fotografere mor-barn-svømning af høj klasse.
-fina

 

Tekst:

Relaterede artikler

Top