Reception på Fimus for ny bog om havets mysterier

Mathias Clasen og Pernille Munk-Hansen fortalte om rædsler fra dybet: Foto: Hjerting Posten.

Hent originalartiklen fra avisen som PDF her

SÆDDING – Fredag den 17. juni havde Fiskeri- og Søfartsmuseet – Danmarks museum for havet, inviteret til reception og bogudgivelse i forbindelse med særudstillingen om Havets Mysterier.
Her bød naturhistorisk inspektør Charlotte Bie Tøstesen velkommen og præsenterede bogen – et digert værk på ikke mindre end 352 sider inddelt i 27 kapitler, skrevet af ikke færre end 43 forskellige forfattere.

Bogen rummer de naturhistoriske forskningsresultater, som ligger til grund for museets nuværende særudstilling i rummet, hvor offshoreudstillingen tidligere var placeret. Efter dette berettede tre af bogens forfattere om deres resultater. Henrik Lauridsen fortalte om Mystiske hjerter i naturens kæmper. Hvis en stor hval vejer 150 tons, giver det et hjerte på cirka 300 kg.
Forskningen har vist, hvalhjerter er opbygget meget anderledes end andre pattedyrs hjerter, selv om hvaler faktisk er beslægtede med hjorte, giraffer og bøfler. Hvalhjerternes voldsomme volumen er medvirkende til, flere hvalarter er i stand til at dykke 3000 meter og holde vejret i op to timer, når de søger føde.

Rædsler fra dybet
Mathias Clasen og Pernille Munk-Hansen fortalte om Rædsler fra dybet: Om havuhyrer, Dødens gab og den rekreative frygt. I dag er gys, skræk og uhygge blevet ren underholdning, og i flere forskningsforsøg, havde man udsat forskellige folk for påvirkninger for at finde årsagen til, mennesker både er villige til at betale for prøvelserne og udsætte sig selv for de frydefulde gys, som vi voksne udsætter selv små børn for, når vi for eksempel under højtlæsning laver stemmen om for at være en trold eller lignende. Skræmmehistoriernes funktion er dermed at skabe et rum for en tillært frygt, der ikke nødvendigvis har nogen relation til virkeligheden.
I forbindelse med filmen, Dødens Gab varede det faktisk mere end en time, inden den store, hvide haj viste sig på lærredet, men op til da var uhyggen bygget grundigt op, så oplevelsen var voldsom for tilskuerne. Og filmen blev jo en gedigen kassesucces.
Nye forskningsresultater tyder faktisk på, at fans af skrækfilm var mere psykologisk robuste til at modstå for eksempel Covid 19-pandemien end ikke-fans. Verden over arbejder forskere dermed af finde koden til fysisk frygt for at se, om der ligefrem vil kunne være en slags vaccine forbundet med bevidst at påføre folk frygt. Efter indlæggene havde de fremmødte fri adgang til museet en lille times tid, lige som der var forfriskninger til at skylle de mange fakta ned med.
-fina

 

Tekst:

Relaterede artikler

Top