Redaktør arkiv: Finn Arne Hansen

HIF-gymnastikopvisning trak fulde huse

’Gymnastikgeneral’ Lisbeth Lomholt styrede tropperne i fineste stil ved årets forårsopvisning i Nordvangskolens sal

FESTDAG – Væk var alle trælse minder fra coronatiden. Parkeringspladserne var propfyldte, og salen ved Nordvangskolen i Hjerting var stuvende fuld af glade tilskuere. For HIF Gymnastiks forårsopvisning var tilbage, og det var ’det halve af Hjerting’ klar til at fejre. Kaffe, kager og andre lækkerier for store og små savnedes heller ikke.
I spidsen for ’løjerne’ stod som altid gymnastikformand Lisbeth Lomholt, der som en kyndig og smilende general fik dirigeret sine tropper ud og ind, i stilling og i aktion.

Traditioner er en god ting, så paraden og afsyngningen af nationalsangen med Dannebrog i front blev selvfølgelig klaret i fin stil, som det sig hør og bør.

 

Herefter vandrede de enkelte hold, fra de helt små, der for nogles vedkommende havde det bedst i mors arme, til de store, der glædede sig til at vise, hvad de havde lært i vinterens løb, ud af salen.
Første hold på banen var de helt små, der blev trukket ind i vaskebaljer af deres forældre. Et virkeligt underholdende og sjovt syn. Og de voksne fik masser af god motion, kunne man se.


Redskabsgymnastik for de lidt større kom bagefter. Nogle klarede balancebommen med fars ellers mor i hånden, men uden at kny. Andre på måske tre-fire år gik selv, og en enkelt pige dristede sig til et frisk spring fra bommen.


Efter andre reportageopgaver vendte Deres udsendte tilbage. Nu var det blevet lidt vildere på redskaberne, og børnene var ældre.

En klassisk, smuk gymnastikopvisning med en flok halvstore og meget dygtige piger var der også. Sådan!

Tekst og foto: Finn Arne Hansen

Så blev Guldager og Hjerting støvsuget

Peter og Bettina Jakobsen tog strækningen langs Guldagervej. De finder altid en del affald, fordi folk taber meget byggeaffald fra deres trailere, når de er på vej til genbrugspladsen.

Hold Hjerting Ren og Hold Guldager Ren fik aktiveret mange borgere. Det var koldt, men solen hjalp på humøret

Hent den originale artikel fra avisen som PDF her

RENGØRING – Også dette forår har der for nylig været Hold Guldager Ren og Hold Hjerting Ren. Det var en kold omgang, men solen var fremme og hjalp på humøret, så de to områder kunne blive ’støvsuget’ for affald.
Ved rideskolen på Guldagervej støder vi på Bettina Jakobsen og Peter Jakobsen. De har allerede meget i sækken.
”Vi har været med mere end 10 gange. Vi prøver at være med hvert år,” fortæller Peter Jakobsen.
”Det er jo bare en lille indsats. Men der er meget at finde her på strækningen. For der er mange, der taber byggeaffald på vej til genbrugspladsen,” tilføjer Bettina Jakobsen, inden de vender tilbage til bålpladsen, hvor deltagerne fra Guldager starter og slutter.

De meget varme grillpølser, som Meny og Hjerting Erhvervsforening diskede op med, var meget populære i kulden.

De meget varme grillpølser, som Meny og Hjerting Erhvervsforening diskede op med, var meget populære i kulden.

 

Kurt Henriksen på ATV. Foto Hjerting Posten

Henriksens Strandrensning A/S var også med og sørgede for at de lidt tungere ting fra stranden blev bragt til containeren.

 

Pudler ser på spisende mennesker. Foto: Hjerting Posten

Tre meget pølseinteresserede frokosttilskuere…

I Hjerting er på strandpromenaden, det sker. Her sørgede Meny og Hjerting Erhvervsforening for, at indsamlerne kunne slutte af med en brandvarm grill­pølse. Imens strømmede flere folk til med affald, sågar en ATV med anhænger var i gang på stranden med en lokal borger ved styret. Han og den unge makker kom med en del, der var for tungt til at blive slæbet med håndkraft.
Købmand Lars Hansen kunne ikke meget andet end at observere slagets gang. Han havde brækket anklen i Østrig.
”Jeg ville ønske, jeg kunne sige, det var i en overhaling af en tysker på den sorte løjpe. Men jeg faldt pladask på den isglatte parkeringsplads, da vi skulle hjem. Jeg hørte, det sagde knak. Det gjorde afsindigt ondt,” fortæller han.

Tekst og foto: Finn Arne Hansen

Knortegæs fra nord på besøg

Vinteren over har der opholdt sig flere hundrede Knortegæs fra den russiske tundra, Svalbard og Grønland på Fanø i Vadehavsdelen af øen, hvilket betyder hele østsiden og vestsiden fra Hønen op til Sønderho Strandsø

Hent den originale artikel fra avisen som PDF her

VADEHAVETS FUGLE – Knortegåsen er opdelt i tre racer, og det skal vi ikke fordybe os i her, blot konstatere, at der er flest af den sibiriske race (Branta bernicla bernicla) og kun meget få af den mere nordvestlige race lysbuget knortegås (Branta bernicla hrota) fra Svalbard og Grønland.
Knortegåsen er klart den mindste af de almindeligt forekommende gåsearter i Danmark med en kropslængde på 55-62 cm, og et beskedent vingefang på bare 105-117 centimeter. Den er ikke større end en gravand, den er buttet og helhedsindtrykket er sort. Men det er en sandhed med modifikationer, da den har en hvid halskrave og hvid undergump.

En gås med lys bug
Den lysbugede knortegås adskiller sig iøjnefaldende med lys bug fra sin sibiriske artsfælle.
Ungfugle har om efteråret nogle lyse bræmmer på vingerne, og den hvide halskrave kan være svagere eller helt mangle.
Knortegåsen har sit navn efter dens karakteristiske stemme, der kan høres døgnet rundt fra de fouragerende gæs på vade og strandenge. Der er en dyb rullende ’knorr’-lyd, som høres ofte, fordi knortegæssene dels er meget sociale, og dels meget kommunikerende for at holde flokken sammen.
Knortegåsen kommer, afhængigt af sit ophav, typisk til Fanø og resten af Vadehavet i begyndelsen af november, og den bliver faktisk i sjældne tilfælde helt indtil slutningen af maj og begyndelsen af juni, da det ikke er hensigtsmæssigt at returnere til ynglepladserne, før disse er blevet lidt mere gæstfri.

Speciel lyd
Når flokkene af knortegæs på det tidspunkt påbegynder trækket nordpå, genlyder Fanø af den meget specielle lyd, der især kan opleves fra havnen i Nordby, da mange af gæssene flyver nordpå på indersiden af Fanø, og går enten ud gennem Grådyb eller direkte ind over land mod fjerne østlige horisonter. Knortegås holder til på lavvandede områder, og dens foretrukne føde er ålegræs, søsalat og blandet strandvegetation, der er tilgængeligt i grænselandet mellem vade- og strandenge. Vadehavet er den vigtigste træk- og rastelokalitet i Danmark med 15.000-20.000 rastende fugle forår og efterår. Men Vadehavet er ofte kun et pitstop, da de fleste fugle fortsætter til Holland og Frankrig. Et fåtal overvintrer, og det ses især i Nationalpark Vadehavet.

Få overblik her
På Fanø Fuglestation vil vi på næste månedstur også vise denne smukke gås, hvis den er der endnu, så hold øje med vores facebookside: facebook.com/groups/224889424358221.

Tekst og foto: Søren Brinch
Redigering: Finn Arne Hansen

Torsten klæder Hjertings mænd på

Hjertings herretøjsforretning kunne man næsten kalde Vincens, selv om den ligger 13 km væk

Hent den originale artikel fra avisen som PDF her

HERRETØJ – Han er på fornavn med alle koryfæerne fra Hjerting Idrætsforening, som hans far var med til at stifte. Og hans hjerte banker stadig for HIF. Også i år regner han således med at stille med tøj til sommerfestens modeshow.
Proppet med tøj
Men Torsten Vincens’ herretøjsforretning, som rigtigt mange mænd fra Hjerting valfarter til, når de skal ekviperes, ligger i Varde, 13 km væk. Og lige nu er der en ekstra grund til at køre forbi, for han og fruen, Lotte Vincens Falk, har nu overtaget butikken Vincens, bygget den om og proppet den med lækkert tøj. Hun har dog godt, fast arbejde andetsteds.
Hjerting Posten tog ud til butikken på Ribevej 33 i Varde og fik historien.

Torsten Vincens i den nyeste udgave af Vincens, som han og fruen lige har overtaget. Hans hjerte banker stadig for HIF, som hans far var med til at stifte.

Torsten Vincens i den nyeste udgave af Vincens, som han og fruen lige har overtaget. Hans hjerte banker stadig for HIF, som hans far var med til at stifte.

”Jeg kom til Hjerting som 6-årig i 1966. Familien flyttede til Jægervænget, og min far, Jørgen Vincens, var med til at stifte Hjerting Idrætsforening. Han var fodboldformand helt frem til 1993. Jens Eg og jeg kørte så fodbold videre,” fortæller han.
Der var bud efter den unge Torsten. Han kom i lære i 1979 hos Jens Ankersen i Esbjerg. Og bortset fra en ni måneder lang afstikker til Salling i Aalborg, har det altid været Esbjerg og Varde, han har slået sine folder i. Den første dag glemmer han aldrig:
”Jens Eg og jeg går ind ad døren til Salling samtidigt! Ingen af os anede, den anden skulle starte der,” griner han.
Butikken Vincens lå først i Esbjerg fra 1995, men i 1999 flyttede den til Varde. Den lukkede, mens han selv var hos Bechsgaard, men i 2005 genstartede han Vincens i Kræmmerpassagen i Varde. Senere flyttede den til Ribevej 33.
”Jeg fik det råd engang, at man skulle flytte efter supermarkederne. Det var klogt,” siger han.
Han satser på at forsætte, til han bliver 70 år. Til den tid får han så mere end én fridag om ugen.

Tekst og foto: Finn Arne Hansen

Det lokale butikslivs skæbne er dit ansvar

Hent lederen fra avisen som PDF her

Forestil dig et lokalsamfund uden butikker. Rundt om i de stille, livløse gader kører varebiler rundt med kasser til os alle, fyldt med dagligvarer, bøger, tøj og den nye vase, du har gået og sukket efter. Overalt er der tomme butikslokaler. Slut med at møde naboerne eller gamle bekendte til en hyggesnak i den stedlige butik.
Ja, du genkender noget, ikke? Det er der, vi var på vej hen under Corona. Vi købte løs på nettet. Af og til ville vi lige sikre os, vi handlede med en sød legetøjsforhandler eller en sportsforretning fra Danmark, men når pakken kom, var den fra Holland, Tyskland eller Sverige. Og vores lokale butiksindehavere fik sværere og svære ved at smile og sove om natten, når de tænkte på de coronalån, de snart skulle betale tilbage, samtidig med lønningerne, momsregningen, den høje husleje med meget mere. Der er vi kommet til nu. Gælden skal høvles af, og det kræver kunder i butikken.
De handlende ømmer sig, tilpasser sig og håber på bedre tider, som Tina Asmussen fortæller i vort lille fødselsdagsportræt i denne avis. Og vi kan kun sige: Støt det lokale handelsliv, ellers dør det. Og det kan de lokale samfund ikke tåle. I forvejen har den buldrende centralisering lukket så meget og så hurtigt, at man næppe nogensinde havde forestillet sig det.
Heldigvis har den danske økonomi det generelt godt, og arbejdsløsheden er meget lav. Huspriserne er på vej ned på grund af de stigende renter og frygten for de kommende ejendomsskatter, og det er skidt for sælgerne. Det er til gengæld godt for førstegangskøberne, der forhåbentlig om nogle år kan se frem til lavere huslejer via lavere renter. Og her i 6710 er der flere hundrede byggegrunde på vej, så vi vil få flere tilflyttere, som uvægerligt vil give mere omsætning til butikkerne. Lad os tro på det.
God påske!

Stig Rossen begejstrede ved koncert i Hjerting Kirke

360 publikummer fik sig en betagende oplevelse og en musikalsk musicaloplevelse med Stig Rossen og Carl Ulrik Munk-Andersen

Hent originalartiklen fra avisen som PDF her

KONCERT – Indtil for kort tid siden anede sangeren Stig Rossen ikke, at der fandtes en bydel i Esbjerg, der hedder Hjerting. Det ved han nu. Samtidig kan den kendte kunstner i dag notere sig, at han – såfremt han ikke var det i forvejen – nu er særdeles populær hos flere hundrede af områdets borgere, nemlig det store publikum, der for nylig mødte op for at høre ham synge i Hjerting Kirke.

Kirken var stuvende fuld af forventningsfulde tilhørere, der kunne gå tilfredse hjem.

Kirken var stuvende fuld af forventningsfulde tilhørere, der kunne gå tilfredse hjem.

Dynamisk duo
Med sig til Hjerting havde Stig Rossen pianisten og organisten Carl Ulrik Munk-Andersen, og den dynamiske duo kunne skabe både nærmest åndeløs, betagende stilhed og bragende bifald i det smukke kirkerum.
Repertoiret var først og fremmest sange fra det utal af musicals, Stig Rossen har medvirket i gennem de seneste mange år – ind i mellem krydret med masser af humoristiske bemærkninger og små anekdoter, der skabte latter og begejstring blandt publikum.
Koncerten var arrangeret af Stiftelsen Jon og Dittes Hus på Gl. Guldagervej i Hjerting, og stiftelsens formand, Halfdan Andersen, var den første ved mikrofonen.
Han bød velkommen til dagens gæster.

360 billetter solgt
På forhånd var der solgt cirka 360 billetter og klogeligt nok havde man valgt at sætte ekstra stole ind. Dem blev der brug for. Stiftelsen, der sparer op til at bygge en sal, tjente cirka 40.000 kroner på koncerten.

Tekst og foto: Jens Bytoft

Pub Kaktus serverer nu øl direkte fra haner til kaner

Inspektions- og smageholdet fra Hjerting Kanelaug: Niels Jensen, Arne Frandsen, John Pedersen og Per Thrane.

Fra haner til kaner. Ny kompagnon i Pub Kaktus fandt på en ny måde at servere øl på

Hent den originale artikel fra avisen her

ØLDRIKNING – Når man går på pub, er det for at drikke øl, få en hyggesnak med gutterne, de andre gæster eller bartenderen. Men måden, man gør det på, forandrer sig. Det har Kim Nielsen, indehaveren af Pub Kaktus på Gammel Guldagervej i Hjerting, taget bestik af.
Bagved er der indrettet en stor gårdhave til sommerperioden, og inde i værtshuset er røgen væk, og især barområdet er blevet peppet op. Og så er der det med øl i kaner, som vi kom for at se nærmere på sammen med fire repræsentanter for Hjerting Kanelaug.
”Min ny kompagnon Mike Jensen fandt på, at vi skulle lave et samarbejde med kanelauget om at servere øl på træstykker, formet som kaner. Og de skal have navn efter kanerne,” fortæller han.
En tredje Kaktus-kompagnon er Jon Würtz.
Idéen er hentet fra Esbjerg Bryghus, men også Fanø Bryghus og mange andre bryghuse kører med samme koncept. Man bestiller et bræt eller kane med fire eller seks forskellige øl, og så nyder man de øl i godt selskab og får lidt at snakke om. Esbjerg Tømrerfirma laver de små kaner, som stadig mangler at få brændt navnene ned i træet.

Mange nye haner
Vi går til baren, hvor antallet af haner er øget en del siden sidste besøg. Man kan for eksempel vælge værtshusets egen pilsner eller classic fra Brøckhouse på Sjælland, en Fanø Rav – eller man kan snuppe en lidt stærkere Saint Bernardus fra Belgien, brygget af dygtige munke gennem århundreder.


Kim får hurtigt fyldt fire kaner med lidt forskelligt øl, og turen går til de spændt ventende repræsentanter for kanelauget, Niels Jensen, Arne Frandsen, John Pedersen og Per Thrane. Og det bekommer dem vel.
Men de smager sig gennem de fire øl, får vi en snak om det famøse gavlmaleri, som kommunen vil have overmalet. Ifølge Kim kan der gå fra tre til otte måneder, før klagesagen afgøres.

Tekst og foto: Finn Arne Hansen

 

Hjerting-præst udgiver ny børnebog

Georg Græsholt opdagede, at han var en bedre skribent end musiker, og så blev han præst og begyndte at skrive bøger

Hent den originale artikel fra avisen her

BØGER – Georg Græsholt, præst ved Hjerting Kirke og kirken i Kvaglund, kan ikke lade være med at skrive. Det er der nu igen kommet en børnebog ud af. Det er hans fjerde af slagsen. Den hedder Klimarejsen og udkommer 24. marts på forlaget Læselyst i Bryndum, hvis indehaver også er præst, nemlig den lokale Egil Hvid-Olsen.
Georg Græsholt ved godt, man skal gå stille med dørene i Vestjylland, når man er fra ’Djævleøen’, men han indrømmer blankt med et af sine mange grin, at han er fra Bagsværd og har boet i mange år i hovedstadsområdet, da det alligevel ikke kan skjules. Han har også boet i en årrække på Falster. Han lurer også hurtigt, at intervieweren trods 31 år på Fyn ikke er fynbo, men jyde af en slags. Og ja, fra Skanderborg, der ligger i Østjylland. Og udtales med samme a som Randers.

16 år ved Hjerting Kirke
For 16 år siden blev han deltidspræst ved Hjerting Kirke. Bopælen befinder sig i Janderup.
Vi mødes ved iskiosken Stryhns i Hjerting i et Herrens vejr og vil gerne høre lidt om starten på forfattergerningen. Heldigvis kan man sidde tørt og godt i en bil, når fotograferingen er klaret.
”Ja, hvorfor begyndte jeg at skrive bøger? Jeg var organistvikar i København, og da jeg på et tidspunkt senere i mit liv fik lyst til at spille igen, så kom jeg til den konklusion, at jeg var nok var bedre til at skrive end at spille,” fortæller han.
Han har været medforfatter på forskellige teologiske værker om eksempelvis Det nye testamente og antik jødedom. Når det alligevel blev børnebøger, så skyldes det blandt andet, at han holdt meget af at læse højt for sine tre børn. Og han læser også gerne for sine børnebørn.
Og hvad vil han med sin bogserie, der nu er nået til bind fire?
”Jeg vil gerne fortælle, der er et udmærket liv på landet og i provinsen. Der er mange misforståelser om det liv, der leves i udkanten. Danmark er jo i virkeligheden én stor landsby,” siger han.

Moderen flytter
Måden, han gør det på, er ved at skildre livet i en landsby.
På grund af en skilsmisse flytteren moderen i familien til København, og pigen i bogen er én ud af syv skolebørn, der er med i alle bøger.
”Så egentlig burde jeg skrive syv bøger i alt,” ler Georg Græsholt, ikke helt overbevist om, at det kommer til at ske.
Pigen er en tænksom type, men hun er også en praktiker. Hun er lidt snedig, og hun er meget aktiv. Hun går til svømning, gymnastik og parcour. Bogens handling er så, at børnene vinder en landsdækkende skolekonkurrence, hvis hovedpræmie er en tur i en elektrisk bus rundt i Skandinavien. Men turen må aflyses, så de må finde på noget andet. Trods det klimaskadelige i at flyve, tager de efter en debat og en afstemning til Cypern. Her støder de ind helt nye problemstillinger med børn, der må arbejde under slavelignende forhold. Og de tager affære.
”Jeg har forsøgt at gøre bogen sjov for alle. Jeg hører da også om ældre mennesker, der med fornøjelse læser bøgerne i serien,” slutter han.

Om Klimarejsen

  • Klimarejsen – en krimi for børn
  • Illustreret af Michael Pedersen
  • ”Så er det nu, tænker hun. Og svinger sig ud af døren og videre op på udliggeren. Hun står et øjeblik helt stille for at indstille sig på farten. Så sætter hun i løb ud mod enden af kranens lange arm. Der er langt ned…”
  • Katrine vinder sammen med sine kammerater i 5. klasse en konkurrence i klimaopfindelser. Præmien skulle have været en klima-ekspedition i elbus rundt i Sverige, Norge og Finland. Men den ny regering er mere optaget af at passe på pengene end på klimaet og sender i stedet børnene på en billigrejse til Cypern. Det kommer der en helt anderledes tur ud af
  • Klimarejsen er en aktuel krimi for børn i alle aldre – om klima, krig, børneslaveri, rejsefeber og meget andet
  • Georg Græsholt har udgivet tre andre bøger i samme serie. Bøgerne kan læses uafhængigt af hinanden
  • Prisen er 199,95 kroner og kan købes hos Varming eller ved at skrive til kontakt@forlagetlaeselyst.dk
  • Udkommer 24. marts 2023

Tekst og foto: Finn Arne Hansen

Ny slags generalforsamling blev et hit i HIF

Der blev som noget nyt både holdt generalforsamling i selve HIF og i afdelingerne. Det virkede fint. Foto: HIF.

Alle HIF-afdelinger mødtes på én gang og fik en bid mad først. Det gav rekordtilslutning

Hent den originale artikel fra avisen som PDF her

IDRÆTSLIV – Hjerting Idrætsforening har torsdag den 16. marts holdt en rigtig god generalforsamling med over 30 deltagere. Det er væsentlig flere, end der plejer at dukke op. Årsagen var den simple, at afdelingsmøderne var blevet en del af generalforsamlingen, fortæller formand Anders Kristensen.

Deltagerne fik først en bid mad inden selve generalforsamlingen. Foto: HIF

Deltagerne fik først en bid mad inden selve generalforsamlingen. Foto: HIF

Sammenhængskraft
”Det gav en god stemning, og deltagerne var hurtig med på, at vi skal gøre, hvad vi kan for at forstærke sammenhængskraften i Hjerting IF. Og som det første skulle deltagerne tage stilling til foreningens nye tagline skråstreg slogan: Vi bevæger dig. Alle syntes godt om Vi bevæger dig og var glade for den dobbeltbetydning, der er i sætningen. Seniorerne fra bordtennisafdelingen satte ord på: Vi spiller bordtennis for at få trænet krop og hjerne, og hyggen under og efter træning bevæger os i lige så høj grad. Afdelingerne går nu i gang med at implementere sloganet og definere, hvad det betyder for deres idrætsgren,” tilføjer formanden, der iøvrigt har en tak at sende.

Hjerting Idrætsforening, generalforsamling 2023. Foto: Thomas Vohs-Ahlers

HIF fik noget større fremmøde end vanligt ved at samle alle afdelingers generalforsamlinger på én aften.

”Foreningen vil gerne sige tak til alle, der har brugt tid på at udfylde spørgeskemaet, som vi har haft udsendt til alle medlemmer og brugere af Hjertinghus. Der står mange rosende ting, men der er sandelig også meget, som vi nu skal have kikket på. Vi vil selvfølgelig tilstræbe os på at ligge højt på alle målinger, og det vil vi bruge resten af 2023 på,” siger Anders Kristensen.

På udkik efter frivillige
”Vi er desuden gået i gang med at samle en gruppe af frivillige som vil hjælpe os med at holde foreningen og Hjertinghus kørende. Har du håndværkerfærdigheder fra dit arbejdsliv eller bare lyst til at lave lidt praktisk arbejde, så tilbyder vi at organisere det i et fællesskab som gerne skulle leve op til Vi bevæger dig,” slutter han.
-fina

 

Syv havørne set på ørnens dag

Der blev set syv havørne ved arrangementet med Fanø Fuglestation. Her er et af de flotte eksemplarer.

Hent den originale artikel fra avisen som PDF her

VADEHAVETS FUGLE – Fanø Fuglestation holdt sammen med resten af Danmark Ørnens Dag søndag den 26. februar hvor 50 deltagere fik set syv havørne med vingefang fra 1,95 til 2,40 meter flyve til overnatning i et væld af farver, da den nedgående sol optrådte som et særdeles smukt bagtæppe. Arrangementet var et ’come & go’-arrangement, hvor deltagerne frit og kvit kunne komme og gå efter behag. Den slags arrangementer vil Fanø Fuglestation lave flere af i fremtiden.
Havørnen har virkelig indtaget Danmark med sin storhed, og nu runder vi snart 160 ynglepar.
Fra for blot få år siden blev den på grund af formodningsbaserede holdninger beskyldt for at tage børn og får og meget andet, men viden om dens sande habitus har overtaget og givet havørnen den respekt og beundring, den fortjener.

Totalfredet i 1967
Havørnen og alle andre rovfugle blev først totalfredet ved en revision af Jagtloven i 1967, men først i 1995 optræder havørnen igen som ynglefugl i Danmark.
Tidligere var havørnen en almindelig fugl i det danske landskab. Vores landskab med masser af småøer, mange lavvandede fjorde og søer er en perfekt biotop for havørnen.
Frem til midten af 1800-tallet var den kategoriseret som udbredt i hele landet, men herefter blev den med præmier systematisk bortskudt, fordi den blev opfattet som en trussel mod jagtinteresser i et Danmark, der pludselig blev mindre med nederlaget i 1864.
Havørnen er en topprædator, og selvom den primært er ådselæder, har den bragt dele af balancen tilbage i den danske natur ved at gøre et stort indhug i den store skarvbestand, samtidig med at gæs og andre byttedyr har fået en mere balanceret population. Havørnen er således naturens ’skraldemand’ og en stærk nødvendighed for et funktionelt økosystem.

Havørne på Fanø er gået til ro. Foto: Søren Brinch

To havørne har slået sig ned for natten i aftenskumringen.

I alt syv havørne trak til overnatning fra 16.15 til 18.15, og efterfølgende blev tre set på vejen hjem fra en mindeværdig smuk eftermiddag, hvor misteldroslens sang blev en melankolsk afslutning på et farveorgie på en af de måske sidste kolde vinterdage.
Fanø Fuglestation bedriver forskning gennem træktælling og ringmærkning og formidler viden om Fanøs fugleliv for at gøre mennesker og fugle glade. Den har en åben facebookgruppe.

Tekst og foto: Søren Brinch, Fanø Fuglestation

Redigering:
Finn Arne Hansen

Top