Vinteren over har der opholdt sig flere hundrede Knortegæs fra den russiske tundra, Svalbard og Grønland på Fanø i Vadehavsdelen af øen, hvilket betyder hele østsiden og vestsiden fra Hønen op til Sønderho Strandsø
Hent den originale artikel fra avisen som PDF her
VADEHAVETS FUGLE – Knortegåsen er opdelt i tre racer, og det skal vi ikke fordybe os i her, blot konstatere, at der er flest af den sibiriske race (Branta bernicla bernicla) og kun meget få af den mere nordvestlige race lysbuget knortegås (Branta bernicla hrota) fra Svalbard og Grønland.
Knortegåsen er klart den mindste af de almindeligt forekommende gåsearter i Danmark med en kropslængde på 55-62 cm, og et beskedent vingefang på bare 105-117 centimeter. Den er ikke større end en gravand, den er buttet og helhedsindtrykket er sort. Men det er en sandhed med modifikationer, da den har en hvid halskrave og hvid undergump.
En gås med lys bug
Den lysbugede knortegås adskiller sig iøjnefaldende med lys bug fra sin sibiriske artsfælle.
Ungfugle har om efteråret nogle lyse bræmmer på vingerne, og den hvide halskrave kan være svagere eller helt mangle.
Knortegåsen har sit navn efter dens karakteristiske stemme, der kan høres døgnet rundt fra de fouragerende gæs på vade og strandenge. Der er en dyb rullende ’knorr’-lyd, som høres ofte, fordi knortegæssene dels er meget sociale, og dels meget kommunikerende for at holde flokken sammen.
Knortegåsen kommer, afhængigt af sit ophav, typisk til Fanø og resten af Vadehavet i begyndelsen af november, og den bliver faktisk i sjældne tilfælde helt indtil slutningen af maj og begyndelsen af juni, da det ikke er hensigtsmæssigt at returnere til ynglepladserne, før disse er blevet lidt mere gæstfri.
Speciel lyd
Når flokkene af knortegæs på det tidspunkt påbegynder trækket nordpå, genlyder Fanø af den meget specielle lyd, der især kan opleves fra havnen i Nordby, da mange af gæssene flyver nordpå på indersiden af Fanø, og går enten ud gennem Grådyb eller direkte ind over land mod fjerne østlige horisonter. Knortegås holder til på lavvandede områder, og dens foretrukne føde er ålegræs, søsalat og blandet strandvegetation, der er tilgængeligt i grænselandet mellem vade- og strandenge. Vadehavet er den vigtigste træk- og rastelokalitet i Danmark med 15.000-20.000 rastende fugle forår og efterår. Men Vadehavet er ofte kun et pitstop, da de fleste fugle fortsætter til Holland og Frankrig. Et fåtal overvintrer, og det ses især i Nationalpark Vadehavet.
Få overblik her
På Fanø Fuglestation vil vi på næste månedstur også vise denne smukke gås, hvis den er der endnu, så hold øje med vores facebookside: facebook.com/groups/224889424358221.
Tekst og foto: Søren Brinch
Redigering: Finn Arne Hansen
