VADEHAVETS FUGLE – Fuglelivet i den nordligste del af Vadehavet – nærmere bestemt Ho Bugt og Varde Ådal – er lige nu i yngletidens tegn. Men det er alligevel en sandhed med modifikationer, da der stadigvæk er nogle få trækfugle, der endnu ikke har taget den sidste del af rejsen fra vinterkvartererne til yngleområderne. Hvorfor er de så sent afsted, og kan de overhovedet nå at yngle i den resterende del af sommeren? De afventer et eller andet, og det er nok en indrestyret proces, der bygger på millioner af generationers erfaring indkodet i deres DNA. Nemlig at deres ynglepladser i det højarktiske stadig er iskolde og sandsynligvis dækket af sne. Og ja, de kan godt nå det, men så skal de også snart påbegynde rejsen mod nord.
Det oplevede jeg i sidste uge, hvor en lille gruppe af mørkbugede knortegæs gik og fouragerede hvor Varde Å løber ud i Ho Bugt ved Myrthue. Seks individer hyggede sig gevaldigt, og pudsede fjer i så lang tid, at jeg tænkte, at de måske var lidt pyntesyge… Men alting har en årsag, og pludselig forstod jeg, hvorfor de havde så travlt med fjerpleje. For uden en lyd lettede alle seks simultant, og de har formodentligt påbegyndt eller færdiggjort deres returtræk mod den vestrussiske tundra i Sibirien. Jeg fulgte dem med kikkert og kamera, indtil det gik op for mig, at dette var alvor. Det var en smuk oplevelse, og tanken om, at de skulle ud på en længere rejse satte denne eftermiddag i perspektiv.
Det er nok de sidste trækfugle, der sammen med andre arter som krumnæbbede ryler og bramgæs trækker mod nord i disse dage, for om få dage starter efterårstrækket mod syd, og det er et af naturens paradokser at trækket nordpå og sydpå faktisk overlapper hinanden. Det vil jeg fortælle om næste gang.
Tekst og foto: Søren Brinch