Båndudskrift – hele interviewet med skolechef Bo Meldgaard

Båndudskrift af Hjerting Postens interview med Esbjerg Kommunes skolechef Bo Meldgaard 29. november 2017 på Esbjerg Rådhus.
Enkelte ubetydelige passager er udeladt, og der er fjernet forskellige fyldord og ‘øh’-er undervejs

Læs artiklen – Skolechef: Bedre match mellem skoler og ledere

Hvordan og hvornår opstod tanken om ledelsesrokade? Hvordan var forløbet?

Da jeg blev ansat som skolechef var man i gang med evaluering af den ledelsesstruktur, der har været, efter storskolerne blev lavet i 2015. Man fik indikationer af, at vores ledere var ved at løbe livet af sig i forhold til at kunne nå deres opgaver. Der manglede ledelseskraft i det oprindelige setup og fordelingen af ledelseskraften her.

Der blev lavet en samlet rapport over, hvad var temperaturen på den overordnede struktur.

Konsulenterne går jo ikke ind og siger, hvad man skal gøre – det er jo en forvaltningsmæssig beslutning. Men de kommer med nogle tydelige anbefalinger om nogle akutte hotspots – hvis vi ikke gør noget her, så knækker både ledelsen og hele skolen halsen.

Det er egentlig også derfor, at vi tog det alvorligt, at vi har nogle skoler og afdelinger, hvor der mangler pædagogiske ledere, og det er dem, vi er i gang med at ansætte.

Der er jo to niveauer for ledelsen, dels de pædagogiske ledere, dels distriktsledelsen, hvor skolelederen så sidder for bordenden.

Konsulenterne går jo ikke nærmere ned i det enkelte hotspots?

Nej, men som en del af den proces her, deltog lederne jo i en workshop i april, inden rapporten blev afleveret i juni, hvor de kunne med deres bud på, om de kunne genkende det her billede. Her nikkede alle ledere i takt til, at det kunne de godt. Lederne var jo med inde over ift. at komme med forslag til ny mødestruktur og måske skal vi kigge på vores administrationer på skolerne, som er blevet rigtigt store.

Der var jo ikke tale om rokader på den workshop?

Nej, det var der så ikke. Men da vi fik rapporten, tog jeg en snak med de enkelte skoleledere, bl.a. om de kunne genkende det der står i rapporten vedr. deres distrikt og det samlede billede. Efterfølgende havde vi en rundtur, jeg og en af vores egne konsulenter hvor vi var rundt på alle skoler og snakke med hele ledelsesteamet. Hvad tænker I og hvor ser I udviklingspotentiale? (fællesmøde for hele ledergrupperne)

Også med Darum Børneby, som ikke var involveret i selve setup’et.

Husk på, at der er stor forskel fra skole til skole på, hvordan man har udnyttet de nye mulighederne for at tænke fælles ledelse og fælles synergier. Det var lige så meget en inspiration til mig med f.eks. en afdelingsleder, der gik på tværs af alle skoler. Efterfølgende havde jeg så igen en snak med de enkelte skoleledere om deres syn på det enkelte ledelsesteam og deres syn på, hvordan vi kunne udvikle det.

Med det i rygsækken satte jeg mig ned og kiggede på de folk, jeg har og de kompetencer jeg fornemmede og fik indsigt i på det personlige niveau. Og så gik jeg også ind – og det er helt mig selv – og kiggede på, hvad er det jeg oplever den enkelte skole har brug for af ledelseskapacitet på øverste ledelseslag, altså skolelederposten.

 

Og så gjorde det i samråd med skolelederen omkring afdelingslederne, f.eks. ude i Sønderris, hvar der var én leder på to matrikler. Det hang simpelthen ikke sammen, så der var brug for at få tilført en ekstra ledelseskraft.

Så på det niveau var det en fælles kabale. Og så blev beslutningen så taget, hvor jeg så drog den generelle konkklusion med to streger under: At vi har nogle fantastisk dygtige skoleledere, men jeg var ikke helt sikker på, at deres spidskompetencer nædvendigvs matchede dét, den enkelte skole havde brug for af ledelseskraft.
Derfor var det så, jeg sagde, at jeg tænkte, der var et bedre match mellem dén leder og dén skole, end det jeg oplevede i det setup, jeg gik ind. Så det var egentlig der, ideen om en lederrokade blev født.

Var der andre ind over, eller var det dig alene?
Jeg har jo altid nogle, jeg sparrer med.

Også Jørn Henriksen?
Han er jo direktør for Børn & Kultur og hans overodnede aspekt er forvaltningens. Men på hvert enkelt område er det den enkelte driftschef, der selv har beslutningskompetencen, altså mig i det her tilfælde. DEt er der ikke nogen tvivl om.

Hvem sparrer du så med?
Jamen det er jo nogle af mine medarbejdere og sådan nogle ting.

Du kom i april (og nåede med til workshop som noget af det første) – lå der da du kom en ide om en rokade?
Nej.

Så det er din ide?
Ja – ligesom også de andre forandringer, jeg er kommet med. Det er vigtigt for mig at sige, at hvordan skolevæsenet skal ledes og hvem der skal sidde på hvilke poster – det er min beslutning. Ligesom det ude på skolen er skolelederen, der beslutter hvilke pædagogiske ledere, der skal sidde på den enkelte afdeling og med hvilke opgaver.

Samtlige skolebestyrelser er meget kritiske og mange af dem rummer erhvervsfolk med stor ledelseserfaring – tager de alle sammen fejl?
Øh, nej – det tror jeg da ikke de gør. Men for at drage en konklusion, er man også nødt til at have den nødvendige indsigt, og den har jeg jo. En skolebestyrelse er jo meget rammesættende via principper for indholdet på skolen, og personaleledelsen ligger hos den administrative ledelse, og det er jo så hos mig.

Der er også nogle ting, man bare er nødt til at sige, ikke er skolebestyrelsens område. Det står der også i bekendtgørelsen, at det ikke er deres boldgade.

Men jeg er dialogbaseret og lytter gerne til folks meninger og bliver heldigvis også klogere. Det er også derfor jeg havde den her lange dialog, inden jeg tog beslutningen. jeg lytter selvfølgelig og bliver klogere. Og jeg har også ladet mig overbevise om, at nogle af de ting, jeg havde tænkt, ikke nødvendigvis var det, man oplevede som væsentligt ude på den enkelte skole.

 

En af kritikernes pointer er j, at hvis der mangler kompetencer, hvorfor så ikke inddrage bestyrelsen i at gøre noget ved det?

Ja, men jeg ikke sidde og inddrage en skolebestyrelse i forhold til, hvilke kompetencer en skoleleder har eller ikke har. Det er simpelthen en administrativ beslutning. Det kan jeg simpelthen ikke. Det ville være det samme som hvis min direktør Jørn Henriksen begyndte at diskutere mine kompetencer eller mangel på samme med vores politiske udvalg. Det ville jeg synes var noget mærkeligt – det er i hvert fald ikke set før. Så et eller andet sted er det i hvert fald et dilemma, som ikke skolebestyrelsens anliggende – eller politikernes i mit tilfælde.

Men forvaltningen har jo selv dannet disse ’koncernskoler’ og forvaltningen har bedt bestyrelserne om at blive mere professionelle for at matche størrelsen – det er jo store virksomheder – så er det vel naturligt at inddrage dem på andet end ’bage kage’-niveau?

Jo-jo – det er jeg helt enig i. Og lige så vel som vi har brug for at evaluere ledelsesevaluering, så har vi det også i forhold til bestyrelsesniveauet.

Men summa summarum – uanset hvor stor en skolebestyrelse er, så er det jo lovgivningen, der rammesætter, hvad en skolebestyrelse kan eller ikke kan. Det har sådan set ikke ændret sig. Jeg forstår godt pointen i det, og det er vigtigt nu, hvor man ikke er så tæt på beslutningen i afdelingen, at man så er tæt på ledelsen. Men jeg er nødt til at sige, at det er stadigvæk ikke en bestyrelsesopgave at beslutte, hvilken person, der skal sidde på hvilke skolelederposter.

Det siger de heller ikke, men en af deres pointer er, at det aldrig behøvede komme dertil, hvis I i tide havde inddraget dem i at opgradere kompetencer – f.eks. med fire nyansættelser på Bohrskolen!? Hvis du var kommet noget tidligere, var det aldrig endt i personalesag – anerkender du ikke den præmis?

Jo-jo – det gør jeg da. Men det som Pluss’ rapport også viser og som hele ledelseskollegiet også siger er at man mangler ledelseskapacitet tæt på – altså ude på afdelingerne. Altså den ledelse, der er i kontakt med lærere, forældre og personale – der manglede vi ledelseskraft. Hvorimod den overordnede ledelse er egentlig okay velfungerende som den er, men vi kan godt videre i det med at lave nogle koordinerende funktioner på tværs.

Sådan nogle overvejelser giver det rigtig god mening at være i dialog med bestyrelserne og alle skoleaktører om. Men hvilke personer, der skal sidde hvilke steder og hvilke personlige kompetancer en leder skal besidde for at bestride sin opgave – det er ikke et bestyrelsesanliggende. Men det er fint, at man som bestyrelse har nogle holdninger til, hvordan strukturen og ledelsesteamet på det organisatoriske niveau skal sammensættes for at give mening.

 

Men hvis det skal give mening at have en bestyrelse, hvorfor kan den så ikke få at vide, hvilke kompetencer, der mangler på deres skole?

Jamen det er fordi det er personaleoplysninger – det er fortrolige oplysninger.

Hvorfor er det fortroligt, hvilke kompetencer, der skal til at lede en skole?

Jamen det er det fordi, det er personalesager.

Er det ikke en almen sag, hvad skolelederen skal have af kompetencer på en kæmpestor skole med flere tusinde elever? Man kan vel godt drøfte med bestyrelsen, hvad der måtte mangle af kompetencer?

Jamen jeg ved ikke – jeg synes ikke, at præmissen med, at der mangler noget nogen steder giver mening for mig. Vi har nogle skoler, som har nogle dygtige ledere, og hvis der var brug for at supplere op med nogle nye kompetencer udefra, så havde vi selvfølgelig stået i en ny situation. Men det der er udfordringen i det er jo, at nogle skoler lykkes med noget, nogle lykkes rigtigt meget med noget andet og nogle kunne lykkes endnu mere med noget, hvis det var, der sad en anden skoleleder med nogle andre kompetencer.

Det er jo også derfor rokaden ikke omfatter hele skolevæsenet. Vi roterer jo ikke alle skoleledere rundt. Det er jo kun en del af dem. Og det er jo sådan set heller ikke sådan, at der er nogen, der går ud af døren – hvad skal man sige – fordi der skal nogle nye kræfter til. Så det er bare for at sige, at… – derfor er det også vigtigt at sige, at det her er efter en konkret vurdering i forhold til det, vi oplever som forvaltning, og jeg oplever som skolechef en skole har brug for, matchet med de kompetencer en skoleledergruppe har samlet, men også hver for sig. Så det er det puslespil, der er blevet lagt i forhold til beslutningen med den rokade her.

De konkrete rokader: Hvad er det eks. lederen fra Darum Børneby kan tilføre Auraskolen?
Jaae, hmm – det er jo det, der hedder et godt spørgsmål. Nu er spørgsmålet, hvordan jeg skal svare på det i generelle termer, for jeg vil ikke gå ned på individniveau.

Men du vil jo lave noget meget konkrete rokader – så må du jo også stå på mål for, hvorfor det er lykken?
Jamen, det vil jeg også godt. Men jeg vil gøre det på et generelt niveau.

Hvad er det for kompetencer, rokaden nu beriger f.eks. Auraskolen med?
Det jeg generelt vil sige er, at f.eks. en skoleleder, som er fantastisk dygtig til at være afslutter og få sejlet nogle skibe i havn – det er jo en kompetence. Ligesom en anden skoleleder kan være dygtig til at få nogle skibe sat i søen, men måske ikke er så dygtig til at få dem i havn igen. Det er jo sådan nogle ting, hvor en skole f.eks. kan have brug for at sætte nogle flere skibe i søen. Og andre steder er skibet måske ved at sejle ind i et fyrtårn, og der skal vi måske have én med nogle spidskompetencer i at få skibet i havn.

Har Auraskolen brug for flere skibe i søen?
Næ, ikke nødvendigvis.

Har Auraskolen brug for at få flere skibe i havn?
Næ, heller ikke nødvendigvis.

Hvad er der så brug for?
Auraskolen har brug for en nærværende, tydelig og engageret ledelse, ligesom man har i dag. Jeg laver jo ikke en lederrokade med afsæt i et mangelbehov hos nogen ledere. Ligesom alle mennesker har forskellige styrker og udviklingspotentiale har skoleledere det også og dermed også en organisation. Nogle kalder på nogle kompetencer hos nogen, og det er det, der ligger til baggrund for, hvilke skoleledere, der skal være på hvilke skoler.

Det forstår jeg simpelthen ikke – hvis Aura har brug for nærværende, tydelig og engageret ledelse, ligesom man har i dag – hvad er der så galt med den ledelse, den har i dag?
Jamen, jeg vil igen sige, at vi ikke laver lederrokade med afsæt i et mangelbehov. Vi gør det med afsæt i et udviklingsbehov – hvordan kan vi gøre en god skole endnu bedre? Og det er uanset, om det er Darum Børneby, Bohrskolen, Auraskolen eller Fortunaskolen.

 

Hvordan skal lederen af kommunens mindste skole, Darum Børneby, løfte opgaven som leder af den andenstørste, Auraskolen med 17 gange flere elever og tilsvarende antal ansatte?
Jamen jeg har ikke… , øh. I dag når man er skoleleder, er det de samme processer og værktøjer, der skal til. Uanset om du sidder på en lille, mindre eller større skole. Det man kan sige, der er forskellen fra Darum Børneby til Auraskolen er jo, at skolelederen ude i Darum er direkte leder for personalet, hvor skolelederen på Aura er leder af ledere. Altså ledelse gennem andre. Det er det, der er den store forskel mellem de to skoler. Og det er det fuldstændigt unikke ved Esbjergs skoler, at skolerne nu er blevet så store, at man har ledere, der leder gennem ledere. Det er jo i sig selv en udfordring, men nogle af de samme mekanikker og metodikker er det samme grundlag og fungerer uanset, om det er en stor eller lille skole, man er leder på.

Har Darum-lederen erfaring med at lede gennem andre?
Øeh, jamen jeg har det jo sådan, at ledelse er jo for mig – hvordan skal jeg prøve at sige det tydeligt… Jeg tænker, ledelse er jo noget, man har flair for. Nogen siger ledelse er et fag og et håndværk, men jeg tænker også, at ledelse er noget man har. Nu har jeg jo været med til at ansætte rigtig mange ledere, bare i Esbjerg, og man fornemmer det er lidt genetisk baseret. Man har flair for det eller også har man det ikke og enten har man lysten til det eller også har man det ikke.
Ledere er jo lige så forskellige som alle andre mennesker, og de har vidt forskellige kompetencer. Men nogle gange handler det lidt om, at man har et potentiale. Skolelederen på Auraskolen ser jeg et enormt potentiale i at kunne understøtte hele vores samlede skolevæsen, fordi han har nogle unikke kompetencer i forhold til relationer. Skolelederen ude i Darum har også nogle egenskaber, som er et særkende for ham, men alle er jo ikke lige gode til alting.

Der er der måske et match mellem nogle af de behov i forhold til de kompetencer, den enkelte leder har.

 

Så det, der bringer Darum-lederen ind er, at han kommer med noget, Auralederen ikke har flair for eller er genetisk betinget for?
Næh. Ledelsesrokaden er ikke lavet med afsæt i et mangelbehov. Men alle har forskellige styrker og kompetencer, og nogle af dem kan sættes bedre i spil i en anden sammenhæng eller en anden position. Og det er jo det, jeg er sat i verden til at vurdere – også for hele skolevæsenet. Hvor er det jeg tænker, der er brug for enten at lave korrektion eller en tilpasning, og det er dét, lederrokaden går ud på.

 

Apropos kompetencer – hvad er din egen erfaring med ledelse?
Jeg har jo beskæftiget mig med ledelse i skolen i 12, 16, 18 år. Både som skoleleder og som konsulent i en forvaltningsmæssig kontekst. Har været leder af Sevel Skole med omkring 120 elever på det tidspunkt. Derefter pædagogisk/administrativ konsulent i Holstebro Kommune og sidst som skolechef i Herning Kommune.

Har du prøvet at lave sådan nogle rokader her før?
Ja. Jeg har jo været med til at lave justeringer også i skolestrukturen i Herning, også på ledelsesplan der.

Også med større rokader?
Ikke sådan direkte hvor vi flyttede skoleledere rundt, som vi gør nu, men jeg har selvfølgelig været med til at lave justeringer også på ledelsesmæssigt niveau. Det har jeg.

 

I har undervejs henholdt jer til, at der var en høringsfrist, som skulle respekteres, inden I udtalte jer. Men beslutning blev truffet meget kort efter høringsfrist – jeg fik det svar to dage efter fristens udløb – har der været en egentlig behandling af de svar, der kom ind?
Det man jo skal huske på, at den frist der har været, står beskrevet i lov om tjenestemænd. Så det har stået på siden 27. oktober med fristens udløb 20. november. Jeg er helt med på, at det her betyder meget, både for bestyrelserne og for medarbejderne og for hele skolens virke, at vi fik truffet en hurtig beslutning.

Jeg synes, det ville være respektløst overfor mine skoleledere og vores skolebestyrelser, hvis det her skulle køre i 14 dage. Jeg er nødt til at sige, at den 20. havde vi både svarene fra de berørte skoleledere og bekymringsbrevene fra skolebestyrelserne i hænde. Så det er ikke bare noget, vi lige har gjort, fordi der var truffet en beslutning på forhånd.
Det jeg har sagt til skoleledere og skolebestyrelser er, at det var vigtigt for mig, at hvis der var noget, jeg ikke så i det jeg havde tænkt og i vores drøftelser, så var det vitgit at det blev beskrevet i høringssvar og bekymringsbreve. Det sad jeg selvfølgelig og overvejede om det gav anledning til at tænke noget andet. Og det vurderede jeg faktisk, at det gjorde det ikke. Jeg synes ikke det havde været respektfyldt, hvis jeg havde brugt 14 dage på at sidde og overveje det, når jeg egentlig synes, vi et langt stykke henad vejen havde været igennem nogle drøftelser og en lang proces forinden. Altså fra juni og indtil vi nu står her.

 

Kan du forstå, når skolebestyrelserne siger – helt overordnet – at de kan simpelthen ikke se nogen saglige grunde for den her rokade – hverken i din argumentation eller i ledelsesevalueringen?

Nej. Ellers ville jeg jo ikke have gennemført ledelsesrokaden.
Bestyrelserne funderer over, om det her er en gang ’tak for sidst’ for at være lidt for ’langt fremme i skoene’ i sager som f.eks. flytning af idrætselitelinjen fra Bohrskolen i sin tid – hvad siger du til det?

“Det ved jeg simpelthen ikke nok om – jeg er ansvarlig for de ting, der ligger fra første april og frem. Det der ligger før, har jeg ikke nogen ide om. Og det ligger mig så fjernt at gå ind i den drøftelse. Sådan fungerer min verden i hvert fald ikke, at jeg så gør du lidt ved mig, og så gør jeg lidt ved dig. Jeg kender heller ikke forhistorikken, og det er måske også meget godt, at jeg ikke har gjort det.

Men jeg kender vores bestyrelsesformænd som meget engagerede og passionerede. Og jeg er enormt glad og begejstret for, at skolebestyrelserne lægger så meget engagement og energi i det her. Langt henad vejen kan vi godt være enige om at være uenige, men vi kan måske også være enige om, at vi kan befrugte hinanden og flytte os i meninger ved at have en dialog.

 

Og du har ikke fået nogen indikationer ovenfra om, at det ville være en god ide for den nye skolechef at gøre det her?
Nej

 

Skulle eleverne ikke hellere få noget ro på skolerne?
Jo! Det er jeg fuldstændig enig i. Og data viser jo, at eleverne i Esbjerg er nogle af dem, der trives bedst. Det rigtige vigtige er de nære relationer mellem lærere og elever og de pædagogiske ledere. Der er det vigtigt med ro, og måske derfor byrådet har besluttet, at der skal flere voksne ud på skolerne. Der er mere mulighed for tryghed og ro.

Men at tro, der bliver ro i folkeskolen – der er der alt for mange, der har en mening om – måske fordi de selv har børn i skolen – hvad skolen skal løse – det er en utopi at tro. Men vi behøver måske ikke at bygge op med flere egne projekter oveni det, der er nationalt bestemt at folkeskolen skal gøre. Så på den måde tænker jeg da, at det er rigtig vigtigt, at vi ikke får ’projektitis’ – at vi laver projekter, projekter, projekter – apropos de skibe, der sejler rundt ude på søen uden at få dem sejlet i havn.

Er det ikke netop det, du er i gang med nu – ovenpå alle de tidligere omvæltninger?
Jamen prøv at høre her – rokaden er jo kun en lillebitte ting.

Det er den jo ikke for forældre og skolebestyrelser?
Øeh – nej, det ved jeg så ikke, om jeg er enig i. Men det er jo kun en del af den strategi, jeg har lavet som opfølgning på evalueringen af ledelsesstrukturen. Vi er nødt til at stille skarpere på og adressere nogle af de udfordringer vi har. Det handler ikke om, at vi skal gå ud og lave nye dagsordener – det handler om, at vi skal gå i krig med de dagsordener, vi har, på en anden måde – også i en ledelsesmæssig kontekst.

 

Skolebestyrelserne har jo ikke tænkt sig at give op – de vil gå videre til bl.a. KL, Undervisningsministeriet og det nye byråd. Hvad skulle der til for at ændre jeres beslutning?
Jamenøeh – jeg tænker egentlig ikke, at… – jamen, det er jo svært at svare på. Nu har vi truffet en beslutning, den har været længe undervejs og den har været i proces. Det er ikke noget, der bare er sket henover natten.

Det jeg har brug for at sige er, at beslutninger kan selvfølgelig omgøres, men jeg har ikke nogen viden om eller indsigt i, at det skulle være tilfældet i den her situation.

Hvis ikke du har viden om, hvem skulle så have det – det er vel din beslutning?
Jo, men jeg tænker, at den beslutning er truffet, og det er den, der giver bedst mulig mening i den kontekst, vi nu er i. Så jeg tror ikke, at der nogen anledning til at skulle gøre den om.

Er det her blevet en principsag for jer?
Øhm – nej – det er ikke en principsag for mig. Men jeg vil stadig være insisterende på, at hvis jeg skal lykkes som chef og mine skoleledere skal lykkes som ledere – i det andet job, som det er blevet at være skoleleder i Esbjerg Kommune – så skal vi simpelthen have lov til også at have indflydelse på at sætte holdet. Det er jo ikke sikkert, at det giver god mening at sætte en angrebsspiller i en forsvarsposition. Det er sådan set dét, der er lidt vigtigt for mig, og det er sådan set også – hvis jeg skal lykkes som chef og skolelederne skal lykkes som leder, så skal de også selv være med til at sige, hvilke opgaver skal ligge hos hvilke ledere.

Hvis du kigger på den enkelte skole, så er der jo også nogle ledere, der er blevet flyttet rundt på nogle positioner, der var tænkt i starten, men det gav ikke helt så meget mening, men hvor man så har fået en anden leder på. Og så lige pludselig – så går tingene op i en højere enhed.

Og det jeg da enormt stolt og beæret over, at skoleledere kan få sådan nogle ting til at lykkes. Og det er jo ikke noget, jeg går ind og blander mig i. Det er jo lokalt på skolen at sådan nogle beslutninger skal give mening. Sådan er det jo også for mig i forhold til det samlede skolevæsen. Hvordan er det jeg bedst muligt skal lykkes med, at få de spillere jeg har på mit hold til at fungere i de positioner, hvor de er sat.

Hvornår kommer næste skolelederrokade?
Der kommer ikke flere skolelederrokader. Jeg er også blevet spurgt om det er et canadisk princip, vi er i gang med at hylde. I Toronto har man et meget konkret princip om at rokere rundt hvert femte år, hvis man har nogle skoler med særlige udfordringer og nogle ledere med særlige kompetencer. Når man bliver skoleleder der, ved man, at det er en del af festen, men sådan bliver det ikke hos os.

 

En klog mand har engang sagt:
“Det spændende som skoleleder er at søsætte skibe og se dem sejle. Politikerne bliver nødt til at se på, hvordan de kan lave forenklinger, som kan lette os i det udførende led”.

Ved du hvem, der har sagt det?
Nej, ikke nødvendigvis.

Det har du selv – da du stoppede som skoleleder på Sevel Skole…
Har jeg det – nå, men det var da klogt sagt!

Mennesker forandrer sig jo også på den vej, vi har gennem livet – jeg tror også, det afhænger af, hvor man sidder og kigger fra. Da jeg sagde det der, sad jeg ude på skolen og kiggede ind på forvaltningen. Men jeg er fuldstændig enig med mig selv i, at vi ikke skal lave mere kompleksitet for vores skoler end højst nødvendigt.

Det er meget vigtig for mig at vi har respekt for ledelsens og bestyrelsens mulighed for at udfolde på lokalt niveau, hvordan man tænker, vi skal gå den fælles vej. Og det står jeg stadigvæk på mål for.

 

Samtalen afrundes med lidt small talk om fodbold m.m….

 

Tekst:

Relaterede artikler

Top