Skolechef: Bedre match mellem skoler og ledere

Læs båndudskrift af hele interviewet

ROKADE – Esbjerg Kommunes skolechef Bo Meldgaard tiltrådte 1. april i år, hvor kommunen var i gang med en evaluering af den ledelsesstruktur, der blev skabt sammen med den nye skolestruktur i 2015.

Rapporten fra et eksternt konsulenthus viste bl.a., at der manglede ledelseskraft, og kræfterne kunne fordeles bedre.

”Konsulenterne går ikke ind og siger, hvad man skal gøre – det er jo en forvaltningsmæssig beslutning. Men de kommer med nogle tydelige anbefalinger om nogle akutte ’hotspots’ – hvis vi ikke gør noget her, så knækker både ledelsen og hele skolen halsen,” fortæller Bo Meldgaard om baggrunden for rokaden.

Rundtur til skolerne

Konsulenterne kiggede kun på den overordnede struktur og går jo ikke nærmere ned i det med ’hotspots’?

”Nej, men som en del af den proces her, deltog lederne jo i en workshop i april, inden rapporten blev afleveret i juni, hvor de kunne med deres bud på, om de kunne genkende det her billede. Her nikkede alle ledere i takt til, at det kunne de godt. Lederne var jo med inde over i forhold til at komme med forslag til ny mødestruktur, og måske skal vi kigge på vores administrationer på skolerne, som er blevet rigtigt store.”

Der var jo ikke tale om rokader på den workshop?

”Nej, det var der så ikke. Men da vi fik rapporten, tog jeg en snak med de enkelte skoleledere, bl.a. om de kunne genkende det der står i rapporten vedr. deres distrikt og det samlede billede. Efterfølgende havde vi en rundtur, jeg og en af vores egne konsulenter, hvor vi var rundt på alle skoler og snakke med hele ledelsesteamet. Hvad tænker I, og hvor ser I udviklingspotentiale,” forklarer Bo Meldgaard.

”Efterfølgende havde jeg så igen en snak med de enkelte skoleledere om deres syn på det enkelte ledelsesteam og deres syn på, hvordan vi kunne udvikle det. Med det i rygsækken satte jeg mig ned og kiggede på de folk, jeg har og de kompetencer, jeg fornemmede og fik indsigt i på det personlige niveau. Og så gik jeg også ind – og det er helt mig selv – og kiggede på, hvad er det, jeg oplever den enkelte skole har brug for af ledelseskapacitet på øverste ledelseslag, altså skolelederposten.”

Så rokaden er din ide?

”Ja – ligesom også de andre forandringer, jeg er kommet med. Det er vigtigt for mig at sige, at hvordan skolevæsenet skal ledes, og hvem der skal sidde på hvilke poster – det er min beslutning. Ligesom det ude på skolen er skolelederen, der beslutter hvilke pædagogiske ledere, der skal sidde på den enkelte afdeling og med hvilke opgaver.”

Ikke en bestyrelsessag

Samtlige skolebestyrelser er meget kritiske og mange af dem rummer erhvervsfolk med stor ledelseserfaring – tager de alle sammen fejl?

”Øh, nej – det tror jeg da ikke, de gør. Men for at drage en konklusion, er man også nødt til at have den nødvendige indsigt, og den har jeg jo. Der er også nogle ting, man bare er nødt til at sige, ikke er skolebestyrelsens område. Det står der også i bekendtgørelsen, at det ikke er deres boldgade. Men jeg er dialogbaseret og lytter gerne til folks meninger og bliver heldigvis også klogere. Det er også derfor, jeg havde den her lange dialog, inden jeg tog beslutningen.”

Hvis det skal give mening at have en bestyrelse, hvorfor kan den så ikke få at vide, hvilke kompetencer, der mangler på deres skole?

”Jamen, det er fordi, det er personaleoplysninger – det er fortrolige oplysninger.”

Hvorfor er det fortroligt, hvilke kompetencer, der skal til at lede en skole?

”Jamen det er det fordi, det er personalesager.”

Er det ikke en almen sag, hvad skolelederen skal have af kompetencer på en kæmpestor skole med flere tusinde elever? Man kan vel godt drøfte med bestyrelsen, hvad der måtte mangle af kompetencer?

Ingen ledelsesmangler

”Jamen jeg ved ikke – jeg synes ikke, at præmissen med, at der mangler noget nogen steder giver mening for mig. Vi har nogle skoler, som har nogle dygtige ledere, og hvis der var brug for at supplere op med nogle nye kompetencer udefra, så havde vi selvfølgelig stået i en ny situation. Men det, der er udfordringen i det, er jo, at nogle skoler lykkes med noget, nogle lykkes rigtigt meget med noget andet og nogle kunne lykkes endnu mere med noget, hvis det var, der sad en anden skoleleder med nogle andre kompetencer.”

Hvad er det f.eks. lederen fra Darum Børneby kan tilføre Auraskolen?

”Jaae, hmm – det er jo det, der hedder et godt spørgsmål. Nu er spørgsmålet, hvordan jeg skal svare på det i generelle termer, for jeg vil ikke gå ned på individniveau.”

Hvad er det for nye kompetencer, Auraskolen nu bliver beriget med?

”Jeg vil generelt sige, at f.eks. en skoleleder, som er fantastisk dygtig til at være afslutter og få sejlet nogle skibe i havn – det er jo en kompetence. Ligesom en anden skoleleder kan være dygtig til at få nogle skibe sat i søen, men måske ikke er så dygtig til at få dem i havn igen.”

Har Auraskolen brug for at sætte flere skibe i søen?

”Næ, ikke nødvendigvis.”

Har Auraskolen brug for at få flere skibe i havn?

”Næ, heller ikke nødvendigvis.”

Hvad er der så brug for?

”Auraskolen har brug for en nærværende, tydelig og engageret ledelse, ligesom man har i dag. Jeg laver jo ikke en lederrokade med afsæt i et mangelbehov hos nogen ledere. Ligesom alle mennesker har forskellige styrker og udviklingspotentiale, har skoleledere det også og dermed også en organisation. Nogle kalder på nogle kompetencer hos nogen, og det er det, der ligger til baggrund for, hvilke skoleledere, der skal være på hvilke skoler.”

Hvis Aura har brug for nærværende, tydelig og engageret ledelse – ligesom man har i dag – hvad er der så galt med den nuværende ledelse?

”Jamen, jeg vil igen sige, at vi ikke laver lederrokade med afsæt i et mangelbehov. Vi gør det med afsæt i et udviklingsbehov – hvordan kan vi gøre en god skole endnu bedre?”

Hvordan skal lederen af kommunens mindste skole, Darum Børneby, løfte opgaven som leder af den andenstørste, Auraskolen med 17 gange flere elever og tilsvarende antal ansatte?

”Jamen jeg har ikke… – øeh. I dag når man er skoleleder, er det de samme processer og værktøjer, der skal til. Uanset om du sidder på en lille, mindre eller større skole. Det man kan sige, der er forskellen fra Darum Børneby til Auraskolen er jo, at skolelederen ude i Darum er direkte leder for personalet, hvor skolelederen på Aura er leder af ledere. Altså ledelse gennem andre. Det er det, der er den store forskel mellem de to skoler. Og det er det fuldstændigt unikke ved Esbjergs skoler, at skolerne nu er blevet så store, at man har ledere, der leder gennem ledere.”

Flair for ledelse

Har Darum-lederen erfaring med at lede gennem andre?

”Øeh, jamen jeg har det jo sådan, at ledelse er jo for mig – hvordan skal jeg prøve at sige det tydeligt… Jeg tænker,

ledelse er noget, man har flair for. Nogen siger ledelse er et fag og et håndværk, men jeg tænker også, at ledelse er noget, man har. Nu har jeg jo været med tilat ansætte rigtig mange ledere, bare i Esbjerg, og man fornemmer det er lidt genetisk baseret. Man har flair for det, eller også har man det ikke, og enten har man lysten til det, eller også har man det ikke,” siger Bo Meldgaard.