Redaktør arkiv: Kurt Henriksen

Leder: Hvis Forsyning?

LEDER – Hvornår har man sidst hørt om en mekaniker, som blev fem dage forsinket med at skifte en motor, fordi alt var smurt ind i olie, fordi hans skruenøgle blev ved med at smutte, og fordi det hele simpelthen bare virkede så indviklet, hver gang han åbnede motorhjelmen?

Hvor mange byggefirmaer melder mon ud – på selve dagen for aflevering af arbejdet – at tidsplanen ikke holder, fordi kunden har valgt at bygge tæt på vandet, fordi jorden skrider, når man graver, og fordi nogen har gået og lagt rør og ledninger ned i vejen?

Nej vel, det hører man ikke jævnligt. Undtagen fra Din Forsyning, som nu igen-igen er forsinket med det store gravearbejde midt i Hjerting. Fem uger denne gang – og essensen af undskyldninger ses ovenfor.

Der er mange forklaringer og selvfølgelig mange komplicerede faktorer. Som tidligere beskrevet har en stor, ’glemt’ spunsvæg generet lige fra start, men så skulle man jo tro, de var advaret.

Der har også været problemer med underboring af rør. Måske skulle de spørge folk i offshorebranchen, hvordan man borer vandret under havbunden for at ramme en olielomme flere kilometer væk? Indrømmet – der er ikke mange ligheder mellem offshoreboring og kloakarbejde. Men mon ikke ordentlig forberedelse er en af de største forskelle her?

Og hvis entreprenøren er skurken, må der strammes op på projektstyring, og så kan en eventuel bod vel passende gå til de butiksejere, der mister omsætning.

Det er også symptomatisk, at de ansvarlige hos Din Forsyning dårligt nok selv har rede på, hvor lang forsinkelsen egentlig bliver. Først da vi tæller op for dem på kalenderen, erkender man, at det drejer sig om fem og ikke fire uger.

Det er en detalje og måske en tanketorsk  hos folk i en presset situation. Men det ligner også en vis nonchalance i forhold til de forretningsdrivende ude i den virkelige virkelighed, som bliver stærkt generet i endnu en lang periode – midt i julehandelen.

Her i firmaet har vi ikke forstand på entreprenørarbejde, slet ikke avanceret kloakarbejde. Og vi påstår ikke, det er enkelt. Men det er heller ikke atomfysik.

Vi er jo ikke fagfolk, men det må vi formode og forvente, at man er hos et stort forsyningsselskab og en professionel, privat entreprenør.

Ellers må man se at få nogle på sagen, inden den sidste rest af tillid skrider i hullet.

Hjerting Posten 24. oktober 2018

Læs som e-paper

Læs bl.a. om:

  • Nye museer kan blive markante fyrtårne
  • Kritisk borgermøde om nye højhuse i Sædding
  • Nyt kvindecenter lover ro på Guldager Kro
  • Skoleelever fik lokal historieundervisning
  • Hold vandet væk med husets ‘redningsvest’
  • Esbjerg International School klar med kæmpe udvidelse

– og meget, meget mere!

Museumsprojekter kan give Esbjerg to markante fyrtårne

Hele artiklen i PDF-format

MUSEUM – Esbjergs ubestridte nye fyrtårn. Museumsperler. En superdestination der tiltrækker turister fra hele verden.

Det er nogle af de beskrivelser, direktører, turisme­eksperter og politikere sætter på de to museumsprojekter, der er under forberedelse lige nu.

For Esbjergs borgmester Jesper Frost Rasmussen (V) kan projekterne ende med at blive markante fyrtårne på kulturområdet.

”Der er ingen tvivl om, at hvis de projekter kan realiseres begge to, så vil det give et markant løft og være to fyrtårne med en kraftig synergieffekt omkring området ved Esbjerg Strand,” siger Jesper Frost Rasmussen.

Ubestridte fyrtårn

Det ene af projekterne er Fiskeri- og Søfartsmuseets (Fimus) ambitiøse plan Havets Giganter, der med navnet henviser til to nye og høje kuber af teglsten, der skal være hovedelementet i det nye projekt.

”Det kan blive Esbjergs største trækplaster nogensinde. Det er Esbjergs absolut bedste mulighed for at skabe en destination, der kan tiltrække turister til området fra hele verden. Det vil være Esbjergs ubestridte fyrtårn uanset, om du realiserer det ene projekt eller begge to,” siger direktør David Dupont-Mouritzen fra Fimus og nævner dermed også Esbjerg Kunstmuseum.

Her bruger man også de helt store superlativer om deres kommende projekt.

Museum på ny måde

”Det bliver fuldstændig unikt med en helt vanvittig flot placering. Det er selvfølgelig stadig Esbjerg Kunstmuseum, men det bliver en helt ny måde at være museum på. En måde som ikke er set nogle steder før, og det vil betyde, at folk vil rejse til Danmark for at se det,” siger direktør ved Esbjerg Kunstmuseum Inge Merete Kjeldgaard.

De viste skitser af et nyt Esbjerg Kunstmuseum er fra to arkitektstuderende og ikke museets egne.

Der er behov for at tænke store tanker for de to museer. Nord for dem valfarter folk til den nye turistmagnet Tirpitz, mens også det nye Vadehavscenter i syd tiltrækker mange gæster. Heldigvis for projekternes ambitionsniveau vurderer professor i turisme ved SDU Janne Jørgensen Liburd, at det er det helt rigtige tidspunkt at tænke store tanker.

”Det er en gunstig tid at søge penge til den slags her. Tanken om, at man hellere skulle lave noget lettere forsigtigt, er ikke særlig populær lige nu. Det skal være noget, der skiller sig ud,” siger Janne Jørgensen Liburd, der også er formand for Nationalpark Vadehavet.

”Det er et højt ambitionsniveau, som Fimus har. Det er spændende, for det er et museum, der har set lidt træt ud i nogle år.”

Også turismeekspert Dorte Kiilerich, indehaver af konsulentfirmaet Living Concepts og tidligere direktør ved VisitNordsjælland, slår fast, at hvis man vil tiltrække turister i dag, så bliver man nødt til at gå efter mere end blot små udvidelser hist og her.

”Publikum i dag er blevet forvænte. De regner med at blive underholdt og opleve noget nyt på en ny måde. De vil engageres og involveres. Den eneste rigtige måde at gøre det på er at tænke stort,” siger Dorte Kiilerich og nævner også den forøgede konkurrence på området.

Esbjerg med på vognen

”Der er kommet virkelig mange gode tilbud på kort tid. Så Esbjerg skal i gang for ikke at blive kørt over ende, men i stedet være med på den vogn, der tiltrækker internationale gæster og være med til at skabe en kulturdagsorden,” siger Dorte Kiilerich.

 

Samarbejde kan give god synergi

SYNERGI – Det kan ende med at skabe gode synergieffekter, at to store museumsprojekter bliver skudt i gang nærmest samtidig – og med et stenkast imellem sig. Det vurderer turismeekspert Dorte Kiilerich, indehaver af konsulentvirksomheden Living Concepts.

”Selvfølgelig skal de samarbejde tæt, for det vil give mulighed for nogle helt oplagte synergieffekter. Det kunne eksempelvis være fælles billettilbud, parkeringsforhold og den slags,” siger Dorte Kiilerich.

Fondsmillioner i spil

Både Fimus og Esbjerg Kunstmuseum arbejder for fuldt tryk på at få indsamlet i omegnen af 300 millioner kroner til hver deres projekt.

Fimus’ projekt ’Havets Giganter’ har blandt andet det ambitiøse mål, at Sædding Strandvej skal sænkes og overdækkes, så det giver ét sammenhængende landskab.

Direktøren er i gang med en detaljeringsproces med et budget på en million kroner, der skal kaste et nyt lys på prospektet for planen for at opdage eventuelle huller eller forbedringsmuligheder.

Det sker alt sammen for at stå stærkere, når han til næste år skal ud og gøre sig attraktiv for landets helt store fonde. Fonde som han allerede nu har fået god respons fra.

”Der er ikke stillet nogen konkrete garantier eller noget fra fondene, men reaktionen er overvejende positiv,” siger David Dupont-Mouritzen og fortæller, at det er tre af landets største fonde, han er i kontakt med – hvilke, det er, vil han ikke sige.

Kortene tæt til kroppen

Inge Merete Kjeldgaard er mere forsigtig i forhold til at melde ud, hvordan arbejdet med det nye Esbjerg Kunstmuseum går.

Man holder ¡planerne tæt til kroppen, og derfor er skitseillustrationerne af dette projekt her på siderne også afgangsprojekter fra to arkitektstuderende og altså ikke museets egne.

Hvordan det går med at rejse det trecifrede millionbeløb kan direktøren ikke komme nærmere ind på, og det er primært fonde, de er i kontakt med.

Stor begejstring

”Men jeg kan sige, at der er stor interesse i projektet. Det vækker stor begejstring og beundring blandt folk.”

I hvor høj grad føler du dig overbevist om, at I lykkes med at finde pengene?

”Hvis jeg ikke troede på det, så kunne jeg ikke arbejde for det. Så det gør jeg selvfølgelig,” siger Inge Merete Kjeldgaard.

Hun vil ikke komme med nogen tidshorisont for, hvornår projektet for alvor går i gang.

Direktør David Dupont-
Mouritzen, Fimus, ser gerne, at de to museumsaktører på et tidspunkt går sammen for at koordinere.

”Jeg synes, at det ville være helt unaturligt at gennemføre to så store projekter parallelt uden at have et virkelig koordineret forløb og en plan for, hvordan det skal gøres. Det kunne være en helt lavpraktisk ting som for eksempel at etablere en fælles byggeplads,” siger David Dupont-Mouritzen.

At samarbejde på et senere tidspunkt er heller ikke en tanke, der ligger Inge Merete Kjeldgaard fjern.

”Jeg er i hvert fald ikke interesseret i, at vi skal modarbejde hinanden. Man kunne sagtens forestille sig, at vi skal koordinere nogle ting senere hen i processen, for de her projekter er noget, der vil gavne byen på en måde, man slet ikke kan forestille sig,” siger Inge Merete Kjeldgaard.

Synergi – hver for sig

Turismeekspert Dorte Kiilerich ser som tidligere skrevet nogle oplagte synergieffekter.

Men hun pointerer samtidig, at det fortsat skal være to selvstændige projekter, trods eventuelt samarbejde.

”I min verden er det to meget forskellige museer med forskellige målgrupper. Det er vigtigt, at de har fokus på deres særegenhed på det indholdsmæssige niveau,” siger Dorte Kiilerich.

 

Politikere jubler over højt ambitionsniveau

Det skaber glæde på borgmesterkontoret, at både Esbjerg Kunstmuseum og Fimus har lagt den vestjyske beskedenhed fra sig og sat et højt ambitionsniveau for de to nye museumsprojekter.

”Det er uden tvivl to store og meget ambitiøse projekter, der kan blive fyrtårne på kulturområdet,” siger Esbjergs borgmester Jesper Frost Rasmussen (V).

Også formanden for Teknik- og Byggeudvalget Søren Heide Lambertsen (S) glæder sig over de foreløbige skitsetegninger.

”Vi har måske haft en tendens til at tænke lidt for småt nogle gange her i Esbjerg, men den her gang har man virkelig turde tænke stort. Man har lagt beskedenheden bag sig. Esbjerg Kommune mangler de der flagskibe, og nu har vi pludselig en mulighed her,” siger Søren Heide Lambertsen.

Det er stadig for tidligt i processen for Jesper Frost Rasmussen at give nogle konkrete garantier til de to projekter. Men borgmesteren understreger, at kommunen ikke vil være en passiv tilskuer på sidelinjen.

”Kommunen vil være en aktiv medspiller i projektet, men jeg kan ikke sætte nogen konkrete tal på eller love nogen penge, før vi er klogere på, hvad prisen reelt er,” siger Jesper Frost Rasmussen.

Aktiv medspiller

”Forudsætningen for, at det kan lade sig gøre er, at der er nogen store fonde, der er klar til at kaste sig ind i projektet. Og der har vi fra kommunen sagt, at når der er en realistisk finansiering, så vil vi også være klar til at forholde til os, hvor meget kommunen eventuelt kan bidrage med.”

Men når f.eks. Fimus-direktøren skal kontakte store, nationale fonde, kan han så regne med kommunens opbakning, ja eller nej?

”Det kan jeg ikke svare ja eller nej til på nuværende tidspunkt. Han kan regne med, at kommunen vil være en aktiv medspiller i projektet, men jeg kan ikke sætte nogen tal på.”

For Søren Heide Lambertsen er det vigtigt, at man tænker den yngre generation ind.

”Jeg er meget optaget af, hvordan projekterne kan bidrage til børn og unge i Esbjerg Kommune. Hvordan man tænker dannelse af unge ind,” siger Søren Heide Lambertsen.

Han understreger ligesom borgmesteren, at det hele står og falder på, om de store fonde stempler ind i projekterne.

”Det kommer til at kræve nogle penge fra de store fonde, for det kan ikke klares på kommunens finansiering alene. Men set fra min stol er det fedt, at der ikke igen er tale om et par lagerhaller med nogle billige kvadratmeter til, men at man har tilladt sig selv at sætte niveauet højt,” siger Søren Heide Lambertsen.

Borgermøde om protester mod højt nybyggeri i Sædding

HØJHUSE – Et nyt stort boligprojekt i Sædding udløser nu skepsis blandt naboer og lokalråd mod de planlagte højhuse på op til seks etager.

Derfor har Sædding-Fovr­feldt Lokalråd taget initiativ til et borgermøde på Mødestedet i Sædding Centret 6. november kl. 19, hvor man håber at få kommunens folk i tale og få afvist eller ændret projektet.

Er kommet sent igang

Som omtalt i vores boligavis Bolig Posten i august vil Ungdomsbo opføre omkring 85 nye boliger på et grønt område mellem Fyrparken, Kystparken og Strandvænget. Dels som tæt-lav bebyggelse, men i den sydøstlige del er det planen at lave 50 boliger i tre højhuse på fire, fem og seks etager.

Politisk er planerne gået glat igennem både Plan & Miljøudvalg, Økonomiudvalg og byrådet, som 17. september vedtog kommuneplanændring og ny lokalplan, der blev sendt i offentlig høring.

”Det er jo ikke så spændende, men tidligere har vi jo selv forsømt at gøre indsigelse – vi kan godt se nu, at det er ikke så heldigt. De høje huse kommer til at tage meget udsigt for naboerne, der også vil miste noget privatliv i haver og på altaner,” siger næstformand Jarl Thiesen fra Sædding-Fovrfeldt Lokalråd.

”Hvis det nu var lavere, kunne det måske nok have gået, men seks etager er altså meget. Vi vil nu prøve at hjælpe de personer, der bliver ramt ved at få omstødt afgørelsen hos kommunen og Ungdomsbo.”

Grønne områder ryger

Rent praktisk vil lokalrådet derfor afholde borgermødet, hvor man håber at få både kommunen og Ungdomsbo i tale.

”Her må vi prøve at få lavet en ordentlig indsigelse til kommunen og Ungdomsbo mod projektet. Der er måske ikke så store chancer, men vi er nødt til at prøve,” erkender Jarl Thiesen.

Har lokalrådet sovet i timen i sagen her?

”Man har nok ikke tidligere været helt klar over, at det blev aktuelt – og i den højde.”

”Seks etager er alt for højt her,” siger Jarl Thiesen, næstformand i Sædding-Fovrfeldt Lokalråd, om planerne for tre højhuse på dette grønne område i Sædding.

Går I efter at omstøde hele projektet eller kun højhusene?

”Det kan jeg ikke svare på endnu, før vi har haft en ordentlig snak med de involverede. Men de grønne områder her ryger jo også. Det er ligesom om, at der bare skal bygges masser af boliger i Esbjerg nu, men man tænker ikke rigtigt på grønne områder. Det er ligesom om, der bare skal tjenes en masse penge på at få solgt nogle arealer.”

Men der er vel også positive effekter af flere boliger – f.eks. større kundeunderlag til en genfødsel af Sædding Centret?

”Ja, det kan man godt sige. Der er selvfølgelig både fordele og ulemper, men nu vil vi prøve at få kommunen og Ungdomsbo til at lytte lidt til vores bekymringer.”

Kvindecenter på Guldager Kro lover ro i gaden

RETTELSE:  I nedenstående artikel, om det kommende kvindecenter på Guldager Kro, der blev bragt i den trykte udgave af Hjerting Posten 24. oktober, kom vi desværre for skade at bringe en beklagelig, faktuel fejl.

Boksen til artiklen omtalte, at den tidligere ejer af kroen, Bjarne Brandt fra Hjerting, har haft svært ved at få forretningen med primært selskaber og mad ud af huset til at løbe rundt. Oplysningen er desværre ikke korrekt, for Bjarne Brandt har aldrig haft røde tal på bundlinjen.
Hjerting Posten beklager fejlen og undskylder overfor Bjarne Brandt. 
 

OMBYGNING – Til næste år får borgerne i nærheden af Guldager Kro i Guldagre Stationsby nye naboer. Der flytter beboelsesstedet Stormly under KFUM nemlig ind – et midlertidigt opholdssted for kriseramte kvinder.

”Vi glæder os helt vildt til at flytte i nogle nye rammer,” fortæller Ann Loft, daglig leder ved Stormly.

Stormly er et midlertidigt opholdssted, hvor kvinder, der af den ene eller anden årsag er faret vild i livet, kan få et værelse og hjælp til at komme videre.

”Det er et sted for skrøbelige, sårbare kvinder, som måske er endt med at blive hjemløse. Vi har en del kvinder, som har haft en rigtig svær opvækst, eller som har været ude i noget misbrug. Vi accepterer ikke et aktivt misbrug hos os, men der er mange af vores kvinder, der har haft det behov tidligere for at lægge låg på nogle ting,” siger Ann Loft og garanterer, at kvinderne på stedet ikke er udfarende eller på anden måde farlige for deres omgivelser.

Bekymrede naboer

I forbindelse med huskøbet er der blevet gennemført en partshøring ved de nærmeste naboer, og selvom den ikke medførte massive klager, så har der alligevel været et udtryk for bekymring over øget uro og usikkerhed.

”Det forstår jeg til fulde. Jeg har personligt svaret på alle de henvendelser, der har været fra naboer og andre. Der vil altid være en utryghed forbundet med det ukendte. Men der er ikke grund til at være bekymret,” siger Ann Loft.

Hvad har naboernes bekymring primært drejet sig om?

”Jamen det har været sådan nogle spørgsmål, om vores børn trygt kan gå hen og tage toget? Kommer der til at flyde med kanyler, er vores kvinder voldelige, bliver der meget ballade? Jeg ved ikke rigtigt, om naboerne tror på, hvor rolige vi egentlig er, men jeg kan sige, at vi har et rigtig godt ry her, hvor vi bor nu,” siger Ann Loft.

Stormly bor i dag på Jerrigsvej i Sædding.

Den 1. november kommer der dog allerede til at være røre omkring den gamle kro. Her overtager KFUM’s Sociale Arbejde nemlig kroen og et større renoveringsarbejde går i gang.

Større ombygning

Planen er, at Stormly enten i maj eller juni næste år flytter ind i Guldager Kro sammen med mellem ti og 15 kriseramte kvinder.

”Der er ikke grund til bekymring,” siger leder Ann Loft, Stormly.

Men først skal kroen altså gøres klar til at kunne huse kvinderne.

”Kroen er jo af ældre dato, så det kræver en temmelig stor omgang. Det er ikke blevet moderniseret i mange år. Vi laver ti nye værelser og ti tilhørende badeværelser. At vores kvindelige beboere har skulle dele badeværelse og ikke haft hver deres eget har været en torn i øjet for os gennem længere tid,”
siger Ann Loft.

Aftalen mellem KFUM’s Sociale Arbejde og Stormly lyder på, at KFUM har købt bygningen for 3,4 mio. kr. og fra 1. november lejer det ud til Stormly, der betaler for den større ombygning.

Det betyder, at hvis Stormly skulle få lyst til at blive herre i eget hus, har de forkøbsret til huset.

Hjælper i en svær tid

”Det er vigtigt for mig at understrege, at Stormly ikke er et behandlingssted. Vi er ikke tilknyttet nogen psykolog. Vi hjælper de her kvinder i en svær tid med et tag over hovedet og med at finde den rette hjælp uden for huset. Vi hjælper dem med at komme i dialog med kommunen, få søgt en bolig og alle de praktiske ting, som der ikke er styr på,” siger Ann Loft.

Stormly er finansieret gennem kommunal- og statslig støtte, der hver tegner sig for halvdelen af omkostningerne. Den typiske beboelsestid for de kriseramte kvinder er fem-otte måneder.

Butikken på badehotel flytter over gaden

FLYTNING – ’Butikken’ ved Hjerting Badehotel får flere kvadratmeter at boltre sig på i sammenhæng med nabobutikken, og byens besøgende slipper for at se på en bygning, der nærmede sig sin sidste salgsdato.

Det bliver resultatet, efter at Hjerting Badehotel har købt huset direkte over for hotellets gourmetbutik på Gl. Guldagervej, hvor der sælges vin, chokolade og andre gode sager.

Her i den tidligere cykelhandel vil butikken allerede i første kvartal næste år slå dørene op for en ny butik i sammenhæng med nabobutikken Le Kirk.

”Vi så det som en mulighed for at give vores butik flere kvadratmeter og til at indgå et samarbejde med Le Kirk. Vi vil stadig have hver vores forretning med hver vores pengekasse, men vi ser det som en fin mulighed at dele kunder ved at lave en åbning mellem butikkerne,” siger Mie Hüttel, salgschef og medejer ved badehotellet.

Hård konkurrence

Det er ingen hemmelighed, at konkurrencen for gourmetvarer kun bliver hårdere med tiden. Men Mie Hüttel fortæller, at det går godt for deres lille butik.

”Det er jo ikke nogen guldgrube, men det er en fin, lille forretning, som har stor værdi og betydning for hotellet. Kunderne synes, det er en hyggelig mulighed at kunne gå ind i butikken og købe lidt med hjem, og den indgår som en del af oplevelsen af at være gæst her,” siger Mie Hüttel, der fortæller, at de har givet 2,65 mio. kr. for bygningen.

I butikken skal der skabes adgang ind til naboen Le Kirk.

Huset har i længere tid været en knap så pæn del af gadebilledet i det centrale Hjerting.

Nogle læsere vil måske kunne huske, at bygningen for mange år siden husede en slagter. Men efter, at cykelhandleren blev opsagt og flyttede, har der de sidste par år været tomt i bygningen, der er overtaget fra den lokale forretningsmand Willy Støckler.

Bevarer området pænt

”En vigtig del for os har også været at bevare et pænt lokalområde. Så bygningen bliver også holdt i samme stil og bevares som den flotte del af det gamle Hjerting,” siger Mie Hüttel.

Udover butikken kommer huset til at bestå af et ekstra hotelværelse til langtidsleje samt en lejlighed på førstesalen, hvor den nuværende overdækkede plasticaltan ud til vejen bliver skiftet ud med en zinkbeklædt kvist.

Åbningen mellem de to butikker skal brandsikkerhedsgodkendes, før de kan gå i gang med bygningsarbejdet.

De nuværende lokaler for ’Butikken’ vil efter flytningen blive anvendt til internt brug for hotellet, blandt andet som ekstra lager til opbevaring.

Lokal historietime da Hjerting Lokalarkiv fyldte 25

LOKALHISTORIE – Børnene var en halv snes år, arkivet fyldte 25, og historierne på væggen var fra dengang farfar – eller måske tiptipoldefar – var ung.

Så det spændte over mange generationer, da Hjerting Lokalarkiv forleden fyldte 25 år og markerede det med reception og en endnu mere livlig modtagelse af to 4. klasser fra Hjerting Skole.

I anledning af jubilæet havde lokalarkivet hevet ekstra meget materiale frem fra gemmerne og arrangeret det i en fin lille udstilling i Jon & Dittes Hus. Her kunne både receptionsgæster og skolebørn fordybe sig i Hjertings lange og farverige historie, og det blev et hit – også hos de små.

”Som jeg sagde til børnene, så vil vi rigtig gerne fortælle dem om, hvilket område de bor i. Nu har vi jo 25 års jubilæum, og vi er godt klar over, at børnene kommer ikke frivilligt på et arkiv,” siger leder af Hjerting Lokalarkiv, Else Marie Nielsen.

”Men arkivet er jo ikke kedeligt, og Hjerting er utrolig gammel – vi kan jo fejre 727 års fødselsdag i år, hvor Esbjerg fylder 150.”

Hvorfor er det så vigtigt for børn at kende lokalhistorien?

”Jeg tror, det er oppe i tiden at finde ud, hvor man kommer fra. Og så synes jeg, det er meget vigtigt, at børnene ved, der var nogen før dem, der har prøvet at skabe det liv, vi har i dag. Det er jo ikke kommet af sig selv, og Hjerting har jo været præget af folk, som tænkte fremad, og kunne det ikke lade sig gøre, hvad gør man så? Så gør man det selv!”

Hvad siger børnene til det?

”Indtil nu har det været meget positivt. De fik vist en film om det gamle Hjerting  til start, og nu synker de det og skal se resten.”

Så vidt arkivlederen er orienteret, er det faktisk første gang, lokalarkivet har skolebesøg, men det virker som en oplagt idé at videreføre.

Skoleeleverne skulle løse opgaver under besøget, og selv de frækkeste af dem var meget artige.

”Det ser vi lige til – ud fra, hvordan det hele spænder af, og nu prøver vi i første omgang det her.”

Eleverne skulle løse små opgaver ud fra plancherne og gik til dem liv og sjæl.

En idé at videreføre

”I sidste uge havde vi kulturuge på 4. årgang, hvor vi snakkede rigtigt meget om kultur, så det her ligger i god tråd med det – at se, hvad der er sket i Hjertings udvikling,” siger lærer Jonas Tanggaard Jacobsen fra Hjerting Skole

”Jeg snakkede faktisk med min kollega om, at vi begge to er opvokset i Hjerting, men det er egentlig forsvindende lidt, vi ved om byen. Så jeg har også personligt glædet mig meget til at komme herned.”

Hvad siger eleverne til det?

”De er super gode til at tage det til sig og interessere sig for det,” siger Jonas Tanggaard Jacobsen.

Han mener, at skolebesøg på lokalarkivet er en god idé til videreførelse.

”Helt sikkert – vi burde gøre det til en årlig tradition at komme tilbage. Det synes jeg er helt oplagt.

Men der er jo ingen fremtid i historie…?

”Nej, men vi synes det er sindssygt vigtigt, at folk kender noget til den by, de bor i, og hvordan, den er blevet til. Jeg synes, at historie generelt er utroligt vigtigt. At man ved, hvor man kommer fra og ved noget om sig selv, de andre og stederne, hvor man er vokset op.”

Grav dit regnvand ned i haven

Foto: Pernille Bering, Bolius og LAR i Danmark

Hele artiklen i PDF-format

KLIMASIKRING – Hvorfor bygge læhegn, når man kan bygge vindmøller? Og hvorfor gøre et problem ud af noget, der kan blive havens og hyggens bedste ven?

Det er spørgsmålet, man kan stille sig som husejer i forhold til fremtidens monsterregn. Selvom der er tale om såkaldte uvedkommende vand, behøver det nemlig ikke være en uvelkommen og ubehagelig gæst på matriklen.

Vandet kan veksles til en rekreativ værdi ved huset med en lang række forskellige funktionelle og æstestiske løsninger.

Det kan f.eks. være i form af hyggelige vandbassiner, regnvandsbede eller åbne render til fordeling og forsinkning af vandet.

Overordnet handler det om at tænke i de såkaldte LAR-anlæg – Lokal Afledning af Regnvand. En lang række af organisationer, myndigheder og ikke mindst forsyningsselskaber vil gerne lede husejerne i den retning, for det handler generelt om at hive mest muligt regnvand ud af kloaksystemet.

Og hvad rager det så mig som husejer, ville nogen måske spørge?

”Hvis man skal holde sig til det rent egoistiske, er det for at undgå, at man selv får vand i kælderen. Så udover generel klimasikring er det også en selvhjælp,” siger Tue Patursson, fagekspert i klimasikring hos videncentret Bolius.

”Det kan måske virke lidt uretfærdigt for nogen, at andre får glæde af dét, man poster i LAR-løsninger. Men det kan lige så vel være én selv, man hjælper – man kan gøre meget for sig selv og undgå at få de skader, man ellers risikerer.”

Som husejer kunne man jo også have den forventning og holdning, at kommunen og forsyningsselskabet må tage sig af problemet – det er vel det, man betaler for? Men uanset, hvad man synes, så er realiteterne en anden, når vandet og virkeligheden rammer.

Vi må selv gøre noget

”Med de regnmængder, der vil komme en gang i mellem, kan man ikke forvente at kunne komme af med det i kloakken. Vandet kommer jo desværre ikke fordelt over fjorten dage, og når det så alt sammen kommer på én gang, bryder systemerne sammen,” påpeger Tue Patursson.

En hyggelig vandgrøft i haven kan være en god sidegevinst ved klimasikring – her ved et hus, hvor ejeren valgte en løsning med vandbassin i kombination med nedsivning i faskine frem for usynlig kloakseparering. Da grøften var gravet, blev der lagt 10 cm sand for at sikre bassindugen mod skarpe sten. Vandet kommer fra tagrenden, og der er overløb til et sumpbed med vandelskende planter i den færdige vandgrøft på det nederste billede her.

”Og det gælder jo ikke kun kloaksystemer – der er jo også vand, der løber på overfladen ved kraftig regn, og her skal man også tænke i, hvordan man løser det på egen grund.”

Hvis man nedsiver på grund, risikerer man så at bo i en sump?

”Det skal man måske en sjælden gang imellem, men vi har faktisk lige gennemgået nogen scenarier med Teknologisk Institut i sidste uge. De viser, at hvis man kan tage sit regnvand og f.eks. bare flytte det ud i en rende på græsset – uden faskiner – så vil man ikke opleve det som ’en mose’. Langt de fleste græsplæner kan optage rigtigt store regnmængder,” siger fageksperten.

”Men det er ret vigtigt, at man får vandet ledt ordentligt væk fra huset – så man hverken sender det ind til naboen eller får det tilbage til huset igen.”

 

Åbne render kan også være et funktionelt og hyggeligt element til fordeling og fordampning af regnvand.

 

 

Sådan kommer du af med dit regnvand på din egen matrikel

Faskiner eller græsarealer

De fleste steder kan tagvand nedsives via en nedgravet faskine (en slags ’hullet ost’ i kasseform) eller simpelthen via græsplænen, hvis det ledes langt nok væk fra huset.

Opsamling i regnvandstønder

Den go’e gamle, der også sparer vandforbrug til havevanding – men man skal have flere store beholdere for at rumme rigtig monsterregn.

 

 

Forsinkelse og fordampning

Regnvand kan forsinkes i lavninger eller bassiner, hvor det kan nedsives og fordampes.

Permeabel belægning

Indkørsel og terrasse kan laves med belægning, hvor vandet kan sive igennem.

Genbrug af regnvand

Med det rigtige system kan man opsamle regnvand og bruge det til WC-skyl og vaskemaskiner – det kræver dog tilladelse fra kommunen ved nyanlæg.

Grønne tage

Jo – man kan godt opbygge en tagbelægning med et vækstlag til sidst, hvor der kan gro planter, som opsuger og fordamper vandet.

 

Hold vandet væk med husets ’redningsvest’

Hele artiklen i PDF-format

KLIMASIKRING – Hele verden er af lave, vandstanden stiger i havene, og hvis højvande, vind og vejr rammer lidt uheldigt, giver det også lokalt udslag langs fjorde og kyster.

Kort sagt – vandet kommer, og på udsatte steder er det ikke længere en 100 års hændelse. Den traditionelle modgift er sandsække, tilsat masser af sand og hårdt arbejde. Hvis man da ellers er hjemme i huset eller sommerhuset, når det sker og i øvrigt kan nå at gøre noget ved sagen, inden vandet rammer.

Men en dansk opfindelse, FloodFrame, tilbyder nu en dyr, men dejlig løsning på problemet. Kort fortalt er princippet en vandtæt dug, der ligger permanent monteret i en ’pølse’ hele vejen rundt om huset. Og når de våde ulykker kommer snigende, sørger vandet selv for at udløse dugen og derefter skubbe den foran sig og op af husets fundament og mure.

Ligesom med f.eks. de mobile diger, der ofte kaldes ’water tubes’, bruger man altså vand til at bekæmpe vand.

Kirurgisk løsning

”Det var faktisk en kirurg, der fik ideen, da han sad og så optagelser fra de store oversvømmelser i 2013/14. Han tænkte, at man måtte kunne gøre noget mere for at beskytte husene, og så kom ideen om, at man måske kunne pakke et hus ind,” fortæller CEO Susanne Toftgård Nielsen.

Den opfindsomme kirurg er i øvrigt hendes mand, og nu driver parret virksomheden FloodFrame. De løse tanker blev nemlig til virkelighed i tæt samarbejde med Teknologisk Institut og med støtte fra Miljøstyrelsen, og de første produkter er nu kommet ud til kunderne.

”Vi er i gang med at installere syv anlæg, så om nogle uger kommer der flere fotos med eksempler på vores webside. Det har foreløbig været meget i områderne omkring Roskilde Fjord, men også ved Horsens Fjord, og vi taler med kundeemner ved Kerteminde,” oplyser Susanne Toftgård Nielsen.

Werge Infografik

Den lille start-up virksomhed har endnu ikke haft tid til at gøre meget ved Jylland og understreger også, at FloodFrame har sine begrænsninger, men kan være relevant under mange forhold.

Ikke til høje bølger

“Det er jo ikke decideret kystsikring mod høje bølger, men en beskyttelse, når vandet stiger og truer husene – enten ved kraftig regn eller oversvømmelse,” siger Susanne Toftgård Nielsen.

Systemet skræddersys til formen på og forholdene
ved det enkelte hus og dets omgivelser, og meterprisen starter ved 2.200 kr. plus moms – alt afhængig af, hvor komplekst huset og omgivelserne er.

Til vejledning oplyser virksomheden, at f.eks. en standardløsning til et lille hus med 60 kvm i grundplan – det kunne være et lille sommerhus – og 37 meter rundt om huset koster 81.000 kr. plus moms.

For et komplekst hus på 150 kvm i grundplan med systemet integreret i terrasser og indkørsel oplyses et priseksempel på 185.000 kr. plus moms.

Foto og illustrationer: FloodFrame

Esbjerg International School klar med kæmpe udvidelse

UDVIDELSE – Det sidste halve år har håndværkerne – igen – haft travlt ved Esbjerg International School i Guldager. Den sidste udbygningsfase af skolen er ved at være slut, og til november slår skolen dørene op til en helt ny sportshal, fire nye klasseværelser og et nyt bibliotek.

”Vi er meget begejstrede over de nye faciliteter. De rammer det niveau, vi som skole gerne vil have,” siger skoleleder Jason Lusby.

Mest bemærkelsesværdigt er den nye sportshal. Den tidligere idrætsbygning blev jævnet med jorden og er nu erstattet af en moderne sportshal med plads til fodbold, badminton, koncerter og andre mange ting.

Sport og koncerter

”I den gamle hal kunne vi være cirka 100 elever, men i og med, at vi i dag har 300 elever, har vi brug for et sted, hvor vi alle kan være til eksempelvis morgensamlinger. Men det var også vigtigt for os, da vi er en skole, der går meget op i motion og sportsundervisning, og der kommer hallen til at være en stor fordel,” siger Jason Lusby, der oprindeligt er fra Canada.

De fire nye klasseværelser, hallen og biblioteket bliver taget i brug fra 1. november.

Siden skolen overtog bygningerne, der tidligere husede Guldager Skole, er der sket en massiv udvidelse. Skolen gik hurtigt i gang med en større udbygningsplan, som med denne udvidelse afslutter de foreløbige tanker om at ekspandere.

”Vi synes, at et elevtal på 300 er passende, så lige umiddelbart har vi ingen tanker om at skulle vokse yderligere,” siger skolelederen.

Hvad er det, I kan tilbyde, som en normal dansk folkeskole ikke kan?

Fokus på kulturer

”En stor del af vores tilgang til undervisningen er den samme, som man ser i en dansk skole, men vi har mere fokus på forskellige sprog og kulturer,” siger Jason Lusby.

Skoleleder Jason Lusby glæder sig som et lille barn til at tage de nye faciliteter i brug, der
samlet har kostet 19 mio. kr. Han er især glad for den nye sportshal, hvor der er plads til alle 300 elever fra Esbjerg International School og som tages i brug 1. november.

”Vi har specialiserede lærere til at undervise i sprog, og i integration med forskellige kulturer giver det eleverne en god international profil til deres senere uddannelsesforløb. Det er ofte dét, der appellerer mest til de danske familier.”

Han oplyser, at cirka 40 pct. af eleverne på skolen er danske, og i alt er der 42 forskellige nationaliteter på skolen.

”Det er primært familier fra offshore-sektoren, der har børn på skolen. Men vi får også hele tiden flere henvendelser fra f.eks. udenlandske læger, der flytter til Esbjerg og gerne vil have deres børn på en international skole,” siger Jason Lusby, der flyttede til området for fem år siden for at undervise på Esbjerg International School.

I august sidste år blev han leder for skolen, da den tidligere rektor Timothy Veale stoppede.

Støtte fra lokale fonde

Udvidelsen af skolen har kostet cirka 19 millioner kroner.

Størstedelen af pengene kommer fra Total, der tidligere i år overtog Mærsk Oil.

”Og så har de lokale fonde endnu engang støttet flot op omkring vores projekt,” siger skolens bestyrelsesformand Henrik Back.

Top