Foto: Pernille Bering, Bolius og LAR i Danmark
KLIMASIKRING – Hvorfor bygge læhegn, når man kan bygge vindmøller? Og hvorfor gøre et problem ud af noget, der kan blive havens og hyggens bedste ven?
Det er spørgsmålet, man kan stille sig som husejer i forhold til fremtidens monsterregn. Selvom der er tale om såkaldte uvedkommende vand, behøver det nemlig ikke være en uvelkommen og ubehagelig gæst på matriklen.
Vandet kan veksles til en rekreativ værdi ved huset med en lang række forskellige funktionelle og æstestiske løsninger.
Det kan f.eks. være i form af hyggelige vandbassiner, regnvandsbede eller åbne render til fordeling og forsinkning af vandet.
Overordnet handler det om at tænke i de såkaldte LAR-anlæg – Lokal Afledning af Regnvand. En lang række af organisationer, myndigheder og ikke mindst forsyningsselskaber vil gerne lede husejerne i den retning, for det handler generelt om at hive mest muligt regnvand ud af kloaksystemet.
Og hvad rager det så mig som husejer, ville nogen måske spørge?
”Hvis man skal holde sig til det rent egoistiske, er det for at undgå, at man selv får vand i kælderen. Så udover generel klimasikring er det også en selvhjælp,” siger Tue Patursson, fagekspert i klimasikring hos videncentret Bolius.
”Det kan måske virke lidt uretfærdigt for nogen, at andre får glæde af dét, man poster i LAR-løsninger. Men det kan lige så vel være én selv, man hjælper – man kan gøre meget for sig selv og undgå at få de skader, man ellers risikerer.”
Som husejer kunne man jo også have den forventning og holdning, at kommunen og forsyningsselskabet må tage sig af problemet – det er vel det, man betaler for? Men uanset, hvad man synes, så er realiteterne en anden, når vandet og virkeligheden rammer.
Vi må selv gøre noget
”Med de regnmængder, der vil komme en gang i mellem, kan man ikke forvente at kunne komme af med det i kloakken. Vandet kommer jo desværre ikke fordelt over fjorten dage, og når det så alt sammen kommer på én gang, bryder systemerne sammen,” påpeger Tue Patursson.
En hyggelig vandgrøft i haven kan være en god sidegevinst ved klimasikring – her ved et hus, hvor ejeren valgte en løsning med vandbassin i kombination med nedsivning i faskine frem for usynlig kloakseparering. Da grøften var gravet, blev der lagt 10 cm sand for at sikre bassindugen mod skarpe sten. Vandet kommer fra tagrenden, og der er overløb til et sumpbed med vandelskende planter i den færdige vandgrøft på det nederste billede her.
”Og det gælder jo ikke kun kloaksystemer – der er jo også vand, der løber på overfladen ved kraftig regn, og her skal man også tænke i, hvordan man løser det på egen grund.”
Hvis man nedsiver på grund, risikerer man så at bo i en sump?
”Det skal man måske en sjælden gang imellem, men vi har faktisk lige gennemgået nogen scenarier med Teknologisk Institut i sidste uge. De viser, at hvis man kan tage sit regnvand og f.eks. bare flytte det ud i en rende på græsset – uden faskiner – så vil man ikke opleve det som ’en mose’. Langt de fleste græsplæner kan optage rigtigt store regnmængder,” siger fageksperten.
”Men det er ret vigtigt, at man får vandet ledt ordentligt væk fra huset – så man hverken sender det ind til naboen eller får det tilbage til huset igen.”
Åbne render kan også være et funktionelt og hyggeligt element til fordeling og fordampning af regnvand.
Sådan kommer du af med dit regnvand på din egen matrikel
Faskiner eller græsarealer
De fleste steder kan tagvand nedsives via en nedgravet faskine (en slags ’hullet ost’ i kasseform) eller simpelthen via græsplænen, hvis det ledes langt nok væk fra huset.
Opsamling i regnvandstønder
Den go’e gamle, der også sparer vandforbrug til havevanding – men man skal have flere store beholdere for at rumme rigtig monsterregn.
Forsinkelse og fordampning
Regnvand kan forsinkes i lavninger eller bassiner, hvor det kan nedsives og fordampes.
Permeabel belægning
Indkørsel og terrasse kan laves med belægning, hvor vandet kan sive igennem.
Genbrug af regnvand
Med det rigtige system kan man opsamle regnvand og bruge det til WC-skyl og vaskemaskiner – det kræver dog tilladelse fra kommunen ved nyanlæg.
Grønne tage
Jo – man kan godt opbygge en tagbelægning med et vækstlag til sidst, hvor der kan gro planter, som opsuger og fordamper vandet.
