Redaktør arkiv: Kurt Henriksen

Leder: E-sport eller bare ‘e’ ?

LEDER – Mærkater betyder meget i vores opfattelse af de mange emner, vi hele tiden skal forholde os til. Specielt for nye og lidt abstrakte begreber, og
især hvis man gerne vil påvirke holdningen til dem. Tænk bare på ord som ’rødvinsreform’ og ’cafépenge’, når politikerne diskuterer skat og SU-satser.

Ord kan flytte holdninger, og de rigtige ord flytter
rigtig meget. Også for et af de mest hotte begreber og ord for tiden – ’e-sport’.

Inderst inde ved vi jo godt, at computerspil ikke automatisk bliver til sport, bare fordi man sætter ’sport’-mærkatet på spil. Hvis det gik så let, var vi
mange, der dyrkede f-sport, selvom vi i virkeligheden bare feder den på sofaen med fodbold i fjernsynet…

Men e-sport har medvind i tiden, og det er der også mange gode – og helt faktuelle – grunde til:

E-sport er en af verdens hurtigst voksende sportsgrene, der afholdes kæmpestore turneringer, de
dygtigste spillere lever godt af det, og lige nu popper
mange nye, professionelle hold op rundt omkring.
Herhjemme får de foreløbigt få proffer kontrakter, der angiveligt matcher en blød mellemvare i Superligaen.

Der er nok at stræbe efter. Og for topprofessionelle
spillere er der masser af fysik i duellerne. På topplan klarer man ikke timelange turneringskampe med slap krop, drevet af chips og cola som brændstof.

Det er også argumentet for, at idrætsforeninger som f.eks. SGI Fodbold lige nu inviterer e-sporten indenfor. Så får de unge et fællesskab, og der en chance for også at lokke dem til fysisk sport, lyder argumentet.

Omvendt er der også fare for, at fodbolddrengene rykker mere ind foran skærmen. Og skal en idræts-
forening virkelig gå forrest i at ’pushe’ computerspil?

Det er en interessant diskussion, hvor man nok bør glemme sine fordomme, men huske de fysiske love.
Og der hviler et meget stort ansvar på foreningerne for ikke at glemme sporten i e-sport. Alle os med børn og computere på samme matrikel kender jo problemet: For megen skærmtid og for lidt bevægelse.

Men for slappe og konfliktsky forældre er e-sport trenden en dejlig nem og komfortabel Escape-knap: Bare sæt den nye mærkat på en bleg dejdreng og ’klik’ – så har man en e-sport atlet.

Læs også artiklen ‘SGI giver den fuld gas på e-sport’

Hvad synes du? Giv os din mening på Facebook!

Afholdt gymnastikleder takker af som formand

GYMNASTIK – Gennem 18 år har Lisbeth Lomholt fra Hjerting taget tørnen som bestyrelsesmedlem i HIF’s gymnastikafdeling, heraf de seneste otte år som formand.

Men nu er det slut, formandsposten går videre til Jane Sørensen, og den store opvisning 1. april i Nordvangshallen markerer slutningen.

”Det har været rigtig spændende – virkelig. Når man stiller op til den slags arbejde, har de fleste nok altid en ide om, hvad man kunne gøre. Og jeg kunne ligesom se, at vores gymnastikafdeling skulle have redskaber, før der kunne komme flere børn. Vi skulle have noget at gøre med,” fortæller Lisbeth Lomholt, da vi møder hende – selvfølgelig i gymnastiksalen ved Hjerting Skole.

”Det er så dét, der er sket i min tid – vi har virkelig fået redskaber og har været meget heldige med fondsansøgninger.”

Foreningen har bl.a. fået indkøbt en 15 meter lang ’air track’ (en lang springbane med luft i) og to styk på ni meter, der er kommet nye trampoliner, en ny plint, gulvtæpper til Grand Prix-pigerne og vogne til at køre dem på.

”Vi vendte billedet om dengang og sagde: Nu tilbyder vi en hel masse redskaber, og så ser vi, hvad det giver. Og det gav en hel masse vækst på børneholdene,” siger Lisbeth Lomholt.

HIF Gymnastik har lige nu 287 medlemmer, hvoraf omkring 200 er børnemedlemmer. 50 af dem er med i konkurrenceafdelingen for Grand Prix-piger og rytmisk sportsgymnastik.

Op og ned i gymnastik

”Lige nu har vi to piger på landsholdet, så det er jo spændende. Men det giver så også en udfordring i bestyrelsesarbejdet, at vi både er en bredde- og eliteklub. Vi skal fordele både kræfterne og sol og vind lige,” påpeger den afgående formand.

”Men det er spændende, og vi har jo prøvet af holde Jyske Mesterskaber i rytmisk sportsgymnastik tre gange i Nordvangshallen.”

På voksensiden er dog tabt en del medlemmer.

”Over de sidste tre år vinket farvel til 50-60 voksne. Vi er ramt af fitnesscentrene og folks ønsker om fleksibilitet i deres træningstid. Vi planlægger dog også fitnessfaciliteter i det nye HIF-hus, så vi måske kan få nogle voksne medlemmer tilbage, men vi har ikke strukturen helt på plads,” oplyser Lisbeth Lomholt.

”Men det realistisk børnene, vi kan trække. Og vi er konstant på lederjagt, selvom vores ledere tager et fantastisk slæb.”

Efter mange år kan hun selv anbefale varmt at blive idrætsleder.

”En frivillig må også gerne spørge sig selv: Hvad får jeg selv ud af det? Og vi får jo meget udbytte i form af glæde, begejstring og ros. Vi får det der med, at vi betyder noget for vores by, for det kommer man til. Det med at sætte noget i værk – det er altså dejligt!”

Lisbeth Lomholt er til daglig lærer på Hjerting Skole 40 pct. af arbejdstiden og naturvejleder på Myrthuegaard og i Jernalderlandsbyen resten af tiden. Hun fortsætter i HIFs hovedbestyrelse, hvor hun ikke er på valg i år.

Tekst og foto: Kurt Henriksen

Koklapper-laug på vej med infomøde 19. april

NATUR – Vi skal ud og opleve naturen, og Esbjerg-afdelingen af Danmarks Naturfredningsforening (DN) vil nu hjælpe på vej med et nyt ’koklapper-laug’. Det skal samle folk med interesse i natur, dyrevelfærd og godt kød og laves i samarbejde med Guldager Highland Cattle.

Onsdag den 19. april kl. 19 holdes infomøde på Midtgård, Ravnsbjergvej 6 mellem Guldager og Tarp, og tanken er at formidle natur via dyrene.

Thomas Bruun (t.v.) fra Guldager Highland Cattle med Inger Jensen og Carsten Mathiesen fra DN Esbjerg

”Der er en interesse i dyrevelfærd og i at følge kødet fra jord til bord. Så ved at lave en forening får vi folk mere ud i naturen for at følge dyrenes vækst,” siger Inger Jensen fra DN Esbjerg.

For ejerne er det også en naturlig del af driften.

”Når vi laver naturpleje rundt omkring, prøver vi altid på at inddrage folk lokalt. Vores system bygger jo på offentlige midler, så folk skal også selv have noget ud af deres penge,” siger medejer Thomas Bruun fra Guldager Highland Cattle.

Udover fællesarrangementer er det tanken, at medlemmerne kan aftage kød fra dyrene.

”Vi regner med at lave nogle arrangementer, f.eks. når dyrene skal på græs, og når der skal slagtes, måske som et julearrangement,” siger Carsten Mathiesen fra DN Esbjerg.

Han forventer, at det kommer til at koste 2-300 kr. årligt at blive medlem af koklapper-lauget.

Rema 1000 på vej til Sønderris

DETAILHANDEL – Der er fuld fart på udviklingen af den lokale detailhandel for tiden, og nu melder endnu en stærk spiller om endnu en ny butik i 6710-området.

Rema 1000 bekræfter, at der arbejdes med planer om at etablere en ny butik i Sønderris, men historien melder endnu ikke noget om en konkret beliggenhed.

Ejeren af Sønderis Centret har meldt ud, at centret – hvor nogle af lokalerne aldrig har været udlejet – skal rives ned.

Det er dog oplagt, at det må være ved Sønderris Centret, hvor ejeren, den erhvervsdrivende fond KFI, er i gang med at rydde centret for de sidste lejere, angiveligt for at bygge boliger, som meldingen lød i sensommeren. Måske som en kombination af boliger og det nye Rema 1000, men det har vi ikke nogen oplysninger om endnu.

Det har endnu ikke været muligt at få en kommentar fra udviklingsfolkene hos Rema 1000’s etableringsafdeling, men en medarbejder bekræfter i en mail, at der arbejdes med planerne.

 

Hjerting Posten 22. februar 2017

Læs som e-paper

Læs bl.a. om:

  • Ungt talent på den store musicalscene
  • Nyt Menu supermarked i Hjerting Bycenter får hele pakken
  • Enghavegård Osteri udvider med pølsemageri og flere nye projekter
  • Guldager Highland Cattle skruer op for ambitionerne
  • Parterne prøver at se fremad efter HIF-ballade
  • Fra pest til kolera i bakterier fra Guldager Møllebæk
  • Sjovt, hårdt og lærerigt år for børn i showbizz
  • Flot start for genbrugsbutik i Sædding Centret

Nyt Meny supermarked i Hjerting Bycenter får hele pakken

Den nuværende hovedindgang bliver kun til Meny, mens de eksisterende lejere får separate indgange og et lille fælles torveområde foran deres nye butikker (t.v.). Og centret bliver ikke gult – det er kun farven på tegningen her, der ikke rammer helt plet. Illustrationer: Arcitec

Hele artiklen i PDF-format

FØDEVAREMARKED – Aftalen er nu endelig underskrevet, byggeriet går i gang hurtigst muligt, og Hjertings nye supermarked får hele pakken med både slagter, delikatesse, fisk, ost og sandsynligvis også bageri.

Sådan lyder meldingen fra dagligvarekoncernen Dagrofa, som nu for første gang melder officielt ud om planerne for det nye Meny supermarked i Hjerting Bycenter. Det får en størrelse på omkring 2.000 kvm, svarende til rundt regnet det dobbelte af den tidligere Fakta-butik i centret, oplyser kæden, som glæder sig til at åbne på vestkysten.

Kig på Esbjerg længe

”Vi har haft kig på Esbjerg-området et stykke tid, for det er faktisk en fejl, at vi ikke har kunnet tilbyde Meny-konceptet her indtil nu. Kæden blev lanceret for to år siden, og det er gået over al forventning med meget stor efterspørgsel,” lyder det fra Martin Brinch Jöhncke, koncept- og udviklingsdirektør hos Dagrofa med ansvar for kæderne Meny, Spar, Min Købmand og Let Køb.

Alle er ’madarbejdere’

Meny-kæden opstod i 2015 efter norsk forbillede som en sammenlægning af tidligere Superbest og Eurospar-butikker. Man beskriver sig selv som ’Hele Danmarks fødevaremarked’ og kalder sine ansatte for ’madarbejdere’.

”Når jeg skal beskrive konceptet, plejer jeg at sige, at det er et fødevaremarked, hvor vi har flyttet specialbutikkerne ind i supermarkedet. Man skal kunne møde faglærte mad-
arbejdere, og derfor byder vi altid på en slagter- og delikatesseafdeling. Alt efter marked og kunder skruer vi så op for musikken. Vi er f.eks. stærke på fisk, ost og vin,” fremhæver Martin Brinch Jöhncke, som også understreger klart, at udvalget bliver ’noget for noget’ i forhold til kundernes ageren.

I får hvad I køber!

”I får lige præcis dét, I handler efter. Jeg vil se noget action. Man kan jo ikke brokke sig over, at isenkræmmeren lukker, hvis man køber alt i El-Giganten. Vi er købmænd og skal leve af efterspørgslen. Men konkurrencen er benhård, for i Danmark har vi så mange kvadratmeter i detailhandelen, at det vel svarer til 15-20 mio. mennesker.”

Et ’perfect match’?

Alligevel har Meny haft en vækst, som af branchefolk kaldes den største i dagligvarebranchen i 2016.

Og det købestærke 6710-område virker umiddelbart som et ’perfect match’ til Menys ambitioner på fødevareområdet. Hvis kunderne vel at mærke lægger handel bag ordene, som konceptdirektøren udfordrer dem til.

”Når vi har pin pointet Hjerting, så er det jo fordi, vi vurderer, at her er et godt marked. Det er jo beskæmmende, at vi ikke har haft noget alternativ til discount her i området hidtil”.

Helt nyt sortiment

”Så vi er klar til en god handel, og vi kommer med noget, ingen andre kan tilbyde,” lyder det selvsikkert fra Martin Brinch Jöhncke.

”Der kommer både en slagter og delikatesseafdeling, og vi er også stærke på fersk fisk og ost.”

Hvad med en bager?

”Det er også planen,” siger konceptdirektøren, som andre steder – bl.a. i Haderslev – har en afdeling af Lagkagehuset boende hos Meny.

Vin som et fyrtårn

”Vi kommer også med rigtig meget vin – det er et vigtigt fyrtårn for os i Meny-kæden. Vi vil desuden have mange af de specielle ’fri for’-produkter, f.eks. varer der er fri for gluten, laktose m.m., og så må se, hvor meget vi bygger på henad vejen. Esbjerg er et hårdt marked, men der er klart kunder til andet og mere end discount,” vurderer Martin Brinch Jöhncke.

Hvornår åbner I?

”Nu må vi se. Vi har forskellige terminer, og det kommer lidt an på, om alt kører som smurt. Men det kan meget vel blive i år,”
lyder meldingen, som sandsynligvis er ret underspillet af taktiske grunde.

I kan få en flyvende start ved Jul i Hjerting 19. november – var det ikke noget?

”Det lyder som en god ide! Vi vil jo også gerne være et af den slags samlingssteder, som alle byer har brug for, og det håber vi at kunne blive her.”

 

Rokade med få lukkedage

Ombygningen af Hjerting Bycenter bliver et puslespil, hvor alle eksisterende lejere skal holde flyttedag (se tegning).

Se tegning i fuld størrelse

Centret udvides med ca. 400 kvm ud mod OK-tanken, hvor der i næsten hele bygningens længde bygges ud til den nuværende ydermur for Hjerting Bodega. I den nuværende varegård ved gavlen bygges lager og vareindlevering til Meny.

I første fase var der planer om en fælles indgangsportal for de små butikker, men de får nu hver sin indgang.

”Så kan de selv styre deres åbningstider, og der bliver gjort mere ud af fællesarealet foran butikkerne. Vi afventer lidt materiale fra arkitekten,” fortæller direktør Frederik Villemoes, fra Villemoes Holding, der ejer centret.

Det praktiske arbejde går i gang så snart de sidste formalia med godkendelser er på plads. Planen er, at gøre de nye butikslokaler klar først, så der kan ske en ’flyvende udskiftning’ med mindst mulig gene for kunderne.

”Hvis alt går efter planen, kan butikkerne måske nøjes med at holde lukket i få dage, mens de flytter. Det kommer til at foregå i fire etaper med tilbygning, rokade, ombygning og rokade igen. Vi starter med den del omkring sommerferien og bliver færdig i løbet af efteråret,” oplyser Frederik Villemoes.

Sideløbende kan ombygningen af Menys område så gå i gang i den anden ende, hvor Fakta tidligere holdt til.

Villemoes ønsker ikke at oplyse, hvor meget ejerne selv investerer i genfødslen af centret.

På siden af centret ud mod Bytoften udbygges med ca. 400 kvm, så de eksisterende lejere kan rykke om på en række her.

Ejerforhold ikke endeligt afklaret

Meny i Hjerting får på længere sigt måske en lokal købmand som ejer og/eller får sammenhæng med den Meny, der – måske – er på vej i Esbjerg Storcenter.

”På den korte bane arbejder vi efter en koncernejet butik i Hjerting, men det er ikke udelukket, at vi finder en privat købmand som ejer,” oplyser koncept- og udviklingsdirektør Martin Brinch Jöhncke hos Dagrofa.

Kan det blive samme ejer som i Esbjerg Storcenter?

”Vi snakker med mange. Der er ikke indgået nogen aftaler i Esbjerg Storcenter, men Danmarks femtestørste by er selvfølgelig interessant for os.”

Meny regner med i alt 30 til 50 ansatte i Hjerting, alt afhængig af fordelingen mellem fuldtidsansatte og løsarbejdere.

”Investeringen i Hjerting bliver et solidt to-cifret millionbeløb,” siger Martin Brinch Jöhncke.

Hvad forventer I af omsætning?

”Mest muligt! Det er jo altid interessant i et green field projekt som det her, hvor vi starter ’på bar mark’. Her skal vi være lidt ydmyge. Vi skal flytte både kunder og indkøbsvaner, og vi er jo alle sammen nogle vanedyr. Men vi skal i hvert fald et godt stykke over 50 mio. kr. i omsætning.”

 

Sjovt, hårdt og lærerigt for børn i showbizz

Anna Maria Pedersen (forrest på trappen i lilla kjole) havde den centrale børnerolle i musicalen ’Sound of Music’. Foto: Rikke Kidmose

Hele artiklen i PDF-format

Go’ energi – Det kræver sin pige at træde ud på en stor scene – helt alene – og synge en sang for 2.000 mennesker. Især når man kun er ni år.

Men Anna Maria Pedersen fra Hjerting gjorde det for et par år siden i forestillingen ’Shrek’ ved Varde Sommerspil, hvor hun fyldte ti år undervejs.

Nu er hun blevet 11 år og har netop medvirket i ’Sound of Music’ ved Vejle Musikteater. En ambitiøs og imponerende forestilling, som var den hidtil største satsning for Vejle Musical Teater. I en professionel opsætning, selvom de fleste af de over 100 skuespillere, musikere og hjælpere er glade amatører.

BILLEDGALLERI:

Alt klappede efter de mange, mange timers arbejde bag forestillingen. Og det er hele sliddet værd, fortæller det unge talent.

Ingen hurtige genveje

Hendes historie er også et godt eksempel på, hvad der skal til, hvis man drømmer om teater- og musicalverdenen.

Her er ingen hurtig X Factor genvej. Som Blachman prædiker, kræver det dedikation og hårdt arbejde. Til gengæld får man masser af personlig udvikling og menneskelige relationer med i købet.

”Det bedste er nok fællesskabet. Der er mange, der får nogle venner for livet, for det er meget hyggeligt, når man er til prøver, og vi hygger os bag scenen. Det er nok den uge, jeg har spillet mest Uno i hele mit liv,” smiler Anna Maria Pedersen med tanke på de mange kortspil, børneholdet hyggede sig med i pauserne bag scenen.

Vi møder hende hjemme i Hjerting et par dage efter sidste forestilling. Hun har fået pustet lidt ud efter en hektisk periode med masser af prøver og seks forestillinger på fire dage fra premieren til sidste show.

”Det hårdeste er nok de mange timers prøve. Og hvis man skal spille to forestillinger om dagen, så bliver man også ret træt. Så gælder det om at give den en skalle til sidst,” fortæller Anna.

Naturtalent pudset af

Hun var – selvfølgelig – nervøs, da hun første gang skulle træde ud på scenen foran et stort publikum dengang i Varde. Inden da havde hun taget en håndfuld timers sangundervisning hos operasangeren Pernille Tommerup fra Hjerting for at supplere naturtalentet.

”Jeg er egentlig lidt nervøs hver aften, men når man først står på scenen, er man det ikke længere – så er man jo nødt til at komme i gang. Så står man lidt og tænker over teksten hele tiden.”

Hjerting-pigen havde den centrale rolle blandt de syv børn i von Trapp-familien i ’Sound of Music’, og hun klarede det til bravour.

I det hele taget har hun fået smag for flere udfordringer i musical- og teaterverdenen i fremtiden.

”Jeg vil gerne være med i noget mere. Lige foreløbig tror jeg bare, at jeg tager det stille og roligt og finder ud af, om der er noget jeg kan søge ind til,” lyder det beskedent fra Anna, som også har lidt skolearbejde og venindetid at indhente efter en hektisk periode.

Drømmer du om at blive professionel skuespiller engang?

”Det tror jeg. Jeg er ikke helt afklaret, men jeg tror måske, jeg er lidt derhenad. Men jeg ved jo ikke, om jeg bliver frisør eller hvad der sker,” lyder det nøgternt fra det 11-årige talent, som i hvert fald ikke er ramt af stjernenykker.

Vigtig hjælperolle

Begge ben er solidt plantet på jorden. Det samme gælder for hendes mor, Tina Margrethe Pedersen. Hun har ofret næsten lige så mange timer på alteret, bl.a. som chauffør, madmor og påklæderske i børneteamet bag kulissen – heldigvis i samarbejde med andre lokale skuespillere fra Esbjerg-området, så de f.eks. kunne køre sammen til Vejle.

Annas mor, Tina Margrethe Pedersen, spillede en vigtig rolle bag kulissen som praktisk støtte og medlem af børneteamet

Hele vejen igennem har hun været bevidst om, at motivationen ikke skulle tippe over i ’pacing’ af datteren.

”I første omgang mærker jeg meget efter, hvor engagementet ligger – jeg skal virkelig have fornemmelsen af, at det er noget, hun vil. At det er vigtigt for hende. Det prøver jeg at mærke rigtigt godt efter. Det er så vigtigt, at sådan noget her ikke går hen og bliver mors projekt,” understreger Tina Margrethe Pedersen.

 

”De fleste vil gerne støtte deres børn i noget, der giver dem en positiv udvikling – hvad de nu end har lyst til. Og det er altid dejligt at se dem finde deres rette element, uanset hvad talent de har. Når man ser folk falde på plads i noget, de kan og har lyst til, så sker der jo det, at mennesker begynder at lyse. Det er f.eks. dét, Jens kan med børnene,” siger hun med henvisning til instruktøren Jens Frausing (se boks).

Et svært puslespil

For Anna er fritiden i forvejen fyldt godt ud med både korsang, teater og dans. Så det har været en ekstra udfordring at få det hele til at gå op i den travle periode med ’Sound of Music’.

”Op til jul var det noget af et puslespil, der skulle gå op i en højere enhed. Til daglig vil jeg f.eks. gerne have, at hun har en fast dag, hvor hun laver mad. Men det har vi så slappet lidt af med i den her periode,” fortæller Tina Margrethe.

”Det er vigtigt, at hun både får passet sin skole og øvet sine ting. Og i det øjeblik, man er kommet med i sådan en forestilling, optager man jo faktisk en plads for en anden, der gerne ville have været med. Så det giver jo også en forpligtelse.”

Tid til venner og fritid

Moderen understreger, at det er vigtigt at hjælpe med noget struktur i hverdagen, hvis barnet involverer sig i den slags krævende projekter. Men der skal også balanceres med tid til venner og fritid.

”Vi inviterede f.eks. alle hendes veninder her fra Hjerting til en pigeaften, lige før de startede op i Vejle. Vi vidste jo godt, der ville komme en periode, hvor de ikke ville have tid til at se hinanden i samme omfang. Det er vigtigt at bakke op om den slags, så der også er plads til venskaberne i hverdagen,” understreger Tina Margrethe.

”Men det har også hjulpet hende på den måde, at hun bliver meget fokuseret i de perioder. Hun ved jo godt, at hvis vi skal stå og diskutere lige indtil aften, om de der lektier nu også skal laves, så er vi allerede på vej videre. Dér kunne jeg mærke, at hun blev mere opmærksom på at få tingene gjort.”

Hvordan balancerer du mellem at motivere uden at skubbe for hårdt på?

”Det er noget, man kan mærke. For eksempel når jeg henter pigerne fra kor, og de sidder og synger hele vejen hjem – så har de lyst til det. Eller Anna sidder og spiller klaver, når hun kommer hjem,” fortæller Tina Margrethe.

”Men nogle gange har hun nok også været træt af mig, når jeg f.eks. siger, mens vi sidder i bilen: Der sker vist ikke noget ved at øve den sang én gang mere…”

Smittende begejstring

Hvad får du selv af udbytte ved at bruge så mange timer på en forestilling som den her?

”Den stemning, der har været derovre, har været så rørende fin lige fra starten. Den glæde og begejstring smitter. Og når man kommer med og f.eks. indgår i børneteamet, som jeg har gjort, så bliver man klar over, hvor vigtige alle led i kæden er til sådan en forestilling.”

Nogle gode råd til andre forældre og børn, der gerne vil involvere sig i den slags?

”De skal gøre det! Tag afsted! Og så er det meget vigtigt, at man virkelig vil. Det er mange timer og meget krævende, mens det står på, men det er det hele værd.”

Glem nervøsiteten

Samme toner lyder, når man spørger det unge talent, om hun har nogle gode råd til andre børn?

”Hvis de gerne vil, så synes jeg, de skal gøre det,” lyder det uden tøven fra Anna.

”Man skal bare prøve at gøre det så godt, man kan og ikke tænke over, at man er nervøs.

 

Hjerting-dreng instruerede

Også bag kulisserne havde den store ’Sound of Music’-opsætning i Vejle tråde til vestkysten. Instruktør og scenograf Jens Frausing er nemlig født og opvokset i Hjerting. Han dyrkede i sin tid sportsdans, men fik smag for teatrets verden via 7-Kanten i Varde, og det førte til nogle år som professionel danser.

Sideløbende tog han en uddannelse som sygeplejerske i Esbjerg, og siden blev han ansat som instruktørassistent på Fredericia Teater.

”Jeg synes, der begyndte at blive lidt langt ned til fødderne,” fortæller Jens Frausing med et grin.

”Og så var der noget i det der med at fortælle en historie – det synes jeg sgu var ret spændende!”

Flere store musicals

De følgende år instruerede han en masse forestillinger rundt omkring, lavede produktionsledelse og begyndte også at lave scenografi. På Fredericia Teater har han siden været scenograf på f.eks. Aladdin, Den Lille Havfrue og flere andre af de store produktioner.

De sidste to år har han arbejdet freelance igen og laver bl.a. også sommerspil i Juelsminde.

I ’Sound of Music’ har Anna Maria Pedersen efterladt et godt indtryk hos instruktøren.

”Hun kan drive det til en masse. Det kan hun. Hun er skidegod, og hvis hun bevarer lysten og glæden, så kan det sagtens udvikle sig,” lyder Jens Frausings vurdering, når man spørger til potentialet.

Bevar glæde og lyst

Hvad er det bedste, man kan gøre for at hjælpe sit barn, hvis det har interessen?

”Så skal man motivere dem og holde dem en lille bitte smule fast. Men man skal også lade dem bestemme. Og så skal man give dem en bred uddannelse – sørge for, at de får noget undervisning indenfor både dans, sang og skuespil. Tripletten skal være der, hvis det er musical, man vil. Men frem for alt, så gælder det om at beholde glæden og lysten,” understreger Jens Frausing, som konsekvent sender forældrene udenfor, når der er audition.

”Hvis børnene ikke kan stå der selv, så skal de ikke være der. Fordi – når jeg vælger dem, så er det mit ansvar. Så jeg tager det sindssygt alvorligt. For det er mig, der siger, at de godt kan. Men det er dem, der kommer til at stå med det selv overfor 1.000 mennesker i salen.”

 

Mange muligheder for børn

Eksempler på kurser:

Kor:
Korskolen, Syddansk Musikkonservatorium

Teater:
Kulturskolen, Esbjerg
7 Kanten, Varde

Dans:
Berit Borgs Dansecenter, Esbjerg

Klaver og sang:
Musik Lisbeth

Mere information:

De nævnte undervisere og andre kan googles

www.kulturskolen.dk

www.7-kanten.dk

www.vejle-musical-teater.com

 

Fra pest til kolera i bakterier fra Guldager Møllebæk

20 steder langs Guldager Møllebæk er der tilløb af regnvand, og badevandet ved udløbet i Ho Bugt har stadig for højt indhold af bakterier til trods for, at der kloaksepareret og nedlagt et såkaldt overløbsbygværk, som ellers lukker urenset spildevand ud i vandløbet ved kraftige regnskyl.

 

Hele artiklen i PDF-format

VANDKVALITET – Operationen lykkedes, men patienten er stadig fuld af bakterier. Det er den nedslående og overraskende status efter en række tiltag, der skulle sikre bedre badekvalitet på strandene ud for Guldager Møllebæk.

Der er kloaksepareret og nedlagt et såkaldt overløbsbygværk, som skulle sikre, at der ikke længere løb urenset spildevand direkte ud i Ho Bugt. Men resultatet er gået fra pest til kolera, for bakterieindholdet i det tilstrømmende regnvand er tilsyneladende lige så stort som tidligere.

Se oversigtskort i stor størrelse

”Når vi startede kloakseparering, regnede vi jo med, at det ville have haft en effekt på vandkvaliteten. Desværre må vi konstatere, at der stadig er ret mange e-coli bakterier i vandet, og det er hverken godt for badevandet eller for dyreliv og biodiversitet,” erkender formanden for Plan & Miljøudvalget, John Snedker (S).

Der peges på flere mulige forureningskilder. Sågar besørgende kvæg og heste på markerne samt fugle i vandkanten er i kikkerten på jagt efter syndere. En anden faktor kan være eventuelle fejlkoblinger i systemet – det vil sige, hvis spildevandsledninger nogle steder er koblet på regnvandssystemet.

I samme åndedrag peger rapporten på, at der for år tilbage blev slækket på kontrolproceduren, så kommunens folk ikke længere skulle checke arbejdet med separering på privat grund, inden kloak-
rørene blev tildækket igen.

Guldager Møllebæk løber ud under strandvejen og i Ho Bugt lige mellem Hjerting og Sædding.

Der peges også på, at forsinkelsesbassiner til regnvandet kan løse noget af problemet ved at reducere og udjævne bakterieudledningen. Det vil dog kræve en samlet investering på op imod 20 mio. kr. for bassiner på hvert af de 20 udløb til bækken – uden garanti for tilfredsstillende badevandskvalitet.

Desuden har udløbene i forvejen en udledningstilladelse, så det vil kræve ’en frivillig indsats af Din Forsyning eller en juridisk tilgang’ at ændre dem, som det hedder i rapporten.

Vil I politisk skrue bissen på overfor Din Forsyning om nødvendigt?

”Absolut. Der gælder samme krav for dem, som for dig og mig og andre virksomheder. Tilladelsen gives jo ud fra nogle forureningsgrader – men det er jo ikke givet, at det er samme krav, der gælder fremadrettet,” understreger John Snedker.

Hos Din Forsyning klør man sig også i håret over, at kloakseparering ikke har givet bedre vandkvalitet.

”Det undrer os, og det kan vi selvfølgelig ikke leve med,” fastslår adm. direktør for Din Forsyning Jesper Frost Rasmussen, der også har en kasket som Venstre-politiker i byrådet.

”Vi må undersøge, om der er nogle åbenlyse kilder til forurening, eller det er noget i den måde, vi konstruerer vores bassiner på, så de tiltrækker fugle,” funderer han.

Den er jo også gal med Fourfeld Bæk – får vi nogensinde rent vand i Ho Bugt?

”Ja, det er jeg fuldstændig overbevist om. Det skal simpelthen komme i takt med, at vi får kloaksepareret og nedlagt overløbsbygværker. Vi har også stort projekt i gang på renseanlægget,” påpeger Jesper Frost Rasmussen.

Rent vand en dag

Hvad vil du sige til de grundejere, der måtte tænke: Hvorfor skal jeg betale dyrt for kloakseparering, når det ikke virker alligevel?

”Jamen det har jo helt sikkert haft en effekt. For det første har vi fået rettet op på et kloaksystem, der var fuldstændig nedslidt og gennemtæret, så alene af den grund er det en god ide. Vi skal bare have fundet de sidste fejlkilder i det her, så vi også får rent badevand ved Sædding Strand.”

 

Nye skolenavne spøger igen-igen

Bryndum Skole skiftede f.eks. navn til Auraskolen, afdeling Bryndum, men det var måske slet ikke nødvendigt.

NAVNESTOF – Efter mere end halvandet år har der været tid til at vænne sig til de nye skolenavn. Alligevel fungerer de stadig ikke, og så kommer de nok aldrig til det, mener Venstres viceborgmester og måske kommende borgmester, Jesper Frost Rasmussen.

Derfor har han nu rejst debatten med et forslag om fri navngivning igen.

”Gennem lang tid har man jo stort set ikke kunnet mødes med nogen, uden at høre holdninger eller undrende kommentarer til vores skolenavne. Det er en udfordring, man nok i starten har kastet lidt væk, fordi man også lige skulle vænne sig til de nye navne,” forklarer Jesper Frost Rasmussen om timingen.

”Men nu er der gået rigtig lang tid, og det er ikke rigtigt nogen navne, folk for alvor har taget til sig.”

De nye skolenavne blev indført ved sammenlægningen af kommunens 25 folkeskoler til syv nye skoledistrikter med hfælles ledelse og et nyt, fælles navn.

Det skulle hentes synergieffekterne ’bag kulisserne’ bl.a. via besparelser på fælles lederposter og administration, men tanken var også, at de forskellige skoler i hvert distrikt udadtil skulle fremstå som én enhed.

”Hele grundproblemet er, at vi fratog skolebestyrelserne muligheden for at bruge de gamle navne, fordi man ikke måtte bruge ordet ’skole’ i navnet på den enkelte afdeling. Det er dét, jeg har udfordret lidt. Derfor har jeg foreslået, at vi giver bestyrelserne mulighed for at bruge de gamle navne, hvis de vil,” uddyber Jesper Frost Rasmussen.

Fejltolkning og forbud

Forbuddet mod at bruge ordet ’skole’ er tilsyneladende en selvpålagt begrænsning. I referatet, der beskriver processen mod navngivning, står der kun, at Skoleadministrationen ’foreslår’, at skolebestyrelserne bestemmer navnene på de enkelte afdelinger, ’blot må ordet ’skole’ ikke indgå,’ som det hedder.

”Det var forvaltningens fortolkning af en entydig betegnelse for, hvornår man kan kalde en filial for en skole. Men i Tønder f.eks. kan man godt bruge betegnelsen skole om en afdeling. Der er flere misforståelser og måske også nogle tolkninger i det her, som ikke er rigtige,” påpeger Jesper Frost Rasmussen.

Hvordan kan der være tvivl om ordet ’skole’ må indgå eller ej – det er vel ikke atomfysik?

”Nej, det synes man jo ikke. Det er måske noget, der burde være sund fornuft. Men vi må bare erkende, at der blev sat nogle rammer op af forvaltningen, og det synes jeg var en fejl.”

Ikke til topkarakter

Ville det ikke være mere naturligt at undersøge den slags inden, man gik i gang?

”Jo – det er klart, at hvis rammerne have været givet, så kunne man have valgt navne mere frit. Men frem for at holde fast i noget forkert synes jeg, det er fornuftigt at lave det om.”

Nu er det jo en skolesag, så hvilken karakter ville du selv give jeres arbejde i denne sag?

”Selve processen omkring navngivning får da ikke topkarakter fra min side. Men vi må jo videre herfra, for vi kan ikke hænge os i, hvad vi engang gjorde i god tro,” lyder erkendelsen fra Jesper Frost Rasmussen.

Er det her din start på valgkampen?

”Nej, det er det absolut ikke – nærmere tværtimod. Jeg synes, at når noget er forkert, så må man få det rettet op. Det er det her byråd, der har stået for den nye struktur, og hvis nogen skal lave det om, så bør det være os, der sidder nu. Det kan vi nå inden valget, så det netop ikke bliver et tema i valgkampen, for det synes jeg faktisk ikke, at emnet fortjener.”

Læs også leder: ‘Navneleg i den politiske skolegård’

Enghavegård Osteri udvider med pølsemageri og flere nye projekter

Lone og Martin Hansen fra Billum har nye planer for Enghavegård Osteri, men det skal stadig være småt og hyggeligt med en ny livsstil for hele familien.

Hele artiklen i PDF-format

IVÆRKSÆTTERI – Tankerne kom, mens hele familien holdt halvanden måneds ferie i Argentina og tænkte over, hvad fremtiden nu skulle bringe.

Lone og Martin Hansen fra Billum havde solgt deres store slagterbutik i Varde, og nu rejste de afsted med deres tre børn på otte, ti og tolv år.

”Vi kørte rundt fra gårdbutik til gårdbutik og tænkte: Det her kunne da lige være os! Vi vidste jo ikke, hvad vi skulle efter at have solgt butikken. Vi tog bare afsted og skulle bare slappe af. Men ungerne sagde, at det kunne de godt se idéen i,” fortæller Lone og Martin.

Frilandsgris og skinker

De blev opmærksomme på, at Enghavegård Osteri i Kjelst ned til bunden af Ho Bugt var sat til salg. Og sådan gik det til, at de har overtaget osteriet og gården, hvor det er planen at flytte ind og lancere en række nye projekter.

Langli Ost er en af specialiteterne, som afsættes via en grossist til nogle af landets førende gourmetrestauranter.

Slagtermester Martin er i gang med at bygge pølsemageri til gårdens egne frilandsgrise, han vil gerne lave flere specialoste, og parret planlægger også jordkældre til egne skinker, røgeovn og måske en havestue til kunderne med udsigt over bugten.

Familien kender alt til strabadserne som selvstændige, men vil først og fremmest leve det gode liv.

Skal give mening

”Det skal ikke være kæmpestort. Det skal stadig være sådan, at vi kan holde det nede og stadigvæk synes, det er hyggeligt. Det er det langsomme – det skal sgu ikke gå alt for stærkt.
Vi ved godt, at vi får travlt, og vi vil gerne arbejde. Men det skal også bare være
noget, der giver mening,” understreger Lone.

Martin har næse for ost efter oplæring hos den tidligere ejer.

Håndværket skal være i højsædet, og Martin – der et halvt års tid er blevet oplært i osteproduktion af den tidligere ejer – kan bruge nogle af sine generelle kompetencer indenfor produktion af fødevarer.

Den specielle mælk til osten skal stadig leveres fra et biodynamisk landbrug, der fodrer med hø, men tanken er, at den proteinrige valle fra osteproduktionen skal fodres i 30-50 årlige frilandsgrise.

”Vi skal ramme balancen mellem de to produktioner, og drømmen er at køre det op til en lille to- til fire-mands virksomhed. Grisene bliver skudt ude på marken og stukket her, inden de bliver kørt væk til slagtning. Så får jeg måske ti grise tilbage ad gangen, som jeg kan gå og hygge mig med nogle dage, og ugen efter kan jeg så lave ost,” lyder Martins plan.

Han har søgt LAG-midler til at etablere modningskamre til skinker under gårdspladsen.

Jordkældre til modning

”Vi har i sinde at bygge to jordkældre til at modne vores egenproducerede skinker. Det var den måde, man lavede Parma-skinker på for 50 år siden, inden det blev så stort, at det blev industrialiseret. Så kunne vi få den rigtige blødhed og fedme i skinken, og så laver vi også et kammer til oste.”

Planen er at lave produktion og modning så synligt som muligt, bl.a. med glasruder.

Det lille kredsløb på gården skal være en oplevelse. Også for familien selv i deres nye liv, når gårdens stuehus er sat i stand.

”Drømmen er at flytte herned i et hus med gammeldags køkken og hjørnebænk, hvor man kan gå ind og få en lur på bænken, når man har været oppe og lave sin ost tidligt om morgenen,” drømmer Martin.

”At opleve dagligdagen i sit hjem, gå ud og arbejde efter en middagslur og se børnene komme hjem fra skole. Det har vi ikke prøvet før, men vi har også nydt ikke at være tæt på vores arbejdsplads. Nu kan vi godt tænke os at prøve en helt ny livsstil – at gøre noget nyt.”

 

 

Top