Læs bl.a. om:
– og meget, meget mere!
Illustrationer: Norrøn
FREMTIDSPLAN – Det er stort tænkt, yderst ambitiøst og meget lidt vestjysk i ånden. Og så alligevel, for Fiskeri- og Søfartsmuseet vil netop tegne menneskets forhold til havet samt livet og kulturen ved den dramatiske og hårdføre vestkyst i sit udviklingsprojekt ’Havets Giganter’.
Navnet sigter til de to nye – og højere – kuber af teglsten, som arkitekterne hos firmaet Norrøn forestiller sig som hovedelementer i det nye projekt.
Sammen med et andet spektakulært forslag – nedsænkning og overdækning af Sædding Strandvej på en strækning ud for museet – og åbning af landskab og bevoksning syd for museet, skal det give ét sammenhængende landskab.
Det skal altsammen ’give museet tilbage til havet’, som arkitekterne udtrykker det i deres skitseoplæg og selvfølgelig også gerne give et markant løft til besøgstallet.
”Området skriger jo på at blive samtænkt i en superdestination med den grønne kile og Esbjerg Strand. Det skal også være et udflugtsmål i sig selv uden nødvendigvis at løse billet til museet. Det er jo lidt blasfemisk at have denne her matrikel uden at have mere liv,” forklarer direktør David Dupont-Mouritzen fra Fiskeri- og Søfartsmuseet.
”Vi skal så bare sørge for, at museet her er så sexet og interessant, at vi også får folk indenfor til en ekstra oplevelse.”
Da de første elementer af planen kom frem i sommer, blev der nævnt et samlet budget på 150-180 mio. kr.
”Men det holder selvfølgelig ikke. Vi har opdelt projektet i fem faser, og hvis man trykker på alle knapper på én gang, er det omkring 300 mio. i alt,” siger David Dupont-Mouritzen.
Han understreger, at det er et overslag, som er baseret på ’standardpriser’, der ikke er nøjagtigt gennemregnet for det konkrete projekt. Tunnelprojektet vil koste fra 50 til 100 mio. kr. – alt afhængig af størrelsen.
”Jeg tænker, at det er fuldt ud realistisk. Det er håndtérbart, og hvis pengene er der, er det et spørgsmål om modet til at tænke stort,” lyder svaret om realismen i den del af projektet.
Tanken er, at hovedparten af de mange penge skal findes hos store fonde, og ifølge direktøren har de foreløbige reaktioner fra politikerne været positiv.
”Jeg tror, folk virkelig kan se, at det her handler ikke om museet alene. Vi gearer hele investeringen i Esbjerg Strand og laver et ’bay area’. Men mange siger selvfølgelig: Nå – det er alligevel en del penge,” oplyser direktøren, der også har ambitionerne på plads for projektets tidshorisont.
”I den perfekte verden vil jeg jo gerne have konturerne af en finansieringsplan på plads i 2018. Det må være det helt rigtige år, hvor vi fejrer museets 50 års jubilæum og Esbjergs 150 års fødselsdag.”
Museet har i forvejen meget stram økonomi – er det her udviklingsprojekt afgørende for, at I også har en fremtid?
”Det kommer an på, hvilke ambitioner man har for den her institution i fremtiden. Hvis ikke det her realiseres i et eller andet omfang, så er det et helt andet ’ball game’. Jeg har jo ikke taget jobbet her med en stor fremtidsplan som forudsætning – den har vi jo først lavet efterfølgende. Men i så fald bliver det et helt andet guerillaarbejde med udviklingen fremover,” siger David Dupont-Mouritzen, der som altid går til sagen med stort personligt drive, optimisme og højt humør.
”Plan A er at skaffe 300 mio. og Plan B er 280,” siger han med et grin.
”Plan C tager vi så hul på, hvis det her ikke lykkes.”
Skoleleder Torben Mørup (foto) er sammen med tre kolleger blevet pålagt at være del af en lederrokade.
SKOLESKEMA – Efter flere år med sammenlægninger i flere omgange, en helt ny skolestruktur og en udskældt skolereform havde Auraskolen – som alle kommunens andre skoler – glædet sig til endelig at få arbejdsro.
Men så kom pludselig meldingen om en rokade, der berører skolelederne på fire skoler, som fik beskeden til ren orientering på et møde med kommunens nye skolechef, Bo Meldgaard. Her i området berører det skoleleder Torben Mørup på Auraskolen, der er udset til en fremtid som leder i Darum Børneby.
Hovedpersonen selv ønsker ikke at udtale sig, før den formelle proces er overstået, hvor der er en høringsperiode frem til 20. november.
I Auraskolens bestyrelse vil man dog gerne udtale sig om forløbet, som man ikke just er imponeret af.
”Som udgangspunkt er vi som bestyrelse forbløffet og meget foruroliget. Dels over, at man overhovedet kan finde på at påtænke en rokade, hvor skolene først nu begynder at få en dagligdag efter de seneste års omvæltninger. Og dels over, at vi som bestyrelse på ingen måde har været involveret, og skolelederne ikke har været inddraget,” siger Mette Lorenzen, formand for Auraskolens bestyrelse.
Rasende og rystet
”Der er så mange facetter i det her, hvor man tænker: Esbjerg Kommune – for pokker da! Alle steder skriver man om dialogbaseret ledelse, men det her er ikke en måde at behandle elever, forældre, lærere og bestyrelse på!”
Formanden lægger ikke skjul på, at hun er både rasende og rystet. Og ifølge hende gælder det alle skolebestyrelser – også dem, der ikke er direkte berørt i denne omgang, for de frygter, at det fremover vil være stilen fra kommunens nye skolechef.
”Vi har stor respekt for, at skolechefen har ledelsesretten, men her kører kommunen jo bare tværs igennem os, som om vi var et gummistempel. Jeg synes der er nogle politikere og en kommunaldirektør og direktør, som ikke bare kan gå i flyverskjul og sige, at det her må skolechefen afgøre. De kan jo normalt godt finde ud af at spørge ind til selv meget små ting på skoleområdet. Sådan her behandler man ikke folkeskolen,” raser Mette Lorenzen.
Ifølge en rapport af skoleområdet fra konsulentfirmaet Pluss udmærker Auraskolen sig ellers med højeste karakter i hele kommunen, når det gælder ’lederskab generelt’, der betegnes som ’meget tilfredsstillende’. Til gengæld scorer Aura ifølge rapporten lavest karakter på ’ledelseskapacitet og -praksis’. Det er dog svært at vurdere validiteten af rapporten, som kan være påvirket af personlige forhold blandt de numerisk små antal ledere, der indgår. Alligevel omregnes svarene i utallige statistikker, garneret med anonymiserede citater og en stor dosis generel konsulent-lingo.
Ifølge Aura-formanden er der desuden skiftet konsulenter undervejs i processen, hvor Pluss tog over efter Mercury.
Hvad er problemet?
”Jeg må også sige, at jeg er virkelig foruroliget over, hvad søren det er, som skolechefen ser i et skolevæsen, der er rigtigt velfungerende? Hvad søren er dét, han har kunnet analysere og se, der gør, at vi skal være en del af den her rokade,” spørger Mette Lorenzen, som sammen med de øvrige formænd mødtes med skolechefen 9. november.
”Vi blev ikke klogere på årsager og bevæggrunde og fik ikke nogen forklaring på, hvorfor vi er blevet kørt over. Men vi sagde, at vi har en klar forventning om, at han trækker det her tilbage.”
FORSVAR – Skolechef Bo Meldgaard fra Esbjerg Kommune peger på bedre udnyttelse af de samlede kompetencer hos skolelederne som en af hovedgrundene til den planlagte rokade.
Efter ønske har han fået tilsendt vores spørgsmål til rokaden på mail, og essensen af svarene bringes her:
Baggrunden for rokade er udnyttelse af ledelseskompetencer – kunne de ikke opgraderes uden rokade, hvis der er mangler lokalt?
”Jo, det kunne man sikkert også tænke sig. Skolelederne har samlet set de kompetencer, der skal til for at få vores samlede skolevæsen til at spille i Superligaen. Men de spidskompetencer, som den enkelte skoleleder besidder, kan bedre komme i spil, når de udfoldes på en skole, som lokalt i særlig grad efterspørger disse spidskompentencer.”
Mangler ledelseskraft
Hvorfor sker rokaden lige nu – og midt i et skoleår?
”Skolelederrokaden er varslet nu, fordi det vil give de skoleledere, som evt. kommer på en ny skole, mulighed for deltage i planlægningen af det kommende skoleår og sætte det nye hold af mange nye pædagogiske afdelingsledere, som der kommer på skolen i denne tid. Der er nemlig også en del af ledelsesevalueringen, at nogle skoler mangler ledelseskraft på nogle afdelinger. Auras får f.eks. en ekstra pædagogikleder på Sønderris Skolen.”
Hele skolestrukturen i Esbjerg har oplevet store omvæltninger de seneste år, og det gælder i ekstra grad for Auraskolen med sammenlægninger i flere omgange – hvad med at give skolerne den arbejdsro, som bestyrelsen efterlyser?
”Det er korrekt, at der har været mange nye tiltag på skolerne i Esbjerg i de senere år – f.eks. har vi også fået en folkeskolereform, som har givet nye muligheder på skolerne. Strukturændringerne har givet lederne lokalt på afdelingerne mulighed for at sætte fokus på skolens kerneydelse, som er læring og trivsel. Og jo, der er brug for arbejdsro nu – men jeg tror, at det er utopi at tro, at forandringerne ikke er kommet for at blive i folkeskolen.”
Løbende dialog
Føler du dig klædt på til denne beslutning efter kun få måneder i chefstolen?
”Jeg har været ansat som skolechef i Esbjerg siden den 1. april 2017. Siden har jeg været i løbende dialog med skolebestyrelserne, skolernes samlede ledelsesteam og de enkelte skoleledere. Jeg føler derfor, at jeg har et godt fundament at stå på i forhold til at foretage de ændringer, der peges på i konsulentfirmaets evaluering af ledelsesstrukturen på skoleområdet.
Handler det også om, at du vil sætte aftryk som ny chef?
”Jeg er optaget af at få de spillere, som vi har på vores dygtige ledelseshold på skoleområdet til at spille endnu bedre sammen. Det kræver, at der tilføres nogle ekstra spillere, og at nogle af anførerne eventuelt kommer til at spille i en anden position.”
Opfølgende har vi spurgt Bo Meldgaard, om han er villig til at genoverveje rokaden helt eller delvist, men har ikke modtaget noget svar.
Vi ville gerne have interviewet kommunens skolechef Bo Meldgaard, men med henvisning til travlhed har han ikke villet tale med os direkte de sidste tre dage op til deadline og har i stedet tilbudt at svare via mail.
En metode, vi normalt afviser, for den gør det umuligt at høre nuancer i svaret og bøvlet at stille opfølgende spørgsmål. Af samme grund er den praksis blevet mere og mere populær i nogle kredse og er også bekvem for usikre og håndsky journalister.
Af hensyn til læserne og den skarpe kritik af skolechefen gør vi dog en undtagelse her.
red.
DETAILHANDEL – Tilløbet var bøvlet, og slutspurten tegner heller ikke til nogen afslappet ’walk over’.
Tværtimod løbes der stærkt lige nu i det nye Meny supermarked i Hjerting Bycenter. Meget stærkt. Uret tikker, for torsdag den 23. november kl. 8.00 ringer det ind til den første store eksamen hos de forventningsfulde kunder.
”Jeg er spændt, og vi glæder os alle sammen. Men jeg synes også, der er lang vej endnu,” fortæller Menys nye lokale købmand, Lars Hansen fra Hjerting, da vi fanger ham midt i byggerodet 16 dage før åbningen.
Lige her og nu ligner butikken da heller ikke noget, der bliver klar på denne side af Jul. Deres udsendte har dog oplevet mindre mirakler for større butiks-
centre i et tidligere liv, og købmanden virker da også nogenlunde rolig trods omstændighederne.
”Der har været rimeligt mange udfordringer på håndværkersiden. De skulle have været ude i fredags for en uge siden, men der har været mange uforudsete forhindringer. Hvis vi er heldige, er de ude på fredag – så er det 14 dage over planen,” lyder det nøgternt fra Lars Hansen, vel vidende, at det er ham og hans folk, der så skal indhente den manglende tid.
Det er de så også i fuld gang med. Alle de faste medarbejdere er ansat pr. 1. november, hvor butikken sådan set skulle være klar. Nogle af dem er sendt til andre Meny butikker for at hjælpe og suge læring til sig, nogle er blevet bedt om at vente lidt derhjemme, og resten smyger sig rundt i butikken. Midt i byggerodet kører de slalom med varepaller og er i gang med at fylde de hylder, der er færdigmonteret og ikke længere omsværmet af håndværkere i sving med andre projekter.
De har ellers ikke ligget på den lade side, de mange håndværkere, der knokler i Hjerting Bycenter. Der rykkes igennem, og selv når man passerer centret næsten dagligt, kan det være svært at følge med. På kort tid blev der tilbygget nye forretninger på siden af bygningen – over mod OK tanken – til de eksisterende lejere. BANG! – så var den nye varemodtagelse med højlager banket op. BUM! – så stod der pludselig en helt ny tilbygning over mod Hjerting Kirke, der skal huse Guldæggets nye, lokale bageri. SLAM! – så var der lagt asfalt på det nye parkeringsområde og nyt slidlag på resten.
Undervejs har håndværkerne bøvlet med at få vand og fugt ud af bygningen, inden der kunne males, og det har også kostet ekstra tid. Men nu begynder det at tage form i den nye butik.
”Det er virkelig spændende. Dagrofas indretningsafdeling har stået for planen, men vi har selvfølgelig lavet nogen småjusteringer henad vejen på forskellige ting, der ikke har været optimale. Èn ting er tegninger – noget andet er jo virkeligheden, når man kommer i gang,” smiler Lars Hansen.
”Der vil uden tvivl komme flere justeringer senere, for vi skal jo lige finde vores ben. Så kommer der en tilpasning af både sortiment, placering af varerne og den slags – det vil jo være helt naturligt,” oplyser købmanden.
Bag kulisserne finder man den nye varemodtagelse med højlager, hvor pallerne kan stables i tre etager på store reoler. Højlageret alene har plads til 60-70 paller og hertil kommer gulvpladsen. Alle de faste, større forsyninger til butikken vil ankomme med natlevering.
”De vil typisk komme inden 5-6 tiden om morgenen, hvor chaufførerne lukker sig selv ind og sætter på plads i køle- og frostrum,” oplyser Lars Hansen.
Udover mælkeprodukter har Arlas biler også alle butikkens kølevarer med fra Dagrofas centrale lagre, og der vil komme omkring tre biler dagligt med henholdsvis ferskvarer, brød og grønt. Dertil kommer kød og kolonial et par gange om ugen samt eksterne leverandører af de øvrige varer, som vil ankomme i dagtimerne. Meny butikken har i øvrigt eget nødstrømsanlæg, så frysere og kølere ikke risikerer at løbe varme ved strømafbrydelse.
Slutspurt til det sidste
I slagterafdelingen bliver der egen tilskæring og partering, så man f.eks. kan få en halv gris ind. Der bliver også eget pølsemageri og røgeri med rygeovn til bl.a. spegepølser, hamburgerryg, bacon osv.
Som tidligere beskrevet i Hjerting Posten rykker Guldægget ind med eget bageri, der bager alt på stedet og byder på frisk brød hele dagen. Blomster i Hjerting opretter også en lille filial ved indgangen med selvbetjening og betaling ved Menys kasser.
Men de sarte blomster må nok hellere vente i kulissen lidt endnu, for slutspurten bliver hård lige til det sidste.
”Det gør den – der bliver rigtig travlt! Alt efter, hvor meget vi kan nå at få på plads nu, mens håndværkerne er her, så bliver vi nok rigtig udfordret den sidste uges tid,” siger Lars Hansen.
”Der skal jo gøres grundigt rent over det hele efter håndværkerne. Der kommer et rengøringsselskab og giver det den store tur – forhåbentlig om mandagen – for det kan vi simpelthen ikke nå samtidig. Men lige nu giver det ingen mening at gøre rent,” griner den travle købmand.
KONKURRENCE – Et årligt dagligvareforbrug på en kvart milliard kroner fra borgerne i Hjerting får nye ben at gå på, når Meny åbner sit nye supermarked
23. november.
Kæden har selv kig på ’et godt stykke over 50 mio. kr.’ i omsætning ifølge egen melding. Og detailhandelseksperterne hos IPC har i en analyse forudset et omsætningsfald hos de øvrige dagligvarebutikker i Hjerting på 20 mio. kr. i 2019, hvilket svarer til 20 pct. af det nuværende salg.
Denne fremskrivning er vel at mærke lavet under forudsætning af, at der også etableres et nyt supermarked i Sædding Centret på ca. 2.500 kvm inden 2019. Samtidig er det forudsat, at det nye supermarked i Hjerting Bycenter er et såkaldt ’fuldsortiment’ marked på ’op til’ 3.500 kvm.
Den første forudsætning er opfyldt, mens størrelsen er landet på et lavere niveau, nemlig ca. 2.000 kvm.
”Der er ingen tvivl om, at det vil give en anden konsekvens i forhold til forudsætningerne i analysen. De øvrige butikker i området vil slippe med mindre omsætningsfald,” siger direktør Per Nyborg fra IPC.
Han tør ikke give bud på et tal uden en nærmere beregning, men det er stadig afgørende, at den nye Meny bliver en fuldsortiment butik med bl.a. egen bager, slagter og delikatesse.
”Det er vigtigt, for det er jo helt klart et nyt handelstilbud, folk får.”
Det hører med i regnestykket, at indbyggerne i Hjerting spenderer under halvdelen af husholdningsbudgettet lokalt, for ICP har beregnet den lokale ’handelsbalance’ til 47 pct.
Knap 135 mio. kr. af det lokale dagligvareforbrug bruges udenfor Hjerting, og en del af disse penge ventes at ’vende hjem’, når Meny åbner.
Dertil skal der selvfølgelig hapses handel fra de lokale konkurrenter, bl.a. Netto, der ligger dør om dør med det nye supermarked. Den lokalt ejede Rema 1000 butik på Sdr. Tobølvej ligger umiddelbart nærmest på den nye Meny, når det gælder størrelse og profil, men her er man klar til at tage kampen op.
Rema er klar til kamp
”Jeg har ikke de store kommentarer, udover at vi fortsætter som hidtil. Vi er med i Danmarks stærkeste koncept for dagligvarehandel og er lige blevet kåret for anden gang i træk som kæden med de mest loyale kunder,” siger købmand Klaus Kristensen fra Rema 1000 med henvisning til en nylig analyse fra Loyalty Group.
Hvad vil I gøre for at gøre analyserne til skamme?
”Have de varer på hylderne, som folk efterspørger. Og så ellers holde standarden i en ren og pæn butik med frugt, grønt og kød.”
Hjerting Posten juni 2016: To grundige detailhandelsanalyser giver politisk forvirring fremfor klarhed, og beslutningen om et stort supermarked i Sædding eller Hjerting sparkes til hjørne.
I samme avis kan vi fortælle, at et centralt notat fra forvaltningen har en noget alternativ udlægning af de klare konklusioner i analyserne – bl.a. baseret på ’en snak på gangen’…
I august 2016 har politikerne holdt et møde med eksperterne hos ICP, som fortæller, hvad der reelt står i notatet – og som enhver i øvrigt kunne læse ved at bruge en halv times tid på det.
I september 2016 skriver vi, at en ny centerstruktur giver Hjerting status af bydelscenter, der åbner for et ’fullsize’ supermarked på op til 3.500 kvm.
Februar 2017 kan vi offentliggøre de første tegninger og de første officielle meldinger om indholdet af det nye Meny supermarked.
September 2017 kan vi bringe nyheden om eget bageri og blomsterbutik, der rykker ind i centret.
LEDER – Eftersom du læser dette i en go’ gammeldaws avis, er du næppe i målgruppen. Men når du er færdig, bedes du folde papiret tre gange og give et klask i nakken til nogen af dem, der sidder med hovedet bøjet over Facebook og anden digital fastfood.
Når du har deres fulde opmærksomhed – og her skal du nok være hurtig, inden de ’swiper’ væk igen – så mind dem lige om det der med valget den 21. november. Nogle af dem vil ryste på hovedet, kigge vantro på dig og sige: ’Hvorfor det – det er jo kedeligt’.
Lokale kandidater fortæller, at de jævnligt møder
normalt begavede og numerisk voksne mennesker,
der lufter den holdning. Som om det lokale demokrati var ren underholdning på linje med kattevideoer, bagekonkurrencer og danseshows! Politik ligner måske et realityshow nogle gange. Men vi kan jo ikke gøre vores eventuelle deltagelse i demokratiet til et spørgsmål om underholdningsværdi.
Det er ikke bare dovent og umodent. Det er en hån mod alle dem rundt om i verden, der ville give deres liv – og ofte gør det – for at få lov til at stemme.
Kandidaterne til byrådet kunne også selv stramme op og komme ind i kampen. ’Det er jo vigtigt, at I får præsenteret de lokale kandidater,’ sagde en håbefuld én af slagsen, da han ringede til os med forslag om en præsentation af ham og de øvrige.
Det er så første gang i tre år, vi overhovedet hører fra manden, som allerede sidder i byrådet – og sjovt nok har en masse tanker for lokalområdet lige nu…
Nogle kandidater klager også over den manglende deltagelse i vælgermøder, men de kunne passende selv stoppe med at skræmme folk væk. F.eks. kunne
de få ’civile’ vælgere til valgmødet i Hjerting forleden dårligt være der for partisoldater, som fyldte alt for meget – også i kampen om taletid.
Og når man hører en kandidat, der allerede sidder i byrådet, promovere sig selv med alenlange spørgsmål – selvom partiets egen spidskandidat er med i panelet –
så er det ikke bare dårlig demokratisk stil. Det er i det hele taget dårlig stil og gift for vælgernes interesse.
Men husk at stemme og husk alle løfterne. Og til de kære kandidater: Husk vælgerne i hverdagen – også de næste fire år efter valget. Rigtig godt valg til alle!
Direktør Klaus Jensen (t.h.) fra Spar Nord havde gode nyheder og 13.000 kr. med til Peter Petersen i arrangørgruppen bag Jul i Hjerting.
JULEGAVE – Arrangørerne af Jul i Hjerting den søndag den 19. november har nu fået en tidlig, men meget velkommen julegave, der falder på et tørt sted.
Spar Nord Fonden har besluttet at donere 13.000 kr. til arrangementet, hvor banken selv deltager i år som en del Hjerting Postens Juleværksted i teltet bag Café Hjerting.
”Efter vi involverede os i arbejdet med planlægningen, har vi oplevet, hvordan de lokale ildsjæle brænder for at skabe en god oplevelse for alle. Det flugter fuldstændig med ånden i donationerne fra Spar Nord Fonden. Derfor fik vi tilsagn med det samme, da vi bad om en donation til Jul i Hjerting,” fortæller direktør Klaus Jensen fra Spar Nord Esbjerg.
Han havde egentlig frabedt sig større opmærksomhed om donationen, men stillede dog op til et billede, da det glade budskab blev overrakt til arrangørgruppen.
”Det er en kæmpe lettelse for os at få pengene, for budgettet er lidt ekstra stramt i år. Nu har vi fået råd til, at der f.eks. kan blive ponyridning igen i år og lidt ekstra musik i gaderne,” siger hotelejer Peter Petersen fra Jul i Hjerting.
”Samtidig giver det lidt luft til at tænke fremad med mere udvikling næste år, som vi f.eks. har gjort med vores nye Markedstelt i år.”
Udover donationen af penge sørger Spar Nord også for, at børnene kan tage hjem fra Jul i Hjerting med den traditionsrige chokoladekalender under armen. Den kan man gøre sig fortjent til ved aflevere et stykke julepynt til bankens juletræ eller en tegning, og begge dele kan laves i Juleværksted-teltet.
Hjerting Postens omtalte 25. oktober, hvordan problemerne med vand ved Fourfeld Ådal var et af de dominerende emner ved et valgmøde i Sædding Centret.
VANDKAMP – Beboerne i Andelsboligforeningen Buntmagertoften og Sædding-Fovrfeldt Lokalråd hæver nu stemmelejet en tak i kampen mod stigende vandproblemer ved Fourfeld Ådal. Som beskrevet i sidste nummer af Bolig Posten bøvler beboerne i andelsboligerne på Buntmagertoften med forhøjet grundvandsstand, så man ikke kan dræne vand væk fra området. Samtidig sætter man spørgsmålstegn ved den kommunale oprensning af bækken og stigende tilførsel af vand til Fourfeld Bæk fra andre områder af byen.
Ved han står for skud
For at lægge maksimalt pres på politikerne har man inviteret udvalgsformand John Snedker (S) samt viceborgmester – og direktør for Din Forsyning – Jesper Frost Rasmussen (V) til et møde inden kommunalvalget 21. november.
”John Snedker vil gerne møde op, men Jesper Frost vil først efter valget. Vi har en anelse om, at det er fordi, han ved, at han kommer for skud,” lyder det fra Jarl Thiesen, næstformand for Andelsboligforeningen Buntmagertoften.
”I Østerbyen mødte Frost heller ikke op, da de havde møde om vandproblemer, men dengang svarede Snedker jo fint på det.”
Men alle politikere er jo hårdt booket med valgkamp i disse uger?
”Ja, og vi har givet ham nogle datoer at vælge mellem, men han vendte først tilbage i går med et nej (i sidste uge, red.) Vi har jo prikket til ham før med inhabilitet, og vi vil gerne have ham i tale med begge kasketter. Vi ser også gerne, at han tager sine fagfolk med, så vi kan begynde at snakke konkret, og så der kan svares på det, man stiller spørgsmål om,” siger Jarl Thiesen.
Rammer troværdighed
Hans kritik bakkes op af lokalrådet.
”Jeg synes ikke, Jesper Frost kan være bekendt at tage så let på så alvorlig en sag,” siger formand Holger Schrøder fra Sædding-Fovrfeldt Lokalråd, som mener, at man har været fleksible med mødetidspunkter – netop af hensyn til den travle valgkamp.
”Han har kun givet os mulighed for at mødes efter valget. Vi skal selvfølgelig have fagfolk med, men det er jo lige så meget et spørgsmål om politisk holdning. Vi synes ikke rigtigt, at hans troværdighed står mål med hans løfter,” lyder det fra Holger Schrøder.
Viceborgmesteren afviser, at han ikke vil mødes om sagen.
”Men min kalender er jo fuldstændig booket her op til valget. Og så er nogle af de spørgsmål de stiller af teknisk karakter, så det vil være naturligt at få nogle teknikere med til mødet. Det er jo ikke paratviden for en politiker, når vi snakker så tekniske løsningsforslag,” siger Jesper Frost Rasmussen, der også afviser, at han ’tager let på sagen’.
Tager sagen seriøst
”Det kan jeg slet ikke genkende – jeg synes, jeg har forholdt mig seriøst til den her sag på vælgermødet i Sædding og andre steder, og det synes jeg i øvrigt, alle politikerne har. Det er jo ikke manglende politisk vilje, der gør, at der ikke allerede er fundet en løsning.”
Hvad siger du til beskyldningerne om inhabilitet?
”Det er simpelthen direkte forkert. For mig er det jo ikke et tema, der skal kigges på, bare fordi der er valg. Det er et større problem, der skal belyses, og der skal være nogle fagfolk med, der kan hjælpe med at belyse det.”
I lokalrådet vil man nu gennemføre et møde efter valget.
”Og vi skal jo have fat på dem, der har fingeren på pulsen. Det er jo ikke bare et spørgsmål om Buntmagertoften, men også om, at vi får sikkerhed for, at de nu gør noget på renseanlægget. Jo mere vand, de leder til Fourfeld Bæk, jo værre bliver det,” siger Holger Schrøder, som oplyser, at han også har fået henvendelser fra andre beboere i området, som oplever problemer.
”Jeg er glad for, at nogle af dem, der har det helt inde på livet, begynder at tage ejerskab nu. Problemet er der, og vi er nødt til at holde fokus på det, så vi får noget handling.”
HUSPLANER – Hvis du forventer et firkantet, fikst og færdigt svar, så er du desværre gået forkert i denne artikel. Spørgsmålet er enkelt, men svaret er indviklet og individuelt i valget mellem at bygge om eller bygge nyt.
Skal det gamle hus renoveres eller rives ned? Spørgsmålet er især aktuelt, hvis man har kig på et hus med den helt rigtige placering, men uden den helt rigtige stand eller indretning.
”Det er jo ret komplekst, og nogle gange giver det simpelthen ikke mening at bygge nyt – eller omvendt,” siger kvalitetschef Morten K. Mathiasen fra firmaet Byggesagkyndig.nu.
Ingen lette svar
Han har set det meste gennem sin karriere som bl.a. udlært tømrer, bygningsingeniør, energikonsulent samt syn- og skønsmand. Derfor er han også medlem af ekspertpanelet hos Bolius, hvor han har svaret på 10-12.000 spørgsmål gennem årene. Men han forfalder ikke til lette svar. De findes ikke, når spørgsmålet er ombyg eller nybyg.
”Selvom man renoverer et gammelt hus efter alle kunstens regler, bliver det jo aldrig et lavenergihus. Så på den lange bane – måske 30-40 år – vil nybyggeriet vinde,” påpeger Morten K. Mathiasen.
”Omvendt må man heller ikke undervurdere, hvor meget krudt, der går til at bygge et nyt hus. Og når det gælder energioptimering, begynder det jo også at stå til troende, at så meget sparer man heller ikke. Man kan efterhånden ikke presse mere isolering ind.”
Men den klassiske fejl er selvfølgelig at undervurdere et ombygningsprojekt.
”Der er rigtigt mange, som køber et gammelt hus og måske lige regner med lidt maling. Men så viser det sig måske, at der er dårligt murværk og elendigt tag, så man måske i virkeligheden skulle starte udvendigt. Det er vigtigt at tage tingene i den rigtige rækkefølge,” påpeger eksperten, der har set masser af eksempler på, at de hurtige, nemme tiltag blev prioriteret først.
Start med det store
”Den klassiske er renovering af en førstesal med fine hvide gipsvægge – og så begynder det at regne ind. Men det er jo ikke så fedt at skifte et tag, for man synes ikke rigtigt, man får noget for pengene i forhold til f.eks. et nyt køkken.”
Det lyder banalt, men det er vigtigt at få det grundlæggende på plads – murværk og tag – inden man kan tage hul på de mere lækre ting. Lige så banalt og lige så vigtigt er det at vide, hvad man går ind til. Især på et ældre, finere hus, hvor man kan snuble over en masse tekniske og arkitektoniske faktorer.
”Renovering er en svær øvelse. Det har faktisk været oppe at vende på et tidspunkt med certiciering af rådgivere og håndværkere, for det kræver en masse kendskab til, hvordan man gjorde for måske 50 år siden,” understreger Morten K. Mathiasen.
”Det samme siger jeg også med 60-70’er huse. Folk vil gerne have tegl på taget, men det er huset jo arkitektonisk ikke designet til. Så kan man synes, hvad man vil om bølgeeternit, men det hører jo til den byggestil. Hvis man går ind og renoverer, bør man altid være tro mod husets karakter.”
Hvad er efter din mening de allervigtigste faktorer i valget mellem renovering eller nybygning?
”Det nærliggende er selvfølgelig den samlede pris. Men også det arkitektoniske, og så kan vi også begynde at snakke indeklima og energi. Jeg elsker gamle huse, men det skal jo ikke være på bekostning af dem, der bor i huset,” lyder det usentimentalt.
”Udover at gamle huse ofte har en skyhøj varmeregning, så går folk måske også og småfryser lidt, og der er lidt skimmel i hjørnerne, fordi væggene er så kolde. Hvis vinduerne er hamrende utætte, og det driver ned af væggene med kondens, så stopper min kærlighed altså til det
gamle.”
Kvalitetschefen foreslår, at man går hele huset igennem og får lavet en realistisk renoveringsplan.
”Til sidst slår man to streger og ser på resultatet i forhold til et nyt hus. Så er vi måske alligevel oppe på halvanden million, og hvis huset ikke er noget særligt, så riv det dog ned!”
Er der noget særligt, vi skal være opmærksomme på i det hårde klima her på vestkysten?
”Vedligeholdelsesfri materialer vil jo selvfølgelig give fin mening. Men her kunne jeg godt fristes til at sige, at hvis det gamle hus har stået der 40-50 år, så har jeg mere tiltro til det end til de moderne konstruktioner i et moderne typehus”.
Meget dårligt nybyg
”Vi ser altså også noget i dag, der bliver bygget for billigt og for dårligt. Mange huse idag bliver klistret og fuget og tapet sammen – og jeg tror simpelthen ikke, de kommer til at holde så længe som tidligere,” vurderer Morten K. Mathiasen.
”De gamle huse står der jo endnu, og de fleste fejler ikke noget særligt. Det tror jeg ikke, bliver tilfældet om 100 år med de andre.”
Den reelle pris på renovering kontra nybyg?
Prisen for at købe en grund og bygge et nyt hus er ofte højere, end prisen for et ’brugt’ hus. Men husk at lægge eventuel energirenovering, nyt tag, vinduer, køkken og bad oveni – og vær realistisk!
Husk også, at de løbende omkostninger til drift og vedligeholdelse som regel vil være højere end for et nybygget hus i moderne energiklasse.
Guld i renovering – kan du grave det selv?
Gennemrenoverede huse kan i nogle områder være den billigste løsning. ’Håndværkertilbud’ kan også være fristende og kan i nogle tilfælde ende som en rigtig god forretning – især hvis du kan lave en del af arbejdet selv.
Kan pengene holdes hjemme?
Hvis du bruger en million kroner på at renovere et hus, stiger det ikke automatisk en million kroner i værdi. I nogle områder vil det være en ren underskudsforretning, når du skal sælge det igen. Jo dyrere område, desto bedre kan det betale sig, hvis det lokale marked kan bære en højere værdi.
Husk, at der er andre
værdier end penge!
En ting er regnearket, men der er jo heldigvis andet end penge her i livet. Værdien af arkitektur, historie og æstetik er svær at gøre op i kroner og øre.
Hvis man står med et gammelt, smukt hus – som måske trænger til en kærlig, men er værd at bevare – kan der være en affektionsværdi og nogle dejlige detaljer, der måske skal vægtes højere end penge?
Kilde: Bolia
• Utæt dampspærre
Selv de professionelle har svært ved dette, og en forkert monteret dampspærre kan give alvorlige fugtskader som råd, svamp og skimmelsvamp
• Ulovlige til- eller ombygninger
En del projekter kræver byggetilladelser, som ikke alle indhenter. En klassiker er også carporte, der ligger for tæt på skel
• Forkert ventilation
Private har ofte ikke styr på, hvilke konstruktioner der kræver ventilation. Manglende ventilation resulterer i fugtskader, mens unødig ventilation omvendt giver trækgener
• Forkert fald på badeværelsesgulve
Det er helt basalt,
men ses virkelig ofte, bl.a. fordi mange håndværkere ikke
har styr på regler og krav i vådrum. Gulvet mangler typisk fald, og der er ikke styr på gulvafløb. Ofte mangler der også ventilation i rummet
• Dampspærren – igen
En tæt dampspærre er uomtvistelig, hvis du vil undgå fugt og skimmelsvamp. Men ofte er den ikke korrekt lavet og derfor utæt. Nogle gange har tømreren lavet den rigtig fint, hvorefter de øvrige håndværkere ødelægger den – f. eks. elektrikerne, når de monterer stikkontakter
• Slutfinishen på malede overflader er et af de helt store stridspunkter mellem bygherre og håndværker. Billig maling og malerarbejde, der hastes igennem til sidst i et tidspresset byggeri, kan resultere i virkelig dårlig finish
Kilde: Byggesagkyndig.nu
VÆLGERMØDE – Både Guldager Forsamlingshus og panelet var fyldt godt op, da masser af lokale vælgere og elleve håbefulde kandidater fra alle lister mødte frem til vælgermøde 8. november.
Efter den indledende runde gav formanden for Guldager Lokalråd, Jørn Gade Pedersen, bolden op for en debat om udstykninger og mangel på samme i den aktive landsby.
”I 2013 blev der vedtaget en landsbyplan med flotte visioner for Guldager. Men indtil nu har vi kun set en lukning af skolen og lukning af et planlagt område til nye boliger,” sagde Jørn Gade Pedersen.
Det sidste var med henvisning til, at de planlagte boligområder syd og nord for byen nu bliver overhalet af den kæmpe udstykning ved Sønderris. Den ligger på vej på den ’forkerte’ side af Tarphagevej – set med Guldager-briller.
”Vi kommer til at smelte sammen med Sønderris og miste nogle af vore landsbykvaliteter,” lød bekymringen fra lokalrådsformanden.
Formanden for Plan og Miljøudvalget, Socialdemokratiets borgmesterkandidat John Snedker, forsikrede, at udstykninger i Guldager ikke er glemt.
Planen kan ændres
”Vi skal ikke lade os begrænse af planen indtil nu, men bruge den som afsæt for fortsat udvikling, og det har ikke været et mål i sig selv, at Guldager og Sønderris skal smelte sammen Men der er jo nogle konsekvenser af, at folk er interesseret i at bo her, og så forsøger vi at udstykke, hvor folk gerne vil bo,” sagde John Snedker.
”Det er stadig min vision, at vi skal videreudvikle landsbyplanen og aktivere de områder, der er udset til udstykning på længere sigt. Hvis det viser sig, at behovet kommer hurtigere i Guldager end forventet, så kan vi også ændre kommuneplanen.”
Døren på klem
Venstres kronprins, borgmesterkandidat Jesper Frost Rasmussen holdt også døren åben for nye udstykninger.
”Det er i høj grad jer i Guldager, der er med til at definere om Guldager fortsat er en landsby og ikke en forstad. Planen er ikke behandlet endnu i Plan og Miljø, men hvis der er nogle gode høringssvar, så har vi jo mulighed for at kigge på det,” sagde Jesper Frost Rasmussen.
Borgerlistens kandidat Erik Svendsen – som selv bor i Guldager – skar igennem med en holdning om, at rådhuset har sparket udviklingen til hjørne.
Udvikling bremses
”Som tilflytter kan man vælge mellem 13 grunde i Hjerting, et hav af dem i Sønderris og en 6-7 stykker i Vester Nebel. Men husene bliver solgt øjeblikkeligt her i Guldager, og folk står i kø for at bygge. Det er ikke lokalsamfundet her, der bremser udviklingen – det er fra højere sted,” lød det fra Erik Svendsen.
Den store transit- og pendlertrafik gennem Guldager fik også mange ord og få løsninger med på vejen. Der var rørende enighed om, at det er et gammelt problem, som bliver værre og værre, men det eneste konkrete var et forslag om 40 km/t hastighedsgrænse gennem Guldager.
’Stalden’ i Jon & Dittes Hus var stuvende fuld, og politikerne sad bænket i ’Svinestien’.
VÆLGERMØDE – ’Stalden’ var stuvende fuld, og de tro partisoldater fyldte på alle måder, da Stiftelsen Jon & Dittes Hus i Hjerting holdt sit traditionelle valgmøde 7. november.
Fem kandidater blev sat i bås i ’Svinestien’, og debatten blev en blandet grutning af emner, der spændte vidt: Lige fra normeringer i daginstitutioner over tiltrækning af nye borgere, skatteprocenter og dækningsafgift for erhvervslivet til ’etagevask’ af ældre med vådservietter og en lang debat om placering af et værested for narkomaner i Esbjerg midtby. I den fase dominerede de ’professionelle’ partisoldater og sågar et lokalt byrådsmedlem taletiden, mens vælgerne på vælgermødet måtte vente.
Panelet kom vidt omkring – også rent fysisk, da de to ’præsidentkandidater’ to gange måtte forlade debatten for en kort bemærkning for at stille op til direkte interviews på TV2.
Efter den første times tid nåede man dog rundt til lokale emner, da en spørger ville høre vedrørende Esbjerg Strand-projektet, om man har nogle planer for ’et fint område, hvor man møder mærkelige skilte med badeforbud’?
Venstres borgmesterkandidat Jesper Frost Rasmussen forsikrede, at der blev arbejdet på sagen.
Fugle sviner badevand
”I den spildevandsplan, som hele byrådet står bag, er der sat nogle initiativer i gang, der vil reducere de røde flag betragteligt. I den plan skal der også findes løsninger på udløbsproblematikken til Fourfeld Bæk – opgaven ligger hos Din Forsyning, og det ved jeg jo også en lille smule om,” lød det med et skævt smil fra Jesper Frost Rasmussen med tanke på jobbet som direktør for det kommunalt-
ejede forsyningsselskab.
Formanden for Plan og Miljøudvalget, John Snedker (S), der også bejler til borgmesterposten mindede om, at der er nogle naturgivne problemer i sagen.
”Ved udløbet af Guldager Møllebæk er der f.eks. meget lavvandet, og her sidder mange fugle og spiser. Derfor lukker de også meget ud i den anden ende, og er her vi ekstra udfordret af vores unikke natur. Det handler jo ikke kun om rent badevand, men i høj grad også om miljø og natur, for Vadehavet starter jo lige her,” påpegede John Snedker.
Krav til forsyningen
”Derfor skal vi også stille krav til Din Forsyning, for ellers kommer der ufortyndet spildevand ud, og vi skal sørge for, at investeringerne har størst mulig effekt. Men det er også vigtigt, at vi advarer, hvis der er noget galt med badevandet,” sagde han med henvisning til de mange røde flag.
80-årige Grethe Moesner fra Hjerting tog kegler med et skarpt og vittigt indlæg om den nye busstruktur, som mange ældre slet ikke kan bruge: ”I lever helt op til tankerne om ’længst muligt i eget hjem’ med den busplan,” lød det til stor moro i ’Stalden’.
