Redaktør arkiv: Kurt Henriksen

Tvivl om tilstanden på tilstandsrapporter – er der fejl i hver anden?

26. marts 2018by with 52 comments

Hele artiklen i PDF-format

TILSTANDSRAPPORT – Kan det passe, at der er fejl i næsten hver anden tilstandsrapport? Det er spørgsmålet, der melder sig efter en større artikelserie i Politiken, men det rigtige svar er svært at finde.

Sikkerhedsstyrelsen har konstateret ’fejl og mangler’ i 44 pct. af tilstandsrapporterne, og vi ville gerne have spurgt nærmere ind til, hvilke typer fejl, det typisk drejer sig om.

”Det kan man ikke sige,” lyder svaret, men samtidig oplyses det, at det kan være alt fra en glemt dato til manglende opmærksomhed på specielle tagkonstruktioner.

Det har vist sig praktisk umuligt at få klare svar ud af Sikkerhedsstyrelsen (se boks), så vi spurgte i stedet hos firmaet Byggesagkyndig.nu, om de oplever så stor en fejlprocent.

”Uden at hænge mig op på tallet, så tror jeg, det passer meget godt,” siger afdelingschef Morten K. Mathiasen fra Byggesagkyndig.nu, som bl.a. er uddannet tømrer og bygningskonstruktør og virker som syns- og skønsmand.

Forskellige kæpheste

”Jeg har respekt for mine kolleger i branchen, og vi har alle sammen vores kæpheste med ting, vi hænger os i eller ikke hænger os i.
Nogle er jo meget bedre til at skrive sig ud af deres vurdering, f.eks. af eventuelle revner i facaden. Det kan man godt leve med, men tit og ofte står vi altså ude og ser nogle ting, som der ikke stod noget om i tilstandsrapporten. Så jo – der er fejl.”

Også for mange?

”Ja – selvfølgelig, for der skal ikke være fejl. Men vi har jo også rigtig mange købere, som køber huse med udmærkede tilstandsrapporter – uden så at gøre noget ved de anmærkninger, der trods alt var i rapporten. Så ringer de tre-fire år efter til os og klager deres nød, men så må vi bare sige til dem: Havde I regnet med, at det var for sjov, det stod der?”

Travlhed og almindelig sjusk er nogle af de ting, der beskyldes for at give dårlige tilstandsrapporter.

”Ligesom håndværkere kan lave en masse lort, så gælder det også i vores branche, at nogle har for travlt. Vi fastansatte her i firmaet laver ikke tilstandsrapporter, for det vil folk ikke betale os for. Man kan sagtens tjene penge på tilstandsrapporter, men så skal man op på at lave to-tre dobbeltrapporter om dagen, dvs. både tilstands- og energirapport,” forklarer Morten K. Mathiasen.

Presset på tid

”Men hvis man skal nå tre om dagen, bruge mindst en time per adresse og tid til kørsel, inden man kommer hjem og skal skrive rapporterne – ja, så begynder det altså at knibe med tiden. Også selvom man registrerer noget af det på sin Ipad undervejs.”

 

Kan vi regne med tilstandsrapporterne?

”Ikke hvis du spørger mig. De er jo primræt beregnet til at få en ejerskifteforsikring, men her har de spillet sig selv fallit. Dem der laver dem må jo stort set ikke undersøge noget – de må f.eks. ikke løfte tagsten og dårligt nok skubbe sofaen til side.”

Erhvervsminister Brian Mikkelsen har i sidste uge sat gang i to undersøgelser af markedet for tilstandsrapporter efter længere tids kritik af området.
Ministeren vil bl.a. sikre sig, at forsikringsselskaber og ejendomsmæglere ikke har indflydelse på rapporterne, så køberne kan regne med en uvildig vurdering af husets sande tilstand.

En slags svar fra styrelsen

Sikkerhedsstyrelsen vil ikke stille op til interview om fejl i tilstandsrapporter – heller ikke et uformelt baggrundsinterview om deres egne tal. Så vi har forsøgt at få svar på tre spørgsmål via mail, og her er udbyttet:

Hvilke typer fejl er der typisk i tilstandsrapporter?
”Det kan man ikke sige. Vi gennemgår hvert år flere tusind rapporter som del i vores løbende kontrol, og det kan være alt fra vejledning i, at man skal huske at notere dato sammen med underskriften til manglende opmærksomhed på specielle tagkonstruktioner.”

Hvor graverende er fejlene – er det primært småting, der tæller i statistikken, eller er der specielle områder, som I  (og kunderne måske) har fokus på?
”Den statistik, du henviser til, går vi ud fra drejer sig om, hvor mange vejledningsbreve vi sender ud. Der kan godt sendes vejledningsbrev ud, uden at der er tale om fejl. Vejledning kan dreje sig om alt i rapporter, som kan omfatte flere hundrede punkter. Hvis der er tale om graverende fejl, sender vi rapporten videre til tekniske revisorer, som tager ud og laver en teknisk revision på huset. Det er sket to gange det seneste halve år.”

Kan vi generelt stole på tilstandsrapporter?
”Vi har to gange det seneste halve år gennemført tekniske revisioner, der har ført til disciplinærsager. Når man ser på, hvor mange tilstandsrapporter der bliver udarbejdet og hvor mange tekniske revisioner, der er gennemført, så er antallet af disciplinærsager lavt.”

 

Leder: Tilstandsrapportens sande tilstand?

26. marts 2018by with 71 comments

LEDER – ’Fejl og mangler i hver anden tilstandsrapport’ lød en overskrift i januar i Politiken, og historien blev citeret vidt og bredt. Avisens kilde var Sikkerhedsstyrelsen, som 1. januar 2017 blev ny myndighed på
området og skal tilse, at tingene går ordentligt for sig.

Men kan det virkelig være rigtigt, at der er fejl i hver anden rapport? Det lyder næsten for dårligt til at være sandt, og vi ville gerne have givet dig det rigtige svar i Bolig Posten. Ifølge Sikkerhedsstyrelsen var der fejl og mangler i 44 pct. af de tilstandsrapporter, som er betingelsen for at kunne tegne ejerskifteforsikring i
en hushandel.

Men hvilke typer af fejl – og hvor alvorlige er de mon? Er det små formaliafejl? ’Det kan man ikke sige’, lyder det utroligt nok i et af de svar, vi fik ud af styrelsen.
Måske blev historien bare spidsvinklet af Politiken, hvis speciale ellers er overdrevne konklusioner på ’dagens dræber’ indenfor fødevare- eller medicinalområdet.

Det stod hurtigt ret klart, at Sikkerhedsstyrelsens pressearbejde er utrolig tungt, selv om man har set lidt af hvert gennem årene – og trods standardflosklerne om ’åben dialog med pressen’. Der var retfærdigvis også sygdom med i spillet, men der sidder trods alt en hel presseafdeling ansat til at informere.

Vi brugte en uges tid på det, inden vi opgav det pjat, for her i firmaet har vi andet at lave. Desværre lider
presseafdelingen også af den snigende sygdom
hos stadig flere institutioner, hvor man beder om alle spørgsmål på mail. Ret latterligt, en hån mod seriøse journalister og umanerlig tungt, når svarene jo som
regel udløser opfølgende spørgsmål for at få flere
nuancer med.  Men nogen har jo gjort en karriere ud af mantraet ’keep it complicated’.

Man må håbe, Sikkerhedsstyrelsens tilsyn med tilstandsrapporter er bedre end pressearbejdet.
Erhvervsministeren har dog i sidste uge sat gang i hele to undersøgelser af området, og det er måske derfor, man holder lav profil.

Ministeren vil sikre sig, at forsikringsselskaber eller ejendomsmæglere ikke har indflydelse på rapporterne.
Det lyder lige så banalt som fornuftigt. Brugtvognshandleren syner jo heller ikke sine egne biler.

Det er nok heller ikke så slemt. Og vi skriver gerne om det, hvis Sikkerhedstyrelsen vil hjælpe med lidt fakta.
I behøver ikke maile – I ringer bare.

 

Hjerting Posten 28. februar 2018

28. februar 2018by with 37 comments

Læs som e-paper

Læs bl.a. om:

  • Yoga er også for mænd
  • Meny ønsker sig flere kunder på hverdagene
  • Spejdere under samme tag trods protester mod hussalg
  • Bryndum Skole kæmper videre for mere sikker skolevej
  • Bent, bogen og alle billederne i ‘Vi er Esbjerg’-projektet
  • Bolig Posten: Alt om det nye håndværkerfradrag

Yoga er også for mænd – når de kan dyrke det i fred

27. februar 2018by with 56 comments

Hele artiklen i PDF-format

Bilerne holder tæt langs P-pladsen ved SGI’s motionscenter i Guldager.

Morgenen gråner frem, blæsten er isende. Inde trampes der kilometer af på løbebåndene, og det suser fra ventilationen i spinninglokalet. Bumpene, når nogen slipper noget tungt efter et løft, lyder længere inde i bygningen. Bag mig dukker yoga-instruktør Anne Marie Lindquist op.

”De er klar,” siger hun og viser vej mod lokalet, hvor der hver lørdag er fem kvarters ’YOGA kun for mænd’. 

Mændene, der er mødt frem i god tid, står langs væggen og taler sammen. Håndtrykkene vidner om mænd, der er i form. Flere kender hinanden og stemningen emmer af overskud.

På gulvet, fordelt rundt ved måtterne, ligger små bunker af yogablokke, tæpper, stofposer til øjnene og træpinde. Redskaber som sikrer, at ingen pines ud i noget, mens smidigheden opbygges.

’Naturstillingen’ giver smidighed i hofter, lyske, knæ, akillessene og ankler.

Mænd får øjnene op

Nogle af mændene har været med siden Anne Maries søster, Mette Agerskov startede op i 2013. I starten var de få, men tendensen, som ses over hele landet, er, at mændene for alvor har fået øjnene op for yogaens gavnlige effekter. Noget som holdet var med til at dokumentere i en udsendelse om yoga på DR1 i december. Siden er der hver gang venteliste. Ligesom Mette modtager henvendelser fra instruktører i hele landet, som ønsker hjælp til, hvordan mænd, der vil i gang med yoga, motiveres.

’Cobraen’ styrker rygsøjle, baller, lår, bryst og skuldre.

Underspillet humor

Jeg forsøger at blende ind. En af mændene udpeger en rosa måtte midt i lokalet:

”Vi har gjort klar til dig der…”

Den underspillede humor er tydeligvis en af forskellene ved at være på et mandehold.

Mens vi venter på, at Anne Marie starter, spørger jeg, om det betyder noget, at holdet kun er for mænd?

Søren Nim Nielsen nikker bekræftende.

”Ellers ville jeg aldrig nå at booke mig på!”

Holdene med yoga er så søgte, at kvinderne for længst har booket sig på, inden han når hjem fra arbejde.

”Og så har det betydning, at mændene – hvoraf mange cykler og er meget stive i kroppen – ikke bliver udstillet. De har virkelig brug for det,” fortæller Mette efter yogatimen.

Hun er cykelrytter og har fra starten haft for øje at skabe noget for mænd.

”Kvinderne er smidigere, især i hofterne og hurtigere til at komme ud i stillingerne. Mændene har brug for mere tid,” smiler Mette.

”De får lidt særbehandling. Men det kræver noget at få dem til at fortsætte med yoga, for eksempel indgår skrædderstilling ikke, og mange har nemmere ved at give slip, når der ikke er kvinder tilstede.”

’Hands on’ fra instruktøren sikrer, at øvelserne udføres korrekt.

Grænseoverskridende

”At mændene indtil nu har udgjort en minoritet, kan skyldes det mere spirituelle element, som gennem tiden har knyttet sig til yoga. Det praktiseres ikke her,” fortæller søstrene og tilføjer, at det kan være grænseoverskridende nok at skulle mærke sin egen krop.

Det er de jo ikke vant til.

Tilbage i undervisningen guider Anne Marie ind i den første stilling, ’Stå i bjerget’.

Den er god til mænd, og åbner op for brystkassen. Vi står oprejst med lukkede øjne.

”Mærk kroppen nedefra og op, mærk dit åndedræt.”

Det er mændenes tid til sig selv. Jeg trækker vejret ned i maven, glemmer mit køn, flyder med, breder armene ud til siden og lader mig guide af Anne Maries rolige og afslappende stemme.

Af de større stillinger indgår ’Jesus på korset’ og et universalstræk, som er et vrid af kroppen og rygsøjlen.

Mændene ømmer sig lavmælt og puster tungt. Det kræver masser af vejrtrækninger at få hånden ned mod gulvet samtidig med, at det modsatte ben er krydset ind over det andet ben og rører gulvet.

’Skulder- og rygåbner’ løsner spændinger i ryg og skuldre.

Glemmer ofte smerten

Her går Anne Marie ud og laver hands on. Berøringen, som i starten var grænseoverskridende, er et vigtigt element. Det handler om at skabe tryghed og giver instruktøren mulighed for sikre sig, at øvelserne udføres rigtigt.

Mænd har det med at glemme, at de godt må stoppe, hvis noget gør ondt.

”Ofte er det øjenkontakt og en let berøring, der skal til, så flyder de,” forklarer Mette.

”Mændene er dygtige og det er fedt at se, hvor meget de rykker, hver gang de er her.”

Yoga-timenafsluttes med afspænding.

Det er tid til afspænding, noget mændene tydeligvis ser frem til. Lyset dæmpes. Jeg ser over på min sidemakker, han dækker øjnene til med stofposen, som er fyldt med hørfrø og lavendel.

Det tynger behageligt mod øjenlågene. Tæppet luner om kroppen.

Yogaen på mandeholdet i Guldager er tydeligvis stærkt vanedannede. Også for de engagerede søstre.

”Lønnen i sig selv er hele den feedback, vi får. Og mundvigene sidder helt oppe ved ørene, når vi kører hjem. Det gør de hver gang, vi har været herude.”

 

Yoga kræver sin mand

Søstrene Mette Agerskov (t.v.) og Anne Marie Lindquist er født og opvokset i Hjerting. De er døtre af Jens M. Kristensen, medstifter af det tidligere KJ Industries.

”Hey, prøv lige og se; har du set, hvem der træner derinde i dag?”

Søstrene Anne Marie Lindquist og Mette Agerskov stikker hovederne sammen. De er netop trådt ud af lokalet, hvor de skiftes til at undervise yoga-holdet, som er helliget mænd. De kender manden, der hæver og sænker sig ovre i tårnet, og de ved, at han vil have gavn af yoga.

Flere dukker jævnligt forbi ved døråbningen, når der er yoga – og de ved det godt selv: At de har brug for smidigheden, men det kræver sin mand at træde over dørtærsklen og være med første gang. Nogle gange skal de prikkes. Noget søstrene ikke er blege for. Det var også metoden, som Mette – der  har været instruktør siden 2013 – anvendte, da hun i efteråret samlede et hold til en udsendelse om yoga, som blev vist på DR1 kort før jul.

”Du får da brug for hjælp,” sagde Anne Marie, da Mette under et yoga-retreat fortalte, at Sundhedsmagasinet ledte efter et mandehold i provinsen og efter én med viden om mandeyoga. Det var på Kreta. Stedet, hvor søstrene selv praktiser yoga og henter inspiration.

Anne Marie, der lever med sclerose, husker første gang, hun afløste på mandeholdet og besluttede at uddanne sig til instruktør. Øjnene lyser.

”Jeg var fuldstændig tændt, det her kan jeg.”

Anne Marie har undervist siden. Og hun ved om nogen, at yoga gør en forskel. Tilbage i 2006 oplevede hun, at trætheden, som scleroseramte døjer med, forsvandt, ligesom hun gennem en daglig yogapraksis undgik en operation for to diskusprolapser.

”Folk tager positivt imod det. Jeg er jo ny som instruktør, og indimellem skal jeg nive mig selv i armen over, at holdene er fyldte.”

Anne Marie underviser hos Fit & Sund, og har som Mette hold ved SGI og FOF.

Ryggen strækkes og der løsnes op i lænden.

Afsæt i Hatha-yoga

Der undervises i øvelser og stillinger, som strækker og smidiggør kroppen. Der varmes op med at løsne og strække kroppen før de større, stående og liggende stillinger, hvor deltagerne i samspil med åndedrættet koncentrerer sig om steder på og i kroppen. Der er fokus på rygsøjlen og stramme haser.

Koncentration og fordøjelse forbedres gennem balanceøvelser og stimulering af de indre organer.

Formålet er nærvær med krop, sind og åndedræt. Der sluttes med afspænding.

 

Jess Grønborg, 71, Esbjerg by

Hvorfor er du med her?
”Jeg er godt lide foreningen og føler mig godt tilpas. Det er et godt hold. Jeg cykler og spinner også, og har været med til yoga, i al den tid, der har været mandehold.”

Hvad gør yogaen for dig?
”Den hjælper med at holde rollatoren på afstand. Du kan bedre snøre skoene, og den holder smidigheden vedlige.”

Hvad er det gode liv for dig?
”Det er svært at svare på; at være nogenlunde rask og have det godt. Registreringsattesten er jo ikke, hvad den har været…”

 

Claus Jessen, 57, Hjerting

Hvorfor er du med her?
”Jeg så en udsendelse med TV-lægen, og der sagde de, at det var godt for deres ryg og ting og sager. Hvis det kan være med til at styrke min ryg, så vil jeg gerne prøve det. Jeg har bøvlet med min lænd og min ryg gennem en længere periode. Så det er på forsøgsbasis, at jeg er her, første gang var lige inden nytår.

Hvad gør yogaen for dig?
”Den giver mig en øget spændstighed, og jeg bliver bedre til at bevæge min krop og får mere kontrol over min krop. Jeg mærker det i forhold til muskler og balance. Så det er for at styrke min core, som skal bære den her gamle krop efterhånden.” 

Hvad er det gode liv for dig?
”Det er at have det godt og ikke have nogle fysiske skavanker og så at være mental klar på de ting, man møder i hverdagen.”

Sven Jensen, 66, Gjesing Nord

Hvorfor er du med her?
”Jeg har nogle kroniske rygsmerter, som jeg håber, at yogaen kan hjælpe med, og så har jeg den holdning, at man må gøre, hvad man kan selv. For ens egen skyld og for at tage ansvar, inden man ’belaster’ behandlingssystemet. Indtil nu har jeg vel været med en syv-otte gange.”

Hvad gør yogaen for dig?
”Jeg får strakt nogle muskelgrupper ud, som jeg ellers ikke har fået. Jeg har spillet fodbold og golf. Det er meget ensidigt, yoga er mere alsidigt.”

Hvad er det gode liv for dig?
”At have nogle friheder og kunne nyde sine omgivelser uden for mange skavanker. Jeg har tre børnebørn her i byen. Det at have et godt familieliv – og se at familien trives. Uanset hvor gamle ens børn er, så fylder de jo, og i hvert fald ikke mindre, selv om de er flyttet hjemmefra.”

 

Hold Hjerting Ren vender tilbage den 22. april

27. februar 2018by with 9 comments

AFFALDSDAG – Søndag den 22. april kl. 10-12 er det igen tid til at bruge et par timer på at samle affald og ren samvittighed til ’Hold Hjerting Ren’-dagen.

Sammen med mange andre lokale initiativer – også her i området – har arrangørerne i år koblet sig på samme dato som ’Affalds-
indsamlingen’, der er et landsdækkende initiativ fra Danmarks Naturfredningsforening med omkring 100.000 deltagere landet over.

Stor succes sidste år

Det lokale Hold Hjerting Ren-arrangement er igen i år arrangeret af bl.a. Hjerting Badehotel, Hjerting Borgerforening, Hjerting Erhvervsforening og Hjerting Posten. Eventen havde debut sidste år og blev en rigtig stor succes.

”Vi samlede ca. 850 kilo affald ind sidste år her i Hjerting. Det var de meget imponerede over hos landsindsamlingen, for det ligger langt over gennemsnittet,” fortæller Peter Petersen fra Hjerting Badehotel, som sidste år tog initiativ til at få samlet affald i Hjerting og på stranden.

Samme opskrift i år

Årets arrangement bliver planlagt efter samme gode opskrift som sidste år: Alle skolebørn får udleveret en affaldssæk til at tage med hjem, så man kan starte med at samle affald så snart, man går hjemmefra.

Ideen er, at man så samler på stier og veje i sit nærområde og til sidst samles på P-pladsen ved Hjerting Badehotel, hvor der står en container til affaldet.

Her vil der også være pølser, øl og sodavand til de flittige indsamlere.

Som noget nyt vil beboerne langs Strandvejen i år også få en infoskrivelse i postkassen med opfordring til at deltage i arbejdet på stranden.

Arrangørerne arbejder lige nu med den praktiske planlægning for at gøre det endnu nemmere for deltagerne, f.eks. med indsamling rundt omkring i byen og langs stranden, så man ikke skal slæbe for langt på en tung sæk.

Mere info følger her i avisen og på Facebook.

 

 

Meny ønsker sig flere kunder på hverdagene

27. februar 2018by with 10 comments

Købmand Lars Hansen glæder sig over en god start for den nye Meny i Hjerting, men ønsker sig også mere travlhed på hverdagene.

DETAILHANDEL – En rigtig god start, men der er også en hverdag. Det er status for de første knap 100 dage for det Meny supermarked i Hjerting Bycenter, der åbnede 23. november.

”Vi synes, det går over al forventning forstået på den måde, at vi er blevet taget godt imod af vores kunder. Det går rigtig godt med salget, men det er også en rigtig dyr fabrik at drive med det serviceapparat, vi gerne vil have med slagter og delikatesse. Så vi vil da rigtig gerne se flere kunder også på hverdagene – at folk vil forkæle sig selv mere end kun i weekenderne,” siger købmand Lars Hansen fra Meny i Hjerting.

”Det er helt tydeligt at mærke, at folk ikke vil handle discount i weekenden, men det må som sagt også gerne afspejle sig lidt mandag til onsdag.”

Er det primært et spørgsmål om tilvænning eller hvad?

”Det er i dén grad et spørgsmål om tilvænning. Jeg kender det jo fra mig selv, at man gør som man plejer i hverdagen, hvor man har travlt. Det er vanens magt, om det er supermarked eller discountbutik alt efter, hvad man plejede at gøre på vej hjem fra arbejde. Vi kan mærke, det flytter sig uge for uge, men det er jo aldrig hurtigt nok,” siger Meny-købmanden med et smil.

Går det langsommere end ventet med at rykke vanerne?

”Jae – vi havde jo en voldsom åbning, som gik helt fantastisk. Også bedre end forventet. Og så er det klart, at når man går fra en åbning og en december måned til en januar, hvor mange af os går på spare- og slankekure, så er det lidt som at løbe panden mod en mur. Men om det direkte er gået langsommere end forventet, tjaeh … – vi er jo alle sammen utålmodige mennesker,” lyder det fra Lars Hansen.

Styr på spildet

Er kundemixet som forventet?

”Ja – det synes jeg. Der kommer alle slags mennesker her, og vores salgsmix er rigtig godt – vi har et af kædens højeste gennemsnitssalg per kunde. Men der er flere, der skal bruge os i hverdagene.”

Traditionelt er bemandet delikatesseafdeling en af de kritiske faktorer, men her er der styr på spildet.

”De har ret hurtigt fået sporet sig ind på, hvad de kan sælge og ikke sælge,” siger Lars Hansen om delikatessen, der netop har flyttet fiskeafdelingen mere frem.

Kommer der mindre udvalg først på ugen, hvis der ikke købes mere i delikatessen?

”Skrækscenariet på sigt – hvis billedet fortsætter mandag til onsdag – er selvfølgelig den mulighed, men den vælger jeg ikke at se på lige nu.  Jeg har jo committet mig til at levere en god butik alle ugens dage, og det vil vi fortsætte med uanset, om det hedder tirsdag eller fredag,” fastslår Lars Hansen.

Befriende ærlig stil

Hans udmeldinger viderefører den befriende ærlige stil, der har kendetegnet Meny-kæden, siden de første planer i Hjerting blev offentliggjort her i avisen.

”I får lige præcis dét, I handler efter, og jeg vil se noget action. Vi er købmænd og skal leve af efterspørgslen,” lød det således fra Dagrofas koncept- og udviklingsdirektør Martin Brinch Jöhncke her i avisen for et år siden.

”Men vi tager kun flere varer ind – vi går ikke ned på vareudvalg, når vi justerer på det. Tværtimod arbejder vi på endnu flere lokale tiltag med lokale producenter. Vi har en masse varer, som kollegerne ikke har, og det bliver vi ved med,” fastslår Lars Hansen, der også understreger, at han ser meget positivt på starten i Hjerting.

”Vi giver selvfølgelig også kunderne noget tid til tilvænning. Nu har vi jo kun været her tre måneder og i betragtning af dét, synes jeg, det går rigtig godt.”

 

Bryndum Skole kæmper videre for mere sikker skolevej

27. februar 2018by with 26 comments

Den brede græsrabat her t.h. giver god plads til en cykelsti helt hen til afdelingen for de små elever, og der skal snart graves op alligevel.

SKOLEVEJ – Få hundrede meter cykelsti kan gøre en stor forskel for sikkerheden ved Bryndum Skole. Og chancen er der nu, hvor fortovet snart skal graves op alligevel i forbindelse med kloakseparering.

Sådan lyder appellen fra skolebestyrelsen, som gerne ser, at der generelt tilføres lidt sund fornuft til skolens trafikforhold. Det gælder både etablering af et fodgængerfelt i en travl overgang lige ved skolen, så der kan oprettes en skolepatrulje.

Meget lidt der skal til

Og det gælder få hundrede meter cykelsti, der kan koble til både overgangen og den eksisterende sti fra Bryndum og sende de små elever det sidste stykke til deres del af skolen.

”Hvis vi fik en cykelsti det lille stykke her, så var problemet løst, og børnene kunne komme sikkert i skole. Det er meget lidt, der skal til for at gøre det sikkert,” siger Carsten Rønneby, medlem af skolebestyrelsen og lokalrådet i Bryndum Sogn.

God plads i rabatten

På det aktuelle stykke er der fortov og en bred græsrabat indenfor, men ingen cykelsti. Den morgen, hvor Hjerting Posten kigger på forholdene sammen med Carsten Rønneby, cykler flere af de små børn derfor på fortovet det sidste stykke – ligesom de plejer for at komme væk fra bilerne.

”Det er meget lidt, der skal til for at gøre det sikkert,” siger Carsten Rønneby, medlem af skolebestyrelsen.

”Men når lokalbetjenten så er på besøg, sender han dem ud på vejen igen. Og når nogen standser langs vejen i bil for at sætte børn af, så går det hele i stå og bliver endnu mere spændende,” forklarer han.

Lige for tiden er situationen ekstra kritisk på stedet, fordi Din Forsyning allerede er gået i gang med gravearbejde langs den ene ende af skolen, så der er livlig trafik af gravemaskiner og lastbiler.

Mens vi står der, kommer der således en stor grusbil midt i mylderet af biler og børn til fods og på cykel. Chaufføren bander højlydt af bilerne, der spærrer, mens han vender på tværs af vejen og bøvler med at bakke sit syv-akslede forvogn-kærre vogntog gennem mylderet ved skolen.

Farlige situationer

”Vi har ellers lavet en aftale med entreprenøren om, at de ikke kører ind med lastbiler i de minutter om morgenen lige omkring skolestart. Ham der kører med skolemælk må ikke engang komme på det tidspunkt,” siger Carsten Rønneby, mens han ryster på hovedet og forsigtigt spørger chaufføren, der ikke har hørt noget om den aftale.

I Teknik & Byggeudvalget har man på det seneste møde drøftet sagen som et informationspunkt på foranledning af borgmester Jesper Frost Rasmussen.

”Vi kiggede på, om der kunne være et ræsonnement i at lave cykelstien nu, hvor gravemaskinerne alligevel skal i jorden. Men det viser sig, at der ikke ligger den store besparelse i det. Så udvalget kom frem til, at vi ikke ændrer noget ved den procedure vi plejer at køre,” siger den nye formand for Teknik & Byggeudvalget, Søren Heide Lambertsen (S).

Høj pris for 280 meter

”Vi har reelt ikke nogen pulje til cykelstier lige nu, for vi har brugt hovedparten af pengene. Og for de 280 meter cykelsti ligger prisen på 1,6 til 2,0 mio. kr. – inklusive en mindre besparelse ved at kombinere med det andet arbejde.”

Skal de 280 meter da være guldbelagt til den pris?

”Jeg videregiver bare de tal, jeg har fået fra forvaltningen. Og ja – det er mange penge. Det er også derfor, at diskussioner om cykelstier nogle gange bliver lidt svær at tage,” siger Søren Heide Lambertsen.

”Der er ikke mange, der er klar over, hvor dyrt det egentlig er at lave en cykelsti – vi synes jo også i udvalget, at det er mange penge.”

Håndværkerfradraget genopstår i ændret og permanent ordning

27. februar 2018by with 75 comments

Hele artiklen i PDF-format

SKATTEFRADRAG – En både elsket og udskældt ordning bliver nu gjort permanent og får endnu en gang ændret reglerne.

Håndværkerfradraget – hvis officielle navn er boligjobordningen – fik en tur mere i den politiske manege under finanslovsforhandlingerne for 2018, så nu er fradraget på vej tilbage.

Formelt er beslutningen ikke truffet i Folketinget endnu, men eftersom det hele er handlet af i en politisk aftale mellem regeringen og Dansk Folkeparti, mangler der netop kun formalia. Skat forventer, at behandlingen er lige på trapperne, og ordningen indføres med tilbagevirkende kraft fra 1. januar 2018.

Det betyder, at arbejde, der allerede er udført i år, også vil være berettiget til fradrag, hvis det ellers opfylder de mange betingelser, som ikke alle er lige logiske. Og ’permanent ordning’ skal nok ikke tolkes som mere permanent end så meget andet fra Christiansborg, når nu der ikke foreligger en bred, politisk aftale. Med andre ord – få det nu fixet, mens tid er, hvis du ellers er i stand til at lokke en håndværker hjem til matriklen.

Det er nemlig den anden side af mønten, for lige nu ligner boligjobordningen en løsning på et problem, som ikke findes. Den blev oprindelig indført som en forsøgsordning fra 1. juni 2011 for at sætte gang i beskæftigelsen og nedbringe sort arbejde. Siden har håndværkerfradraget ført en omtumlet tilværelse, hvor skiftende regeringer har skiftes til at lade ordningen udløbe og genindført den med eller uden tilbagevirkende kraft.

Og kritikerne har kaldt ordningen alt fra historiens dyreste beskæftigelsesprojekt til en maskeret skattelettelse for de rige. Ifølge en opgørelse fra Finans.dk fra sidste år er der siden 2011 givet fradrag med en skatteværdi af ca. 8,8 mia. kroner.

Lige nu er situationen den, at håndværkerne har rygende travlt over det meste af landet. Flere økonomiske eksperter pegede da også i efteråret på, at det ville være et godt tidspunkt at fjerne håndværksdelen af ordningen.

Beskæftigelsen på området har ikke just brug for mere benzin på bålet, lød argumentet.

Men efter pres fra bl.a. Dansk Folkeparti og håndværksbranchen – som kaldte det løftebrud, hvis håndværksstøtten faldt bort – blev der 

i december offentliggjort en ny finanslovsaftale med en permanent boligjobordning.

                             

Omtumlet historie for boligjobfradrag

2011

  • VK-regeringen indfører ordningen som forsøg 1. juni 2011 og afløser for Hjemmeserviceordningen, der skulle udløbe ved udgangen af 2012
  • Det nye håndværkerfradrag var på højst 15.000 kroner for lønudgifter til hushjælp og istandsættelse af boligen
  • De nye S-R-SF regering beslutter at aflive ordningen ved udgangen af 2012, et år tidligere end planlagt

2013

  • S-R-SF regeringen beslutter at genindføre ordningen med tilbagevirkende kraft og med støtte fra de borgerlige partier

2014

  • Den udvidede boligjobordning udløber ved udgangen af 2014
  • Analyser viser, at ordningen har givet højere beskæftigelse i byggebranchen, men virkningen på sort arbejde og arbejdsudbuddet er begrænset
  • Finansministeriet konkluderer, at ordningen har skabt 2.500 jobs – halvdelen af det forventede

2015

  • Lars Løkke Rasmussen går til valg på at få genindført boligjobordningen permanent for at hjælpe pressede børnefamilier
  • Statsminister Lars Løkke Rasmussen indfrier delvist sit valgløfte, og håndværkerfradraget bliver genindført i 2016 og 2017 med en mere grøn profil, bl.a. med fradrag for klimasikring og energirenovering

2016

  • I 2016 og 2017 var der fradrag på 6.000 kroner for lønudgifter til serviceydelser og 12.000 kroner for ’grønne’ håndværksydelser

2017

  • Venstre fremlægger et udspil til en finanslov, hvor håndværksdelen frafalder og ordningen reduceres til et permanent fradrag for serviceydelser som børnepasning og rengøringshjælp
  • En evaluering fra Skatteministeriet viser, at en ordning for serviceydelser i hjemmet øger arbejdsudbuddet og minimerer sort arbejde væsentligt mere end den nuværende ordning
  • Dansk Folkeparti og håndværksbranchen kalder det løftebrud, hvis regeringen får held med at slanke boligjobordningen
  • Økonomiske eksperter peger på, at det giver mening at fjerne støtten til håndværksbranchen i en tid med lav ledighed og mangel på arbejdskraft

2018

  • En ny permanent boligjobordning med tilbagevirkende kraft fra 1. januar 2018 afventer formel vedtagelse af den politiske aftale som led i Finanslov 2018

                                                 

Ændret ordning – men stadig fradrag for både håndværks- og serviceydelser

FRADRAGSREGLER – Hovedprincippet i boligjobordningen er stadig, at man kan få fradrag for visse håndværker- og serviceydelser – men kun for selve arbejdslønnen.

Materialer er ikke omfattet af fradrag, og håndværkerfradraget er med årene drejet i mere grøn retning med fokus på f.eks. energioptimering i form af bl.a. isolering, varme- og ventilationsstyring samt anlæg til vedvarende energi.

For serviceydelser er det klassikere som f.eks. rengøring, vinduespudsning og havearbejde, mens der f.eks. også er fradrag til børnepasning og følge af børn til daginstitution, skole og fritidsaktiviteter.

Man kan maksimalt få et årligt fradrag per person på 12.000 kr. for håndværksarbejde og 6.000 kr. for serviceydelser – altså i alt 18.000 kr.

Ægtefæller og samlevere kan dele fradraget – uanset hvem af dem, der har betalt – men bemærk, at beløbene ikke overføres automatisk, så hver især skal indtaste sin egen andel på årsopgørelsen. Hvis den ene ægtefælle f.eks. overskrider beløbsgrænserne, går man altså glip af det resterende fradrag, hvis den anden ægtefælle ikke indberetter.

Generelt skal betalingen ske på en sporbar måde via f.eks. betalingskort eller netbank. Betaling med checks eller kontanter giver ikke fradrag, da en del af ordningens formål er at dæmpe appetitten på sort arbejde.

Fradrag – hvem og hvordan?

  • Folk med almindelig skattepligt i Danmark, der er fyldt 18 år inden udgangen af det år, hvor arbejdet blev udført, kan få fradraget
  • I en helårsbolig skal ejer eller lejer bo der, mens arbejdet udføres
  • Kun ejerne af en fritidsbolig (og deres ægtefælle eller samlever) kan få fradrag for arbejde i fritidsboliger
  • Ægtefæller og samlevere med fælles økonomi kan dele fradraget –
    uanset betaler
  • Hvis andre i en husstand, f. eks. egne børn over 18 år, skal have fradrag for udgiften, skal de have betalt et beløb svarende til fradraget
  • Man kan ikke få fradrag for serviceydelser i en fritidsbolig, hvis den bliver brugt til udlejning

Glemte du det i tidligere år?

Så bare rolig – du kan stadig nå at indberette for 2014, 2015 og 2016.

Sådan gør du:

  • Log på TastSelv på Skat.dk
  • Vælg Ret årsopgørelsen/selvangivelsen på forsiden
  • Vælg årstal
  • Indberet beløbet (uden moms) i rubrik nummer 460 Håndværkerfradrag ved at klikke på symbolet for lommeregner
  • Klik Godkend nederst på siden

Fradrag for håndværksarbejde

Udvendigt malerarbejde, f.eks:

  • Maling af vinduesrammer (udvendigt)
  • Maling af døre (udvendigt)
  • Maling af ydervægge (udvendigt)

Isolering:

  • Isolering af tag, ydervægge
    (isolering og hulmur)
  • Isolering af gulv (f.eks.
    terrændæk og krybekælder)

Reparation og forbedring af
skorsten, f.eks:

  • Indsættelse af isolerende foring eller filter
  • Montering af røgsuger
  • Ændring af skorstenshøjde

Brændeovne:

  • Afmontering af eksisterende brændeovne

Installation/udskiftning af
varmestyring, f.eks:

  • Radiatortermostatventiler
  • Vejrkompenseringsanlæg
  • Urstyring
  • Udskiftning af radiatorer

Arbejde på solfangere, solceller
og husstandsvindmøller:

  • Installation, reparation eller udskiftning af solfangere
  • Installation, reparation eller udskiftning af solceller
  • – dog ikke, hvis virksomhedsreglerne anvendes
  • Installation, reparation eller udskiftning af husstandsvindmøller – dog ikke hvis reglerne for erhvervsmæssig virksomhed anvendes

Reparation/udskiftning af gas-
fyrskedler og varmeanlæg, f.eks:

  • Solvarmeanlæg: Hele systemet inkl. varmtvandsbeholder
  • Vandvarmere ifm. installation af kedler mv.
  • Etablering af stikledning

Installation af varmepumper, herunder jordvarmepumper, f.eks:

  • Varmepumper, herunder luft-til-luft varmepumper med og uden kølefunktion
  • Jordvarme: Hele jordvarmesystemet, inkl. jordslange

Installation/forbedring af
ventilation, f.eks:

  • Balanceret ventilationsanlæg med varmeindvinding

Installation/forbedring af visse afløbsinstallationer og dræn, f.eks:

 

  • Kloakarbejder og udskiftning af rør på egen grund
  • Fornyelse og etablering af dræn
  • Udskiftning af opsamlingstank
  • Nedsivningsanlæg
  • Minirensningsanlæg og rodzoneanlæg
  • Højvandslukkere og regnvandsfaskiner

Radonsikring, f.eks:

  • Radonudsugning

Tilslutning til bredbånd:

  • Tilslutning til bredbånd (f.eks. nedgravning og indskydning af kabler på egen grund)

Diverse:

  • Udskiftning eller reparation af fjernvarmeunits
  • Installation af tyverialarm

       

Fradrag for serviceydelser

Almindelig rengøring:

  • Vask og aftørring af flader i boligen
  • Rengøring, toilet og bad
  • Støvsugning, gulvvask og boning
  • Opvask, tøjvask og strygning
  • Rensning eller vask af tæpper, gardiner, persienner m.m.

Vinduespudsning:

  • Indvendig
  • Udvendig

Børnepasning:

  • Børnepasning i boligen
  • Aflevering og afhentning af børn til og fra daginstitution, skole, fritidsklub og fritidsaktiviteter

Alm. havearbejde m.m:

  • Græsslåning
  • Klipning af hæk
  • Lugning
  • Beskæring af buske og træer
  • Snerydning

Gammel kærlighed rådner ikke…

27. februar 2018by with 65 comments

Om kort tid bliver det gamle stråtag pillet ned for at give plads til nye strå.

HUSPROJEKT – Hist hvor Gl. Guldagervej slår en bugt, ligger der et hus, som lige nu er knap så smukt. Men det bliver det, for lige nu er Rikke Uhre Nielsen og Marcus Jensen i gang med at kaste masser kærlighed, knofedt og kontanter i ’Søren Guldgraver’s’ gamle hus fra 1867.

Familie lige om hjørnet

”Mine forældre købte huset for syv år siden og ville egentlig selv have boet, hvis de kunne rive huset ned. Men det er bevaringsværdigt, så det fik de ikke lov til,” fortæller Marcus Jensen

Han er opvokset i Hjerting, har forældrene boende to huse væk og sin farmor som nærmeste nabo, så for ham handler det i den grad om at komme hjem igen.

Det var en ekstra grund til, at parret gav sig i kast med det store projekt. Det gamle hus skal bogstaveligt talt genopbygges helt fra bunden, fordi der f.eks. ikke blev støbt sokler dengang, og der står kun de gamle, skæve mure tilbage. Alligevel har de haft mod på opgaven.

Ville bo midt i Hjerting

”Jeg tror mest, at det har noget at gøre med, at vi først og fremmest gerne vil bo lige her – midt i Hjerting. Marcus er jo her fra, og det var helt vildt vigtigt for ham at bo i Gl. Hjerting,” siger Mette, der selv stammer fra Krogager.

”Og så har vi sat et hus i stand en gang tidligere i Kollund. Det var godt nok et 60’er hus, og vi kunne bare godt lide, at det var os selv, der havde lavet det indvendigt. Så for at vi kunne få et hus, vi var helt vildt tilfredse med, så måtte vi jo i gang én gang til.”

Er I håndværkere eller bare millionærer?

”Ingen af delene. Og jeg har ingen teknisk baggrund overhovedet,” siger Marcus, der arbejder som produktionschef hos Crown Seafood i Esbjerg, mens Mette er designer og arbejder hos virksomheden Frequent i Kolding.

Parret har selv lavet alt, hvad de kunne med god hjælp fra familien, f.eks. gravet ud, så der kunne støbes sokkel i stedet for de gamle kampesten under huset.

”Huset er bevaringsværdigt, men kun i kategori 4, så der er fri leg indvendigt, men udvendigt må vi ikke ændre noget. Her skal man f.eks. bevare stråtag og vinduer,” forklarer Rikke.

Indvendigt bliver der støbt nye gulve med gulvvarme i hele huset, og der laves en ekstra indermur hele vejen rundt, så der kan isoleres. Det koster lidt plads, men huset ender på ca. 220 kvm. Ud mod Gl. Guldagervej bliver der loft til kip over et åbent køkken/alrum og stue med den gamle, skæve skorsten i centrum.

Svært at lægge budget

”Og det bliver den ved med at være! Det en ekstra charme, så den bliver bevaret, som den er,” understreger Marcus.

Budgettet er svært at lægge, for håndværkerne vil nødig give faste tilbud på et gammelt hus med mange indbyggede overraskelser.

”Men vi regner med omkring 3,5 mio. kr. inkl. hus og grund, og vi er egentlig positivt overraskede over, at det er ikke er så meget dyrere med sådan et gammelt hus i forhold til 60’er huset.”

Har I nogle gode råd til andre, der drømmer om sådan et projekt?

”Bare spring ud i det,” lyder det straks fra Marcus.

”Og så tror jeg, at det er vigtigt at give sig god tid til det. Vi får f.eks. meget hjælp fra familien, og så skal det jo passe med weekender, og håndværkere har jo også brug for den tid, der skal til,” siger Mette.

Hvorfor ikke bare købe en grund og få bygget et typehus?

”Det har aldrig sagt os noget at bo i et nyt hus, men vi har egentlig heller aldrig drømt om så gammelt et hus. Men huset skal have sjæl, og nu får vi det her bragt tilbage til gammel stil.”

Hent flere nyheder
Top