TILSTANDSRAPPORT – Kan det passe, at der er fejl i næsten hver anden tilstandsrapport? Det er spørgsmålet, der melder sig efter en større artikelserie i Politiken, men det rigtige svar er svært at finde.
Sikkerhedsstyrelsen har konstateret ’fejl og mangler’ i 44 pct. af tilstandsrapporterne, og vi ville gerne have spurgt nærmere ind til, hvilke typer fejl, det typisk drejer sig om.
”Det kan man ikke sige,” lyder svaret, men samtidig oplyses det, at det kan være alt fra en glemt dato til manglende opmærksomhed på specielle tagkonstruktioner.
Det har vist sig praktisk umuligt at få klare svar ud af Sikkerhedsstyrelsen (se boks), så vi spurgte i stedet hos firmaet Byggesagkyndig.nu, om de oplever så stor en fejlprocent.
”Uden at hænge mig op på tallet, så tror jeg, det passer meget godt,” siger afdelingschef Morten K. Mathiasen fra Byggesagkyndig.nu, som bl.a. er uddannet tømrer og bygningskonstruktør og virker som syns- og skønsmand.
Forskellige kæpheste
”Jeg har respekt for mine kolleger i branchen, og vi har alle sammen vores kæpheste med ting, vi hænger os i eller ikke hænger os i.
Nogle er jo meget bedre til at skrive sig ud af deres vurdering, f.eks. af eventuelle revner i facaden. Det kan man godt leve med, men tit og ofte står vi altså ude og ser nogle ting, som der ikke stod noget om i tilstandsrapporten. Så jo – der er fejl.”
Også for mange?
”Ja – selvfølgelig, for der skal ikke være fejl. Men vi har jo også rigtig mange købere, som køber huse med udmærkede tilstandsrapporter – uden så at gøre noget ved de anmærkninger, der trods alt var i rapporten. Så ringer de tre-fire år efter til os og klager deres nød, men så må vi bare sige til dem: Havde I regnet med, at det var for sjov, det stod der?”
Travlhed og almindelig sjusk er nogle af de ting, der beskyldes for at give dårlige tilstandsrapporter.
”Ligesom håndværkere kan lave en masse lort, så gælder det også i vores branche, at nogle har for travlt. Vi fastansatte her i firmaet laver ikke tilstandsrapporter, for det vil folk ikke betale os for. Man kan sagtens tjene penge på tilstandsrapporter, men så skal man op på at lave to-tre dobbeltrapporter om dagen, dvs. både tilstands- og energirapport,” forklarer Morten K. Mathiasen.
Presset på tid
”Men hvis man skal nå tre om dagen, bruge mindst en time per adresse og tid til kørsel, inden man kommer hjem og skal skrive rapporterne – ja, så begynder det altså at knibe med tiden. Også selvom man registrerer noget af det på sin Ipad undervejs.”
Kan vi regne med tilstandsrapporterne?
”Ikke hvis du spørger mig. De er jo primræt beregnet til at få en ejerskifteforsikring, men her har de spillet sig selv fallit. Dem der laver dem må jo stort set ikke undersøge noget – de må f.eks. ikke løfte tagsten og dårligt nok skubbe sofaen til side.”
Erhvervsminister Brian Mikkelsen har i sidste uge sat gang i to undersøgelser af markedet for tilstandsrapporter efter længere tids kritik af området.
Ministeren vil bl.a. sikre sig, at forsikringsselskaber og ejendomsmæglere ikke har indflydelse på rapporterne, så køberne kan regne med en uvildig vurdering af husets sande tilstand.
En slags svar fra styrelsen
Sikkerhedsstyrelsen vil ikke stille op til interview om fejl i tilstandsrapporter – heller ikke et uformelt baggrundsinterview om deres egne tal. Så vi har forsøgt at få svar på tre spørgsmål via mail, og her er udbyttet:
Hvilke typer fejl er der typisk i tilstandsrapporter?
”Det kan man ikke sige. Vi gennemgår hvert år flere tusind rapporter som del i vores løbende kontrol, og det kan være alt fra vejledning i, at man skal huske at notere dato sammen med underskriften til manglende opmærksomhed på specielle tagkonstruktioner.”
Hvor graverende er fejlene – er det primært småting, der tæller i statistikken, eller er der specielle områder, som I (og kunderne måske) har fokus på?
”Den statistik, du henviser til, går vi ud fra drejer sig om, hvor mange vejledningsbreve vi sender ud. Der kan godt sendes vejledningsbrev ud, uden at der er tale om fejl. Vejledning kan dreje sig om alt i rapporter, som kan omfatte flere hundrede punkter. Hvis der er tale om graverende fejl, sender vi rapporten videre til tekniske revisorer, som tager ud og laver en teknisk revision på huset. Det er sket to gange det seneste halve år.”
Kan vi generelt stole på tilstandsrapporter?
”Vi har to gange det seneste halve år gennemført tekniske revisioner, der har ført til disciplinærsager. Når man ser på, hvor mange tilstandsrapporter der bliver udarbejdet og hvor mange tekniske revisioner, der er gennemført, så er antallet af disciplinærsager lavt.”
