Redaktør arkiv: Finn Arne Hansen

Det sker på egnen fra 19/6 til 18/7 – udvalgte begivenheder

Hent den originale artikel fra avisen som PDF her

  • Ons. 19/6 kl. 9-10: Bryndum Kirke, ved Sognegården: Gåtur i området. Der bydes på kaffe efter turen
  • Søn. 23/6 kl. 18-20: Ved Sædden Kirke og på Sædding Strand: Børnevenlig sankthansaften
  • Søn. 23/6 kl. 21: Hjerting Strand: Sankthansfejring. Båltaler; Borgmester Jesper Frost Rasmussen
  • Søn. 23/6 kl. 19: Guldager: Boldbanen ved bålhytten: Sankthansfest i Guldager
  • Tir. 25/6 kl. 9-10: Hjertinghus, Tobølparken 25: Gåtur i området
  • Ons. 26/6 kl. 9-10: Vester Nebel Kirke: Gåtur i området. Der bydes på kaffe efter turen
  • Ons. 26/6 kl. 17.30-18.30: Guldager og Hostrup Kirker: Menighedsrådsmøde i Sognehuset, Sønderris. Mødet er offentligt
  • Tor. 27/6 kl. 10-12: Sædden Kirke: Gang i Gakkelakkerne. Arr.: Træfpunkt Sædding
  • Tor. 27/6 kl. 18.30: Bryndum Kirke: Menighedsrådsmøde
  • Lør. 29/6 kl. 9.30-14: Sædding Centret, p-pladsen eller ved regn i foyeren: Sommer­marked
  • Tir. 2/7 kl. 9-10: Hjertinghus, Tobølparken 25: Gåtur i området
  • Ons. 3/7 kl. 9-10: Bryndum Kirke, ved Sognegården: Gåtur i området. Der bydes på kaffe efter turen
  • Tir. 9/7 kl. 9-10: Hjertinghus, Tobølparken 25: Gåtur i området
  • Ons. 10/7 kl. 9-10: Vester Nebel Kirke: Gåtur i området. Der bydes på kaffe efter turen
  • Tor. 11/7 kl. 10-12: Sædden Kirke: Gang i Gakkelakkerne
  • Tir. 16/7 kl. 9-10: Hjertinghus, Tobølparken 25: Gåtur i området
  • Ons. 17/7 kl. 9-10: Bryndum Kirke, ved Sognegården: Gåtur i området. Der bydes på kaffe efter turen
  • Tor. 18/7 kl. 17.30-20.30: Bryndum Kirke, Sognegården: Fællesspisning
  • Begivenheder i Ribe og Esbjerg: Se vadehavskysten.dk/ribe-esbjerg-fano/diverse/events

Hjerting Posten 19. juni 2024

Læs som e-paper

Læs som PDF

Læs bl.a. om:

  • Fyrskibet Horns rev 1 skal renoveres for millioner af kroner
  • Peter’s Autoværksted fejrer 60 år, 35 år og et generationsskifte
  • Anna Mai Cave fra Sædding overvandt kræft og har skabt to firmaer
  • Sjelborg-borger forstår ikke, at populær sti ikke holdes åben
  • Så er der en autoriseret autocamperplads på ‘haveneøen’ Esbjerg Strand i Sæding
  • Guldager fik en herlig Landsbyfest med masser af sol og børneaktiviteter
  • Mange penge samlet ind på valgdagen i Hjerting
  • Hjemløses Venner flytter til nye og bedre lokaler i Sædding
  • Vadehavets fugle: Rørhøgen er Vadehavets majestær
  • Kurt Ravn optræder i Hjerting i 2025
  • Mange sankthans-fejringer i avisens område
  • Leder: Vi trænger til fester

… og lidt mere

Plus mange annoncer med gode tilbud

Husk at kryds- og tværs-løsningen nemt kan afleveres ved at sende et foto til mail@hjertingposten.dk . Der er et gavekort på 200 kroner til Meny at vinde! Postkassen ved Bytoften 2A i Hjerting (Hjertings Køreskole og Hjerting Posten) er der dog stadig. Smid ikke løsningen i lampeforretningens postkasse

To nye bøger fra Forlaget Læselyst i Bryndum. Se her

Husk: Fanø Dagbog og Carsten Mathiesens bog om Marbæks flora og fauna kan købes hos Klub Vadehavet for henholdsvis 349 kroner og 200 kroner, skriv blot til mail@hjertingposten.dk

Frans Buch-selvbiografien, blandt andet om hans tid hos DSB Esbjerg i starten af 1900-tallet sælges for 275 kroner, skriv blot til mail@hjertingposten.dk

Nyhed: Vi sælger nu Fanø-sundhedseksperten Stinne Bergs ny bog Den naturlige vej til at leve – den første danske bog om biohacking. Pris: 250 kroner. Skriv blot til mail@hjertingposten.dk

Sjelborg Børnehaves børn var havedesignere for en dag

Det regnede ret heftigt, men alle var klædt på til det, undtagen Deres udsendte…

Mille Louise Julsgaard Gedebjerg fra Sjelborg er iværksætter og elsker planter. Nu har hun sammen med børnene lavet en minihave i en af Sjelborg Børnehaves afdelinger

Hent den originale artikel fra avisen som PDF her

HAVEGLÆDE – Når børn ikke længere tusser rundt med farmor i hendes have og hjælper med at plukke bær til rødgrød, så må den pædagogiske indsats jo lægges, hvor børnene er i dag: I børnehaven. Den 37-årige kultursociolog med speciale i innovation og entreprenørskab og mor til to, Mille Louise Julsgaard Gedebjerg fra Sjelborg, har en søn i Sjelborg Børnehave, og hun startede i marts 2024 her et haveprojekt med børnene.

Børn får ejerskab

Mille Gedebjerg til højre i Sjelborg Børnehave. Foto: Finn Arne Hansen, Hjerting Posten.

Stauderne skulle gerne give noget at se på hele året rundt. Og ved at vlre med til at plante dem, skulle børnene gerne få ejerskab til projektet.

På et stykke jord på den store, skovlignende grund, som blev udformet som et aflangt blad, er der i den regnfulde forårsperiode blevet gjort klar til udplantning af stauder, og torsdag den 23. august tog vi – i regnvejr – på besøg for at se de sidste planter blive sat i jorden af børnene. Idéen er, at de nu med ejerskab til staudebedet kan følge tidernes skifte og iagttage, hvilke nye insekter, bedet tiltrækker.
”Børnene, pædagogerne og jeg blev færdige klokken 11.30. De arbejdede godt, var nysgerrige, og alle var meget glade i processen. Da de kiggede ud over det færdige resultat, kunne de allerede begynde at forestille sig deres kommende drømmebed. Nu skal vi bare vente på at stauderne sætter sig og vokser til – men det bliver hele ventetiden værd,” siger Mille.

Mille Louise Julsgaard Gedebjerg med sønnen Hans Ole. Foto: Finn Arne Hansen, Hjerting Posten.

Mille Louise Julsgaard Gedebjerg med sønnen Hans Ole.

”Jeg er selv i gang med at omlægge min have, så den består primært af strukturplanter, som jeg kalder for drømmeplanter. Den klasker ikke sammen om vinteren. Haven forbliver derfor interessant året rundt, da de døde planter med deres forskellige frøstande skaber diversitet, oplevelser og mystik. Jeg forsøger derfor at forestille mig planterne døde, så jeg kan se, hvordan de spiller sammen i vinterhalvåret, selvom det lyder lidt morbidt. Jeg regner stærkt med at jeg kan vise min have frem i sensommeren og holde åben have. Ellers gør jeg det i 2025,” tilføjer hun. ”

Sjelborgbakkens drømmeplanter
”Jeg har netop lavet en facebookgruppe, Sjelborgbakkens drømmeplanter. I den viser jeg de stauder, jeg sælger i min vejbod, samt viser billeder fra min have for at inspirere andre. Jeg vil også dele projektet fra børnehaven samt kommende projekter. I skrivende stund har jeg fået 78 medlemmer, det er dejligt at mærke opbakningen,” fortæller hun.
”Udover dette projekt har jeg også løst nogle opgaver for private, hvor jeg har udarbejdet havedesigns samt vejledt. Jeg vil også gerne hjælpe virksomheder med at skabe nye udeområder, slutter hun.

Tekst og foto: Finn Arne Hansen

Stor indvielse af Hjertings landingsbro

Martha har allerede været på ‘smugvisit’ i Hjerting. Foto: Foreningen Martha af Sønderho

Fanniker i dragter og andre gæster fra Fanø er med, når Martha kommer for at deltage i indvielsen af Hjerting Landingsbro lørdag den 22. juni. Esbjergs viceborgmester og chefen for Nationalparken
er på pletten

Hent den originale artikel fra avisen som PDF her

MARITIMT – Den ny landingsbro og badebro for fritidssejlere, turbåde og badende åbner officielt ved Hjerting Strand med en storstilet indvielse lørdag den 22. juni klokken 15. Det sker efter et møjsommeligt kalenderarbejde, da mange skulle være til stede.
Hjertings maritime fortid med nære søfartsrelationer til Nordby, Sønderho og Ribe, styrkes dermed nu med en ny landingsbro. Med Hjertings beliggenhed ved Ho Bugt, Langli og Skallingen, er Hjerting Landingsbro også er en vigtig ny del af Nationalpark Vadehavet.
Landingsbroen vil kunne anvendes af såvel fritidssejlere, turbåde, stand up paddel-folket og badende via en badebro-stige. Der er kørefast handicapadgang fra Hjerting Strandpromenade.

Forudså muligheder
Esbjerg Kommune forudså allerede i 2011 mulighederne, da den nye Hjerting Strandpromenade med en foreløbig havplatform blev indviet, og stadig er et attraktivt besøgsmål.
Borgmester Jesper Frost Rasmussen, Esbjerg Kommune, hilser den ny landingsbro velkommen, og glæder sig over at hele Esbjergområdet får en ny spændende attraktion, både for byens egne indbyggere og nye tilflyttere. Formand for Nationalpark Vadehavet Flemming Just byder også Hjertings anløbsbro velkommen. Han noterer sig, at Nationalparkskibet Vadehavet er indtænkt som undervisnings- og demonstrationsskib, der blandt kan anvendes af Esbjerg-områdets skoler til undervisning i Ho Bugt.

Mange lokale bag broen
Hjerting Borgerforening og Esbjerg Kommune står bag En styregruppe under Hjerting Borgerforening har være ansvarlig for opførelsen af Hjerting Landingsbro: Michael Jørgensen, Hjerting Borgerforening, Peter Petersen, Hjerting Badehotel, Arne Lorenzen, Hjerting Kanelaug, Thorvald Børsmose, Hjerting Kanelaug og Ib Christensen, Stiftelsen Jon og Dittes Hus.

Penge fra mange fonde
Projektet er finansieret af egne, indsamlede midler samt bevillinger fra Friluftsrådet, Norlys Vækstpulje, Claus Sørensens Fond, Johan Hoffmann Fonden, Esbjerg Kommunes pulje til
lokale projekter, Sydbank Fonden samt Lida og Oscar Nielsens Fond.
Hjerting Borgerforening står i samarbejde med Esbjerg Kommune for drift og vedligehold af Hjerting Landingsbro.

Programmet

Fannikker-piger og -kvinder i dragter vil komme sejlende sammen med Fanøs borgmester Frank Jensen til indvielsen. Arkivfoto: Fanø Posten.

Programmet for indvielsesfesten lørdag den 22. juni klokken 15 til 16.30 ser således ud:
Kl. 15.00: Velkomst ved formand Michael Jørgensen, Hjerting Borgerforening
Kl. 15.10: Hjerting Landingsbro. En vigtig del af Nationalpark Vadehavet, ved Nationalparkchef Peter Saabye Simonsen
Kl. 15.20: Viceborgmester Nicolai Aarøe, Esbjerg Kommune, åbner Hjerting Landingsbro
Kl. 15.30: Turbåden Martha ankommer fra Nordby med Fanøs borgmester Frank Jensen, samt fanødamer og -piger ombord
Kl. 15.40: Åben landgang for alle gæster med forfriskninger
Kl. 16.30: Afgang for Turbåden Martha
Nationalparkskibet Vadehavet er fortøjet ved Hjerting Landingsbro.
Broen er nu i øvrigt blevet forlænget, så der ved flod kan ligge skibe i fire en halv timer for enden af broen. Før var det kun i én time.

Tekst: Finn Arne Hansen

 

Talentspejder på besøg i Hjerting IF

Hundredvis af fodboldglade piger og drenge samledes til fælles træningsdag

Hent den originale artikel fra avisen som PDF her

BOLD – En invitation fra HIF-holdleder Lise Holmgaard landede i indbakken. Der skulle være en helt særligt træningsdag torsdag den 16. maj. Så vi drog afsted til Tobølparken 25, hvor HIF Fodbold, der har godt 350 medlemmer, har sit store, slotte stadion og træningsbaner.

Gang i grillforberedelserne
Lise var på terrassen sammen med andre travle frivillige i fuld gang med at stille mindst seks store grills op.
”Vi skal have grillpølser efter træningen, og forældrene og spillernes søskende vil også gerne have nogle,” griner hun, mens der slæbes kassevis af sodavand og pølser frem. Fodboldspillere er der ingen af, men det skyldes, fortæller Finn Lund Sørensen fra bestyrelsen, at de er på træningsbanen. Så vi går derhen.

Gang i den

Træning i Hjerting IF. Foto: Finn Arne Hansen, Hjerting Posten

Holdet med målmænd og målpiger blev trænet intensivt.

HIF-træning. Foto: Finn Arne Hansen, Hjerting Posten

Her trænes der dribling. Hvor løber modspilleren hen?

HIF-træning. Foto: Finn Arne Hansen, Hjerting Posten.

Bolden er fri, så skal der løbes! Der var mange piger med.

Hjerting IF Fodbold, træning 16. maj 2024. Foto: Finn Arne Hansen, Hjerting Posten.

Der var ingen kampe denne dag, kun lutter træning med hele syv trænere.

HIF-træning i Hjerting 16. maj 2024. Foto: Finn Arne Hansen, Hjerting Posten.

Ihærdigheden fejlede ikke noget hos de unge Messi’er.

Træning i Hjerting IF. Foto: Finn Arne Hansen, Hjerting Posten.

Tid til sjov var der også. Så mange kan der hænge i et mål.

HIF-træning 16. maj 2024. Foto: Finn Arne Hansen, Hjerting Posten

Forældrene var flinke til at hjælpe til. Her flyttes der mål.

Og her var der gang i den i det flotte majvejr. Syv fodboldtrænere fra Hjerting og EfB var i gang med at lære de hundredvis af børn og unge, hvordan man dribler, sparker, holder målet rent og spiller sammen. Det foregik på adskilte afsnit, så målmandstræningen ikke kollidere med driblingen.

Finn Lund Sørensen (tv.) og Anders Brynaa. 16. maj 2024. Foto: Finn Arne Hansen, Hjerting Posten

Finn Lund Sørensen (tv.) og Anders Brynaa får sig en lille snak.

Vi møder her EfBs talentspejder Anders Brynaa, der diskret holder øje med, om der skulle rende en ny Messi rundt på en af banerne. Han er glad for, hvad han ser.
”Jeg har selv spillet her som drengespiller, og jeg synes, det er så fedt, det her, alle de spillere, forældre og søskende, der har en god dag.”

Med i to samarbejder
At det kan lade sig gøre, skyldes de fodboldsamarbejder, HIH er med i, dels Sydvestjysk Fodbold Samarbejde og EfB Pigefodbold, der lige er stiftet.
Anders Brynaa har ikke spottet en hel flok talenter – endnu.
’”Men én ny Messi er også nok,” smiler han.
Når HIF sender et talent videre, giver det penge i klubkassen, hvis spilleren klarer sig godt. I 2023 tjente HIF 40.000 kroner på det, fortæller Finn Lund Sørensen.

Tekst og foto: Finn Arne Hansen

Marbækdagen var en rigtig hyggelig familiedag

Søndag den 26. maj var der Marbækdag, hvilket også er officiel Nationalparkdag, ved Myrthuegård. Børneaktiviteterne var populære

Hent den originale artikel fra avisen som PDF her

NATUR – Måske var der ikke helt så mange gæster og udstillere som i de foregående år, og måske skal der noget fornyelse til, men Marbækdagen søndag den 26. maj var mindst lige så hyggelig, som den plejer at være.
Og den er ved at blive et hit blandt de familier, der bor i kedelige betonblokke i Esbjerg Øst, kunne man se. Rigtigt mange borgere, der er kommet hertil fra lande med en stærk fællesskabs- og familiekultur, slog sig ned og nød naturen med madkurve ved de store langborde.

Kanelauget på visit

Hjerting Kanelaug på Marbækdagen 2024. Foto: Finn Arne Hansen, Hjerting Posten.

Hjerting Kanelaug udstillede en kane, man kan leje ved klubben og fortalte om kanernes historie.

I en af hallerne, hvor også Hjerting Kanelaug holdt til, undervistes børn i at snitte spyd. Det var en stor succes.

Andre steder kunne de prøve at skyde med bue og pil, se på kvæg, bage pandekager over åben ild eller fange smådyr i Vadehavet.

Men isboden var også et hit.

Fra oldnordisk
Myrthue Natur, Kultur & Læring har sit navn fra Myrthuegård, hvor vores fælleskontor er placeret. Men vi har ikke et entydig svar på, hvor navnet Myrthue kommer fra. Myrthue kommer af det gamle nordiske navn myr, som betyder sur jord, som den der findes i de gamle moser, hvorfra jernaldermanden hentede myremalm til jernproduktion. I skrænterne ud til Vadehavet er jorden flere steder rød, og her kan man finde store klumper af jernholdig jord.
En anden forklaring kan være, at der er tale om en forhøjning i landskabet – en tue, som man kunne se, når man kom sejlende fra Ho Bugt til Varde Å.

Heksemageri
Selve ordet Myrthuegård dukker op i kilderne i 1606 i forbindelsen med ind- og udførsel af varer. Fra retsbøgerne ved vi, at Myrthuegård bliver nævnt i et anklageskrift fra 1617 mod Sidsel Christensen, der bliver beskyldt for heksemageri. En af anklagerne lød på, at hun Valborgsnat, 1. maj, skulle have smurt smør på Myrthuegårds enge, hvilket forårsagede misvækst. En tredje forklaring kan være, at beboerne i området gennem tiderne har været myreflittige.

Tekst og foto: Finn Arne Hansen

Bytoftens ældre snuppede en Royal Run i roligt tempo

Royal Run i Hjerting blev en herlig dag i det skønne maj-vejr.

Op mod 300 elever fra Nordvangskolen heppede og klappede deltagerne i mål

Hent den originale artikel fra avisen som PDF her

ROYALT – Kongen, Dronningen og Kronprinsen løb i forvejen – endda så meget i forvejen, at de var en hel dag foran beboerne på Plejecenter Bytoften i Hjerting.
Her gik starten til årets store ’løb’ nemlig først tirsdag den 21. maj, mens de kongelige og godt 95.000 andre, glade danskere snuppede deres Royale Run allerede dagen før.

Højt formiddagshumør

Michael Thomsem, Plejecenter Bytoften. Foto: Jens Bytoft, Hjerting Posten.

Michael Thomsen var tidligere meget aktiv fodboldspiller og glædede sig til turen.

Forsinkelsen påvirkede dog ikke humøret blandt de ældre på Bytoften. I ens, mørkeblå T-shirts var de klar fra den tidlige formiddag. Stemningen var i top, solbrillerne på plads og flere med stråhatten på sned – og knap havde plejecentrets leder, Lone Aabling, ønsket alle en god tur før det gik det derud’ – i et adstadigt og roligt tempo…

Klar til afgang på Royal Run 2024 på Plejecenter Bytoften. Foto: Jens Bytoft

Klar til afgang på Royal Run 2024 på Plejecenter Bytoften.

”Selvfølgelig har jeg glædet mig. Det er anden gang, vi har vores eget Royal Run her på stedet, og jeg var også med sidste år,” fortæller Michael Thomsen, der tidligere var aktiv på både fodbold- og badmintonbaner i Esbjerg-området.

Udsigt til rejer
Nu var der udsigt til endnu en medalje – sådan én var der nemlig til alle – samt ikke mindst forfriskninger undervejs samt en helt særlig ’præmie’ i form af lidt lækkert med rejer og den slags til alle hjemmets beboere efter løbet.
Dagens distance strakte sig over en lille kilometer rundt i nærområdet, og det havde cirka 300 børn fra Nordvangskolen benyttet sig af. Flere steder på ruten stod de klar til at heppe på de ældre, klappe og svinge dannebrogsflagene.

Studerende var med


En flok studerende fra Social- og Sundhedsskolen i Esbjerg mødte desuden op for at være de ældre behjælpelige på turen. Sammen med Bytoftens eget personale skubbede de på kørestole og kom med opmuntrende ord til rollator-brugerne – og sørgede i det hele taget for, at alle kom godt i mål.

Royal Run 2024 Plejecenter Bytoften. Foto: Jens Bytoft, Hjerting Posten

Skoleelever, sosu-studerende og mange borgere hilste på deltagerne undervejs.

Tilbage på Bytoften sørgede de første for, at de efterfølgende blev klappet i mål.
Såvar der igen en forfriskning, mens Lone Aabling delte medaljer ud til – den store guldmedalje…
Arrangementet har fået økonomisk støtte mange steder fra:
Lida og Oskar Nielsens Fond, Skads Herreds Brandkasse, Hjerting Grandelaug og Sct. Georgs Gilderne.
Med to løb i træk tyder det på, at Plejecenter Bytoften har fået sig en ny tradition.

Tekst og foto: Jens Bytoft

 

Dag-pragtstjerne er en ’vild med vilje-blomst’

Hent den originale artikel fra avisen som PDF her

FLORA OG FAUNA – Dag-pragtstjerne (Silene dioica) har korte, underjordiske, vandrette stængler, der villigt danner nye skud.
Den står derfor ofte i tætte bestande.
Den holder ofte til i løvskove, skovbryn og vejkanter, men ses også i haver, hvor den kan være kommet af sig selv, men får lov at stå, da den jo er en rigtig smuksak.

Fortrinlig insektplante
Nu om stunder er det dog ikke ualmindeligt, at den er udsået i et Vild med Vilje-blomsterbed, da den udover sin ynde også er en fortræffelig insektplante. Langs mange af kommunens veje ses planten i denne tid i fuld blomstring.
Den er udsået for at bringe mere vild natur ind i byerne og dermed også tiltrække flere spændende insekter.
Dag-pragtstjerne er udstyret med en mængde klæbrige kirtelhår, der tjener som et ydre værn mod fjendtligtsindede insekter. Planten har den specialitet, at hanblomster og hunblomster sidder på hver sin plante. Er man velsignet med jagtinstinkt, kan man derfor forsøge sig med at finde både planter med de 5-griflede hunblomster og planter med hanblomster, som i stedet har 10 støvdragere, den øvelse kan der nemt gå lidt sport i og også en del god tid med!
Hanblomster hos dag-pragtstjerne er i øvrigt større end hunblomster, og hunplanter er ofte kraftigere end hanplanter. En svampesygdom kan rokke ved blomsternes kønsidentitet, svampen kan nemlig forvirre hunblomsterne, så de danner støvdragere og derved får hanlige karaktertræk.

Mutanter i hvid og pink
Af og til kan man finde mutanter af dag-pragtstjerne, som har hvide blomster, og nogle gange kan man endda støde på lyserøde hybrider mellem dag-pragtstjerne og den hvide aften-pragtstjerne, især når de to arter står sammen.
Blomsterne hos dag-pragtstjerne har nektar, men er duftløse og er åbne om dagen, hvor de især bestøves af langsnablede dagsommerfugle, der kan nå nektaren i dybet af det lange kronrør.
Det rødviolette bæger hos dag-pragtstjerne (farven skyldes anthocyaner i cellesaften) er med til at forstærke synsindtrykket, så blomsten synes større og mere indbydende og derfor mere attraktive for insekterne.
Modsat dag-pragtstjerne er dens nære slægtning aften-pragtstjerne hvid og dufter samt er åben om aftenen, hvor dens duft tiltrækker bestøverne. Hunblomsten hos dag-pragtstjerne producerer dobbelt så meget nektar som hanblomsten.
På den måde råder hunblomsten bod på ikke at være så stor som hanblomsten og for ikke at producere pollen.

Guf for larver
Den krukkeformede, mangefrøede kapsel åbner sig foroven ved 10 tilbagerullede tænder, hvorefter de nyreformede frø spredes ud, når vinden bakser med planten. Dag-pragtstjerne er guf for larver af sommerfuglen pragtstjerne-måler.
Navnet dag-pragtstjerne sigter til blomsterformen samt at blomsterne er åbne om dagen.
Silene henviser såmænd til den tykmavede Silenos i græsk mytologi og sigter sjovt nok til, at bægeret hos nogle arter i Silene-slægten er oppustede.
Dioica betyder tvebo og er afledt af dis, som betyder to og oikos, som betyder hus, altså fordi hun-og hanblomster findes på hver sin plante med hvert sit ’hus’.

Tekst: Carsten Mathisesen
Foto: birkogbarfod.dk

Det sker i 6710 Esbjerg V og omegn fra 29/5 til 19/6

Det sker på egnen fra 29/5 til 21/6 2024 – udvalgte begivenheder. Nogle kan være med entré

  • Ons. 29/5 kl. 9-10: Vester Nebel Kirke: Gåtur i området. Der bydes på kaffe efter turen
  • Ons. 29/5 kl. 14-15.30: Guldager og Hostrup Kirker: Kirkegårdsvandring på Guldager Kirkegård v/graver Søren Brydsø
  • Ons. 29/5 kl. 17.30-18.30: Guldager og Hostrup Kirker: Menighedsrådsmøde i Sognehuset, Sønderris. Mødet er offentligt
  • Tor. 30/5 til søn. 2/6: Landsbyfest i Guldager. Lør. 1/6 kl. 18: Teltet på festpladsen: Fællesspisning
  • Tor. 30/5 kl. 10-12: Sædden Kirke: Gang i Gakkelakkerne
  • Tor. 30/5 kl. 18.30: Bryndum Kirke: Menighedsrådsmøde
  • Lør. 1/6 kl. 12-13.30: Bryndum Kirke, Sognegården: Lørdagscafé for kvinder
  • Tir. 4/6 kl. 12-13: Bryndum Kirke, Sognegården: Herreværelset
  • Tir. 4/6 kl. 17-19: Hjerting Kirke: Menighedsrådsmøde
  • Ons. 5/6 kl. 9-10: Bryndum Kirke, ved Sognegården: Gåtur i området. Der bydes på kaffe efter turen
  • Tor. 6/6 kl. 14-16.30: Hjerting Kirke: Grundlovsmøde: Vestenvind v/Egon Clausen, forfatter, debattør og tidl. redaktør ved Danmarks Radio
  • Tor. 6/6 kl. 17: Sædden Kirke: Menighedsrådsmøde
  • Fre. 7/6 kl. 8-17: Træfpunkt Sædding: Sommerudflugt, bustur til Fjordenhus og Spinderihallerne i Vejle
  • Fre. 7/6: Esbjerg Festuge: Hjerting Kanelaug: Rødspættekajen, Esbjerg: Udstilling
  • Ons. 12/6 kl. 8.15: Sædden Kirke: Afgang på årets sommerudflugt til Klosterkirken i Horsens
  • Ons. 12/6 kl. 9-10: Vester Nebel Kirke: Gåtur i området. Der bydes på kaffe efter turen
  • Ons. 12/6 kl. 19.30: Bryndum Kirke: Koncert med Cantica-koret
  • Tor. 13/6 kl. 10-12: Sædden Kirke: Gang i Gakkelakkerne
  • Tor. 13/6 kl. 17-17.45: Bryndum Kirke: Højskolesang ved gravhøjen v/sognepræst Bente Bramming
  • Fre. 14/6 kl. 18-21.30: Hjerting Kirke: Fredagsfamilien, for alle, som har lyst til at være sammen i et fællesskab på folkekirkeligt grundlag
  • Ons. 19/6 kl. 9-10: Bryndum Kirke, ved Sognegården: Gåtur i området. Der bydes på kaffe efter turen
  • Begivenheder i Ribe og Esbjerg: Se vadehavskysten.dk/ribe-esbjerg-fano/diverse/events

 

Hjerting Posten 29. maj 2024

Læs som e-paper

Læs som PDF

Læs bl.a. om:

  • Mille lærer børn at plante stauder i Sjelborg Børnehave
  • Hjertings landgangsbro indvies 22. juni
  • Talentspejder på besøg på HIF Fodbolds store fællestræningsdag
  • Marbærkdagen blev en rigtig familie-hyggedag
  • Alle sejl er sat til et brag af en fest i Guldager
  • Lokalrådsformand i Sædding: Alt for mange badeforbudsdage ved Sædden Strand
  • Sejlklubben er blevet begavet i stor stil
  • Kanelauget har startet sæsonen
  • Mindeord over Metha Marie Jepsen
  • Kendt P1-redaktør fortæller i Hjerting Kirke
  • Læs om en smuk ‘vild med vilje’-blomst
  • Leder: For mange penge og skøn majsol

… og lidt mere

Plus mange annoncer med gode tilbud

Husk at kryds- og tværs-løsningen nemt kan afleveres ved at sende et foto til mail@hjertingposten.dk . Der er et gavekort på 200 kroner til Meny at vinde! Postkassen ved Bytoften 2A i Hjerting (Hjertings Køreskole og Hjerting Posten) er der dog stadig. Smid ikke løsningen i lampeforretningens postkasse

To nye bøger fra Forlaget Læselyst i Bryndum. Se her

Husk: Fanø Dagbog og Carsten Mathiesens bog om Marbæks flora og fauna kan købes hos Klub Vadehavet for henholdsvis 349 kroner og 200 kroner, skriv blot til mail@hjertingposten.dk

Frans Buch-selvbiografien, blandt andet om hans tid hos DSB Esbjerg i starten af 1900-tallet sælges for 275 kroner, skriv blot til mail@hjertingposten.dk

Nyhed: Vi sælger nu Fanø-sundhedseksperten Stinne Bergs ny bog Den naturlige vej til at leve – den første danske bog om biohacking. Pris: 250 kroner. Skriv blot til mail@hjertingposten.dk

Top