Middelhavsstenpikker er nu set i vadehavsområdet.
Hent artiklen fra avisen som PDF her
VADEHAVETS FUGLE – Så synger fugletrækket over Vadehavet på sidste vers. Eller har nok sunget, når denne avis udkommer-Men det er en sang, der vil gentages næste år og næste år og i al evighed, så længe vi har forskellige klimazoner. For det er motoren i fugletrækket, at der er forskelle i føderessourcerne med årstidernes skiften i det arktiske og tempererede.
1,5 millioner fugle
Der er år til dato i 2022 trukket i hele træskolængder cirka 1.530.000, og det er det største år i Fanø Fuglestation fem-årige historie.
Trækket i år blev stort af mange grunde: Megen østenvind, der sender fugletrækket ned gennem Danmark og Skandinavien ud mod den danske vestkyst. Meget få regnvejrsdage, der vil drive trækket andre steder hen. Men det er ikke den metode, vi bruger til at registrere fuglene på, der i år skaber et større træk, for den er, bortset fra få forbedringer, konstant og standardiseret. Vi tæller fra præcist det samme sted den lille Høneklit fra solopgang og indtil trækket ebber ud efter typisk to til fem timer. Vi tæller hvert år fra 11. august til 11. december. Endelig dækker vi med teleskoper, håndkikkerter og fotodokumentation en lige linje fra det nordvestligste af Langejord til det nordøstligste af Keldssand. Et synsfelt på cirka 4,5 kilometer.
Fugletræk stadig mystisk
Fugletrækket er fascinerende og stadig lidt mystisk, selvom teknologiske muligheder har givet os endnu flere svar. Men nye svar giver også anledning til nye spørgsmål.
Sokrates er kendt for citatet “Jo mere jeg ved, jo mere ved jeg, at jeg intet ved”, og det gælder også indenfor naturvidenskaben såvel som samfundsvidenskaben. Vi afdækker konstant nye trækmønstre for de forskellige arter af fugle, der passerer Fanø. Det vi ser lige nu på Fanø Fuglestation, er det sidste og fåtallige træk af arter som mørkbuget knortegås, bramgås samt sjaggere. Men også blisgæs, kortnæbbede gæs, stor korsnæb og skærpibere trækker sydøst over Høneklitten i disse sene novemberdage. Enkelte rovfugle som spurvehøg, musvåge og fjeldvåge kan godt ved pludselig kulde foretage det såkaldte ’kuldeflugt’, hvor de søger mod varmere egne.
400.000 fugle
I august var det insektædere som skovpiber, gul vipstjert, svaler, sangere og fluesnappere, der trak over Hønen.
September og oktober skaber de største dage med drosler og pibere, hvor vi den 9. oktober nåede op over 400.000 trækkende fugle på en fantastisk dag, hvor alle ydre betingelser var til stede for et stort træk – næsten vindstille, sigtbarhed på mere end 25 km og så netop der, hvor de meget almindelige arter som bogfinke og vindrossel peaker med deres hovedtræk.
Sjælden fugl på besøg
Fugletræk giver ikke bare store antal af fugle, men også sjældne fugle, der pludselig optræder langt fra deres normale yngleområde og i særdeleshed langt fra deres normale trækkorridor. Således optrådte den i Danmark sjældne vestlig middelhavsstenpikker i år ved Rindby fra den 1. til den 7. november, fundet af Kim Fischer.
Tekst og foto: Søren Brinch
Redigering: Finn Arne Hansen
