Redaktør arkiv: Finn Arne Hansen

Fugletrækket over Vadehavet er på det sidste

Middelhavsstenpikker er nu set i vadehavsområdet.

Hent artiklen fra avisen som PDF her

VADEHAVETS FUGLE – Så synger fugletrækket over Vadehavet på sidste vers. Eller har nok sunget, når denne avis udkommer-Men det er en sang, der vil gentages næste år og næste år og i al evighed, så længe vi har forskellige klimazoner. For det er motoren i fugletrækket, at der er forskelle i føderessourcerne med årstidernes skiften i det arktiske og tempererede.

1,5 millioner fugle
Der er år til dato i 2022 trukket i hele træskolængder cirka 1.530.000, og det er det største år i Fanø Fuglestation fem-årige historie.
Trækket i år blev stort af mange grunde: Megen østenvind, der sender fugletrækket ned gennem Danmark og Skandinavien ud mod den danske vestkyst. Meget få regnvejrsdage, der vil drive trækket andre steder hen. Men det er ikke den metode, vi bruger til at registrere fuglene på, der i år skaber et større træk, for den er, bortset fra få forbedringer, konstant og standardiseret. Vi tæller fra præcist det samme sted den lille Høneklit fra solopgang og indtil trækket ebber ud efter typisk to til fem timer. Vi tæller hvert år fra 11. august til 11. december. Endelig dækker vi med teleskoper, håndkikkerter og fotodokumentation en lige linje fra det nordvestligste af Langejord til det nordøstligste af Keldssand. Et synsfelt på cirka 4,5 kilometer.

Fugletræk stadig mystisk
Fugletrækket er fascinerende og stadig lidt mystisk, selvom teknologiske muligheder har givet os endnu flere svar. Men nye svar giver også anledning til nye spørgsmål.
Sokrates er kendt for citatet “Jo mere jeg ved, jo mere ved jeg, at jeg intet ved”, og det gælder også indenfor naturvidenskaben såvel som samfundsvidenskaben. Vi afdækker konstant nye trækmønstre for de forskellige arter af fugle, der passerer Fanø. Det vi ser lige nu på Fanø Fuglestation, er det sidste og fåtallige træk af arter som mørkbuget knortegås, bramgås samt sjaggere. Men også blisgæs, kortnæbbede gæs, stor korsnæb og skærpibere trækker sydøst over Høneklitten i disse sene novemberdage. Enkelte rovfugle som spurvehøg, musvåge og fjeldvåge kan godt ved pludselig kulde foretage det såkaldte ’kuldeflugt’, hvor de søger mod varmere egne.

400.000 fugle

I august var det insektædere som skovpiber, gul vipstjert, svaler, sangere og fluesnappere, der trak over Hønen.
September og oktober skaber de største dage med drosler og pibere, hvor vi den 9. oktober nåede op over 400.000 trækkende fugle på en fantastisk dag, hvor alle ydre betingelser var til stede for et stort træk – næsten vindstille, sigtbarhed på mere end 25 km og så netop der, hvor de meget almindelige arter som bogfinke og vindrossel peaker med deres hovedtræk.

Sjælden fugl på besøg
Fugletræk giver ikke bare store antal af fugle, men også sjældne fugle, der pludselig optræder langt fra deres normale yngleområde og i særdeleshed langt fra deres normale trækkorridor. Således optrådte den i Danmark sjældne vestlig middelhavsstenpikker i år ved Rindby fra den 1. til den 7. november, fundet af Kim Fischer.

Tekst og foto: Søren Brinch
Redigering: Finn Arne Hansen

Johs. Nørregaard Frandsen gik fra at være landmand til at blive professor. Det gav hans foredrag om vores liv på landet for 50 år siden og vores hastige farvel til det masser af tyngde – og latter.

En Adventsdag i Hjerting med megen latter og hygge

Johs. Nørregaard Frandsen gik fra at være landmand til at blive professor. Det gav hans foredrag om vores liv på landet for 50 år siden og vores hastige farvel til det masser af tyngde – og latter.

Hjerting Kirkes mødelokaler fyldt til bristepunktet, da Johs. Nørregaard Frandsen fortalte om vores farvel til livet på landet

Hent originalartiklen fra avisen som PDF her

HISTORIE – Der blev grinet, så det var en lyst, da professor emeritus Johs. Nørregaard Frandsen fra Fyn onsdag den 30 november i et propfyldt mødelokale holdt foredrag om vores farvel til livet på landet, til barndommens landskaber. Mange tankevækkende stunder om vore rødders betydning var der. Som da Holten ved Stigsnæs blev nedlagt for at give plads til et Gulf-raffinaderi. Det sår lægtes aldrig hos dem, der fik dobbelt pris på deres huse for at flytte. Deres hjemstavn var væk.

Andagt om håbet

Arne Maarup talte i kirken om håbet. Det er en kristen pligt at bevare håbet, påpegede han.


Arne Maarup talte i kirken om håbet. Det er en kristen pligt at bevare håbet, påpegede han.

Det var Hjerting Kirkes traditionelle Adventsdag skråstreg Adventsmøde, der blev afviklet denne dag. Sognepræst Arne Maarup lagde for i kirken og fortalte, at den i hvert fald har eksisteret siden 1991, da han blev ansat. Han holdt en lille andagt, i hvilken det kristne krav om at bevare håbet var dagens emne ud fra Esajas epistler. Tankevækkende og godt at få genopfrisket.
I mødelokalerne var der dækket op med kaffe, kringle og småkager, og snakken fik lystigt, inden den landbrugsuddannede Nørregaard Frandsen, der stammer fra Grimstrup og gik i byen i Esbjerg som ung, tog fat med at fortælle om den enorme udvikling, Danmark har gennemgået siden 1950.
Med Marshall-hjælpen kom en kraftig mekanisering af landbruget, og de nye industrier som Lego og Danfoss begyndte at suge arbejdskraft til sig med meget højere lønninger og mere fritid, end landbruget kunne tilbyde.
På en usynlig tavle skrev han forskellige fakta op: I 1950 havde 55 procent af boligerne ikke et wc, der var 150.000 biler og der var 210.000 selvstændige landbrug!

En million danskere boede på landet

Johs. Nørregaard Frandsen brugte som i sin undervisning en usynlig tavle, fordi tilhørerne så var nødt til at høre efter. Det virkede!

Nørregaard Frandsen brugte som i sin undervisning en usynlig tavle, fordi til-hørerne så var nødt til at høre efter. Det virkede! Deres udsendte måtte notere løs.

Befolkningstallet var da 4 millioner mod 6 i dag. I 1950 boede 25 procent, det vil sige 1 million danskere, på landet. Så næsten alle landsbyer havde mange butikker og erhverv, der servicerede landbruget. Der var rutebilkørsel til de fleste. 1,5 millioner malkekøer producerede 4 milliarder kilo mælk, i dag kan 0,5 millioner køer producere 6!
I 2020 var antallet af produktionslandbrug nede på 10.000, dertil 20.000 fritidslandbrug.
Da han kom til sin tid som ung og nævnte de listige steder i Esbjerg, ‘man’ frekventerede, var responsen fra salen helt i top. Dem kendte mange af tilhørerne!

En god foredragsdag!

Tekst og foto: Finn Arne Hansen

Eventyreren Søren Olsen mødte falkejægere og endeløs ørken i Saudi Arabien

Der spejdes efter unge falke. De kan være en halv million kroner værd.

Søren Olsen er nu nået til Saudi Arabien. Han har netop krydset det nordlige territorium nær Irak og cyklede som den første i verdenshistorien over grænsen til Kuwait

Hent artiklen fra avisen som PDF her

CYKLISME – Som den første nogensinde har Søren Olsen krydset grænsen til Kuwait på cykel på sin vej til Saudi Arabien. I Kuwait blev ørkensand til vand og Søren drejede derfor til højre og cyklede sydpå mod Dammam, hvorfra han flyver hjem til jul. Saudi Arabien var også landet, hvor Corona i 2020 satte en stopper for en anden af hans cykelrejser.

Søren Olsen på cykel i Saudi Arabien

Lange, lige stræk var der mange af i Saudi Arabien.

”Jeg krydsede ligesom sidst ind i Saudi Arabien fra Jordan. Det er desværre stadig ikke forsvarligt at cykle igennem Syrien, så jeg sejlede til Cypern fra Tyrkiet og fløj derfra til Amman.
Humøret var højt, da jeg hen på aftenen cyklede gennem det sidste grænse-checkpoint. Endelig var jeg tilbage i det land, hvor det hele sluttede for snart tre år siden. Tilbage i den endeløse ørken.

Teltlejr ved olierøret som går hele vejen til Middelhavet.

Teltlejr ved olierøret som går hele vejen til Middelhavet.

Efter Al-Qurayat kan man vælge mellem to hovedveje. Den ene går i en lige linje mod byen Al-Nairyah omtrent 1.200 kilometer længere østpå. Det var den vej, jeg skulle følge. Navigation er simpel. Det er ikke unormalt at telefonen siger 150 kilometer lige ud, hvorefter man skal huske at fortsætte lige ud i et lyskryds eller lignende.

Søren Olsen ved skilt i Saudi Arabien

Der kan godt være langt mellem byerne, som man også kan se på skiltet.

Mødte falkejægere

Khalid klargør lokkefugl - den er i øvrigt ægte.

Khalid klargør lokkefugl – den er i øvrigt ægte.

Efter nogle dage i Saudi Arabien cyklede jeg ud ad Turaif. Jeg cyklede i mine egne tanker, da en bil stoppede mig. Ud kom Khalid. Han talte lidt engelsk og forklarede entusiastisk, at han og hans venner var flyttet ud i ørkenen for at jage falke. Det var nu sæson, fordi de flyver mod varmere himmelstrøg sydpå. Han spurgte, om jeg ville med ud og bo hos dem i ørkenen i nogle dage. Jeg takkede straks ja. Khalid kørte i en hvid pickup truck, så vi bar cyklen op på ladet og kørte afsted mod deres lejr.
Efter en halv times tid var vi fremme i lejren som lå cirka 15 kilometer ude i ørkenen langt væk fra alting. Der var opstillet et par traditionelle beduintelte. Jeg fik også øje på en stor ’vandblære’ som mest af alt lignede en hoppeborg. Det lignede ikke, at de blot var herude i en enkelt weekend. Khalid forklarede senere, at de typisk bor herude i hele sæsonen. De havde allerede været her i over en måned. Hvis man kan fange en falk, bliver man rig. En af Khalids venner tjente for nyligt 250.000 riyal på en falk. Det svarer til knap en halv million danske kroner.
Den følgende dag vågnede vi tidligt for at tage på jagt. Khalid forklarede, at de jager fra solopgang indtil omtrent klokken 10 om formiddagen. Derefter holder de pause og jager så igen et par timer før solnedgang. De havde klargjort lokkefugle og vi kørte afsted imens solen stod op.
På begge jagter fik vi øje på flere forskellige falke, men de var for store. De skal helst fanges, mens de er små. Khalid havde desværre ikke haft held med at fange en falk i denne sæson. Det betød dog ikke så meget. Det vigtigste for ham var at være ude i naturen og nyde et mere simpelt liv. Normalt bor han i Turaif og nyder at skifte bylivet ud med livet i ørkenen.

Aftenhygge med Khalid og hans venner.

Aftenhygge med Khalid og hans venner.

Senere på aftenen blev der tændt bål inde i et af teltene. Vi sad omkring ilden og drak litervis af te og arabisk kaffe. Khalid bad mig pludselig sidde helt stille. Han pegede på en skorpion som kravlede få centimeter fra min venstre fod. En af de andre tog straks en grilltang og dræbte den. Få timer forinden havde en giftslange lidt samme skæbne. I hjørnet af teltet spillede nogle af mændene kort og kæderøg cigaretter.

Stjerneklar himmel
Udenfor var der helt stille. Ingen trafikstøj eller lysforurening. Blot en stjerneklar himmel og højlydte samtaler på arabisk inde fra teltet.
Efter to nætter med Khalid og hans venner cyklede jeg videre østpå mod Kuwait.

Kaffe og dadler fra en venlig billist.

Kaffe og dadler fra en venlig billist.

Mange tror fejlagtigt at det er farligt at rejse til Saudi Arabien som vesterlænding. Jeg cyklede første gang igennem landet i 2020. Det var dengang ikke til at finde information på internettet om, hvad jeg kunne forvente. Det er usædvanligt og det lugtede derfor af eventyr.
Intetanende cyklede jeg dengang fra Amman i Jordan til grænseovergangen. Det tog over fire timer at komme igennem, fordi jeg blev budt på te af politichefen efter mit pas var blevet stemplet. Derefter cyklede jeg ind i landet i mørke. Efter en halv time sad jeg i stuen hos en, som straks havde inviteret mig ind efter at have set mig fra hans bil. Det var min første dag i Saudi Arabien og det tegnede godt.
Både i 2020 og 2022 har jeg oplevet enestående gæstfrihed. Næsten hver dag bliver jeg budt indenfor i et nyt hjem hos vidt forskellige folk. Jeg er blevet inviteret ind af en rig bilforhandler, sønnen af en stammeleder, studerende, politiet, som havde en ledig fængselscelle, nomader, falkejægere, fremmedarbejdere og mange andre.
Vær ydmyg
Min konklusion er, at det er farligt at rejse i Saudi Arabien, hvis man regner med at kunne tage sig de samme friheder som i Danmark. Hvis man derimod observerer og forholder sig ydmyg, er det muligt at få unikke oplevelser i et land, som stadig formår at bibeholde deres gamle traditioner og skikke – på godt og ondt.”

Tekst og foto: Søren Olsen

Ny tradition: Juletræsfest i Hjertinghus

Søndag den 27. november strømmede 150 børn og voksne til juletræsfest i Hjertinghus. Det blev en succes, som gentages

Hent artiklen fra avisen som PDF her

JULERIER – Hjerting har fået en ny tradition: Juletræsfest for børn den sidste søndag eftermiddag i november mellem klokken 14 og 16. Og selv om det kun var en uge efter Jul i Hjerting, blev den første af slagsen en stor succes med 150 forhåndstilmeldte børn og voksne, deriblandt også bedsteforældre. Heldigvis kom mange gående, så den godt fyldte parkeringsplads kunne stort set klare presset.

Juletræstfest

Deltagerlisten tjekkes. Tre personer er åbenbart ikke kommet endnu.

Festen var opstået ret spontant. Ildsjælen Bettina Goth Häggqvist samlede en flok frivillige, og vupti, så rullede bolden. På kort tid var de mange billetter solgt, der blev fundet en julemand med familie, købt juletræ, indkøbt æbleskiver en masse og sørget for gløgg og drikkevarer med mere.

Der fløj mange æbleskiver ind og ud af ovnen.

Der fløj mange æbleskiver ind og ud af ovnen.

Bettina Häggqvist byder velkommen.

Bettina Häggqvist byder velkommen.

”Vi forventede cirka 35 børn, men tilmeldingerne væltede ind de sidste dage op til arrangementet. Vi var derfor mere end 150 mennesker i huset, deraf 68 juleglade børn. Det er første gang i mange år, så vi skal lige i gang. Vi var også spændte på om det overhovedet var noget der havde interesse, så blev da glædelig overrasket over så stort et fremmøde,” siger hun til Hjerting Posten.

Der blev raslet med flasker og skeer og sunget Jingle Bells for at få Julemanden frem. Det lykkedes fint, da han også havde familien med.

Der blev raslet med flasker og skeer og sunget Jingle Bells for at få Julemanden frem. Det lykkedes fint, da han også havde familien med.

For at lokke julemanden frem fik alle børn en sodavandsflaske med en spiseske i, og så blev der sunget Jingle Bells, mens der blev raslet med det effektfulde instrument. Og søreme jo, Julemanden og hans søde kone og to børn dukkede op, og så kunne der danses om juletræet. Derefter delte han slikposer ud til alle børnene.

Der var trængsel om juletræet, da Julemanden og hans familie ledte an i sangen og dansen.

Der var trængsel om juletræet, da Julemanden og hans familie ledte an i sangen og dansen.

”Selve festen er arrangeret af frivillige, og det behøver ikke være medlemmer af nogen som helst forening, bare folk som vil hjælpe med at give børnene et par sjove og hyggelige timer – og det gør da heller ikke noget, hvis de voksne også hygger sig,” siger hun
”Der er plads til forbedringer som musik, og det er vi helt klar over. Vi har evalueret og forventer at være endnu mere klar næste år. Så sæt kryds i kalenderen den sidste søndag i november 2023! Tusind tak for opbakningen til alle, og rigtig glædelig jul,” slutter hun.
PS. Gløggen og æbleskiverne var lige i skabet, syntes Deres udsendte.

Tekst og foto: Finn Arne Hansen

Boligerne i Hjertings grusvejskvarter hører traditionelt til i den dyre ende af skalaen. Det ændrede rutsjeturen ikke på.

Boligsalget i 6710 har været på rutsjetur under Corona

Boligerne i Hjertings grusvejskvarter hører traditionelt til i den dyre ende af skalaen. Det ændrede rutsjeturen ikke på.

Købte man et typisk rækkehus eller en villa i 6710 i januar 2019 og solgte det i august 2021, tjente man godt en halv million kroner. Så faldt priserne – og så steg de igen

Hent artiklen fra avisen som PDF her

BOLIGSALG – Hele tiden bombarderes vi med salgspriser, liggetider og udbud af boliger. Det kan være svært at bevare overblikket, så vi har fået hjælp fra Boligsiden for at få det. Det er udviklingen under og efter Corona, der interesserer os. Og så er det rart med nogle konkrete tal.
Et rækkehus eller en villa i 6710 Esbjerg V kostede i januar 2019 i gennemsnit 2.655.503 kroner. Kvadratmeterprisen var 15.579 kroner.
Salgspriserne toppede i august 2021. Her opnåede et hus en gennemsnitspris på 3.193.857 kroner, en stigning på 20,3 procent eller 538.354 kroner siden januar 2019. Kvadratmeterprisen var nu 19.168 kroner.
Siden er priserne faldet stille og roligt, og i oktober 2022 var salgsprisen faldet til 2.812.272 kroner, men dog stadig et pænt stykke over niveauet, før Corona-epidemien startede i marts 2020. Her var prisen 2.417.410 kroner. Kvadratmeterprisen var 15.776 kroner.

Salget toppede i 2021
Kikker vi på antallet af solgte villaer og rækkehuse, så lå tallet på 16 i januar 2019. Tallet toppede med 40 i marts 2021. I oktober 2022 var tallet 14, et af de laveste tal i den periode, Boligsiden har undersøgt. Det allerlaveste tal var 10, og det var i januar 2020.
Udbuddet lå i januar 2019 på 129. Rekorden lå i september 2020, og den var 140. I oktober 2022 ligger vi på 126. Bundrekorden sås i december 2021 med 92 rækkehuse og villaer til salg.

Her har du et regneark med alle tal fra Boligsiden

Tekst: Finn Arne Hansen
Dronefoto: Claus Brinch-Danielsen
Grafik: Per Eskildsen

Jul i Hjerting 2022 fik hevet succesen hjem

Gælden er væk, der er penge i kassen, og også i 2023 skal der holdes Jul i Hjerting

Hent artiklen fra avisen som PDF her

TRADITIONER – Jul i Hjerting havde et hul i kassen på cirka 10.000 kroner fra 2021, men efter afviklingen af Jul i Hjerting 2022 er hullet dækket til, og der er penge i kassen. Så også næste år skal den uhyre populære dag holdes.

Ponyridning ved Jul i Hjerting.

Vejret var perfekt til ponyridning.

” Vi er meget taknemmelige for teltsponsorerne, der gav 5000 kroner hver, og vi får nok et resultat på knap 7000 kroner. Og gælden fra sidste år er væk. Så sæt kryds i kalenderen i 2023,” lyder det fra hoteldirektør Mie Hyttel, som trak en stor del af læsset sammen med en flok af Hjertings ihærdige forretningskvinder.

Julemand Finn Lassen

Julemanden påstod, han hed Finn Lassen. Men lad være med at fortælle det til jeres børn!

Den offervilje må ikke tages for givet:
”Det er et arrangement, der gerne skal gerne løbe rundt af sig selv. Det skal ikke give overskud. Og måske vil de give 2500 kroner næste år, hvis de bliver spurgt pænt, nu får vi se.”

Chloe laver ansigtmaling

Der var lang kø til ansigtsmaling.

Hun savnede som andre lidt mere liv i gaden – og de brændte mandler, som jo hører til. Fraværet skyldtes sygdom. Hun tror på, at de brændte mandler er tilbage næste år.

Tekst og foto: Finn Arne Hansen

Hjerting Posten 7. december 2022

Læs som e-paper

Læs som PDF

Læs bl.a. om:

  • Hjerting har fået en ny juletradition, en rigtig juletræsfest
  • Boligsalget i 6710 har været på rutsjetur
  • Ny Netto på Sjelborgvej skal bruge mange ansatte
  • Fire kommuner vil redde mørket
  • Munter professor fik 400 mennesker til at le
  • Eventyreren Søren Olsen fra Hjerting på falkejagt i Saudi Arabien
  • Jul i Hjerting fik succes og kommer igen i 2023
  • 105 af Guldagers borgere var med til juletræsfest
  • Klumme om meget omdiskuteret kirkemaleri
  • Vadehavets fugle: Middelhavsstenpikkeren set
  • Foredrag om Erik Frandsen på vej
  • Julekoncerter i flere kirker
  • Flor arkitektarbejde i Guldager
  • Anders And på eventyr i en kane i Hjerting?
  • Leder: Slaget om Marbæk
– og meget mere!

Husk at kryds- og tværs-løsningen nemt kan afleveres ved at sende et foto til mail@hjertingposten.dk . Der er et gavekort på 200 kroner til Meny at vinde! Postkassen ved Bytoften 2A i Hjerting er der dog stadig.

Husk: Fanø Dagbog og Carsten Mathiesens bog om Marbæks flora og fauna kan købes hos Klub Vadehavet for henholdsvis 349 kroner og 150 kroner, skriv blot til mail@hjertingposten.dk

Frans Buch-selvbiografien, blandt andet om hans tid hos DSB Esbjerg i starten af 1900-tallet sælges for 275 kroner, skriv blot til mail@hjertingposten.dk

Naturfredningsforening starter fredningssag uden kommunen

Fra en hedeplejedag i 2017. Foto: Kurt Henriksen

Danmarks Naturfredningsforening ville ikke vente på “langsom” kommune og har startet en fredningssag vedrørende Marbæk Plantage. Byrådsmedlem Michael Harbøll kalder det revolerpolitik

FREDNING – I oktober kom Esbjerg Byråd ikke som planlagt til at diskutere fredningssagen fra Marbæk. Der kom en indsigelse fra Forsvaret, der ikke var blevet hørt. Hjerting Posten har set notatet om dette, men ser ingen grund til at offentliggøre det. Men nu skal sagen op i byrådet igen i morgen den 5. december. Det skyldes at byrådet skal afgive et høringssvar om økonomien i Fredningssagen. Danmarks Naturfredningsforening ønsker nemlig fredningssagen rejst, selv om byrådet endnu ikke har taget stilling til, om den vil være med til at rejse den. Og derfor skal der laves en høring om økonomien.
Knud Erik Vinding, formand for DN Esbjerg, fortæller:
“Det er er en almindelig procedure, som er afstemt med kommunen i forvejen. Der skal betales erstatning til de arealer, der ikke er ejet af kommunen, hvis fredningen gennemføres.
I forhold til mange andre fredninger er det en ‘billig’ fredning for kommunen.”
“Kommunens høringssvar har ikke noget at gøre med, om kommunen nu vil være medrejser af fredningssagen eller ej. DN vil gerne have kommunen med som medrejser af fredningssagen, men der har været en meget langsommelig sagsbehandling i kommunen. Esbjerg kommune kan stadig nå at gå med, hvis byrådet senere beslutter dette. Fredningsforslaget er udarbejdet i tæt samarbejde med embedsmændene i kommunen,” tilføjer han.
“Dette fremgår også af forslaget til fredningsbestemmelserne: Marbæk-området, nordvest for Esbjerg, har med sin beliggenhed ved udmundingen af Varde Ådal, ved Vadehavet og tæt på Esbjerg, både stor naturmæssig og rekreativ betydning. Fredningsforslaget skal sikre en fortsat hensigtsmæssig forvaltning og udvikling af områdets natur-, rekreative, kulturhistoriske og landskabelige værdier med særligt fokus på naturen og de rekreative muligheder. Fredningsforslaget er i høj grad baseret på Marbæk-planen fra 2017, hvis formål netop var at sikre Marbæk-områdets skov- og naturområder samt muligheder for friluftsoplevelser. Fredningsbestemmelserne er udarbejdet i samarbejde med Esbjerg Kommunes administration. Den politiske behandling af sagen i kommunen har trukket ud, og er i skrivende stund endnu ikke afsluttet. Derfor har DN besluttet at rejse sagen uden Esbjerg Kommune som medrejser. DN har valgt at fastholde fredningsbestemmelserne som aftalt med kommunens administration, med undtagelse af et tilføjet forbud mod plantning af energipil, juletræer og ikke-hjemmehørende træarter på cirka 37 hektar landbrugsjord,” slutter han.
Vi har spurgt et par lokale byrådsmedlemmer fra hver sin side af byrådssalen om deres holdning. Tommy Noer (V), Sønderris), siger:
“Det er en ret kompleks sag. Esbjerg Kommune skal forholde sig til om der er et realistisk samspil mellem fredningen og de omkostninger, fredningen medfører. Det har jeg svært ved at gennemskue 100 procent på nuværende grundlag, jeg lytter og har stor tiltro til mine byrådskolleger, der sidder i Klima & Miljøudvalget og arbejder konkret med sagen. Jeg bakker derfor op om indstillingen.”
Byrådsmedlem Michael Harbøll fra Hjerting (S) er enig:
“Jeg har som udgangspunkt stor respekt for det store og vigtige arbejde som Danmarks Naturfredningsforening gør for naturen i Danmark. I Danmark er alt for lidt natur beskyttet med kun omkring to procent , mod EU’s målsætning på 30 procent beskyttet natur.”
“Beplantningen af heden i Marbæk startede for over hundrede år siden, og Esbjerg kommune har gennem mange år opkøbt arealer og beplantet dem, samt udgravet de store søer, så området blandt andet kan bruges rekreativt af kommunens borgere. Den indsats kan vi i kommunen godt være stolt af. Jeg bruger selv Marbæk Plantage ofte med min familie, både til løbeture flere gang om ugen, men også til bl.a. svampeture og overnatning i shelter.”
“Esbjerg Kommune samt Klima og Miljøudvalget har gennem lang tid samarbejdet med Danmarks Naturfredningsforening omkring deres ønske om at starte en fredningssag i Marbæk. Det er min opfattelse, at kommunen kun har været forstående og samarbejdsvilling. Derfor synes jeg også, at det er ærgerligt, at Danmarks Naturfredningforening ikke har valgt at afvente svar fra Esbjerg Kommune om hvorvidt kommunen ønsker at være medstiller, men har valgt at går enegang og fremsende fredningsforslaget selv. Det er en mærkelig form for revolverpolitik, som jeg ikke synes klæder Danmarks Naturfredningsforening.”
“Med en eventuel fredning af Marbæk Plantage er det vigtigt, at der stadig er gode muligheder for rekreative naturoplevelser for kommunens borgere. Der ud over støtter jeg op om beslutningen truffet i Klima og Miljøudvalget den 25. november 2022.”
Indstillingen er, kan vi fortælle, at byrådet vil sende et høringssvar om, hvad det vil koste kommunen i etablering af plejeplan (400.000 kroner), mistet indtægt på pyntegrøntproduktion (0,5 millioner kroner årligt) og årlige omkostninger efter 20-30 år på 100.000 til 200.000 kroner.
Klima & Miljøudvalget ønskede dog på byrådsmødet at få tilføjet nogle ekstra, kritiske punkter:
* potentielt mistet EU-støtte for kommunale og private arealer
* potentielt negativ indvirkning på CO2-regnskabet og potentielt indvirkning på Esbjerg Kommunes 2030-mål om CO2-neutralitet
* potentielt øgede omkostninger til drift iht. kommende plejeplan for de fredede områder
* der kan ikke tages stilling til, hvorvidt de potentielle samlede omkostninger for Esbjerg Kommune, står mål med værdien af fredningen
Anders Rohr Jørgensen var ikke til stede under behandling af punktet.
På byrådsmødet 5. december tog kun Jørgen Ahlquist (S), formand for Klima & Miljøudvalget, ordet. Han sagde, at Fredningsnævnet bør tage de fire forbehold med i sin vurdering, når spørgsmålet om en fredning skal besluttes med et ja eller et nej. Dette vedtog et enigt byråd herefter.

Tekst: Finn Arne Hansen

Nu har Hjerting en gravidklinik

De tre indehavere af Gravidklinikken ApS, Camilla Sloth, Beinta Gaard og Nana Ejbye-Ernst, er alle uddannede jordemødre.

Esbjerg Scanningsklinik på Hjerting Badehotel bliver til Gravidklinikken og udvider ejerkredsen med to jordemødre

Hent originalartiklen fra avisen som PDF her

ERHVERV – Pressemeddelelse: Esbjerg Scanningsklinik, der yder ultralydsscanninger samt akupunktur til gravide fra lokalerne på Hjerting Badehotel, har udvidet ejerkredsen for at understøtte den fortsatte vækst i selskabet.
Esbjerg Scanningsklinik, der første gang åbnede dørene i 2017, udvider ejerkredsen for at understøtte den fortsatte vækst.
“Vi tiltrækker gravide fra et rigtig stort område til klinikken i Esbjerg, fordi vi altid har haft den gravide i centrum og udelukkende har gjort brug af uddannede og certificerede sonografer og akupunktører – men det har også begrænset mulighederne for at vækste, da der har været mangel på kvalificeret personale. Derfor er jeg rigtig glad for at udvide ejerkredsen med to kompetente sonografer,” siger direktør Camilla Sloth.
Klinikken har hidtil opereret under navnet Esbjerg Scanningsklinik ApS, men skifter i forbindelse med udvidelsen af ejerkredsen navn til Gravidklinikken ApS. Navneskiftet skal ses i lyset af en forventning om geografisk vækst på sigt.
“Med nye stærke kræfter ombord har vi et mål om en ekspansion udover Esbjergs grænser fremadrettet. Fundamentet og kompetencerne er på plads for yderligere ekspansion men den rette lokation skal først findes, fortsætter hun.
Alle tre medejere kombinerer arbejdet i klinikken med et arbejde i det offentlige sundhedsvæsen, hvilket sikrer en stor forståelse for overgangene imellem det private og offentlige.
“Vores mål i klinikken har altid været at levere behandlinger af høj kvalitet og at understøtte gode og trygge patientovergange imellem det private- og det offentlige sundhedsvæsen. Derfor sikrer vi at alt vores personale har kompetencerne til at kunne videreformidle patienter, og vi ser gerne at de kombinerer arbejde i klinikken med arbejde i det offentlige sundhedsvæsen. Det er en af grundene til at vi har et rigtig godt samarbejde med Esbjerg Sygehus, der tilsikrer netop trygge og gode overgange for patienterne,” siger Camilla Sloth.
Adspurgt om motivationen for arbejdet i klinikken svarer Nana Ejbye-Ernst; Med erfaring i både fødegangsarbejde, jordemoderkonsultation, fødselsforberedelse, efterfødselsklinik og hjemmebesøg ligger min store passion i ultralydsscanningen, da mødet med det ufødte barn kan give både ro, tryghed samt øge tilknytningen. De ultralydsscanninger vi udbyder i klinikken erstatter ikke scanninger i offentlige regi, men skal ses som et supplement der sikrer tryghed for de kommende forældre.
Beinta supplerer: Fagligt brænder jeg for, at tilbyde gravide og deres familier den bedste oplevelse i mødet med deres ufødte barn – et møde der sætter den enkelte families behov og ønsker for graviditeten i centrum. Disse behov og ønsker understøttes kun yderligere af de ydelser der tilbydes i klinikken.
Esbjerg Scanningsklinik ApS vil officielt skifte navn til Gravidklinikken ApS medio december ifm launch af nyt website

Lidt om teamet:
Camilla Frosch Holmager Sloth blev uddannet jordemoder i Esbjerg i 2014, uddannet sonograf i 2015, og uddannet kandidat i folkesundhedsvidenskab i 2018, og er nu i gang med en Phd i kvalitetsforbedringer i sundhedsvæsnet. Hun har arbejdet som sonograf i fire år, og har desuden arbejdet med kvalitetsforbedringer og patientsikkerhed på Esbjerg Sygehus. Hun stiftede Esbjerg Scanningsklinik i 2017 sammen med en tidligere jordemoderkollega, og har sidenhen overtaget klinikken selv. Camilla bor i Hjerting med hendes mand og tre børn.
Beinta Gaard blev uddannet jordemoder i Esbjerg i 2014 og har efterfølgende arbejdet som jordemoder på Esbjerg Sygehus. Hun blev færdiguddannet sonograf i 2020 og bor i dag i Andrup med hendes kæreste og deres tre børn.
Nana Ekelund Ejbye-Ernst blev uddannet jordemoder i Aalborg i 2017 og siden da været ansat som jordemoder på Sygehus Lillebælt. Hun blev færdiguddannet Sonograf i 2021 og bor i dag i Kolding med hendes mand og deres to børn.

Fem års parløb med Hjerting og Maibritt

Maibritt Gadeberg og Lars Hansen elsker begge et godt grin. Arkivfoto.

Købmand Lars Hansen kan nu fejre, at Meny i Hjerting runder fem år. Maibritt Gadeberg har været med fra starten og elsker sin arbejdsplads

Hent artiklen fra avisen som PDF her

Meny i Hjerting fylder fem år her i november. Drifts- og kasseleder Maibritt Gadeberg fra Billum har sammen med købmand Lars Hansen, Hjerting, været med fra første åbningsdag, ja faktisk endnu længere. Og hun vil som sin chef ikke være andre steder.
”Jeg arbejdede i Føtex i Esbjerg, og så kom Lars og prikkede mig på skulderen. Og jeg syntes, det kunne være spændende at prøve noget nyt,” fortæller hun.
Maibritt havde da være ude for en ulykke og var i rehabilitering. Men det er fortid. I Meny har hun gjort karriere, baseret på flid, dygtighed og godt humør.
”Da bygningen var færdig og vi skulle indrette butik, var hun ikke den første der gik om aftenen eller om natten,” husker Lars Hansen, som pointerer, at butikken har mange andre gode medarbejdere. Det er da også redaktøren, der har bedt om at få Maibritt med i interviewet, skal det lige tilføjes.

Startede i kassen
Hun startede i kassen, hvilket er et godt sted, når man skal have føling med, hvad kunderne mener og efterspørger.
”De kommer med alt fra ros af butikken og enkelte medarbejdere til private ting. Det giver en anderledes og mere personlig betjening, når man begynder at kende kunderne ved navn,” mener hun.
Det positive kan være ros til slagteren eller grøntafdelingen, det kritiske kan være kommentarer om, at deres yndlingsost ikke lige er der den dag.
”De kommer også direkte til mig. De holder sig bestemt ikke tilbage. Hvis en vare er udgået, skal jeg nok høre om det. Men måske er kunden den eneste, der køber den pågældende vare, og så kan vi jo ikke forsvare at blive ved med at føre den,” tilføjer Lars Hansen.
”Men vi har i snit 1000 kunder igennem butikken hver dag, og det er altså meget få, der brokker sig over noget. Og der er et godt tillidsforhold. De ved, de kan komme til os, hvis der er noget,” siger han.
”Ja, man kan sige alt til Lars. Han er ikke tyndhudet,” griner Maibritt.

Morgenmøder
Butikken har mange medarbejdere, især hvis man tæller ungarbejderne med. Så der skal kommunikeres meget.
”Vi holder morgenmøde tre gange om ugen. Her får vi en kop kaffe og snakker om alt,” forklarer Lars Hansen.
”Ja, og så har vi efterhånden haft en del fejringsdage,” tilføjer Maibritt, der gerne bliver i Meny, så længe hun kan.
Coronaperioden var en helt speciel periode. Der var en forrygende god omsætning, men der var store personaleudfordringer.”Hele tiden manglede vi personale, fordi folk skulle gå i 10 dages karantæne, når de havde været i nærkontakt med en coronaramt. Og det skete ofte, især for ungarbejderne, der havde lidt svært ved at lade være med at feste og kysse på hinanden,” fortæller Lars Hansen med et skævt smil.

Under coronaepidemien tog ungarbejderne i Meny initiativ til en udbringningsservice.

Under coronaepidemien tog ungarbejderne i Meny initiativ til en udbringningsservice.

Butikken blev holdt åben, men:
”Vi blev ikke set på samme måde, som medarbejderne i sundhedssektoren blev. Jeg synes ikke, vi fik den anerkendelse, vi burde have fået. Det var faktisk en periode med kæmpestore frustrationer og mange syge medarbejdere,” siger han.
Det gode humør er tilbage nu, og selv om elregningen er steget med en million kroner på årsbasis, så ligger Meny fint i forhold til normalåret 2019, slutter han.

Tekst: Finn Arne Hansen

Top