KLOAKSEPARERING – En snegl på vejen er tegn på regn – i kælderen. Sådan er følelsen hos mange af de borgere i kvarteret ved Strandby Kirkevej i Esbjerg, der først har døjet med langvarige kloakarbejder i deres kvarterer – og derefter bøvlet med oversvømmelser i huset.
Det skulle være så godt med kloakseparering, og så er det faktisk skidt. Bogstavelig talt, for selvom adskillelse af regnvand og spildevand skulle afhjælpe problemet med opstuvning i kloakken ved kraftige regnskyl, så har oplevelsen været den stik modsatte.
Et meget håndgribeligt paradoks for husejerne, og spørgsmålet er, om fagfolkene hos Din Forsyning ikke kunne og skulle have forudset det.
Ikke for store rør
”Vi har lavet nogle forundersøgelser, som indikerer, at der ikke skulle være et problem derude. Men sådan en spildevandsledning skal vi faktisk være skarpe på at dimensionere rigtigt – den må heller ikke være for stor, for den skal også være selvrensende,” siger projektchef Henrik Blicher fra Din Forsyning.
Bolig Posten har sat ham stævne for dels at snakke kloakseparering generelt, dels at høre mere om det aktuelle problem og paradoks i Esbjerg. En sag, som Jydske Vestkysten har betegnet som en ’borgerkrig’, hvor beboerne langs Strandby Kirkevej nu varsler fælles retssag og har grebet til at fotografere og dokumentere hver eneste bevægelse, Din Forsyning foretager sig i området.
Med paraderne oppe
Det kommunalt ejede selskab er da tydeligvis også i forsvarsposition midt i sagen, for paraderne er oppe, og de møder med hele tre medarbejdere, inklusive en fra kommunikationsafdelingen.
Mette Skov Hansen og Henrik Blicher fra Din Forsyning erkender, at man ikke selv er ufejlbarlige i kloakseparering, men minder om, at husejere også selv skal tænke klimasikring.
Men de stiller op, for det er også vigtigt for selskabet at forklare sig på et område, der er meget kompliceret med mange forskellige problemstillinger.
Det gælder f.eks. også de tidligere oversvømmelser langs Ringen i Østerbyen, hvor både leret jord og grundvandstemaer spiller ind.
Under selve Strandby Kirkevej har man lavet kloakseparering, men ikke på de sideveje, hvor man nu flere gange har oplevet oversvømmede kældre.
”Nord for Strandby Kirkevej har de egentlig ikke tilladelse til at udlede overfladevand til spildevandsledningen, men det ryger også i systemet,” forklarer Henrik Blicher.
Er folk specielt slemme her, siden I ikke kunne forudse det?
”Nej, for vi havde jo egentlig lavet forundersøgelser. Så enten har vores undersøgelser ikke været gode nok, eller også er der andet galt. Den lange tørkeperiode har jo heller ikke hjulpet, for da der efterfølgende kom kraftigt regnskyl, var der langt mindre nedsivning af vand fra overfladen, fordi jorden var så tør.”
Hvorfor er det så svært – det er vel ikke atomfysik?
”Nej, det er det ikke, og det er heller ikke, fordi vi ikke kan finde ud af det. Men det er jo klimasikring, og der sker jo ting, som ligger udover det serviceniveau, politikerne har bestemt, og vi er selvfølgelig heller ikke fejlfri,” siger Henrik Blicher og suppleres af sin kollega:’
”Der er også rigtig meget teknik på det her område, som vi ikke kan forvente, at lægmand tager stilling til,” siger projektleder Mette Skov Hansen.
”Men der er jo også mere medieopmærksomhed i dag, og folk er generelt mere kritiske. Vi forsøger at gøre vores forarbejde så godt som muligt, men vi er jo ikke ufejlbarlige.
Generelt er Din Forsynings overordnede ambition for kloakseparering – ligesom hos de fleste andre forsyningsselskaber – at få adskilt overfladevand fra kloakvand.
Det vil sige at få afledt regnvand fra f.eks. tagrender, flisebelagte områder og veje så det ikke ryger sammen med det beskidte spildevand fra f.eks. toiletter, brusekabiner og vaskemaskiner.
”Der er jo flere årsager – dels af hensyn til klimasikring, for det regner mere intenst, og de regnskyl, vi får, bliver kraftigere og kraftigere. Og dels sker det af hensyn til vores overordnede strukturplan hos Din Forsyning. Vi vil gerne nedlægge mange af de mindre renseanlæg rundt omkring for at få en mere effektiv drift, og det er jo ikke særligt hensigtsmæssigt at pumpe regnvand rundt i systemet,” forklarer Henrik Blicher.
Færre urene overløb
”Desuden er det tredje aspekt, at mange kloakledninger er nedslidt rundt omkring, så der skal investeres mange steder alligevel. Og endelig skal kloakseparering gerne give færre overløb af urenset spildevand – når der er separeret er det kun regnvand, der løber over.”
Det sidste skulle – udover at mindske forurening af naturen – også gerne give den effekt, at vi oplever færre dage med rødt flag for badning langs Ho Bugt efter kraftige regnskyl.
En del af den overordnede løsning på flere og større regnskyl er også flere og større bufferbassiner, hvor vandet kan opsamles, mens det ligger ’i kø’ for at komme gennem rørene.
Det er alt sammen et stort og kompliceret puslespil, der også skal tage højde for fremtidig udbygning – og ikke mindst økonomi.
”Hvis de gamle ledninger er i fornuftig stand, så genanvendes de, når vi separerer, men langt de fleste steder laver vi ny spilde- og regnvandsledning. Det er igen en økonomisk betragtning hver gang, når der alligevel skal graves op,” forklarer Mette Skov Hansen.
Ambitioner og investeringer fastlægges ud fra de overordnede mål, som politikerne sætter lokalt for serviceniveauet, f.eks. hvor ofte man vil acceptere opstuvning i kloakkerne.
Mere ’monsterregn’
”Vi lægger statistiske regndata ind, og så ser vi på, hvor store ledningerne skal være, hvis der f.eks. kun må være opstuvning hvert andet år. Jo større krav, desto højere bliver omkostningerne, og der er jo kun kunderne til at betale. Desuden løber rørene jo ofte i veje, hvor der også ligger andre ting, så der er nogle fysiske begrænsninger på størrelsen mange steder,” påpeger Mette Skov Hansen.
I forhold til hændelser med ’monsterregn’ går udviklingen ifølge alle målinger og prognoser kun én vej: Mere og flere.
ordinary life in the flooded flat. 3d concept
”Firkantet sagt går der ikke længere fem år mellem femårs hændelser. Opstuvning i systemet sker jo, og det vil ske oftere og oftere. Og her er det altså borgernes eget problem at sikre sig med et højvandslukke – det er i princippet det samme som for en rottespærre,” understreger Henrik Blicher.
En ekstra sikring
Men det burde vel ikke være nødvendigt med et højvandslukke – som bare sender problemet over til naboen?
”Det er det ud fra udviklingen mod flere femårshændelser. Det er ikke en nødløsning for at samle op på fejl, vi har lavet – det er en ekstra sikring. Alternativt kunne vi også sikre det hele til en 20 års hændelse, men det ville blive meget dyrere,” påpeger Henrik Blicher.
Husejere ind i kampen
Generelt vil folkene fra Din Forsyning gerne understrege, at husejerne også selv må se at komme ind i klimakampen.
”Som husejer bliver man nødt til at tænke på nogle nye måder i det nye klima. Det gør vi jo f.eks. også, når vi bliver gamle og måske køber en bil med høj indstigning. På samme måde må husejerne også indrette sig på nye tider og tænke det ind – både i de større investeringer og mindre ting som f.eks. overfladebelægning, der hælder væk fra huset,” siger Mette Skov Hansen.
Ingen grund til frygt
Skal man som husejer frygte for følgerne, når I banker på døren med kloakseparering?
”Man skal hverken frygte eller bekymre sig. Man skal også holde sig for øje, at vi laver mange separeringer, som man ikke hører noget om. Vi gør det jo hver eneste dag og har gjort det i mange år. Selvfølgelig er der nogen, der har oplevet gener, men ikke som ved Strandby Kirkevej,” siger Mette Skov Hansen.
”Omfanget af projekter er jo også steget voldsomt de seneste ti år, så derfor vil der også forekomme flere tilfælde med problemer,” indskyder Henrik Blicher.
”Men der er ingen vej uden at gøre noget – der er ikke nogen, der kommer og løser det for os.”
Regn og spildevand adskilles
Gamle, nedslidte kloaksystemer og nye, ekstreme tider for nedbør er en dårlig cocktail.
Det sætter bogstaveligt tryk på systemet, og derfor arbejder mange forsyningsselskaber med at holde regnvand ude af kloakkerne. Dermed skal der kun transporteres spildevand til renseanlægget, og der bruges ikke kapacitet og ressourcer på at behandle rent regnvand, som i stedet kan ledes direkte ud til f.eks. vandløb og bugter, den såkaldte recipient.
Mindre vand i systemet giver også færre overløb ved kraftig regn, så der ikke ledes urenset spildevand ud i naturen.
Kloakseparering kan også kombineres med LAR-anlæg (lokal afledning af regnvand) med f.eks. faskiner, der nedsiver vandet på egen grund.
Få faste tidsplaner for kloakseparering
i vores område
Når man spørger til planerne for kloakseparering i Bolig Postens område, nøler man lidt hos Din Forsyning. Dels fordi, der ikke er truffet endelig beslutning mange steder, dels fordi man nødigt vil melde noget ud, som risikerer at blive ændret. Men som bekendt er man i fuld gang det centrale Hjerting lige nu, mens andre veje i Gl. Hjerting har fået melding om, at planerne er udskudt tre år. Man vil ’arbejde sig igennem et område i det nordvestlige Hjerting de næste syv år’, lyder meldingen fra Din Forsyning.
Desuden går man i 2019 i gang i Guldager, hvor de berørte husejere har fået besked. For de øvrige kvarterer i vores udgivelsesområde, giver Din Forsyning ingen oplysninger eller tidshorisonter.
Pligter og priser for husejere
Som husejer kan man ikke slippe for kloakseparering, hvis det besluttes at gennemføre det i dit kvarter. Grundreglen er, at kommunen betaler for arbejdet under offentlig vej, mens man selv betaler for arbejdet på egen matrikel.
I praksis vil det sige nye vandledninger fra nedløbsrør og evt. afløbsriste i indkørsler og på terrasser, medmindre man kan lave et LAR-anlæg med lokal nedsivning (se anden boks).
Hvis nedløbsrør fra tagrender sidder længst væk fra vejen, kan man enten nedsive fra dem eller vende hældningen på tagrenden og flytte nedløbet, så man sparer nogle meter i anlæg af nye rør.
Og planlægger man alligevel ny belægning i indkørslen, kan man overveje at forberede for kloakseparering i samme ombæring.
Udgiften til kloakseparering på egen grund afhænger meget af antallet af nedløb og længden af rør, men ligger ifølge Bolius på knap 50.000 kr. i snit.
