Redaktør arkiv: Redaktionen

Mindeord over Connie Geissler

Connie Geissler var aktiv i Esbjerg Byråd til det sidste.

Af provst Kræn Christensen, Sjelborg ved byrådsmedlem Connie Geisslers bisættelse fra Hjerting kirke torsdag den 10. november 2022 kl. 13.00. Salmer: 754, 787, 121.

”Kære familie – kære Jens og Ben!
Connie og de fire mænd!
På denne grå og fugtige torsdag skal I og vi tage afsked med din hustru, jeres mor, svigermor, mormor og farmor, søster og gode ven Connie Geissler.
Hvor er det mærkeligt at Connie ikke er her mere. Hvor er det mærkeligt, at man ikke længere skal møde hende, snakke med hende, diskutere med hende. Møde hendes skarpe blik og hendes gode replikker. Det skal vi desværre ikke – for der er blevet stille. Alt for stille. Hun sov stille ind på Stien 6 – hendes elskede hjem – blot 8 timer før hun skulle have været på hospice. Nedkæmpet af sygdom!
Der er en meget stor gran af sandhed i, at det du giver kommer godt tilbage. Og således har det været i Connies liv – ikke mindst i den sidste tid, som var rigtig hårde dage for Connie og familien – der har veninder været tæt på og stået bi, støttet, båret med…. sovet og våget hos Connie.
Men inden da må man sige, at du, Jens, i særdeleshed har ydet en indsats udover alle evner. Og ja, således også holdt ud i den afmagt, som det er når ens allernærmeste og allerkæreste bliver ramt af så streng en sygdom som ALS.
Det utrolige med Connie – og det som er kendetegnende for Connie – er at hun gennem hele sit liv netop har været en vaskeægte fighter. Så hun gav sygdommen kamp til stregen. Med sin jernvilje forsøgte hun at styre sygdommen. Hun trænede, og hun styrede det allerbedste, hun kunne. Hun holdt ud. Hun tilrettelagde, lagde kursen fordi sådan var hun og det nærmest til det sidste! Den forbandede sygdom fik med andre ord kamp til stregen, og det gjorde den af ”rosen fra Hjerting.”
Og det er sådan, vi vil huske hende! Som en rose, der kunne skyde selv op ad den frosne jord. Den rose, der kunne bryde selv de koldeste hjerter!
Der er god grund til at græde over tabet af Connie – det var alt for hurtigt og alt for strengt – men vi må aldrig nogensinde glemme smilet – de smil som hun har givet qua sit liv, som hustru, mor, farmor, svigermor og god ven. En arbejdsom sjæl som brændte for sit fag – og det vil rent faktisk sige brændte for andre. Hun var som skabt til formandsposten i FOA og hun var i den grad den røde rose med alt hvad denne indeholder i Socialdemokratiet. Derfor var hun også en respekteret og afholdt partikammerat og byrådskollega.”
”For jer, der er her i dag, så kan man vist roligt sige, at døden kræver en dyb indånding. Døden vænner man sig aldrig til, heller ikke, selvom man som Connie har gjort det, lagde det hele tilrette. Og heldigvis er det sådan! For med den dybe indånding signalerer vi, at hun har været og på sin vis stadigvæk er her. Lige her og nu – altid – når I snakker om hende, fortæller om hende, mindes hende i tankerne
Connie Geissler – bare at sige hendes navn kan gøre en glad, og man ser hende for sig. Man ser hende for sig – ikke sandt – akkurat som hun var portrætteret for nylig i JydskeVestkysten. Dit foto af hende – Jens – ude ved de 4 mænd er i den grad præcist og kendetegnende for hende.
Hun var fysisk set ikke en stor kvinde men hendes hjerte var enormt, og hun har – som vi skal synge det – tændt millioner af stjerner indeni jer der sidder nærmest – men også i alle jer andre, der er med i dag og såmænd også hos de der har været. De stjerner er og vil aldrig gå ud. Og de stjerner må I bære med jer og lade funkle i dag og altid.

Connies liv begyndte på Hasselvej og hun var 3. barn ud af 6. Man kan vist roligt sige, at de kår som hun og I søskende voksede op i var yderst beskedne. Der var som du fortalte Alice, kun én seng til hele familien.
Det som Connie fik med fra Hasselvej formede hende og hendes tanker livet ud. Det var en kamp for ordentlighed og retfærdighed, dér hvor hun var om det var i partiet i FOA eller lokalt…
Ret tidligt kom hun i lære hos Linding – og kom næsten til at bestyre butikken trods sin unge alder. Hun var populær blandt kunderne sikkert også fordi hun i sine ekspeditioner havde blik for vor Herres de små og godt kunne finde på at ligge et par ekstra strømper eller andet i posen inden de forlod butikken.
Siden blev hun lokket af Tang som ønskede at starte en børnetøjsforretning. Den måde, som han aflønnede og behandlede sit personale, blev for alvor startskuddet for Connie til at gå ind i fagbevægelsen.
Hun forlod også Tang og tog 10. klasse og HF, inden hun begav sig ind i sundhedssektoren som ufaglært og sidenhen faglært sygehjælper. Mødet med Klockmann blev afgørende for hendes engagement, da du både har været mentor og fagligt forbillede for hende.
Og så blev hun tillidsrepræsentant på sygehuset og med i FOA. Hun blev formand for social- og sundhedssektoren og de sidste år desuden afdelingsformand. Med Connie havde man fået en ildsjæl, som virkelig forstod at folde sine rosenblade ud, så medlemmerne kunne mærke både duft og glød og mindst ligeså vigtigt, at hendes forhandlingsmodstandere kunne mærke dette og de kunne mærke at man også godt kunne stikke sig på Hjertings rose. Men man vidste altid hvor man havde hende!
Som den rose hun var – plantet midt i den vestjyske muld – her i det vestjyske er vi vant til blæst, og vi er vant til at tænke som Per Krøisgaard, der har skrevet sangen Kære linedanser, hvor det gøres klart, at man som menneske ikke er isoleret, men er del af et fællesskab. ”Være én, men en iblandt”, som det lyder. Og tag slutningen på tredje vers med: ”De stærkeste rødder har træ’r i blæst”. Det er meget rammende for Connie og den måde, hun tacklede sit liv. Hun havde stærke rødder, og hun væltede ikke ved en voldsom blæst og forstod at holde fast i at være én, men en iblandt. Blandt sine partikammerater, blandt sine byrådskolleger, blandt borgerne…
For jer der sidder nærmest var hun ikke en iblandt. Hun var din elskede hustru, din mor, din svigermor og Signe og Rasmus’ farmor. Hun var jeres rose!
Jens – til dig vil jeg også sige: Hvilket under at kærligheden fandtes, og at den findes, og at du har modtaget så meget kærlighed fra Connie og omvendt.
Du var på ferie på Fanø med en kammerat fra Hamborg, og Connie havde taget sig udvidet frihed uden sine forældres vidende. De troede hun sov hos sin veninde. Men de havde altså taget turen til Fanø og til Pelargoniehuset for at feste.
Dagen efter festen kom Connie spadserende med sin veninde forbi dig og din kammerat og så ville skæbnen at hun trådte i et stykke tyggegummi, som du galant og hjælpsom hjalp hende af med. And the rest is history!
I blev gift på rådhuset og tog på bryllupsrejse til Gardasøen.
Tilfældigt? Ja, måske – men i hvert fald et godt match.
I har så siden igennem et langt samliv støttet hinanden, suppleret hinanden og bakket hinanden op i de valg, som er blevet foretaget i løbet af de mange år, I har levet sammen.
Da du kom til, Ben, blev der også rejst, men det var i Danmark, og det var cykelture og kanoture.
Jens – Connie og du fik heldigvis også muligheden for at besøge Nordkap to gange – men den store drøm, at I skulle opleve Nordkap sammen med hele familien, nåede I desværre ikke pga. Corona.
Men det er jo ikke det, man ikke når, man skal hæfte sig ved, men alt det man når. Og Connie nåede meget.
Jeg er ikke et sekund i tvivl om, at Connie har været en dygtig, flittig, engageret kvinde, der hvor hun var. Men jeg er egentlig ganske sikker på, at en af grundene til at hun lykkedes så godt, var ikke mindst dig, Jens. Du har forstået, båret med, lyttet givet med- og modspil….
Du har om nogen gødet rosen, passet den, plejet den og fået den til at folde sine smukke røde blade ud.
Også på den baggrund har hun virkelig vist, hvad livet i grunden går ud på – man kan sige, at hun egnede sig til dette liv – hun var god til at leve sit liv. God til at folde det ud så det også blev til glæde og gavn for andre.
Hun tænkte sådan på dig Jens, at da du blev ramt af sygdom, var det hendes primære opgave at få dig tilbage til livet igen, som I formulerede det forleden. Hun elskede dig, Jens – og det var gensidigt!
For dit vedkommende, Ben, har du haft en mor, som var så stolt af dig. En mor, som elskede dig, som kun en mor kan gøre det! Man kan sige, at du har været ganske privilegeret at vokse op med en sådan engageret mor, som egentlig var og er et godt billede på, at jo mere du gi’r, jo mere bliver det til! Og hun har givet også dig rigtig meget. Hun har, som du sagde det, været midterforsvareren i dit liv. Hun har bakket op og lyttet – hun har været din wingman.
Og for jer, Signe og Rasmus, gælder det, at I har mistet den skønneste farmor. I har været på ferier i Hjerting. Hun har virkelig vist, hvad livet i grunden går ud på: Nemlig at finde den man elsker og så holde ud, holde af og holde sammen.
I var i alle henseender hendes livsfordobler – og det var ikke uden stolthed, at hun havde jer med på rådhuset på valgnatten. Hun var stolt af at vise rådhuset frem, men endnu mere stolt af at have jer med – vise jer frem.
Signe, du har skrevet den smukkeste sang om jeres farmor – om rosen – om dens skønhed og om den sorg og savn der følger med, når rosen går ud. Men jeg tænker at I to altid vil kunne se rosen for jer, mærke duften og gløden. Om lidt, når vi skal høre sangen er jeg sikker på, at alle kan fornemme rosens duft og skær.
Også du, Rasmus, fik skrevet det, jeg vil kalde for en ubetinget kærlighedserklæring til din farmor – et brev hvor du beskrev, hvad hun har betydet for dig. Jeg tror roligt man kan sige, at hun var i total øjenhøjde med dig!
Signe og Rasmus, I har været kendt og elsket af jeres farmor. Det kendskab og den kærlighed kan ingen tage fra jer, og det er godt at vide i en tid, hvor der er mange brydninger, at man har et solidt fundament under sine fødder.
Connie Geisler havde en stor berøringsflade og har betydet meget for mange, men det var og blev familien, som var hendes omdrejningspunkt.
Når man træder ind i hjemmet Svinget 6, får man et meget godt billede af Connie – her er meget ryddeligt og nydeligt – og så er det jo en stor glæde at komme ind i et hjem hvor man kan se der bliver læst meget og meget forskelligt lige fra H. C Andersen, Obama, Anker Jørgensen til Højskolesangbogen. Hun var i alle henseender det, man kunne kalde for et oplyst menneske – også af den grund var hun spændende at være sammen med og at snakke med. Selvom det er et hus med lavt til loftet, kan man i den grad sige, at det ikke gjaldt i overført betydning…
Se nu stiger solen, du som har tændt millioner af stjerner, dejlig er jorden – er uddrag af de salmer vi synger i dag, og læser man teksterne, må man sige at de passer meget godt på Connie og hendes liv – de er varme, positive og fyldt med kærlighed. Og kamp og stædighed. Det er altid for tidligt at sige farvel til Connie – og det er god grund til at græde, men I skal også huske smilet – Connies smil og hendes historie.
Nok er Connie død – men døden er ikke det sidste, der er at sige om et menneske, der er elsket af Gud. Connie har rejst sig fra stolen og er gået ud af dette rum og denne kendte og elskede verden, stolen i stuen er tom, og hun er gået ind til Gud i hans rige. Den ånde, som Gud pustede i Connie for 71 år siden, er nu vendt hjem til Gud – hun har udåndet. Der hvor I måtte slippe hendes hånd, tager Gud fat i den.
Nu skal vi ikke længere møde hende på jeres fælles gåture nede på stranden eller i køen hos Rema. Nu skal vi ikke længere se hende samle sten på stranden eller få foræret en lykkesten af hende. Samtalerne med hende er forbi, men ingen vil glemme dem.
Her i kirken får vi derfor at vide, at Connie vil leve videre hos Gud. Sådan fortælles der nemlig om den mand, der døde for snart 2000 år siden – han var Guds søn. Han havde hverken ingen til at være hos sig, da det gjorde ondt – ingen til at holde ham i hånden – ingen som fortalte, at de elskede ham. Og dog – Gud var dér – og Han var der, da Connie døde – og Gud er her!
Sådan tror vi – ikke fordi det er indlysende, at der findes en Gud. Ikke fordi vi ser Gud gribe ind og afhjælpe nød og elendighed. Ikke fordi vi er overbevist, så vi kan bevise det eller skabe vished. Men vi tror, fordi vi ikke kan lade være, og fordi det ville være umuligt at udholde dette liv, hvis ikke Gud er som en kærlig himmelsk far, der giver Connie og os et evigt liv efter dette. Vi tror på trods af al bedreviden. Vi tror den mand, der endte sit liv på korset og råbte: Min Gud, min Gud hvorfor har du forladt mig. Vi tror, fordi vi låner af hans tro på en kærlig far, også når vi måtte føle os gudsforladte. Vi tror, fordi han døde og opstod ud af Guds kærlighed til vor Herre og til os. Og vi tror på, at vi atter skal mødes igen – dér hvor vi som ven med ven skal tale sammen.
Stolen er forladt her hos os – og med den følger en tomhed og et savn – men hun er gået ind i lyset – ind i den blå himmel – dér hvor lyset stander stille på livets kyst!
Og jeg vil slutte med ordene fra det brev, hun skrev til sine byrådskolleger: Tak for mange gode år med respektfuldhed. Og modspil. Hils alle mange gange fra mig og pas godt på hinanden!”
Tak Connie for dig og for ordene.
Guds kærlighed og fred være med dig Connie Geissler og Guds fred være med os alle.
Amen!
Kræn Christensen
Sjelborg”

 

Spidskandidat vil støtte små erhvervsdrivende og have uddannelser i udkantsområderne

Michael Mikkelsen er spidskandidat for Inger Støjbergs Danmarksdemokraterne

POLITIK – 50-årige Michael Mikkelsen fra Kolding stiller op for Danmarksdemokraterne i Sydjyllands Storkreds ved det kommende folketingsvalg og er spidskandidat i vores kreds, Esbjerg omegnskreds. Han bor sammen med sin kone Stine og deres to børn – en datter på 20 og en søn på 16, og han arbejder som indkøbschef i produktionsvirksomheden Tricon. Politik har altid været en stor interesse, og da Danmarksdemokraterne blev en realitet, meldte han sig straks på banen.
“Jeg har interesseret mig for politik, så længe jeg kan huske, og jeg har i mange år haft en drøm om at stille op til Folketinget. Nu opstod det helt rigtige parti, som jeg i den grad er på linje med, så der var ingen tvivl fra min side om, at jeg gerne ville være med på holdet,” siger Michael Mikkelsen.
Blandt mærkesagerne er et brændende ønske for at forbedre vilkårene for de små erhvervsdrivende i Sydjylland.
“Der er rigtig mange små, personligt stiftede virksomheder, der kæmper hårdt at få enderne til at mødes. Det er for eksempel de lokale kioskejere, mekanikere og små bagerier, som enhver mindre by i yderområderne har brug for, hvis vi vil have noget liv og miljø, og de skal have bedre vilkår og mere fokus politisk,” siger Michael Mikkelsen, og pointerer:
“Mange politikere forsøger først og fremmest at udstille hinanden i stedet for at tale om deres egen politik – jeg vil holde fokus på, hvad jeg vil arbejde for. Jeg så gerne, at flere af vores politikere havde erfaringer fra den virkelige verden uden for Christiansborg, og så skal de være ærlige over for befolkningen. Når der bliver foreslået ting, der ikke hænger sammen, vil jeg kalde deres bluff.”

Tønder og Sønderborg skal også bruge SOSUer, påpeger han.
“Hvad enten det drejer sig om uddannelse, adgang til lægehjælp eller finansiering af bolig, er der alt efter bopæl forskel på, hvilke muligheder vi som danskere har. Sammen med bedre vilkår for små lokale erhvervsdrivende, vil jeg også kæmpe for, at alle sønderjyder får de samme muligheder og vilkår, som folk i storbyerne har. I dag er der desværre store forskelle på, hvilke muligheder man har, alt efter hvor man har valgt at bo, og sådan skal det ikke være. Vil du for eksempel læse til SOSU-assistent og bor i Tønder eller Sønderborg, så er der altså lang vej til uddannelsesstederne – de nærmeste ligger i Kolding og Esbjerg. En række erhvervsuddannelser kan og bør være lettere tilgængelige også i yderområderne,” siger Michael Mikkelsen og understreger:
“Uddannelse er blot ét eksempel. Jeg vil være den lokale stemme, der arbejder for, at alle i hele Sydjylland får lige adgang til de mest basale ting, hvor man i dag ofte er bedre stillet, jo tættere man bor på én af de større byer, slutter han.
-fina

Andre spidskandidater i Esbjerg omegnskreds, der ikke allerede er blevet præsenteret i Hjerting Posten eller her på hjemmesiden, er velkommen til at sende en præsentation af sig selv.

Esbjerg kan ende med at få et succesvalg

Valgkampen til Folketinget er i fuld gang Vi står midt i en verden med krig, mangel på energi i Europa, en galoperende inflation, stigende ledighed og en truende konkursbølge blandt mange små og mellemstore firmaer, men Radikale Venstre ville have et valg og fik det.
Heldigvis har vi retfærdige og åbne valg. Vi kan se i diktaturstater, hvordan samfundet går i forrådnelse uden den friske ilt, som demokrati, ytringsfrihed og personlig frihed er. Så er et valg trekvart år før tid til at leve med.
Før kommunalvalget spåede vi, at borgmester Jesper Frost Rasmussen ville kunne spadsere let og ubesværet tilbage til sit borgmesterkontor efter valget. Sådan blev det også. For vælgerne belønner resultater, de kan lide stabilitet, og de kan lide kandidater, der kæmper for deres sag og lokalsamfund uden at beklikke modstanderne.
Et folketingsvalg er helt anderledes end et kommunalvalg. Der er kun 179 pladser inklusive de fire til Grønland og Færøerne, så kun de store partier kan se frem til mere end ét mandat i en storkreds.
Ser vi på, hvordan Esbjerg og Fanø, som er en del af Esbjerg Bykreds, kan tænkes at blive repræsenteret, er det næsten utænkeligt, at Anders Kronborg (S) ikke bliver genvalgt. Den mand er her, der og allevegne, også på Fanø. Og han er hurtig til at tage lokale sager op.
Så er spørgsmålet, om Esbjergs øvrige kandidater kan samle stemmer nok. Hvis vælgerne i Trekantområdet er meget enige om, hvem de ønsker på tinge, bliver det en hård kamp. Men denne gang er der mange stærke kandidater her i Esbjerg og på Fanø, så et bud herfra er, at vi får minimum tre kandidater valgt.
God valgkamp og god efterårsferie!

 

Lokal arbejdsgruppe vil skaffe Hjerting en landgangsbro

Ib Christensen (tv.) Peter Petersen, Thorvald Børsmose og Arne Lorenzen. Michael Jørgensen kunne ikke være til stede.

En forespørgsel fra foreningen bag turbåden Martha af Sønderho på Fanø gav en arbejdsgruppe idéen til at udvide pontonen ved Hjerting Strand til en landgangsbro

Hent artiklen som PDF her

Hjerting skal have en vaskeægte landgangsbro, og det skal ske ved at forlænge den nuværende ponton 12 meter ud i bugten, så lavbundede skibe kan lægge til. Den vil også, og det vil ske først, da det vil gavne flest, blive forlænget ind til strandbredden.
Det fortæller en lokal arbejdsgruppe bestående af Arne Lorenzen, Peter Petersen, Thorvald Børsmose, Michael Jørgensen og Ib Christensen. Som repræsentanter for blandt andet Hjerting Kanelaug, erhvervslivet, fritidsfiskerne og den lokale, maritimt interesserede befolkning har de sat sig for at få ført idéen ud i livet.

Vil søge fonde
Prisen på projektet lander på cirka én million kroner med de nuværende priser på træ, men det ser de ikke som nogen uoverstigelig hindring.
”Vi så jo med stiftelsen Frihavn, at det kunne lade sig gøre at få folk til at betale for være en del af en god idé, og vi vil også søge fonde, som vi håber og tror vil give størstedelen af midlerne. Så vi er optimister,” siger Peter Petersen.
Idéen opstod, fordi der kom en henvendelse fra Torben Korsgaard fra Foreningen Martha på Fanø, der står for sejladsen med Martha af Sønderho.
”De ville mægtig gerne kunne lægge til her under deres sejladser i Ho Bugt. Og det vil da være fint, hvis deres gæster kunne en lille tur rundt i Hjerting, købe en is hos Stryhns eller stikke hovedet ind i en af butikkerne”, siger Peter Petersen.

God dybde for små både
Nationalparkens skib, Vadehavet, vil også kunne lægge til, det samme vil Langli, kajakroerne og kanerne.
Gruppen har regnet ud, at der ved højvande vil være op til to meter dybt i tre-fire timer ude ved enden af broen. Og den skal laves, så man altid kan gå tørskoet derud, enten for at ro, sejle eller hoppe i vandet.
Projektet vil blive præsenteret på et borgermøde på Hjerting Badehotel onsdag den 26. oktober klokken 16.30.

Tekst og foto: Finn Arne Hansen

Sådan vil den ny landgangsbro nogenlunde komme til at se ud. Tegning: Arkitekt John. E. Pallesen.

Sådan vil den ny landgangsbro nogenlunde komme til at se ud. Tegning: Arkitekt John. E. Pallesen.

 

Anne Marie Geisler Andersen forberedte sig til et byrådsmøde, da avisen var på besøg.

Anne Marie vil forsøge at udføre et politisk hattrick

Hun vandt en plads i Esbjerg Byråd og ganske uventet en plads i regionsrådet. Nu vil Anne Marie Geisler Andersen fra Hjerting tilbage til Folketinget

Hent den originale artikel som PDF her

POLITIK – At den 41-årige radikale byrådspolitiker Anne Marie Geisler Andersen blev genvalgt ved kommunalvalget i november 2021 var ikke den store overraskelse.
Men at hun sprang listen ved regionsrådsvalget om strøg fra en 15. plads på den radikale liste til en plads i regionsrådet, det havde hverken hun eller ret mange andre troet på ville ske.
Nu har hun imidlertid fået blod på tanden og vil tilbage i Folketinget, hvor hun elskede at være. Det vil i så tilfælde være et enestående hattrick i dansk politik.
Der er nok mange, der vil sige: Hvad sker der for hende? Hvorfor vil du i Folketinget, når du både er byrådsmedlem og regionsrådsmedlem?
”Da jeg stoppede i Folketinget, var det en af de sværeste beslutninger, jeg nogensinde havde taget. Jeg elskede at være der. Men jeg blev gravid og skulle have mit første barn, fordi der var en enkelt p-pille, der smuttede. Og jeg vil gerne leve efter de værdier, jeg står for, så jeg ville gerne have, at børn kommer bedst mulig på vej,” siger hun og tilføjer, at hendes perioder med depressioner ikke helt var overstået.

Det er alle mod alle
Hun er helt med på, at det er alle mod alle i et Folketingsvalg, og at Lotte Rod er spidskandidat i Sydjyllands Storkreds, men hun er ved godt mod:
”Jeg tror ikke, det er altafgørende, hvor du står på listen. Vi er seks kandidater, og vi er to kvinder. Så hvis folk ikke vil stemme på den ene, så tror jeg godt, de kan finde ud af at stemme på den anden,” siger hun.
Hun peger på, at hun trods alt sprang listen og blev valgt til regionsrådet i november 2019.
Hun mener, hun har en fordel ved sidde i Esbjerg Byråd:
”Jeg synes, jeg har kæmpet og knoklet lokalt, og hvis folk synes, jeg har gjort en forskel der, så skal jeg ind, og hvis man ikke synes det, så er det måske en anden, der skal ind. Jeg håber, at folk ser mere på, hvad jeg har lavet end på, hvor mange foldere, jeg uddeler eller hvor meget guld og grønne skove, jeg lover.”
Hvis du bliver valgt, hvilke ordførerskaber kunne så så tænke dig?
”Jeg var jo psykiatriordfører og interesserede mig for handicap- og socialpolitik, og det har sådan set ikke ændret sig. Det er de samme ting, jeg brænder for. Og kom der et ordførerskab om mental sundhed, var det nok det, jeg allerhelst ville beskæftige mig med.”

Folk venter for længe
Hvad kan laves om på det psykiatriske område?
”Jeg har kæmpet for at få ligestillet fysiske og psykiske sygdomme. Hvis du kommer ind med et brækket ben, kunne man ikke drømme om at lade folk vente i halve eller hele år. Men kommer folk med åbne sår i sindet, så får man at vide, at der er sindsygt lang ventetid. Jeg ved godt, man ikke kan løse det i morgen, men hvorfor skal man betale så meget for psykologhjælp? Mange bliver rigtigt dårlige af at vente så længe på behandling. Det bliver rigtigt dyrt i den sidste ende, hvis folk mister deres funktionsevne.”
Men går du ind for, at folk kunne gå til psykolog uden en henvisning? Det lyder også dyrt.
”Nej, det er jeg ikke sikker på, at jeg gør. Der er jo også andre specialister, du skal have henvisning til. Men der kunne være åbne tilbud, hvor det var lettere at komme og få hjælp. I den ny psykiatriplan er der for eksempel også et tilbud til forældre med børn i mistrivsel, så de lettere kan få hjælp.”
Tilføjet efter udgivelsen af avisen: Hun vil forlade en af sine andre poster, hvis hun bliver valgt til Folketinget

Blå bog Anne Marie Geisler Andersen

  • Stammer fra Gilleleje, er født den 15. april 1981 og er dermed 41 år
  • Er gift og har tre børn, familien bor i Hjerting
  • Er uddannet i Statskundskab fra Københavns Universitet
  • Har i en årrække dyrket 24-timers løb og har været på landsholdet
  • Har droppet at deltage i udenlandske løb, men drømmer stadig om at nå 240 km
  • Sidder i Esbjerg Byråd og Regionsrådet, valgt for De Radikale
    Gruppeformand for Radikale Venstre i Esbjerg byråd og medlem af Social- og arbejdsmarkeds-udvalget. Byråds-e-mail: ana58@esbjerg.dk
  • Regionsrådsmedlem for Radikale Venstre i Region Syddanmark og medlem af udvalgene for Det nære sundhedsvæsen, Regional udvikling og Digitalisering
    og innovation. Regions-e-mail: ama@rsyd.dk
  • Derudover er hun medlem af KLs Socialudvalg og Danske Regioners
    Løn- og praksisudvalg
  • Sad i folketinget i perioden 2009-2011 og var suppleant i to måneder ved årsskiftet 2018-2019
  • Er folketingskandidat for Radikale Venstre i Sydjyllands Storkreds

Tekst og foto: Finn Arne Hansen

Jonas fra Hjerting satser på at komme til OL i 2028

Den 21-årige windsurfer Jonas Thyme fra Hjerting er nu rykket til Aarhus for at studere. Han har nu kastet sig over disciplinen iQFoil og vil til OL. Intet mindre

Hent artiklen fra avisen som PDF her

SPORT – Jonas Thyme er 21 år og har boet i Hjerting hele sit liv. Men han er netop flyttet til Aarhus for at træne og for at studere HA, erhvervsøkonomi. Og han har fået en ny, stor ambition.
”Jeg har windsurfet siden jeg var 10 år gammel. Jeg har vundet flere internationale mesterskaber som u19 speed windsurfing VM, u19 foil windsurfing EM, u21 nordiskmesterskab slalom/kurs kombineret. Derudover har jeg 3. pladser til u17 slalom windsurfing VM og u21 slalom windsurfing VM. Jeg har vundet 12 DM-titler i u17, u21 og senior sammenlagt siden 2015. Med min flytning til Aarhus følger der en OL-satsning i den nye windsurf OL-disciplin iQFoil,” fortæller han.
”Jeg har sejlet konkurrencer i denne disciplin de sidste tre sæsoner, men jeg har ikke trænet den, da jeg har fokuseret på world cup slalom windsurfing i stedet. Nu er det tid til at prøve noget nyt, da hele miljøet omkring en OL-satsning er superspændende. Derudover er det selvfølgelig enhver atlets drøm at komme med til de Olympiske Lege. Jeg vil frem mod den kommende sæson træne intensivt i den nye klasse. Den store satsning går på at deltage i OL 2028, mens det ville være en drøm at kvalificere sig i 2024. Jeg skal i gang med træningen nu, så jeg kan være den bedste i Danmark, når det er tid til at kvalificere sig,” tilføjer han og påpeger, at han har sin alder med sig.
Den nye windsurfingdisciplin indenfor OL er iQFoil, som er et hurtigt og svævende windsurf set-up. På boardet sejler man med foil, som for tiden er utroligt populært indenfor alle grene af surfing.
”En foil gør, at udstyr løfter sig over vandet, og man svæver derfor over vandet – hvilket kan ses på billederne af mig. Klassen er hurtigt voksende og er allerede utroligt stor med omkring 200 deltagere til herre senior VM. Man sejler på forskellige baner alt efter vindforhold. OL i 2024 skal finde sted i Paris, mens OL i 2028 skal finde sted i Los Angeles.”

Skal selv finde støtte
”Da der ikke har været nogle danske herrer til OL indenfor windsurf i den gamle disciplin RS:X i 2021, så finansieres intet af OL-kampagnebudgettet til nogle af herrerne gennem Team Danmark. Jeg skal derfor selv finansiere min OL-kampagne gennem personlige samarbejdspartnere og fonde. Der udtages én herre fra hvert af de kvalificerede lande til at deltage i OL. Den enkelte nations sejlforbund bestemmer selv, hvordan de vil lave udtagelsen, men ofte afgøres den på baggrund af resultater til EM og VM.”
”I 2021-sæsonen har jeg haft nogle fantastiske samarbejdspartnere i form af NW Group, Ingeniørværket, Middelfart Sparekasse, Kirk Larsen & Ascanius, Apollo Sports og Lakor Soulwear. NW Group er min hovedsponsor og har støttet mig utroligt meget i hele min karriere. Jeg kan ikke takke dem nok.,” slutter han.
-fina

 

 

 

Esbjerg-forsker er klar til at yde en tørn i Folketinget

Rasmus Dahlberg er forsker og underviser på Forsvarsakademiet, men han er også en engageret borger, der vil i Folketinget for Det Konservative Folkeparti

Hent den originale artiklen fra avisen som PDF her

POLITIK – Hjerting er en konservativ højborg i Esbjerg Kommune, så ikke unaturligt har folketingskandidat Rasmus Dahlberg har fundet sammen med lokale kræfter om at ”markedsføre” sig i den gamle fiskerby, der i dag nok er kommunens mest attraktive boligområde. Vi har talt med ham på strandpromenaden for at høre, hvorfor han opstiller til Folketinget – og for at høre lidt om, hvem han er.
Hvorfor er du her? Der er langt til din arbejdsplads.
”Jeg mødte en smuk kvinde, Julie, og flyttede til Esbjerg. Længere er den sådan set ikke. Og jeg er vant til at køre meget i tog, det gjorde jeg også, da jeg boede på Fyn.”
Har du haft politiske poster tidligere?
”Nej, men da jeg kom hertil, meldte jeg mig ind i den lokale afdeling af Det Konservative Folkeparti for at få nogle venner. Jeg blev så spurgt, hvad jeg kunne tænke mig at bidrage med, og jeg sagde, at jeg da godt kunne tænke mig at blive det første konservative folketingsmedlem efter Kent Kirk, der sad i Folketinget fra 1984 til 1998. Og så fangede bordet. Men jeg havde faktisk tænkt meget over det. Jeg har noget erfaring og nogle indsigter, der måske kan være nyttige. Og jeg vil gerne give noget tilbage til det gode samfund, vi har. Et af mine slogans er faktisk ”Jeg vil gøre et godt land bedre”. Det er god, konservativ politik at bygge videre på et godt fundament. If it ain’t broke, don’t fix it.”

Et trygt sundhedsvæsen
Det betyder ikke, at alt efter hans mening er perfekt. Sundhedsvæsenet er et af de områder, han meget gerne vil være med til at gøre bedre.
”Det interesserer mig meget. Hvis der ikke er styr på det, er alt andet lige meget. Du skal være tryg ved, at du kan få din egen læge, der kender dig. Og du skal være tryg ved at komme på sygehuset.”
Og det behøver ikke nødvendigvis være ved hjælp af endnu flere milliarder af kroner, mener han.
”Måske bruges der for mange penge til kvalitetskontroller, foretaget af folk, der ingen patientkontakt har. Området bør have et stort eftersyn.”
Energipolitik har også hans store interesse, så at være i Power to X-byen Esbjerg passer ham fremragende.
”Sjovt nok blev det opfundet for 100 år siden af fysikeren og højskoleforstanderen Poul la Cour, der opstillede verdens første vindmølle med en generator. Han fandt på at lave brint med strømmen, og den blev brugt til belysning i elevfløjen,” fortæller han.
Et tredje emne, han brænder for, er bedre forhold for de frivillige. Foreningerne er ved at blive kvalt af bureaukrati, kontroller og udgifter til revisorer og banker. Det skal der gøre op med. Tilliden skal tilbage.

Blå bog Rasmus Dahlberg

  • Rasmus Dahlberg stammer fra Faaborg på Sydfyn
  • Han er født den29. januar 1977 og er dermed 45 år
  • Han er gift og har sammen med sin hustru fire børn, hvoraf det ene er et fællesbarn. De tre lidt større børn er fra deres tidligere forhold
  • Uddannet historiker fra Odense Universitet, har en ph.d. i katastrofe­videnskab fra Københavns Universitet
  • Har drevet egen virksomhed, Det Historiske Hus i Odense, været underviser på Ryslinge Højskole og er nu ansat i Forsvarsakademiet i København som forsker
    og underviser ved Center for Arktiske Sikkerhedsstudier (rettet i forhold til avisen, red.)
  • Har skrevet mellem 20 og 30 bøger, blandt andet om Esbjergs historie og sikkerhed i offshore-branchen (rettet i forhold til avisen, red.). Lige nu skriver han på Rigsfællesskabets forsvarshistorie 1940-1990
  • Udfører historiske byvandringer i Esbjerg
  • I hans fritid står den på løb og madlavning

Tekst og foto: Finn Arne Hansen

Rikke skal give Venstre en lokal stemme i Folketinget

Rikke Tangaa, der har slået sine folder i Tarp og nu bor i Andrup, skal støvsuge Esbjerg og Fanø for stemmer for at komme i Folketinget for partiet Venstre

Hent artiklen fra avisen som PDF her

POLITIK – Da Ulla Tørnæs pludselig meddelte, at hun ikke genopstillede, måtte Venstre i Esbjerg og på Fanø i al hast finde en ny folketingskandidat. Det blev Rikke Tangaa, der boede i Tarp, til hun var 12 år. Nu bor hun i Andrup, er meget interesseret i iværksætteri, landdistrikternes forhold og familiepolitik. Så nu står hun med Ullas fakkel og skal føre den videre.
Det er en tung arv at løfte?
”Ja, det må man sige. Og på meget kort tid. Men jeg vil læne mig op ad hendes måde at arbejde på. Men jeg tør godt love, at vælgerne får en ægte Esbjerg-pige, der tør tage de nødvendige kampe,” siger hun.
Hun giver et eksempel:
”i Lokalrådet for Skads-Andrup har jeg været med i kampen for et multihus, og lige nu er vi 40 familier, der kæmper med Esbjerg Kommune, som vil udlægge 300 hektar jord øst for motorvejen, hvor vi bor, til erhvervsområde.”
Det må være svært for dig, som er fra et erhvervsvenligt parti? Det er jo et oplagt område til erhverv.
”Jeg vil ikke stå i vejen for udviklingen, men vi skal også tænke på de mennesker, der bor der, så de kan kom ordentligt videre.”

Mærkesager
Hvilke mærkesager har du?
”Med min baggrund er det selvfølgelig landdistriktsspørgsmål, men jeg brænder også for at hjælpe de små og mellemstore virksomheder. Det er utroligt vigtigt at bevare dem og at give plads til iværksætterne. Det skal være let at starte op. Og så er der familiepolitikken. Man skal skabe gode rammer på arbejdsmarkedet. Det smitter positivt af på familielivet,” slutter Rikke Tangaa.

Blå Bog Rikke Tangaa

  • Født og opvokset i Tarp, er født 31. marts 1973 og dermed 49 år
  • Er gift og har tre børn
  • Bor nu i Andrup
  • Er uddannet som materialist
  • Har arbejdet med salg i mange sammenhænge, blandt andet som direktør for Ribe Esbjerg Herre Håndbold, hos Rosendahl og danbolig Esbjerg
  • Er nu selvstændig erhvervsrådgiver og underviser, blandt andet på AMU Kolding, AMY Syd og Erhvervs Akademi Esbjerg
  • I sin fritid dyrker hun fitness, opsøger oplevelser i naturen og er aktiv i det lokale foreningsliv

 

 

 

 

Fugletrækket over Vadehavet – en trækkorridor af de helt store

VADEHAVETS FUGLE – Når trækfuglene i sensommeren og efteråret starter den store rejse mod syd, vil antallet af trækkende fugle tit koncentreres over steder, der i landskabet danner flaskehalse mod syd. De fleste fugle foretrækker at blive over land så længe som muligt under trækket, fordi vand er den sikre død for de mange, der ikke kan svømme. Derved dannes der om efteråret korridorer på sydvendte landtanger, hvor mennesker historisk set altid har undret sig over pludselige store mængder af fugleforekomster. Af de mere spektakulære steder er Gibraltar, Bosporusstrædet, Falsterbo og mange andre ikoniske steder. I foråret koncentreres fugletrækket på nordvendte landtanger som Skagen Odde, Gilleleje og Rügen.
I Vadehavet udgør Hønen – den sydvendte spids – sådan en korridor, hvor fuglene på vej sydpå pludselig koncentreres. Det følger vi på Fanø Fuglestation. Vi har nu siden 2018 standardiseret optalt og monitoreret efterårstrækket over Fanø, og det har bekræftet vores antagelser om, at her har vi et af de største efterårstræk over Danmark.

200.000 på en dag
Fugletrækket runder hvert år næsten én million fugle, hvor især arter som sang- og vindrossel, skov- og engpiber samt bog- og kvækerfinke udgør langt over halvdelen. På særligt store dage når trækket op over 200.000 individer, og det er typisk i oktober disse dage forekommer gerne i forbindelse med østenvind, der ’skubber’ fuglene i hele Danmark mod vest.
Der træktælles systematisk hver dag fra 11/8 til 11/11 – eller så længe trækket pågår. Trækobservationsposten Høneklitten er det højst beliggende punkt på sydspidsen af Fanø, hvorfra efterårstrækket bedst overskues. Der træktælles fra Høneklitten fra solopgang og fem timer frem, og du er velkommen til at lægge vejen forbi og opleve det fantastiske syn, når himmelrummet er sort af fugle, der konstant giver lyd fra sig med deres trækkald – det burde alle opleve. Én ting er spurvefuglenes træk, der giver store oplevelser, men også rovfugle som musvåger, hvepsevåger, havørne, spurvehøge og rørhøge optræder talrigt. Tilsvarende gæs, ænder og vadefugle kan på de gode dage komme op over 10.000. En anden spektakulær trækgæst er ringduen, der på de store dage runder 12.000 individer, der højt på himlen tager tilløb og til sidst tager turen over vandet med landkending på Rømø eller Sild, som de fleste trækkende fugle navigerer efter.
På vores åbne facebookside Fanø Fuglestation følger du Danmarks nyeste fuglestations arbejde med at tælle og registrere fugletrækket: facebook.com/groups/224889424358221

Tekst og foto: Søren Brinch
Redigering: Finn Arne Hansen

Hjerting Posten 12. oktober 2022

Læs som e-paper

Læs bl.a. om:

  • Fem friske fyre med grå stænk i håret vil skaffe Hjerting en landgangs- og badebro
  • Valgmøde i Jon og Dittes Hus i Hjerting 25, oktober
  • Jonas fra Hjerting satser på OL i ny disciplin i 2028
  • Anne Marie Geisler Andersen vil forsøge at lave et politisk hattrick – vil i Folketinget igen
  • Esbjerg-forsker klar til at tage en tørn i Folketinget for Det Konservative Folkeparti
  • Kasper gjorde sociale medier til sin levevej
  • Super-cykelturisten Søren Olsen mødte lutter gæstfrihed i Tyrkiet
  • Rikke fra Tarp – nu Andrup – vil være Venstres lokale stemme i Folketinget efter Ulla Tørnæs
  • Hjerting Skole med i projekt om sjældne havdyr
  • HIF Bordtennis med i nyt samarbejde: Vadehavsbordtennis
  • Nyt kultur- og aktivitetshus i Guldager blev indviet med manér
  • Vadehavets fugle: Det store fugletræk over Vadehavet
  • Mød en stenhuggermester i Hjerting Kirke
  • Leder: Esbjerg kan ende med at få et succesvalg
– og meget mere!

 

Husk at kryds- og tværs-løsningen nemt kan afleveres ved at sende et foto til mail@hjertingposten.dk . Der er et gavekort på 200 kroner til Meny at vinde! Postkassen ved Bytoften 2A i Hjerting er der dog stadig.

Husk: Fanø Dagbog og Carsten Mathiesens bog om Marbæks flora og fauna kan købes hos Klub Vadehavet for henholdsvis 349 kroner og 150 kroner, skriv blot til mail@hjertingposten.dk

Frans Buch-selvbiografien, blandt andet om hans tid hos DSB Esbjerg sælges for 275 kroner, skriv blot til mail@hjertingposten.dk

Top