Redaktør arkiv: Redaktionen

Bogsalg fra Klub Vadehavet

Ønsker du nogle af de bøger, der præsenteres herunder, så bestil dem ved at skrive til mail@hjertingposten.dk

Betaling sker via MobilePay 30 36 39 19 (ved afhentning eller overrækkelse ved levering) eller via faktura (forsendelse, der koster 53 kroner). MobilePay kan dog også bruges her. Der er 10 procents julerabat på alle bøger i december. Så du tager den læste pris og trækker 10 procent fra.

Først en nyhed:

Den politiske vinkel af Jakob Brønnum

Forlaget Læselyst, hvis bøger vi sælger gennem vores læserklub, Klub Vadehavet, har julegaven klar til alle krimifans: Den politiske vinkel af Jakob Brønnum.
“Det var sommervarmen. Der kom sikkert ikke nogen på kon­toret i flere uger. Eller kunne det rent faktisk ske, at dette kon­tor, netop dette kontor, stod tomt i flere uger? Næppe. I så fald var det udført hurtigt. Der var en sødmefuld stank omkring liget. Liget hang oppe på væggen, omkring en meter over gulvet. Pludselig begyndte armen at bevæge sig.”

Så er handlingen i gang. Et lig dukker op i en have i et sommerhusområde på Holbækegnen. Politiet står helt på bar bund. Det viser sig kun at være begyndelsen. I Den politiske vinkel konfronteres kriminalkommissær Tobias Isaksen og hans medarbejdere med en serie af forbrydelser, der trækker tråde til den politiske top på Christiansborg og videre langt ud i verden.
Den politiske vinkel er andet bind i serien om kriminalkommissær Tobias Isaksen. For to år siden udkom Jakob Brønnums første krimi, Kvinden under isen. Den politiske vinkel kan læses uafhængigt af denne.
Bogens forfatter, Jakob Brønnum, har skrevet omkring 50 bøger. Den politiske vinkel er hans syvende roman.
Jakob Brønnum havde sin litterære debut i Hvedekorn 1983 og har modtaget legater, bl.a. fra Statens Kunstfond. Hans forfatterskab kan følges på forfattersiden Jakob Brønnum på Facebook.
Jakob Brønnum er repræsenteret med digte og prosa i flere antologier og lærebøger. Han er oversat til flere sprog.
Den politiske vinkel er illustreret med vignetter af Michael Løhde Andersen, der har arbejdet professionelt med kunst og illustrationer siden 2005.
Bogen er på 403 sider og koster blot 279,95. Og der er 10 procent i julerabat her i december! Det gælder alle bøger fra forlaget.

AD SNOEDE VEJE AF CLAUS GRYMER

Livet er en gave, man er forpligtet på at værne om, hvad enten det er ens eget eller andres liv, det drejer sig om. Men livet går “Ad snoede veje”, og det er først i tilbageblik, at man for alvor kan se hvilke valg, der førte én ind i blindgyder eller ad unødvendige omveje. Meget kunne man have gjort bedre. Andet må man fyldes af taknemmelighed over.
I “Ad snoede veje” ser Claus Grymer med en kompromisløs ærlighed tilbage på sit liv, men han ser også fremad mod det, der venter efter døden. Erindringsglimt og betragtninger over livet og døden flettes ind i hinanden og giver stof til eftertanke.
”Jeg har selv oplevet det en enkelt gang. Samt hørt to andre berette om noget tilsvarende. Om hvordan en døende sendte en nærtstående det mest strålende smil, som vedkommende nogensinde havde modtaget af sin elskede. I alle tre tilfælde var det den sidste kontakt mellem dem. Den efterfølgende sorg havde i sig den største lykke … Hvad skal vi udlede af dette? Vi skal huske, at smilet var der. Og at vi også i mørket lever i den lyse forventningstid.” – Citat fra ”Ad snoede veje”.
Claus Grymer er fra 1946. Han blev født og havde sin opvækst på Mors. Derfor var det naturligt for ham at tage en journalistuddannelse på Morsø Folkeblad (1970-73). Dertil kom en bifagseksamen i dansk fra Aarhus Universitet.
Claus Grymer har gennem de seneste 50 år anmeldt litteratur, teater og billedkunst. Sideløbende hermed har han udgivet en lang række bøger. Grymer debuterede som forfatter i 1973 med en digtsamling. Har siden udsendt en række andre digtsamlinger, romaner, erindringsprosa og noveller. Han er bosat i Gedved nær Horsens.
Et udvalg af billedkunstner Maja Lisa Engelhardts værker ledsager hvert kapitel i ”Ad snoede veje”. Forsidebilledet er også af Engelhardt.
Vejledende pris (inkl. moms): 199,95 kr.
Sideantal: 95 sider
Udgivelsesdato: 24. maj 2023
Forlag: Forlaget Læselyst, www.forlagetlaeselyst.dk, kontakt@forlagetlaeselyst.dk – skriv, at du så annoncen her.

LANGS MURENE AF CLAUS LEMBOURN

Det er is-vinteren 1944-45. Carl er kurér for modstands-bevægelsen, men ingen ved det. Og hans mor skælder ham ud som altid. Han går i 2.g. Har pistol, men har aldrig skudt med den.
Så han er ikke et ægte mandfolk.
Carl vil være rigtig sabotør med krudtslam i løbet. Så piger ikke bare ser lige igennem ham. En vinter lang og mørk og hård. Begge hænder om pistolen, Carl!
Tyskerkroppe går i knæ og vælter. Det er ikke mord. Han lusker langs murene. Det er ikke fejt. Kammerater falder. Ikke fordi han svigter.
Men det koster alligevel dyrt at blive et ægte krigs-mandfolk.
LANGS MURENE er en roman for voksne om at være ung i en verden, hvor overgangen fra barn til voksen er papirstynd.
Modstandskampen forvandler drenge til mænd. Nogle gange afgør et skud, om man er det ene eller det andet.
Stående overfor en besættelsesmagt bliver moralen meget enkel. Fjendens død er en nødvendighed, hvis man selv bliver truet.
Parallelt med kampen er der andet, der presser sig på: poesi, kærlighed og sex. Kort sagt: behovet for at leve.
Bogens forfatter, Claus Lembourn, født 1934, er søn af en dansk far og tysk mor.
Hele sit liv har han arbejdet med ord og fortællinger. Som forfatter, oversætter, forlagsredaktør, magasinredaktør, tekstforfatter og underviser i kommunikation. Siden slutningen af 1960’erne og til nu har Lembourn udgivet 11 andre bøger, senest ”Ildtid” fra 2022.
Vejledende pris: 249,95 kr. inkl. moms
Sideantal: 148 sider
Udgivelsesdato: 30. maj 2023
Forlag: Forlaget Læselyst, www.forlagetlaeselyst.dk, kontakt@forlagetlaeselyst.dk, skriv, at du læste annoncen her

Klimarejsen

Bestil bogen ved at skrive til mail@hjertingposten.dk

Dreng i krig med alle

Bestil bogen ved at skrive til mail@hjertingposten.dk

Fra kanten om kernen

Bestil bogen ved at skrive til mail@hjertingposten.dk

Vestenvind

Bestil bogen ved at skrive til mail@hjertingposten.dk

Kvinden under isen

Bestil bogen ved at skrive til mail@hjertingposten.dk

Klamme kys og kærlighed

Bestil bogen ved at skrive til mail@hjertingposten.dk

Ildtid

Bestil bogen ved at skrive til mail@hjertingposten.dk

Englekor og stjernespor

Bestil bogen ved at skrive til mail@hjertingposten.dk

Jord, giv mig vinger

Bestil bogen ved at skrive til mail@hjertingposten.dk

Havet og ingenting

Bestil bogen ved at skrive til mail@hjertingposten.dk

Hjerting Posten 26. april 2023

Læs som e-paper

Læs som PDF

Læs bl.a. om:

  • Annette fra Hjerting får nu både tal og hormoner i balance
  • Spar Nord henter Esbjerg-direktør i Hjerting
  • Sundhedsaften med Jerk Langer blev et tilløbsstykke
  • Tilfældighed førte til familietennis i Hjerting IF
  • Guldager og Hjerting blev støvsuget
  • Protestmøde mod Marbæk-fredning blev en kæmpesucces
  • HIF-gymnastikopvisning blev et tilløbsstykke
  • Torsten klæder Hjertings mænd på
  • Mysterium: Pludselig fik Fovrfeld en ny bypark
  • Litteraturaften om Solvej Balle-roman i Bryndum
  • Knortegæs faldt for Vadehavet og tog en lang vinterferie her
  • Masser af aktivitet i Hjertinghus
  • Lørdagscafé for kvinder
  • Harmonikaaften på Sædding Skole
  • Årets Marbækdag kommer i maj
  • Gå en tur mod sklerose
  • Konfirmandlister for Hjerting, Bryndum og V. Nebel
  • Leder: Ny bygges der, nu bliver vi flere i Hjerting og Guldager
– og en smule mere!Plus mange annoncer med gode tilbud.

Husk at kryds- og tværs-løsningen nemt kan afleveres ved at sende et foto til mail@hjertingposten.dk . Der er et gavekort på 200 kroner til Meny at vinde! Postkassen ved Bytoften 2A i Hjerting er der dog stadig.

Husk: Fanø Dagbog og Carsten Mathiesens bog om Marbæks flora og fauna kan købes hos Klub Vadehavet for henholdsvis 349 kroner og 150 kroner, skriv blot til mail@hjertingposten.dk

Frans Buch-selvbiografien, blandt andet om hans tid hos DSB Esbjerg i starten af 1900-tallet sælges for 275 kroner, skriv blot til mail@hjertingposten.dk

Flere borgere på vej

Nu er det ikke fordi, redaktøren har en krystalkugle, men sikkert og vist er det, at Hjerting og Guldager vil få mange nye borgere om ganske kort tid. I Hjertings nordlige ende, Sjelborg, er byggemodningen af kommunens nyindkøbte boligområde allerede i fuld gang, og i Guldager er det tidligere landbrugsareal overfor Aldi-forretningen også på vej til at overgå til brug for villaer og rækkehuse.
Guldager Borgerforening har endda allerede fået to vejnavne godkendt af kommunen, nemlig Stinne Danielsens Vej og Robert Christensens Vej. Sidstnævnte er adgangsvejen. Stinne Danielsen drev butik i Guldager i over et halvt århundrede, og hendes butik var et naturligt samlingspunkt for blandt andre byens børn. Robert Christensen var i godt 40 år uddeler i Esbjerg Andels Grovvareforretning i Guldager og medlem af Esbjerg Byråd for Venstre i otte år. Fint, at traditionen med at navngive veje efter lokale personer ikke glemmes. Vi har pip-kvarterer nok. Kommunen har lovet, at vejnavnene står ved magt, med mindre der kommer alvorlige indsigelser udefra. Det gør der næppe.
På boligmarkedet ser vi, at dykket i efteråret, der uden tvivl skyldtes energiprisernes eksplosion og de stigende renter, nu er afløst af fornyet optimisme. Der er ingen tvivl om, at danskernes store opsparing holder en hånd under dansk økonomi. Desværre mødes flere og flere unge samt enlige ældre over 55 år en afvisning i deres pengeinstitut. Forklaringen er, at Finanstilsynet er på nakken af pengeinstitutterne. Det er ikke rimeligt. De forrige generationer kunne få lov at bygge og købe boliger som meget unge, og det har været med til at gavne dansk økonomi, at folk ejer deres egen bolig. Nu holdes de unge nede. Det bør Anders Kronborg og vore andre lokale folketingspolitikere tage op. Og det kan ikke gå for langsomt.
Mediestøtte er på vej til de små lokalaviser med mindst halvanden medarbejder. Det er glædeligt for os. Vi har indsendt høringssvar og afventer spændt, hvad Folketinget finder på.
God maj derude! Vi håber på sol og varme.

Mysterium: Pludselig fik Fovrfeld en ny bypark

Generalforsamling i Sædding Fovrfeld Lokalråd endte med en stor overraskelse

Malik Weintraube i den orange skjorte styrede slagets gang på generalforsamlingen i Sædding Fovrfeld Lokalråds generalforsamling. Foto: Hjerting Posten

Malik Weintraube i den orange skjorte styrede slagets gang på generalforsamlingen i Sædding Fovrfeld Lokalråds generalforsamling.

Hent den originale artikel fra avisen som PDF her

Hent hele lokalrådsformand Lise Retbølls beretning som PDF her

NÆRDEMOKRATI – Det havde været en generalforsamling som så mange andre i Sædding Fovrfeld Lokalråd, men da tidligere lokalrådsformand Ole Jakobsen så spurgte, om nogen vidste noget om den ny bypark, som Fovrfeld havde fået, blev alle målløse. Ingen andre vidste noget. Lokalrådet var ikke orienteret.

De små skilte på stolpen har følgende tekst: Esbjerg Kommune. Fovrfelt Bypark. Foto: Hjerting Posten

De små skilte på stolpen har følgende tekst: Esbjerg Kommune. Fovrfelt Bypark.

En kvik ’fotografikus’ forsynede dog hurtigt denne 19. april Hjerting Posten med fotos af stien i Fovrfeld, der nu var skiltet som Fovrfelt Bypark. Og så måtte redaktøren finde et svar på mysteriet.
Hjerting Posten har mandag den 24. april ved 14-tiden kontaktet Esbjerg Kommune, men selv om vore spørgsmål ved trykstart tirsdag klokken 10.30 var nået til person nummer fem, er det ikke lykkedes os af få et svar på, om parken er en forvaltningsbeslutning, om det er en politisk beslutning, hvordan kommunens forventninger til borgernes brug af parken er, hvorfor bydelen er stavet som Fovr­felt, og hvorfor lokalrådet ikke er blevet orienteret om stiens forvandling til park.

Fokus på badevandet
Således oplyste springer vi tilbage til generalforsamlingen, på hvilken formand Lise Retbøll med vanlig omhu gennemgik det forløbne år.
Hun fortalte, at lokalrådet med største interesse følger kvaliteten af badevandet i Ho Bugt.
”Vi er stadig skeptiske, vi kan næsten ikke tro, at badevandet er så rent, som kommunen oplyser. Vi ser dog gerne, at det tydeliggøres, at der kun er badeforbud, når det røde flag er hejst. Kommunens app om badeforholdene er der ikke mange, der kender, og dermed bruges den ikke, derfor skal skiltningen om badevandets kvalitet være meget bedre og eventuelt også indeholde en henvisning til kommunens app. Vi udtrykker også vor bekymring for de bade- og vandfaciliteter, der skal være i tilknytning til Esbjerg Strand, for hvorledes kan de være forureningsfrie, når Sædding Strand ikke er det,” spurgte hun.
En idé fra lokalrådet om at etablere et rør ud til indsejlingen ved siden af pumpeledningen fra Rensningsanlæg Vest, så vandet fra Fovrfeld bæk ledes derud er for dyrt, har kommunen svaret, men rådet arbejder videre med at få det afdækket.

Autocamperproblemet
En af de store mærkesager gennem flere år er problemerne med parkering af autocampere langs Ho Bugt, specielt langs Sædding Strandvej. Lokalrådet har siden september 2020 gjort Plan & Byudviklingsudvalget opmærksom på problemerne ved hjælp af både meget omfattende foto­dokumentation og med breve. Det, der blev drøftet på udvalgets møde i marts, nemlig at fire af de syv parkeringspladser ville få en tidsbegrænsning på fire timer, er ikke det, der nu foreligger, for nu skal der kun indføres tidsbegrænsning på de to p-pladser ved Mennesket ved Havet, medens der ikke er indføres tidsbegrænsning på de resterende fem pladser, kritiserede hun.
Lokalrådet har i samme periode arbejdet på at få etableret en decideret autocamperplads. Lokalrådet har argumenteret for, at det da ikke kan være rigtigt, at der kan etableres to i Ribe, men ingen i Esbjerg.
”Det eneste positive ved materialet til udvalgets drøftelse er et forslag fra Styregruppen for Esbjerg Strand om, at der etableres en midlertidig autocamperplads på Esbjerg Strand,” sagde hun med tilfredshed.

Kunst på Mågenhøjen
Andre sager på generalforsamlingen var eksempelvis, at lokalrådet igennem et par år har ønsket at etablere en park med kasserede skulpturer på Mågehøjen og har anmodet Helene Plet om at udarbejde et forslag til parken og har søgt midler hos Esbjerg Kommune hertil, men lokalrådet ønsker ikke at kontakte firmaer og fonde for at få midler til udarbejdelsen af skulpturparken, før det er sikkert, at projektet bakkes op af Esbjerg Kommune. Peter Meyer, tidligere direktør på Esbjerg Kunstmuseum, vil gerne udarbejde et forslag til skulpturer.
Lysregulering på Sædding Ringvej ved krydset Håndværkervej og krydset ved Smedevej var også oppe at vende. Det er helt uforsvarligt, som det er i dag, mente formanden, der også pegede på, at Gudenåvejen er i dårlig stand og bør have en lavere fartbegrænsning.

Intet posthusbyggeri
Biblioteket i Sædding har hele tiden lokalrådets bevågenhed. Der er stadig plads til forbedringer. Kommende høje byggerier er der ligeledes gjort indsigelse imod, hvilket ikke har ændret kommunens holdninger. Posthusbyggeriet er dog taget af bordet, så nu skal der helt ny planlægning til, hvis der skal opføres boliger der, mente hun.
Alle valg var genvalg. Vi bringer hele formandens beretning på vores hjemmeside.

Tekst: Finn Arne Hansen

 

Annette fra Hjerting er hormonterapeut og taljonglør

Annette Henriksen fra bogholderi­virksomheden Taluniverset i Hjerting betræder nye stier og er nu sprunget ud som uddannet hormonterapeut

Hent den originale artikel fra avisen som PDF her

Annette Henriksen fra bogholderi­virksomheden Taluniverset SUNDHED – Her på Hjerting Posten elsker vi iværksættere.
Så da Annette Henriksen fra Hjerting forsigtigt spurgte, om det var noget at skrive om hendes virksomhed nummer to – hun har i forvejen bogholderivirksomheden Taluniverset – sagde vi straks ja.
Den lille ny kalder hun ensunderevej.nu. Det vender vi tilbage til. Først lidt om hendes livsvalg og det usædvanlige faktum, at jonglering med tal og holistisk terapi nok ligger nogenlunde så langt fra hinanden, som man kan forestille sig.
Hun valgte med vilje at blive selvstændig i 2012, og selv om hun i 2022 blev tilbudt et rigtigt godt job i en stærkt voksende virksomhed i Esbjerg, har hun valgt at fortsætte med at være selvstændig med den frihed og selvbestemmelse, det giver.
”At blive selvstændig er noget af det mest fantastiske, jeg har gjort. Jeg husker altid datoen 1. juli 2012, for da fik jeg mit CVR-nummer,” fortæller hun med et smittende smil.
”Og når jeg sagde nej tak til det gode job, så var det også fordi, at jeg allerede da var i gang med uddannelsen til NHT-vejleder. Det står for Naturlig Hormon Terapi, og det er noget, jeg godt kunne tænke mig at arbejde med også. Det er som at have to børn – og ingen ønsker at vælge mellem dem. Derfor har jeg også et ønske om at fortsætte som selvstændig med både tallene og hormonterapien. Og da jeg er seks år ældre end min mand og ikke er typen, der går og drømmer om tidlig pension, så vil jeg gerne arbejde supplerende med noget andet, som jeg er vildt passioneret omkring,” siger hun.

Taluniverset fortsætter
”Men jeg fortsætter med Taluniverset. Jeg synes stadig, det er vildt interessant at arbejde med tal og regnskaber. Jeg er også uddannet yogainstruktør og underviser i yoga en gang om ugen på Sirius Seniorbo,” fortæller hun.
Interessen for hormonterapi startede ikke overraskende med de udfordringer, hun selv oplevede, da hormonerne i hendes krop ’gik amok’.
”Da min overgangsalder buldrede derudad, begyndte jeg at tænke på resten af livet. Der skulle ske noget nyt,” husker hun. Efter at have læst bogen Naturlig Hormon Terapi – opgør med østrogenmyten, var hun ikke i tvivl om, at det var den vej, hun skulle.
Så nu, efter færdiggørelsen af NHT-uddannelsen, er hun meget klogere og vil hjælpe andre til bedre livskvalitet og helbred. Også mænd, der lider af hormonel ubalance, måske uden at vide det.

Det handler ikke om hokus-pokus
”Naturlig hormonterapi er forskningsbaseret. Og når man kommer hos mig – og det foregår online, så alle i hele landet kan være klienter – så får man tilsendt et testkit, som man skal indsende til et laboratorium i Tyskland. Og man skal udfylde et meget udførligt spørgeskema om blandt andet kost, kosttilskud, medicin, motion, søvnmønster, eventuel energimangel, stressniveau og meget mere. Jeg får så tilsendt resultaterne fra laboratoriet, og ud fra resultaterne om hormonniveauerne og svarene på spørgeskemaet, så lægger jeg en udførlig personlig plan for klienten efter en konsultation, der typisk også indebærer en række uddybende spørgsmål” forklarer hun.

Individuel rådgivning
Hvad kan den plan helt konkret gå ud på?
”Det afhænger af mange ting og NHT er ikke en ’one size fits all’. Hvor meget påvirkes du af fremmede østrogener, for eksempel? Har du symptomer på diverse mangler? Det gælder kort sagt om at tilføre alt det, man mangler og fjerne det, man har alt for meget af. Vi ser også på stress, som også påvirker hormonbalancen. Det er i det hele taget en meget holistisk måde at se på mennesket på. Og det er ikke symptombehandling, det er årsagsbehandling. Er der brug for kosttilskud? Stresshåndtering? Det er helt forskelligt fra person til person. Jeg har i løbet af uddannelsen haft en stribe testklienter, og de har været vidt forskellige. Der er ingen standardbehandling,” slår hun fast.

Også tilbud til mænd
”Mænd kan også være ramt. Jeg håber, der er mænd, der vil opsøge mig. Nogle af dem tror måske, de mangler testosteron for at blive som unge og få et godt sexliv igen, men det handler ikke om at pøse hormoner på. Det handler om balancen mellem hormonerne. Balancen er utroligt vigtig. Og vi er langt bagud med forskningen i hormoner i Danmark, og ligeledes kendskabet til vigtigheden af at være i balance med sine hormoner. Mange ved for eksempel ikke, at østrogendominans er en af de mest almindelige hormonelle ubalancer, som hos både kvinder og mænd kan have mange helbredsmæssige konsekvenser, og ligeledes for eksempel store problemer med at tabe sig,” forklarer hun.
”Det kan i det hele taget have store helbredsmæssige konsekvenser at have hormonel ubalance. Og her er det vigtigt med forebyggelse og at komme i dialog med sin egen krop. Det er simpelthen nødvendigt,” slutter Annette, der i anledning af den ny NHT-aktivitet har et forårsforløb klar.

Blå bog Annette Henriksen

  • Født den 10. september 1965, er altså 57 år
  • Stammer fra Varde
  • Kontoruddannelse hos shippingfirmaet Bækborg Lilleborg i Esbjerg
  • HH-uddannelse
  • Ansættelse hos Vestfrost, ansvarlig for lønningskontor, reception og kantine
  • Ansættelse hos dyrlæge i Tistrup i en årrække
  • Blev 1. juli 2012 selvstændig med bogholderifirmaet Taluniverseti Hjerting
  • Har taget en yoga-uddannelse og været frivillig yoga-lærer for et seniorhold hos HIF
  • Uddannet NHT-vejleder
  • Har i marts 2023 åbnet sin egen hormon­terapeut-klinik, der findes på ensunderevej.nu

Tekst og foto: Finn Arne Hansen

Nu familietennis i Hjerting IF

I 2019 fik Ella på fire år den idé, at hun ville spille tennis. Det fik følger i Hjerting

Hent den originale artikel fra avisen som PDF her

IDRÆT – I 2019 fik Ella i Espergærde på fire år idé, at hun ville spille tennis. Underligt, for Ella havde aldrig prøvet tennis, og forældrene Cecilia og Patrick havde ikke spillet tennis, men var fokuseret på håndbold og fodbold. Hvor kom den idé fra?
Samme år var tennisafdelingen i Hjerting IF i risiko for at lukke grundet vigende medlemstal i mange år, meget høj gennemsnitsalder og manglende opbakning til bestyrelsesarbejdet.
”Heldigvis lykkedes genoplivningen af tennis i 2019, så da Ella på nu knap otte år flyttede til Hjerting i sensommeren 2022, blev foreningen hurtigt kontaktet, og det viste sig straks, at tennis lige var sagen for Ella. Godt set Ella,” lyder det fra tennisformand Claus Jensen.

Hjælpetræner
Mor Cecilia tilbød sin assistance som hjælpetræner, og med den ekstra hjælp kunne HIF Tennis begynde at fokusere på træning af 7-9-årige børn, hvor der tidligere kun var træning for teenagere.
”Marts 2023 blev der afholdt familietenniskursus for trænerne, hvilket børnene, der deltog som figuranter, var meget begejstrede for. Familietennis bruger tennisbolden og andre redskaber, såsom hula-hop-ringe og balloner, til at træne børnenes koordination, balance og motoriske færdigheder med. Træningen er sat sammen, så børnene lærer de grundlæggende teknikker i tennis på en legende måde,” tilføjer han.


Søndag den 16. april afviklede afdelingen den første træning med Tumlinge på 3-5 år og Familietennis 6-10 år, hvor barn og forælder trænede sammen under ledelse af instruktørerne. Der er nu mange tilmeldte, så Hjertings familier har fået smag for familietennis.

To nye trænere
Foruden Ribe Tennis Klub er der ingen af de omkringliggende klubber, der har lignende familietilbud, så det er endnu et spring frem for afdelingen i Hjerting, mener formanden, der har stor ros til trænerteamet, nu udvidet med Christian Frimodt Joensen og Mads Alvarez-Christiansen, som var på kursus i weekenden – i Hjerting.
Som noget nyt tilbydes der også teknisk træning for voksne med træner fra Esbjerg Tennis Klub. Der vil blive etableret U 10-turneringer i Dansk Tennis Forbunds regi, første gang lørdag den 17. juni 2023. Der forventes desuden i den kommende tid introduktion af skoleklasser fra Hjerting Skole.
-fina

Foto: Janus Jørgensen, HIF

HIF-gymnastikopvisning trak fulde huse

’Gymnastikgeneral’ Lisbeth Lomholt styrede tropperne i fineste stil ved årets forårsopvisning i Nordvangskolens sal

FESTDAG – Væk var alle trælse minder fra coronatiden. Parkeringspladserne var propfyldte, og salen ved Nordvangskolen i Hjerting var stuvende fuld af glade tilskuere. For HIF Gymnastiks forårsopvisning var tilbage, og det var ’det halve af Hjerting’ klar til at fejre. Kaffe, kager og andre lækkerier for store og små savnedes heller ikke.
I spidsen for ’løjerne’ stod som altid gymnastikformand Lisbeth Lomholt, der som en kyndig og smilende general fik dirigeret sine tropper ud og ind, i stilling og i aktion.

Traditioner er en god ting, så paraden og afsyngningen af nationalsangen med Dannebrog i front blev selvfølgelig klaret i fin stil, som det sig hør og bør.

 

Herefter vandrede de enkelte hold, fra de helt små, der for nogles vedkommende havde det bedst i mors arme, til de store, der glædede sig til at vise, hvad de havde lært i vinterens løb, ud af salen.
Første hold på banen var de helt små, der blev trukket ind i vaskebaljer af deres forældre. Et virkeligt underholdende og sjovt syn. Og de voksne fik masser af god motion, kunne man se.


Redskabsgymnastik for de lidt større kom bagefter. Nogle klarede balancebommen med fars ellers mor i hånden, men uden at kny. Andre på måske tre-fire år gik selv, og en enkelt pige dristede sig til et frisk spring fra bommen.


Efter andre reportageopgaver vendte Deres udsendte tilbage. Nu var det blevet lidt vildere på redskaberne, og børnene var ældre.

En klassisk, smuk gymnastikopvisning med en flok halvstore og meget dygtige piger var der også. Sådan!

Tekst og foto: Finn Arne Hansen

Så blev Guldager og Hjerting støvsuget

Peter og Bettina Jakobsen tog strækningen langs Guldagervej. De finder altid en del affald, fordi folk taber meget byggeaffald fra deres trailere, når de er på vej til genbrugspladsen.

Hold Hjerting Ren og Hold Guldager Ren fik aktiveret mange borgere. Det var koldt, men solen hjalp på humøret

Hent den originale artikel fra avisen som PDF her

RENGØRING – Også dette forår har der for nylig været Hold Guldager Ren og Hold Hjerting Ren. Det var en kold omgang, men solen var fremme og hjalp på humøret, så de to områder kunne blive ’støvsuget’ for affald.
Ved rideskolen på Guldagervej støder vi på Bettina Jakobsen og Peter Jakobsen. De har allerede meget i sækken.
”Vi har været med mere end 10 gange. Vi prøver at være med hvert år,” fortæller Peter Jakobsen.
”Det er jo bare en lille indsats. Men der er meget at finde her på strækningen. For der er mange, der taber byggeaffald på vej til genbrugspladsen,” tilføjer Bettina Jakobsen, inden de vender tilbage til bålpladsen, hvor deltagerne fra Guldager starter og slutter.

De meget varme grillpølser, som Meny og Hjerting Erhvervsforening diskede op med, var meget populære i kulden.

De meget varme grillpølser, som Meny og Hjerting Erhvervsforening diskede op med, var meget populære i kulden.

 

Kurt Henriksen på ATV. Foto Hjerting Posten

Henriksens Strandrensning A/S var også med og sørgede for at de lidt tungere ting fra stranden blev bragt til containeren.

 

Pudler ser på spisende mennesker. Foto: Hjerting Posten

Tre meget pølseinteresserede frokosttilskuere…

I Hjerting er på strandpromenaden, det sker. Her sørgede Meny og Hjerting Erhvervsforening for, at indsamlerne kunne slutte af med en brandvarm grill­pølse. Imens strømmede flere folk til med affald, sågar en ATV med anhænger var i gang på stranden med en lokal borger ved styret. Han og den unge makker kom med en del, der var for tungt til at blive slæbet med håndkraft.
Købmand Lars Hansen kunne ikke meget andet end at observere slagets gang. Han havde brækket anklen i Østrig.
”Jeg ville ønske, jeg kunne sige, det var i en overhaling af en tysker på den sorte løjpe. Men jeg faldt pladask på den isglatte parkeringsplads, da vi skulle hjem. Jeg hørte, det sagde knak. Det gjorde afsindigt ondt,” fortæller han.

Tekst og foto: Finn Arne Hansen

Knortegæs fra nord på besøg

Vinteren over har der opholdt sig flere hundrede Knortegæs fra den russiske tundra, Svalbard og Grønland på Fanø i Vadehavsdelen af øen, hvilket betyder hele østsiden og vestsiden fra Hønen op til Sønderho Strandsø

Hent den originale artikel fra avisen som PDF her

VADEHAVETS FUGLE – Knortegåsen er opdelt i tre racer, og det skal vi ikke fordybe os i her, blot konstatere, at der er flest af den sibiriske race (Branta bernicla bernicla) og kun meget få af den mere nordvestlige race lysbuget knortegås (Branta bernicla hrota) fra Svalbard og Grønland.
Knortegåsen er klart den mindste af de almindeligt forekommende gåsearter i Danmark med en kropslængde på 55-62 cm, og et beskedent vingefang på bare 105-117 centimeter. Den er ikke større end en gravand, den er buttet og helhedsindtrykket er sort. Men det er en sandhed med modifikationer, da den har en hvid halskrave og hvid undergump.

En gås med lys bug
Den lysbugede knortegås adskiller sig iøjnefaldende med lys bug fra sin sibiriske artsfælle.
Ungfugle har om efteråret nogle lyse bræmmer på vingerne, og den hvide halskrave kan være svagere eller helt mangle.
Knortegåsen har sit navn efter dens karakteristiske stemme, der kan høres døgnet rundt fra de fouragerende gæs på vade og strandenge. Der er en dyb rullende ’knorr’-lyd, som høres ofte, fordi knortegæssene dels er meget sociale, og dels meget kommunikerende for at holde flokken sammen.
Knortegåsen kommer, afhængigt af sit ophav, typisk til Fanø og resten af Vadehavet i begyndelsen af november, og den bliver faktisk i sjældne tilfælde helt indtil slutningen af maj og begyndelsen af juni, da det ikke er hensigtsmæssigt at returnere til ynglepladserne, før disse er blevet lidt mere gæstfri.

Speciel lyd
Når flokkene af knortegæs på det tidspunkt påbegynder trækket nordpå, genlyder Fanø af den meget specielle lyd, der især kan opleves fra havnen i Nordby, da mange af gæssene flyver nordpå på indersiden af Fanø, og går enten ud gennem Grådyb eller direkte ind over land mod fjerne østlige horisonter. Knortegås holder til på lavvandede områder, og dens foretrukne føde er ålegræs, søsalat og blandet strandvegetation, der er tilgængeligt i grænselandet mellem vade- og strandenge. Vadehavet er den vigtigste træk- og rastelokalitet i Danmark med 15.000-20.000 rastende fugle forår og efterår. Men Vadehavet er ofte kun et pitstop, da de fleste fugle fortsætter til Holland og Frankrig. Et fåtal overvintrer, og det ses især i Nationalpark Vadehavet.

Få overblik her
På Fanø Fuglestation vil vi på næste månedstur også vise denne smukke gås, hvis den er der endnu, så hold øje med vores facebookside: facebook.com/groups/224889424358221.

Tekst og foto: Søren Brinch
Redigering: Finn Arne Hansen

Torsten klæder Hjertings mænd på

Hjertings herretøjsforretning kunne man næsten kalde Vincens, selv om den ligger 13 km væk

Hent den originale artikel fra avisen som PDF her

HERRETØJ – Han er på fornavn med alle koryfæerne fra Hjerting Idrætsforening, som hans far var med til at stifte. Og hans hjerte banker stadig for HIF. Også i år regner han således med at stille med tøj til sommerfestens modeshow.
Proppet med tøj
Men Torsten Vincens’ herretøjsforretning, som rigtigt mange mænd fra Hjerting valfarter til, når de skal ekviperes, ligger i Varde, 13 km væk. Og lige nu er der en ekstra grund til at køre forbi, for han og fruen, Lotte Vincens Falk, har nu overtaget butikken Vincens, bygget den om og proppet den med lækkert tøj. Hun har dog godt, fast arbejde andetsteds.
Hjerting Posten tog ud til butikken på Ribevej 33 i Varde og fik historien.

Torsten Vincens i den nyeste udgave af Vincens, som han og fruen lige har overtaget. Hans hjerte banker stadig for HIF, som hans far var med til at stifte.

Torsten Vincens i den nyeste udgave af Vincens, som han og fruen lige har overtaget. Hans hjerte banker stadig for HIF, som hans far var med til at stifte.

”Jeg kom til Hjerting som 6-årig i 1966. Familien flyttede til Jægervænget, og min far, Jørgen Vincens, var med til at stifte Hjerting Idrætsforening. Han var fodboldformand helt frem til 1993. Jens Eg og jeg kørte så fodbold videre,” fortæller han.
Der var bud efter den unge Torsten. Han kom i lære i 1979 hos Jens Ankersen i Esbjerg. Og bortset fra en ni måneder lang afstikker til Salling i Aalborg, har det altid været Esbjerg og Varde, han har slået sine folder i. Den første dag glemmer han aldrig:
”Jens Eg og jeg går ind ad døren til Salling samtidigt! Ingen af os anede, den anden skulle starte der,” griner han.
Butikken Vincens lå først i Esbjerg fra 1995, men i 1999 flyttede den til Varde. Den lukkede, mens han selv var hos Bechsgaard, men i 2005 genstartede han Vincens i Kræmmerpassagen i Varde. Senere flyttede den til Ribevej 33.
”Jeg fik det råd engang, at man skulle flytte efter supermarkederne. Det var klogt,” siger han.
Han satser på at forsætte, til han bliver 70 år. Til den tid får han så mere end én fridag om ugen.

Tekst og foto: Finn Arne Hansen

Top