I et år sejlede Hjerting-familien Bay Børsmose i Europa, over Atlanten til Caribien og fik oplevelser for livet. Coronapandemien drillede og sendte dem hjem før planlagt
LANGTURSSEJLADS – Forestil dig, at du sidder på en sejlbåd midt på Atlanterhavet. I kahytten sover din familie. Det er nat, og kun stjernerne og månen lyser op over det mørke vand. Du kan ikke se andet end vand, himmel og stjerner til alle sider.
Sådan har ægteparret Maria og Michael Bay Børsmose siddet mange aftener og nætter på deres livs rejse med de to døtre Augusta og Margrethe, som i dag er 13 og 7 år. Næsten halvandet år er gået, siden de vendte hjem fra en sejltur, som bød på store oplevelser og en helt andet hverdag, end den de er vant til som børnefamilie i Hjerting.
Ægteparret købte deres første sejlbåd i 2013 og blev med det samme grebet af at sejle sammen som familie.
De to døtre blev snart vant til at tilbringe alle weekender og ferier på vandet. Imens voksede drømmen om at sejle over Atlanten hos forældrene. På en skiferie i 2018 tog de beslutningen. Michael sagde sit job op, mens Maria fik lov til at tage et års orlov fra sit job som lærer på Boldesager Skole.
Lang forberedelse
Før afrejsen, da båden lå i Esbjerg Strand. Foto: Finn Arne Hansen
Efter halvandet år med forberedelser gik afgangen fra Esbjerg havn i juni 2019. Deres hus havde de i sidste øjeblik lejet ud
”Det var en helt vild oplevelse. Venner og familie var mødt talstærkt op, og enkelte fulgte os på kiteboards eller i båd ud gennem indsejlingen,” fortæller Maria.
Den første del af turen fra Esbjerg til Helgoland, videre til Holland og gennem landets kanaler, til Belgien, Frankrig og gennem Biscayabugten bød både på fine stille strækninger og voldsomt vejr, hvor alle pigerne blev søsyge.
Det endte med, at Michael stod ved roret i 30 timer, før de ramte Spanien, da Maria var for syg til en tørn.
Familien Bay Børsmose på sejlskibet La Puerta. Privatfoto
De mødte andre sejlerfamilier med børn, som de endte med at følges med ned langs Spaniens og Portugals kyst og nye venskaber spirede frem – både mellem børn og voksne.
I december tog Maria og pigerne til Danmark, mens Michael, hans kammerat og svigerfaren stævnede ud på Atlanterhavet. De syntes, det ville være for lang en rejse for pigerne. Men det var ikke let efter seks måneders sejlads.
”Når man har været så meget sammen, er det hårdt at sige farvel,” siger Michael.
Genforeningen skete til jul på Barbados ud for Venezuelas kyst, hvor begge deres familier fejrede højtiden med dem.
Caribiske øer udforskes
De næste måneder gik med at udforske de caribiske øer.
Margrethe udforsker landlivet med kikkert fra skibet La Puerta. Privatfoto.
Pigerne har fået timevis til at gå med at bade, padle rundt og springe ud fra skibets mast. Privatfoto.
Hurtigt opstod en hverdag med skole for børnene, indkøb og udforskning af øerne samt livet under vandoverfladen.
”Børnene nød, når de mødte andre sejlerbørn i nye bugter,” fortæller Michael.
Der var stor kontrast fra at møde og lege med de lokale børn, når de havde fri og var i skole. Her leger pigerne med en dreng, som de senere mødte i fint strøget blå skjorte i skolen på øen Tobago. Privatfoto.
Overalt mødte familien venlige og hjælpsomme mennesker som her, hvor Margrethe bliver båret. Privatfoto.
De kaldte selv hinanden over radioen eller padlede på boards mellem bådene. De badede i timevis, svingede sig ud fra masten og endte i vandet med højlydte hvin, imens de voksne mødtes til en drink i cockpittet.
Alting tager længere tid ombord en båd, men der blev da også tid afslapning og læsning. Privatfoto.
Når de tog ind på en ø, forsøgte de at komme om bag facaden på stranden. De besøgte blandt andet en lokal skole, og de har set kvinder vaske tøj i floder, og landbrugsdyr gå frit rundt mellem på vejene.
Nogle mennesker levede meget spartansk. Foto: Privat.
”Vi har set huse, hvor man tænker, at det ikke er større end et cykelskur, og så bor der en hel familie,” siger Maria.
På Grenada i det Karibiske Øhav fangede de lokale hummere. Privatfoto.
Deres oprindelige plan lød på at sejle til Sydamerika, men de hørte så meget om pirateri og overfald på lystsejlere, at de ændrede planerne og aftalte at sejle med sejlervenner til New York. Derfor tog Michael til Danmark for at skaffe visum til USA. Dagen før han skulle returnere til båden, lukkede statsministeren Danmark.
”Det var nervepirrende at frygte, at han ikke nåede tilbage til båden,” fortæller Maria.
Hvor alt lukkede ned
Han nåede det, og tre dage efter lukkede alt ned.
De kom til at ligge for anker i syv uger, med stramme restriktioner om ikke at gå i land, medmindre der skulle provianteres. De måtte ikke forlade skibet. Vagter i både skibe og helikoptere sejlede og fløj forbi flere gange om dagen for at kontrollere, om de mange hundrede sejlere af forskellige nationaliteter overholdt restriktionerne. Alligevel legede børnene med de andre børn, badede, spillede spil, og de voksne holdt skole og forberedte det store atlanterhavskryds.
”Det er vildt, som man udvikler sig,” konstaterer Maria.
For pludselig virkede det helt naturligt, at hele den lille familie skulle sejle tværs over Atlanten.
”Den atlanterhavstur har været en af de største familieoplevelser. Vi badede midt ude på det kæmpe hav. At bade på fem-seks kilometers dybde i vand, der havde en helt uendelig blå farve, var magisk,” fortæller hun.
Kontakt over radioen
Hele vejen fra Caribien fulgtes familien med deres sejlervenner, og i løbet af dagen udvekslede børn og voksne alt fra vittigheder og menuer til vejrudsigter og sejlplaner med hinanden over radioen.
Om aftenen skiftedes de til at synge godnatsange, inden alle – på nær nattevagten – gik til køjs. Vejret skiftede mellem vindstille, lyn og torden, silende regn og hård vind.
Der er tradition for at sejlere maler deres eget sejlerrelaterede maleri på molen på øen Sao Miguel i den portugisiske øgruppe Azorerne, så det gjorde familien Bay Børsmose selvfølgelig også. Privatfoto.
På trods af coronarestriktioner fik de gode oplevelser på både Azorerne og i Europa. Og efter lidt over et år nåede de hjem, så Maria kunne begynde på arbejde i august.
”Som familie har det været med til at sammentømre os. Det er noget, vi har med os for evigt,” siger Michael, som også tager erfaringerne med sig i hverdagen.
Familien Bay Børsmose fik mange succesoplevelser på turen og ikke mindst et stærkt fællesskab. Privatfoto.
Vel hjemme igen efter godt et års sejlads. Privatfoto.
”Jeg er blevet mere påpasselig med at komme ind i den stressede hverdag. Jeg vil have min tid med børnene,” siger Michael, som er konsulent inden for offshore- og vindbranchen.
Drømme om en ny tur
Drømmene om en ny tur er klar. De vil gerne udforske nogle af de områder, som de ikke fik mulighed for, for eksempel England og Skotland.
Og de opfordrer andre, som drømmer om et eventyr – uanset om det er til vands eller lands – til at kaste sig ud i det.
”Hvis du kigger på et helt arbejdsliv, hvad betyder det så at hive et år ud? De oplevelser og den nærhed, man får sammen som familie, er helt unik.” understreger Michael.
Ægteparret mener også, at børnene har fået meget ud af det.
”De kan mange flere ting og er blevet rustet til sprog. De har fået noget at perspektivere til. De har set folk, som lever på en sten og alligevel er glade og tilfredse” fortæller Maria.
Den 13-årige Augusta er enig i, at det var en god oplevelse.
”Jeg synes, det var dejligt at være tæt med familien, opleve en masse og få nye venner. Jeg har set en masse nye ting som for eksempel dragefisk, delfiner og skildpadder,” siger hun.
Tekst: Katrine Friisberg
