Redaktør arkiv: Finn Arne Hansen

Hjerting Posten 24. august 2022

Læs som e-paper

Læs bl.a. om:

  • Første spadestik for 32 nye lejeboliger i Sædding
  • Hjerting Byfest udvider med modeshow om torsdagen
  • Heidi bliver selvstændig psykoterapeut i Hjerting
  • Team Motion cyklede i en god sags tjeneste
  • Søren Olsen fra Hjerting cykler i smukke Transsylvanien
  • Vadehavets fugle: En løjerlig fætter fløj fra Holland til Vadehavet
  • Floraen i Marbæk: Hedelyngen vil gerne afbrændes
  • Ny præst indsættes i Guldager og Hostrup 11. september
– og meget mere!

Husk at kryds- og tværs-løsningen nemt kan afleveres ved at sende et foto til mail@hjertingposten.dk Der er et gavekort på 200 kroner til Meny at vinde! Postkassen ved Bytoften 2A i Hjerting er der dog stadig.

Husk: Fanø Dagbog og Carsten Mathiesens bog om Marbæks natur kan købes hos Klub Vadehavet for henholdsvis 349 kroner og 150 kroner, skriv blot til mail@hjertingposten.dk

Frans Buch-selvbiografien, blandt andet om hans tid hos DSB Esbjerg sælges for 275 kroner, skriv blot til mail@hjertingposten.dk

Byfest vendte tilbage for fuld udblæsning

Efter fem år blev Guldagers byfest genoplivet. Mange børneaktiviteter og godt vejr satte prikken over i’et

Hent artiklen som PDF her

FEST – Ikke siden 2017 har der været byfest i Guldager, blandt andet på grund af Corona.
Så i år skulle det være. Og takket være god forberedelse, stor opbakning, dejligt vejr og nye idéer blev det en forrygende fest.

Mange deltagere havde fundet tyrolertøjet frem fra gemmerne.

Mange deltagere havde fundet tyrolertøjet frem fra gemmerne.

Den løb over fire dage fra 9. til 12. juni, når man tæller motionsløbet om torsdagen med.
Selve festen om lørdagen var en tyrolerfest med udklædning, store ølkrus og tyrolermusik.
”Vi var 82 til en rigtig god tyrolerfest lørdag aften med rigtig lækker mad og god musik. Folk var i en rigtig god stemning og festede med hinanden,” fortæller en af ildsjælene i Guldager, dagplejer Lene Hvelplund Nielsen, der også er kasserer i borgerforeningen.

Byfestens Biergarten var populær.

Byfestens Biergarten var populær.

Borgerforeningens formand Jørn Gade er helt enig:
”Det var en meget god byfest. Særdeles! Og ja, det var et stort setup, men som håbet fik vi mange ned på boldbanerne, mange glade og tilfredse mennesker. Det sidste ved vi fra de mange tilbagemeldinger, vi fik bagefter,” fortæller han.

 

 Der var sørget for mange aktiviteter for børnene ved byfesten.

Der var sørget for mange aktiviteter for børnene ved byfesten.

 I bålhytten havde spejderne mange tilbud til børnene.


I bålhytten havde spejderne mange tilbud til børnene.

”Vi har jo haft en pause på fem år. Vi har ellers afviklet byfesten hver andet år lige siden 1987. Og den har udviklet sig med tiden, og den måde, vi holdt den på denne gang, lykkedes godt. De mange aktiviteter for børn betyder meget. Der var hoppeborge, spejderaktiviteter, Gøglerkaj og fiskedammen, hvor alle børn fik en præmie med hjem. Det var mange nye, små ting, men de fik børnefamilierne til at komme. Og dem er der jo flyttet mange af til området i de seneste år,” fortæller han.
Den imponerende Biergarten havde en stor del af æren for succesen.
”Ja, vi havde et rigtigt godt samarbejde med Lej Party Telt, og så havde det gode vejr også en stor del af æren,” siger Jørn Gade.
Gadefodboldturneringen havde fem tilmeldte hold.
”De kæmpede, som var det et verdensmesterskab. Alle ville gerne have skiltet til deres gade, som fortæller, at her bor vinderholdet.”
Om festen gav overskud, ved han ikke endnu:
”Vi har ikke overblik over økonomien endnu, der kommer stadig regninger i en lind strøm,” siger han.

Byfesten var begunstiget af godt vejr.

Byfesten var begunstiget af godt vejr.

Forud for festen havde borgerforeningen udgivet at stor særudgave af lokalbladet Nordvestnyt med hele byfestprogrammet.
”Det var et godt magasin, der gav en masse synlighed,” siger den tilfredse formand.
Han er ret sikker på, at der er fundet et holdbart koncept, og at der kommer en ny byfest efter nogenlunde samme opskrift om to år.

Christina Have deltog i kagekonkurrensen med denne flotte lagkage

Christina Have deltog i kagekonkurrensen med denne flotte lagkage

Løbsresultaterne fra Guldagerløbet har vi ikke fået, men vi kan fortælle, at der var hård kamp om at bage den bedste kage. I nogle familier kæmpede mand og kone mod hinanden med hver sin kage! Vinderen blev Marianne Christensen med Lene Nielsen og Ulrich Have som nummer to og tre. Kagebordet var meget populært, skal vi hilse og sige!

Tekst: Finn Arne Hansen
Foto: Tina Foldager

HIFs oprykningskamp til Serie 2 blev en fyrig folkefest

HIF Fodbold har nu et hold i Serie 2. Holdet sendte Billund hjem med ydmygende 6-1

Hent artiklen som PDF her

BOLD – Hjerting Idrætsforenings bedste herrehold spiller i næste sæson i Serie 2. Oprykningen var sikker, allerede inden sidste Serie 3-kamp mod Billund lørdag den 18. juni i strålende sol og 17 grader Celsius, så fodboldafdelingen havde inviteret hele Hjerting til fodboldfest.

Mellem 150 og 200 glade fodboldfans og familiemedlemmer kom for at nyde et par gratis grillpølser og en gratis kold sodavand eller en øl og for at se kamp. Og de fik fuld valuta for den gratis entré. Det blev en fyrig fodboldfest, især på banen.


Billund dominerede de første 20 minutter, dog uden at skabe farlige chancer. Men så gik det galt for de blå gæster. Først blev der hamret et rødt-sort mål ind, så ét mere. Og selv om det lykkedes Billund at udligne til 2-1 på et udmærket mål, gik det ikke de meget legesyge HIF-spillere på. De fortsatte i resten af kampen med at drible himlen sort og med at hamre mål ind, så det endte med 6-1. En magtdemonstration.

Hold med potientiale
Hyldesten fra publikum var velfortjent. Og træner Poul Ørum Jensen var en glad mand.


”Det har været helt fantastisk. Vi har haft en stor sæson, der var en god forberedelse til turneringen, og jeg og assistenttræner Søren B. Thomsen kunne hurtigt se, der var potentiale i holdet,” siger han.
”Vi skulle lige have det rigtigt sammensat, men det viste sig at være nogle gode drenge, og det er nu kulmineret med det her.”
Det er et ungt hold. Hvad med disciplinen?
”En fodboldkamp varer jo 90 minutter, og tidligere blæste vi derudad. Men det blev vi straffet for. Så på træningsbanen har vi kørt meget med oplæring i tålmodighed og gode bold­omgange.”
HIF Fodbold går en stor tid i møde, også med de nye rammer, mener han.

Tekst og foto: Finn Arne Hansen

Politi, checkpoints og kalashnikovs i Ukraine

Søren Olsen fra Hjerting er igen på eventyr og har brugt 12 dage på at cykle knap 500 kilometer i Ukraine

Hent artiklen som PDF her

EVENTYRLYST – Søren Olsen fra Hjerting har mere eventyrlyst i blodet end de fleste.
Efter 500 kilometer på cykel i Ukraine er han nu i Rumænien og håber på at nå til Istanbul i september efter at have krydset tidligere Jugoslavien. Vi starter imidlertid med hans beretning fra det krigsramte Ukraine.
“Jeg var på vej fra Mukachevo til Ivano Frankivsk. Dagen var ved at gå på hæld og jeg begyndte at lede efter et sted til mit telt. Valget faldt på en bjergtop med udsigt over Volovets. Togstationen i byen blev bombet en måned forinden. Derudover faldt der sjældent bomber i denne del af Ukraine. Jeg lavede aftensmad og skrev dagbog mens mørket sænkede sig.

Der er mangel på benzin i Ukraine, men ikke på græs.

Der er mangel på benzin i Ukraine, men ikke på græs.

Du kan sove hos mig
Min lejr var placeret 20-30 meter fra en grusvej og en politibil kørte forbi et par gange i løbet af aftenen. De havde tilsyneladende ikke noget problem med at jeg sov i telt i det fri.
Solen ramte teltet og det blev hurtigt varmt. Jeg var ved at pakke sammen, da jeg fik øjenkontakt med en mand som arbejdede i en lille mark kort fra mit telt. Jeg vinkede til ham, og han gik imod min lejr. En ældre mand med læderhud, slidte militærbukser og en del manglende tænder gik mig i møde. Han hed Slava – ligesom Slava Ukraine. Han inviterede mig til at overnatte i hans hjem og jeg takkede straks ja. Slava pegede på hans hustag nede i Volovets. Jeg forklarede, at jeg kunne være der en times tid senere. Lejren skulle lige pakkes sammen først.

Slava sætter kaffevand over.

Slava sætter laver kaffe.

Jeg mødtes med Slava ved hans hus. Som mange andre steder i Ukraine er hele haven blevet brugt til afgrøder for at kunne få enderne til at mødes.

To liter øl til bjergtur

Slava på vej op ad bjerget.

Slava på vej op ad bjerget.

Slava pegede på et bjerg uden for byen og spurgte, om vi skulle bestige det sammen. Jeg var frisk. Slava tog sine gummistøvler på, og vi vandrede afsted. Han skulle dog først forbi en lokal kiosk for at købe en to liters øl til turen. Kommunikation var mulig grundet mit sparsomme russisk. Desværre talte Slava meget hurtigt og hans manglende tænder gjorde ikke situationen nemmere. Han var så ivrig efter at fortælle at han glemte, at jeg ikke ligefrem var flydende på russisk. Hele turen tog fem timer og Slava stoppede aldrig med at snakke.

Du er nødt til at køre
Slavas kone havde lavet mad til os, da vi kom tilbage. Jeg spurgte, hvornår de plejer at stå op om morgenen. Først da gik det op for Slavas kone, at han havde inviteret mig til at overnatte hos dem. Hun forklarede, at det ikke var muligt, fordi de havde planer for aftenen. Slava mente dog ikke, at det var et problem. De gik derfor ind i et andet rum, lukkede døren og begyndte at skændes. Slava kom kort efter tilbage og insisterede fortsat på, at der ikke var et problem. Derefter kom konen og sagde, at jeg måtte finde en anden løsning. Slava og jeg havde på det tidspunkt været sammen i otte timer og ikke én gang havde han nævnt for sin kone, at han havde inviteret mig til at sove i deres hjem.
Slukøret cyklede jeg ud af Volovets. Min nye plan var at cykle, indtil det blev mørkt, hvorefter jeg ville finde et sted til mit telt. Der var dog få egnede steder, da jeg ofte cyklede igennem små landsbyer. Efter et par timer var jeg i færd med at cykle op ad et bjerg. Solen gik ned, og det blev mørkt.

Checkpoint i mørket

 Et checkpoint ved midnatstide. Dem var der en del af.


Et checkpoint ved midnatstide. Dem var der en del af.

Baseret på erfaringer fra tidligere rejser vidste jeg, at det ofte er meget svært at finde et sted til teltet i bjergene, når det er mørkt. Jeg håbede dog på at kunne slå mit telt op på toppen af bjerget. Normalt forsøger jeg at undgå at cykle i mørke, fordi trafikken ofte forværres. Der var dog stor mangel på benzin i Ukraine, så vejene var knap så travle som normalt. Klokken havde passeret midnat, da jeg nærmede mig toppen. Forude kunne jeg se skarpe projektørlys samt lyset fra et bål i en tønde. Der var altså et checkpoint på toppen. Jeg blev mødt af en soldat og en politimand. Begge udstyret med fuldt opladte AK-47 og ekstra magasiner i deres skudsikre veste. De lod mig hurtigt passere. Jeg spurgte, om det var tilladt at slå telt op i nærheden. De nikkede. Det var fint, så længe jeg ikke kunne ses fra checkpointet. Soldaten gav mig endda en tomat med videre. Jeg fortsatte ned ad bjerget, hvorefter jeg mødte endnu et checkpoint. Samme process – dog uden tomaten. Kort efter fandt jeg endelig et sted til teltet.”

Tekst og foto: Søren Olsen

Kogræsserlaug tilser langhornet kvæg i Marbæk

En treenighed bestående af skotsk højlandskvæg, Guldager Highland Cattle og Esbjerg Kogræsserlaug sørger for at hede og overdrev ikke springer i skov i Marbæk. Lauget nyder at komme ud i naturen, og ejerne sætter pris på, at de holder øje med det langhornede kvæg

Hent artiklen som PDF

NATURPLEJE – Hvis du går en tur i Marbæk, forlader stierne og går ind til det græssende kvæg med de store spidse horn og kigger ned, vil du se et væld af urter, små blomster og forskellige græsser blandt kokasser og sumpede vandhuller.
Det græssende kvæg har et vigtigt job. De holder træer, buske og græs nede og sørger på den måde for, at Marbæks engarealer og overdrev ikke springer i skov. Desuden skaber de små huller, hvor der kan stå vand, som er livgivende for insekter og planter. Også kokasserne bliver gennemhullet af fluer, som lægger æg i de næringsrige kokasser.

Kokasserne giver liv til mange småplanter og -blomster.

Kokasserne giver liv til mange småplanter og -blomster.

Men det skotske højlandskvæg er ikke alene om det naturbevarende arbejde i området. Esbjerg Kogræsserlaug hjælper ved at holde øje med nogle arealer og stude. Hver uge tilser et medlem af kogræsserlauget kvæget, holder øje med om der er strøm i hegnet, om kvæget har adgang til vand og lignende.

Skotsk højlandskvæg er egnet til at afgræsse i Danmark, da de er hårdføre og har lette kælvninger. Og så er det verdens smukkeste kvæg, mener Peder Burgaard Sørensen.

Skotsk højlandskvæg er egnet til at afgræsse i Danmark, da de er hårdføre og har lette kælvninger. Og så er det verdens smukkeste kvæg, mener Peder Burgaard Sørensen.

Der er cirka 16 -17 medlemmer af Esbjerg Kogræsserlaug, oplyser Torben Lund, som er formand i lauget.
”Vi gør det for at bevare nogle af vores naturområder. Lod vi det hele stå til, ville det ende med at blive skov. Vi har ikke så mange store græssende dyr, som engang var med til at holde naturen nede i visse områder. Ved at vi mennesker er kommet til og fylder så meget, er der forsvundet mange af de store afgræssende dyr, så vi må gå ind og gøre noget aktivt for at bibeholde nogle af de naturarealer som overdrev og engarealer,” forklarer Torben Lund.
Udover arealet i Marbæk tilser Esbjerg Kogræsserlaug også to arealer i Kvaglund.

Yder naturpleje
Det er Guldager Highland Cattle, som ejer de stude og køer, som kogræsserlauget holder øje med. Guldager Highland Cattle har skotsk højlandskvæg på 60 arealer forskellige steder i et område, der strækker sig fra Løgumkloster til Nymindegab.
De yder naturpleje for kommuner, militæret, Naturstyrelsen og private lodsejere, oplyser Peder Burgaard Sørensen fra Guldager Highland Cattle.
Og så slagter de kvæget og sælger kødet.

Guldager Highland Cattle slagter og sælger kødet – både online og i slagterbutikken i Guldager, som har åbent hver torsdag eftermiddag. Da kvæget udelukkende lever af græs, er det mindre CO2-belastende, samtidig med at kvæget er med til at fremme biodiversiteten.

Guldager Highland Cattle slagter og sælger kødet – både online og i slagterbutikken i Guldager, som har åbent hver torsdag eftermiddag. Da kvæget udelukkende lever af græs, er det mindre CO2-belastende, samtidig med at kvæget er med til at fremme biodiversiteten.

Han og makkeren Thomas Bruun er glade for samarbejdet med Esbjerg Kogræsserlaug.
”Det er dejligt, at der er nogen, der tilser dyrene på nogle af arealerne. Og vi arbejder jo lidt for det samme,” siger Peder Burgaard Sørensen.
På en af hegnspælene i Marbæk hænger en kasse til kogræsserlauget med en seddel, som beskriver, hvad medlemmerne skal holde øje med samt en strømmåler, så de kan tjekke, om der er strøm i hegnet.
Kommer ud i naturen
Medlemmerne af Esbjerg Kogræsserlaug får også selv en masse ud af at hjælpe naturen lidt på vej. De bruger tilsynet af kvæget som en mulighed for at komme ud i naturen og samles om en interesse med ligesindede.

Peder Buurgaard Sørensen fra Guldager Highland Cattle og Torben Lund formand for Esbjerg Kogræsserlaug er glade for samarbejdet om at tilse dyrene i Marbæk.

Peder Buurgaard Sørensen fra Guldager Highland Cattle og Torben Lund formand for Esbjerg Kogræsserlaug er glade for samarbejdet om at tilse dyrene i Marbæk.

De mødes to – tre gange om året: Når kvæget bliver lukket ud, når Guldager Highland Cattle flytter det igen om efteråret, hvor de samler al deres kvæg på nogle færre marker, og nogle sæsoner mødes de også i løbet af sommeren. Derudover deler mange af medlemmerne billeder og oplevelser fra besøgene ved kvæget i en Facebookgruppe.
”Det er en måde at komme ud i naturen for os alle, og særligt for børnefamilier, som kommer ud i naturen og viser, hvor kødet kommer fra – fra jord til bord,” påpeger formand for Esbjerg Kogræsserlaug, Torben Lund, som selv nyder at komme væk fra skrivebordet. Han arbejder som tilbudsberegner i en virksomhed i Aarhus. Han boede i Esbjerg, da kogræsserlauget blev grundlagt, men er nu flyttet til Horsens. Han nyder dog stadig at holde øje med kvæget i Marbæk og Kvaglund og kombinerer tjansen med familiebesøg.
Peder Buurgaard Sørensen og Thomas Bruun begyndte som en hobby at holde skotsk højlandskvæg og bruge det til naturpleje i 2005. Nu er virksomheden vokset, så begge kan leve af deres hobby. I efteråret åbnede de slagterbutik i Guldager og udvidede efter 16 år dermed virksomheden med en slagter, som sørger for, at butikken er fyldt med alskens udskæringer, hjemmerøget kød, og pølser, ligesom de sælger lidt svinekød.

Kvæg til Amager
Indtil videre arbejder de ikke sammen med andre kogræsserlaug end det i Esbjerg. Men de kan mærke, at det at have et kogræsserlaug bliver stadigt mere populært. De leverer kvæg til kogræsserlaug i både Silkeborg og København. Så noget af højlandskvæget med aner i Skotland og Vestjylland afgræsser nu et areal på Amager Fælled.
At naturplejen virker, vidner biodiversiteten i Marbæk om. Marbæk byder på en række truede arter – både planter og dyr – som for eksempel den meget sjældne sommerfugl klokkeensian, som kun lægger æg i klokkeblomsten ensian, der efterhånden kun vokser få steder i Danmark. Også sjældne planter som blærerod, soldug og orkidéen plettet gøgeurt vokser i Marbæk.

Tekst og foto: Katrine Friisberg

Knortegæs er på sen rejse til Sibirien

Hent artiklen som PDF her

VADEHAVETS FUGLE – Fuglelivet i den nordligste del af Vadehavet – nærmere bestemt Ho Bugt og Varde Ådal – er lige nu i yngletidens tegn. Men det er alligevel en sandhed med modifikationer, da der stadigvæk er nogle få trækfugle, der endnu ikke har taget den sidste del af rejsen fra vinterkvartererne til yngleområderne. Hvorfor er de så sent afsted, og kan de overhovedet nå at yngle i den resterende del af sommeren? De afventer et eller andet, og det er nok en indrestyret proces, der bygger på millioner af generationers erfaring indkodet i deres DNA. Nemlig at deres ynglepladser i det højarktiske stadig er iskolde og sandsynligvis dækket af sne. Og ja, de kan godt nå det, men så skal de også snart påbegynde rejsen mod nord.

Mørkbuget knortegås fouragerer i Vadehavet.

Mørkbuget knortegås fouragerer i Vadehavet.

Det oplevede jeg i sidste uge, hvor en lille gruppe af mørkbugede knortegæs gik og fouragerede hvor Varde Å løber ud i Ho Bugt ved Myrthue. Seks individer hyggede sig gevaldigt, og pudsede fjer i så lang tid, at jeg tænkte, at de måske var lidt pyntesyge… Men alting har en årsag, og pludselig forstod jeg, hvorfor de havde så travlt med fjerpleje. For uden en lyd lettede alle seks simultant, og de har formodentligt påbegyndt eller færdiggjort deres returtræk mod den vestrussiske tundra i Sibirien. Jeg fulgte dem med kikkert og kamera, indtil det gik op for mig, at dette var alvor. Det var en smuk oplevelse, og tanken om, at de skulle ud på en længere rejse satte denne eftermiddag i perspektiv.
Det er nok de sidste trækfugle, der sammen med andre arter som krumnæbbede ryler og bramgæs trækker mod nord i disse dage, for om få dage starter efterårstrækket mod syd, og det er et af naturens paradokser at trækket nordpå og sydpå faktisk overlapper hinanden. Det vil jeg fortælle om næste gang.

Tekst og foto: Søren Brinch

Blåhat opfører sig som lakmuspapir.

Nu blomstrer blåhat og røllike i Marbæk

Blåhat opfører sig som lakmuspapir.

Hent artiklen som PDF her

FLORA I MARBÆK – Blåhat sigter til blomsterhovedernes form og farve. Knautia efter den tyske botaniker Christian Knaut. Arvensis betyder voksende på marker, arvum betyder mark, ager. Flittigt brugt I folkemedicin mod bl.a. hoste og hæshed, hjertesmerter, hæmorider, bylder, skab, syfilis, hudsygdomme og som sveddrivende, sårhelende, blodrensende og feberstillende middel. Planten har også været anvendt mod lus og lopper. De velduftende blomster kan bruges i en kryddersnaps. Undertiden kan blomsterhovederne være ’født’ hvide eller røde, men man kan dog selv spille naturen et puds, for lægger man et blomsterhoved på en myretue, og myrerne angriber den med deres myresyre, farves blomsterne røde, blomsterfarven er nemlig følsom overfor pH-ændringen forårsaget af myresyren, derved opfører blomsterne hos blåhat sig som lakmuspapir. Puster man i stedet tobaksrøg på blomsterne, bliver de angiveligt grønlige. Blåhat kaldes også blåmand, snogeurt, flueøje, sypude, jomfruhat og luseknap. Planten er en farveplante, idet bladene farver garn og stof blåt og grønt.
Planten er meget nøjsom og hårdfør velsignet med en dybtgående pælerod, som kan sikre vandforsyningen i selv tørre perioder. Plantens indehold af bitterstoffer, tanniner og saponinner samt den stivhårede stængel kan tjene som beskyttelse mod at blive udsuget eller blive spist af bl.a. myrer, snegle og sommerfuglelarver. Når frugtmodningen er tilendebragt visner planten og blomsterhovederne ligger slapt ned mod jorden, hvilket er en tilpasning til myrespredning, som også ses hos mange andre planter med myrespredning.

Røllike

Almindelig røllike er en medicinurt med mange anvendelsesmuligheder.

Almindelig røllike er en medicinurt med mange anvendelsesmuligheder.

Almindelig røllike hed på gammeldansk rølikæ, navnet stammer fra krølle, rulle og sigter til de krusede, findelte blade. Achillea henviser til sagnhelten Akilles, som under den trojanske krig angiveligt anvendte planten som medicinplante. Millefolium betyder tusindblad og hentyder til vandplanteslægten tusindblad på grund af de mange bladafsnit. I folkemedicin med mangesidige anvendelsesmuligheder, f.eks. mod insektbid, slangebid, betændte led og øjne, fordøjelsesbesvær (bitterstofferne er bl.a. fordøjelsesstimulerende), mavepine, hovedpine og som feberstillende, sårhelende, vanddrivende, karsammentrækkende og slimløsnende middel. I køkkenet kan den krydrede og bitre plante anvendes som krydderi i kryddersmør eller som drys, som suppevisk eller stoppes i fisk, kylling og mørbrad, før de koges eller steges. Kan tillige bruges i urtete, de nyudsprungne blomster kan benyttes i likør og kryddersnaps. Planten er også blevet røget som tobak og tygget som skrå og snus samt anvendt til ølbrygning som konserveringsmiddel og som erstatning for humle og sågar som myggebalsam og rynkefjerner.
Røllike har mange sigende navne, som godt kan sætte fantasien i sving, såsom sårurt og soldaterurt, jordhumle, nyseurt, røv­snerpe, præstekrave, tobaksblomst, kattepersille, brystnellike og tømmerurt.

(Uddrag af Floraen i Marbæk – en naturperle ved Vadehavet og Varde Å. Nedsat til kun 150 kroner. Bestil den via mail@hjertingposten.dk)

Tekst: Carsten Mathiesen
Foto: Biopix

Hjerting Posten 22. juni 2022

Læs som e-paper

Læs bl.a. om:

  • Tyrolerfest i Guldager – byfest blev en bragende succes
  • HIF Fodbold i sejrsrus over oprykning til Serie 2
  • Kogræsserlaug passer på de langhornede
  • Søren Olsen cykler i krigsramte Ukraine – læs hans beretning
  • Stripperpigen Stinne fra Fanø kom på besøg i kvindeklub
  • Flora i Marbæk: De blomstrer nu
  • Vadehavets fugle: Gæs fra Ho Bugt fløj pludselig mod Sibirien
  • Mange sankthansbål i år
  • Ny bestyrelse for FIMUS-støtteforening
  • ANNONCE: Masser af sommervin i Meny
– og meget mere!

Husk at kryds- og tværs-løsningen nemt kan afleveres ved at sende et foto til mail@hjertingposten.dk Der er et gavekort på 200 kroner til Meny at vinde! Postkassen ved Bytoften 2A i Hjerting er der dog stadig.

Husk: Fanø Dagbog og Carsten Mathiesens bog om Marbæks natur kan købes hos Klub Vadehavet for henholdsvis 349 kroner og 150 kroner, skriv blot til mail@hjertingposten.dk

Frans Buch-selvbiografien, blandt andet om hans tid hos DSB Esbjerg sælges for 275 kroner, skriv blot til mail@hjertingposten.dk

Et spændende medieforlig

Vi starter med vores egen verden. Regeringen og et smalt flertal af støttepartier har barslet med et såkaldt medieforlig. Det har som ventet straks startet et hundeslagsmål om de 4,8 milliarder kroner, som skal fordeles til medierne. De DAB-medier som 24syv, der står til at blive lukket, fordi de konkurrerer for meget med private podcast-producenter, protesterer. Det samme gør de landsdækkende aviskoncerner som Jysk Fynske Medier, der nu må leve med et loft over støtten. De peger på, at de ikke vil kunne redde aviser som Helsingør Dagblad i fremtiden på grund af dette. Og en sammenkobling til arbejdsmarkedspolitikken, der ligner en gave til fagbevægelsen, har fået de blå partier til at stige af. Desuden lægges der en helt urimelig skat på streaming.
Men for de helt lokale medier er der godt nyt, hvis ellers regeringen får vedtaget alt dette inden næste folketingsvalg, der jo kan bringe en blå regering til magten. Forligspartnerne vil afsætte et beløb på 41 millioner kroner til os, stigende til 50 millioner kroner ad åre.
Bortset fra, at det ville være langt det bedste, hvis medierne var økonomisk selvkørende og uafhængige af statsmagten, så er der gode takter i forslaget, hvis der ikke følger uspiselige betingelser med. Støtten må nemlig kun bruges til journalistik. Og den måde at støtte på er efter vores mening meget bedre end bevidstløs pengeuddeling til medierne. Det betaler ikke vores stigende udgifter til trykkeriet eller avisomdelingen, men vi vil kunne lave flere kvalitetsartikler og kunne gå mere i dybden med emnerne. Det vil så forhåbentlig få flere annoncører til at vælge os.
En besynderlig detalje er der dog i forslaget. Hvis et medie er alene i en kommune, vil det kunne få mere støtte, end hvis der er flere. Det vil gøre det uhyre vanskeligt for konkurrenter at starte nye medier.
Ellers glæder vi os bare her lokalt over iværksætterlysten, der har givet os en systue og en ny livsstilsbutik. Og over, at Marbækdagen er tilbage.
God juni.

Ny stenaldergård er på vej ved Myrthues naturskole i Guldager

Den gamle er nedslidt, så nu bygger Myrthue en ny stenaldergård lidt længere fra jernbanen

Hent artiklen som PDF her

UDELIV – Marbækdagen på Myrthuegård søndag den 22. maj blev en stor succes med mange besøgende. Det kan man se mere om på vores hjemmeside. Men der var en nyhed på Marbækdagen, vi gerne vil sætte fokus på: I løbet af i år og 2023 vil en ny stenaldergård til tre millioner kroner, betalt af Esbjerg Kommune, blive opført ved Myrthues naturskole i Guldager.
Det er museumsinspektør Sarah Qvistgaard fra Sydvestjyske Museer, der præsenterer os for modellen af den kommende stenaldergård. Den vil blive en kopi af den stenaldergård, der allerede er der, men som tidens tand er ved at have ødelagt efter en snes års levetid. Den oprindelige stenaldergård blev fundet, da man anlagde Esbjergmotorvejen. Der, hvor den store rundkørsel sender den første frakørselsvej østpå, lå omkring år 0 et stort stenalderlanghus og en smedje, fortæller hun. Der var tydelige stolpehuller, og da man nogenlunde ved, hvordan husene blev bygget, kunne man lave den første kopi i Guldager i den rigtige størrelse. Og den originale pikstensbelægning blev faktisk genbrugt!

Jens og Maja Noer Hug fra Guldager, snart Hjerting, ser på model-jernalderhuset sammen med Sarah Qvistgaard.

Jens og Maja Noer Hug fra Guldager, snart Hjerting, ser på model-jernalderhuset sammen med Sarah Qvistgaard.

Til at stå for byggeriet har Myrthue hyret skibstømrer Gert Lykke Jensen, der nu arbejder som formidler og håndværker.
Han fortæller, at langhuset vil blive bygget lidt længere væk fra naturskolen og jernbanen, så man mere uforstyrret kan have aktiviteter begge steder. Og at egetømmeret vil blive tørret ved 65 grader, så alle svampe, skadedyr, larver og æg dør. Det forlænger levetiden. Som noget nyt vil stolperne ikke stå direkte i jorden, hvilket også vil forlænge levetiden. Men det vil ikke kunne ses. Han tror på indvielse i 2024.

Og her er lidt flere billeder fra Marbækdagen 2022:

Højlandskvæg fra Guldager.

Højlandskvæg fra Guldager.

Spejderne var der også i år.

Spejderne var der også i år.

Danmarks Naturfredningsforenings frivillige hjalp familierne med at bygge fuglekasser.

Danmarks Naturfredningsforenings frivillige hjalp familierne med at bygge fuglekasser.

Der hygges ved grillområdet.

Der hygges ved grillområdet.

 

Tekst og foto: Finn Arne Hansen

Top