Blåhat opfører sig som lakmuspapir.
FLORA I MARBÆK – Blåhat sigter til blomsterhovedernes form og farve. Knautia efter den tyske botaniker Christian Knaut. Arvensis betyder voksende på marker, arvum betyder mark, ager. Flittigt brugt I folkemedicin mod bl.a. hoste og hæshed, hjertesmerter, hæmorider, bylder, skab, syfilis, hudsygdomme og som sveddrivende, sårhelende, blodrensende og feberstillende middel. Planten har også været anvendt mod lus og lopper. De velduftende blomster kan bruges i en kryddersnaps. Undertiden kan blomsterhovederne være ’født’ hvide eller røde, men man kan dog selv spille naturen et puds, for lægger man et blomsterhoved på en myretue, og myrerne angriber den med deres myresyre, farves blomsterne røde, blomsterfarven er nemlig følsom overfor pH-ændringen forårsaget af myresyren, derved opfører blomsterne hos blåhat sig som lakmuspapir. Puster man i stedet tobaksrøg på blomsterne, bliver de angiveligt grønlige. Blåhat kaldes også blåmand, snogeurt, flueøje, sypude, jomfruhat og luseknap. Planten er en farveplante, idet bladene farver garn og stof blåt og grønt.
Planten er meget nøjsom og hårdfør velsignet med en dybtgående pælerod, som kan sikre vandforsyningen i selv tørre perioder. Plantens indehold af bitterstoffer, tanniner og saponinner samt den stivhårede stængel kan tjene som beskyttelse mod at blive udsuget eller blive spist af bl.a. myrer, snegle og sommerfuglelarver. Når frugtmodningen er tilendebragt visner planten og blomsterhovederne ligger slapt ned mod jorden, hvilket er en tilpasning til myrespredning, som også ses hos mange andre planter med myrespredning.
Røllike
Almindelig røllike er en medicinurt med mange anvendelsesmuligheder.
Almindelig røllike hed på gammeldansk rølikæ, navnet stammer fra krølle, rulle og sigter til de krusede, findelte blade. Achillea henviser til sagnhelten Akilles, som under den trojanske krig angiveligt anvendte planten som medicinplante. Millefolium betyder tusindblad og hentyder til vandplanteslægten tusindblad på grund af de mange bladafsnit. I folkemedicin med mangesidige anvendelsesmuligheder, f.eks. mod insektbid, slangebid, betændte led og øjne, fordøjelsesbesvær (bitterstofferne er bl.a. fordøjelsesstimulerende), mavepine, hovedpine og som feberstillende, sårhelende, vanddrivende, karsammentrækkende og slimløsnende middel. I køkkenet kan den krydrede og bitre plante anvendes som krydderi i kryddersmør eller som drys, som suppevisk eller stoppes i fisk, kylling og mørbrad, før de koges eller steges. Kan tillige bruges i urtete, de nyudsprungne blomster kan benyttes i likør og kryddersnaps. Planten er også blevet røget som tobak og tygget som skrå og snus samt anvendt til ølbrygning som konserveringsmiddel og som erstatning for humle og sågar som myggebalsam og rynkefjerner.
Røllike har mange sigende navne, som godt kan sætte fantasien i sving, såsom sårurt og soldaterurt, jordhumle, nyseurt, røvsnerpe, præstekrave, tobaksblomst, kattepersille, brystnellike og tømmerurt.
(Uddrag af Floraen i Marbæk – en naturperle ved Vadehavet og Varde Å. Nedsat til kun 150 kroner. Bestil den via mail@hjertingposten.dk)
Tekst: Carsten Mathiesen
Foto: Biopix
