Redaktør arkiv: Redaktionen

Tonny og Michelle har succes med webauktioner i Sædding

Med Tonny Nielsens Bruuns og Michelle Lauridsens indtog i Sædding Centret, er der efterhånden meget få ledige lokaler i centret

Hent avissiden med artiklen som PDF her

ERHVERV – Tonny er nok af de fleste kendt som den halvskaldede ejer af Nice Hair i Guldager.
Efter at have solgt sin sidste ejerandel i firmaet til Egmont i foråret, har han og kæresten kastet sig over et nyt erhvervseventyr med webfirmaet Completed, som blandt andet sælger alskens beklædnings-, kosmetik- og elartikler via online webauktioner med op til 500 deltagere på Facebook. Siden har i dag flere end 13.000 følgere.
På det seneste har store sættevogne afleveret 155 paller fra hovedsageligt Frankrig med 19.500 forskellige varenumre til en normal udsalgsværdi på mere end 20 millioner kroner i lokalerne i Sædding Centret, hvor Kajakshoppen og Kop og Kande tidligere holdt til.

Lagersalg i lokalerne
Lokalerne er foreløbig lejet ét år frem, og det er tanken, at det ene lokale fremover skal benyttes til lagersalg, mens det andet fortsat skal bruges til webauktionerne. I en tidligere levering var blandt andet også 300 par sko af det danske mærke Shoe the Bear, som normalt sælges i butikkerne til omkring 1200 kroner parret.
Konceptet med få varer af hver slags, indkøbt fra restpartier, konkurssalg og lignende ser ud til at falde i smag for kunderne, som primært er kvinder i alderen 35-55 år. I øvrigt er den personlige oplevelse online meget vigtig for indehaverne, som ved auktionerne faktisk bådes kender og er på fornavn med de fleste af kunderne.

 

 

Jagtstuen frisket op til 40-års dag

Jon og Dittes Hus gør klar til rund fødselsdag og nybyggeri af sal i 2024

Hent avissiden med artiklen som PDF her

FOLKELIV – Det folkelige forsamlingssted Jon og Dittes Hus holdt rejsegilde med folkelige røde pølser fredag den 20. januar – med et lille glimt i øjet, for det var ’blot’ en større opfriskning af Jagtstuen med ny maling og nye Coolicon-lamper fra Hjerting-virksomheden CHP Lighting. Men hyggeligt var det. Nu mangler blot gevirerne, som tidligere hang i lokalet…

Jon og Dittes Hus

Formand Halfdan Andersen holdt en lille tale i dagens anledning, og der blev skålet længe leve.

Foreningen Jon og Dittes Hus fylder 40 år i år, og i juni 2024 fraflytter en lejer det hus, der skal væk for at skabe plads til en ny sal, fortæller formand Halfdan Andersen.

Tekst og foto: Finn Arne Hansen

Grønlandsk blisgås i Vadehavet

Hent avissiden med artiklen som PDF her

VADEHAVETS FUGLE – Der har i snart to uger opholdt sig en flok på otte af den meget fåtallige grønlandsk blisgås (Anser albifrons flaviostris) på Fanø. Den regnes ikke som en selvstændig art, men som en underart af blisgås (Anser albifrons).
Måske kan vi opleve, at den bliver en selvstændig art på længere sigt. Det er noget DNA-analyser vil afgøre, og det sker, når der efter mange års adskillelse på ynglepladserne er udviklet en helt unik DNA-kode, der adskiller den fra sit genetiske ophav.

Grønlandsk blisgås. Copyright Søren Brinch

En grønlandsk blisgås studerer omgivelserne.

Men uanset dette, er det en smuk og spændende fugleart, der normalt overvintrer i det sydvestlige Skotland og Irland.
Grønlandsk blisgås er næsten årligt i Danmark, fortrinsvis i Nord- og Vestjylland, og den optræder ofte i småflokke på to til fire individer.
Enkelte større flokke på 10 og 11 er observeret i 2002 ved Thorsminde, i 1994 ved Nissum og i 1972 ved Bygholm, Vejle. Denne gruppe er kun anden forekomst af arten siden en enlig blev observeret i 1979 i Sønderho. Så dette er altså en seværdighed på Fanø.

Skifter opholdssted
Flokken holder til på østkysten af Fanø, og har skiftet opholdssted flere gange. Vejret har ikke været optimalt fotovejr i perioden, men med udsigt til bragende solskin, helt vindstille og en krystalklar sigtbarhed, måtte jeg simpelthen satse alt i sidste uge.
Jeg vidste, at det ville blive en benhård opgave at komme tæt på de sky fugle. Jeg måtte kravle mere end 150 meter, camouflere mig bag rørskov, for til sidst at snige mig de sidste meter gennem højt græs for endelig at komme på fotoskudhold på 60 meters afstand uden at skræmme gæssene.
Dog blev gæssene skræmt op af en overflyvende Havørn, for igen at lande omkring 100 meter længere ude på vaden.

Grønlandsk blisgås. Copyright Søren Brinch

Grønlandsk blisgås kendes på det gule næb og en sort tværbånding på bugen.

På billederne ses de karakterer for racen, der adskiller den fra den almindelig blisgås – gult næb, dyb og udbredt sort tværbånding på bugen, generelt mørkt helhedsindtryk, og når den flyver op viser halen en meget smal hvid kant.
Sidste nyt er, at den lille flok har været her i to en halv måned, hvilket er meget usædvanligt, da de normalt kun fouragerer i fem-seks dage og derefter flyver videre.
De må have fået smag for vadehavets delikatesser.
Den grønlandske blisgås er ikke fredet og må derfor gerne jages, men det lader ikke til, at jægerne har decimeret flokken.

Tekst og foto: Søren Brinch

Redigering: Finn Arne Hansen

Tre foredrag om Esbjergs ny status som energiby i Hjerting

Lone Saabye vil fortælle om Education Esbjergs ny uddannelsescenter på Havneøen. Visualisering: BIG.

Tre eftermiddage om Esbjergs grønne omstilling i Jon og Dittes hus

Hent avissiden med artiklen som PDF her

FREMTIDEN – Jon og Dittes Hus i Hjerting er i februar og marts 2023 rammen om tre spændende arrangementer.
De handler om den grønne omstilling i Esbjerg Kommune. Alle arrangementer foregår klokken 16-18, fortæller Ib Christensen.
Onsdag den 22. februar er overskriften Fra elektricitet og brint til grønt skibsbrændstof
David Dupont-Mouritzen, Projektdirektør, Høst PTX Esbjerg fortæller om det danske Power-to-X projekt, der med elektricitet fra sol og vind som energikilde – og med grøn brint som hovedbestanddel – skal udvikle ammoniak, der som slutprodukt kan anvendes som råstof til gødningsproduktion, og grønt brændstof til skibsfarten.
Onsdag den 1. marts bydes der på foredraget Nyt Esbjerg Fyrtårn med grøn energiprofil ved Lone Saaby, direktør for Education Esbjerg, fortæller om det projekterede Esbjerg Strand-projekt, tegnet af BIG, der blandt andet bliver et unikt forsknings,- og uddannelsescenter for studerende, der ønsker at være med til at designe fremtidens grønne omstilling. Du får et nærmere indblik i E1 uddannelseskonceptet, der med trivsel som nøgleord introducerer helt nye, spændende grønne uddannelser.
Onsdag den 15. marts står den på Ny grøn varmeforsyning i Esbjerg klar til start ved Claus A. Nielsen, forretningsudviklingsdirektør, Din Forsyning. Han fortæller om færdiggørelse og test af det nye produktionsanlæg, der i år skal erstatte Esbjergværkets kulbaserede varmeproduktion. En milliardinvestering i grøn energi, der skal gøre anlægget CO2-neutralt i 2030.
Kom og hør hvorfor og hvordan kombinationen af varmepumper, biomasse og overskudsvarme er en god løsning for dig som forbruger.
Deltagerprisen per arrangement er 70 kroner inklusive vand og frugt. Tilmelding foregår via
jonogditteshus.dk.
-fina

 

Hjerting Posten 25. januar 2023

Læs som e-paper

Læs som PDF

Læs bl.a. om:

  • Indvielse af Maritimt Center med masser af sol og smil
  • Fire skoleelever fra Hjerting skal i Folketinget
  • Jagtstuen i Jon og Dittes Hus er blevet opfrisket
  • Esbjerg Golfklub har solgt sin bane
  • Anden halvdel af Hjerting Revyens revyerne revy i marts
  • Tonny og Michelle har succes med webauktioner
  • ANNONCE: Meny har Kærgården til 5 kroner! Husk kupon fra Hjerting Posten
  • Tre spændende foredrag i Hjerting om Esbjergs grønne energifremtid
  • Søren Ulrik Thomsen kommer til Hjerting
  • Vadehavets fugle: Den grønlandske blisgås er i Vadehavet
  • Foredrag om Halfdan Rasmussen
  • Leder: Tillykke til os alle. Lad os få liv i Maritimt Center
  • ANNONCE: Skjern Bank kommer gerne på hjemmebesøg
– og meget mere!

Husk at kryds- og tværs-løsningen nemt kan afleveres ved at sende et foto til mail@hjertingposten.dk . Der er et gavekort på 200 kroner til Meny at vinde! Postkassen ved Bytoften 2A i Hjerting er der dog stadig.

Husk: Fanø Dagbog og Carsten Mathiesens bog om Marbæks flora og fauna kan købes hos Klub Vadehavet for henholdsvis 349 kroner og 150 kroner, skriv blot til mail@hjertingposten.dk

Frans Buch-selvbiografien, blandt andet om hans tid hos DSB Esbjerg i starten af 1900-tallet sælges for 275 kroner, skriv blot til mail@hjertingposten.dk

Slaget om Marbæk

Som man kan læse på vores hjemmeside, har Danmarks Naturfredningsforening (DN) besluttet at rejse en fredningssag, så endnu flere arealer i og omkring Marbæk Plantage skal fredes.
Det vil formentlig betyde fjernelse af mange af nåletræerne, og det vil koste kommunen en halv million kroner om året i mistet pyntegrønsproduktion plus andre omkostninger.
Kommunens administration har behandlet sagen venligt og professionelt, men det er byrådet, der nøler, mener DN. Et enigt byråd mener da også, kunne man høre på byrådsmødet forleden, at en fredning på mange områder vil modarbejde de miljømål, kommunen gerne vil nå. Træer, der vokser, optager jo masser af CO2.
Foreningen har derefter i november rejst sagen uden at have kommunen som medrejser af fredningssagen, og det er nu Fredningsnævnet i København, der har afgørelsen. Vort lokale byrådsmedlem Michael Harbøll kalder det ”revolverpolitik”.
Det er svært at vide, hvad der er rigtigst at gøre. Marbæk har som bynært naturområde en enorm betydning for os som et rekreativt sted, men biodiversitet er jo også en vigtig sag.
Det, man imidlertid måske burde tænke over, det er loven. Er det sundt, at en kommunes borgere kan blive tvunget til at acceptere en fredning og stå med udgifterne? Var det bedre, hvis kommunerne stod stærkere? Det er op til Folketinget, og da vi har tre folketingsmedlemmer fra kommunen, kan de jo overveje den sag.

Tilbage er kun at sige: Glædelig jul!

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Fugletrækket over Vadehavet er på det sidste

Middelhavsstenpikker er nu set i vadehavsområdet.

Hent artiklen fra avisen som PDF her

VADEHAVETS FUGLE – Så synger fugletrækket over Vadehavet på sidste vers. Eller har nok sunget, når denne avis udkommer-Men det er en sang, der vil gentages næste år og næste år og i al evighed, så længe vi har forskellige klimazoner. For det er motoren i fugletrækket, at der er forskelle i føderessourcerne med årstidernes skiften i det arktiske og tempererede.

1,5 millioner fugle
Der er år til dato i 2022 trukket i hele træskolængder cirka 1.530.000, og det er det største år i Fanø Fuglestation fem-årige historie.
Trækket i år blev stort af mange grunde: Megen østenvind, der sender fugletrækket ned gennem Danmark og Skandinavien ud mod den danske vestkyst. Meget få regnvejrsdage, der vil drive trækket andre steder hen. Men det er ikke den metode, vi bruger til at registrere fuglene på, der i år skaber et større træk, for den er, bortset fra få forbedringer, konstant og standardiseret. Vi tæller fra præcist det samme sted den lille Høneklit fra solopgang og indtil trækket ebber ud efter typisk to til fem timer. Vi tæller hvert år fra 11. august til 11. december. Endelig dækker vi med teleskoper, håndkikkerter og fotodokumentation en lige linje fra det nordvestligste af Langejord til det nordøstligste af Keldssand. Et synsfelt på cirka 4,5 kilometer.

Fugletræk stadig mystisk
Fugletrækket er fascinerende og stadig lidt mystisk, selvom teknologiske muligheder har givet os endnu flere svar. Men nye svar giver også anledning til nye spørgsmål.
Sokrates er kendt for citatet “Jo mere jeg ved, jo mere ved jeg, at jeg intet ved”, og det gælder også indenfor naturvidenskaben såvel som samfundsvidenskaben. Vi afdækker konstant nye trækmønstre for de forskellige arter af fugle, der passerer Fanø. Det vi ser lige nu på Fanø Fuglestation, er det sidste og fåtallige træk af arter som mørkbuget knortegås, bramgås samt sjaggere. Men også blisgæs, kortnæbbede gæs, stor korsnæb og skærpibere trækker sydøst over Høneklitten i disse sene novemberdage. Enkelte rovfugle som spurvehøg, musvåge og fjeldvåge kan godt ved pludselig kulde foretage det såkaldte ’kuldeflugt’, hvor de søger mod varmere egne.

400.000 fugle

I august var det insektædere som skovpiber, gul vipstjert, svaler, sangere og fluesnappere, der trak over Hønen.
September og oktober skaber de største dage med drosler og pibere, hvor vi den 9. oktober nåede op over 400.000 trækkende fugle på en fantastisk dag, hvor alle ydre betingelser var til stede for et stort træk – næsten vindstille, sigtbarhed på mere end 25 km og så netop der, hvor de meget almindelige arter som bogfinke og vindrossel peaker med deres hovedtræk.

Sjælden fugl på besøg
Fugletræk giver ikke bare store antal af fugle, men også sjældne fugle, der pludselig optræder langt fra deres normale yngleområde og i særdeleshed langt fra deres normale trækkorridor. Således optrådte den i Danmark sjældne vestlig middelhavsstenpikker i år ved Rindby fra den 1. til den 7. november, fundet af Kim Fischer.

Tekst og foto: Søren Brinch
Redigering: Finn Arne Hansen

Johs. Nørregaard Frandsen gik fra at være landmand til at blive professor. Det gav hans foredrag om vores liv på landet for 50 år siden og vores hastige farvel til det masser af tyngde – og latter.

En Adventsdag i Hjerting med megen latter og hygge

Johs. Nørregaard Frandsen gik fra at være landmand til at blive professor. Det gav hans foredrag om vores liv på landet for 50 år siden og vores hastige farvel til det masser af tyngde – og latter.

Hjerting Kirkes mødelokaler fyldt til bristepunktet, da Johs. Nørregaard Frandsen fortalte om vores farvel til livet på landet

Hent originalartiklen fra avisen som PDF her

HISTORIE – Der blev grinet, så det var en lyst, da professor emeritus Johs. Nørregaard Frandsen fra Fyn onsdag den 30 november i et propfyldt mødelokale holdt foredrag om vores farvel til livet på landet, til barndommens landskaber. Mange tankevækkende stunder om vore rødders betydning var der. Som da Holten ved Stigsnæs blev nedlagt for at give plads til et Gulf-raffinaderi. Det sår lægtes aldrig hos dem, der fik dobbelt pris på deres huse for at flytte. Deres hjemstavn var væk.

Andagt om håbet

Arne Maarup talte i kirken om håbet. Det er en kristen pligt at bevare håbet, påpegede han.


Arne Maarup talte i kirken om håbet. Det er en kristen pligt at bevare håbet, påpegede han.

Det var Hjerting Kirkes traditionelle Adventsdag skråstreg Adventsmøde, der blev afviklet denne dag. Sognepræst Arne Maarup lagde for i kirken og fortalte, at den i hvert fald har eksisteret siden 1991, da han blev ansat. Han holdt en lille andagt, i hvilken det kristne krav om at bevare håbet var dagens emne ud fra Esajas epistler. Tankevækkende og godt at få genopfrisket.
I mødelokalerne var der dækket op med kaffe, kringle og småkager, og snakken fik lystigt, inden den landbrugsuddannede Nørregaard Frandsen, der stammer fra Grimstrup og gik i byen i Esbjerg som ung, tog fat med at fortælle om den enorme udvikling, Danmark har gennemgået siden 1950.
Med Marshall-hjælpen kom en kraftig mekanisering af landbruget, og de nye industrier som Lego og Danfoss begyndte at suge arbejdskraft til sig med meget højere lønninger og mere fritid, end landbruget kunne tilbyde.
På en usynlig tavle skrev han forskellige fakta op: I 1950 havde 55 procent af boligerne ikke et wc, der var 150.000 biler og der var 210.000 selvstændige landbrug!

En million danskere boede på landet

Johs. Nørregaard Frandsen brugte som i sin undervisning en usynlig tavle, fordi tilhørerne så var nødt til at høre efter. Det virkede!

Nørregaard Frandsen brugte som i sin undervisning en usynlig tavle, fordi til-hørerne så var nødt til at høre efter. Det virkede! Deres udsendte måtte notere løs.

Befolkningstallet var da 4 millioner mod 6 i dag. I 1950 boede 25 procent, det vil sige 1 million danskere, på landet. Så næsten alle landsbyer havde mange butikker og erhverv, der servicerede landbruget. Der var rutebilkørsel til de fleste. 1,5 millioner malkekøer producerede 4 milliarder kilo mælk, i dag kan 0,5 millioner køer producere 6!
I 2020 var antallet af produktionslandbrug nede på 10.000, dertil 20.000 fritidslandbrug.
Da han kom til sin tid som ung og nævnte de listige steder i Esbjerg, ‘man’ frekventerede, var responsen fra salen helt i top. Dem kendte mange af tilhørerne!

En god foredragsdag!

Tekst og foto: Finn Arne Hansen

Eventyreren Søren Olsen mødte falkejægere og endeløs ørken i Saudi Arabien

Der spejdes efter unge falke. De kan være en halv million kroner værd.

Søren Olsen er nu nået til Saudi Arabien. Han har netop krydset det nordlige territorium nær Irak og cyklede som den første i verdenshistorien over grænsen til Kuwait

Hent artiklen fra avisen som PDF her

CYKLISME – Som den første nogensinde har Søren Olsen krydset grænsen til Kuwait på cykel på sin vej til Saudi Arabien. I Kuwait blev ørkensand til vand og Søren drejede derfor til højre og cyklede sydpå mod Dammam, hvorfra han flyver hjem til jul. Saudi Arabien var også landet, hvor Corona i 2020 satte en stopper for en anden af hans cykelrejser.

Søren Olsen på cykel i Saudi Arabien

Lange, lige stræk var der mange af i Saudi Arabien.

”Jeg krydsede ligesom sidst ind i Saudi Arabien fra Jordan. Det er desværre stadig ikke forsvarligt at cykle igennem Syrien, så jeg sejlede til Cypern fra Tyrkiet og fløj derfra til Amman.
Humøret var højt, da jeg hen på aftenen cyklede gennem det sidste grænse-checkpoint. Endelig var jeg tilbage i det land, hvor det hele sluttede for snart tre år siden. Tilbage i den endeløse ørken.

Teltlejr ved olierøret som går hele vejen til Middelhavet.

Teltlejr ved olierøret som går hele vejen til Middelhavet.

Efter Al-Qurayat kan man vælge mellem to hovedveje. Den ene går i en lige linje mod byen Al-Nairyah omtrent 1.200 kilometer længere østpå. Det var den vej, jeg skulle følge. Navigation er simpel. Det er ikke unormalt at telefonen siger 150 kilometer lige ud, hvorefter man skal huske at fortsætte lige ud i et lyskryds eller lignende.

Søren Olsen ved skilt i Saudi Arabien

Der kan godt være langt mellem byerne, som man også kan se på skiltet.

Mødte falkejægere

Khalid klargør lokkefugl - den er i øvrigt ægte.

Khalid klargør lokkefugl – den er i øvrigt ægte.

Efter nogle dage i Saudi Arabien cyklede jeg ud ad Turaif. Jeg cyklede i mine egne tanker, da en bil stoppede mig. Ud kom Khalid. Han talte lidt engelsk og forklarede entusiastisk, at han og hans venner var flyttet ud i ørkenen for at jage falke. Det var nu sæson, fordi de flyver mod varmere himmelstrøg sydpå. Han spurgte, om jeg ville med ud og bo hos dem i ørkenen i nogle dage. Jeg takkede straks ja. Khalid kørte i en hvid pickup truck, så vi bar cyklen op på ladet og kørte afsted mod deres lejr.
Efter en halv times tid var vi fremme i lejren som lå cirka 15 kilometer ude i ørkenen langt væk fra alting. Der var opstillet et par traditionelle beduintelte. Jeg fik også øje på en stor ’vandblære’ som mest af alt lignede en hoppeborg. Det lignede ikke, at de blot var herude i en enkelt weekend. Khalid forklarede senere, at de typisk bor herude i hele sæsonen. De havde allerede været her i over en måned. Hvis man kan fange en falk, bliver man rig. En af Khalids venner tjente for nyligt 250.000 riyal på en falk. Det svarer til knap en halv million danske kroner.
Den følgende dag vågnede vi tidligt for at tage på jagt. Khalid forklarede, at de jager fra solopgang indtil omtrent klokken 10 om formiddagen. Derefter holder de pause og jager så igen et par timer før solnedgang. De havde klargjort lokkefugle og vi kørte afsted imens solen stod op.
På begge jagter fik vi øje på flere forskellige falke, men de var for store. De skal helst fanges, mens de er små. Khalid havde desværre ikke haft held med at fange en falk i denne sæson. Det betød dog ikke så meget. Det vigtigste for ham var at være ude i naturen og nyde et mere simpelt liv. Normalt bor han i Turaif og nyder at skifte bylivet ud med livet i ørkenen.

Aftenhygge med Khalid og hans venner.

Aftenhygge med Khalid og hans venner.

Senere på aftenen blev der tændt bål inde i et af teltene. Vi sad omkring ilden og drak litervis af te og arabisk kaffe. Khalid bad mig pludselig sidde helt stille. Han pegede på en skorpion som kravlede få centimeter fra min venstre fod. En af de andre tog straks en grilltang og dræbte den. Få timer forinden havde en giftslange lidt samme skæbne. I hjørnet af teltet spillede nogle af mændene kort og kæderøg cigaretter.

Stjerneklar himmel
Udenfor var der helt stille. Ingen trafikstøj eller lysforurening. Blot en stjerneklar himmel og højlydte samtaler på arabisk inde fra teltet.
Efter to nætter med Khalid og hans venner cyklede jeg videre østpå mod Kuwait.

Kaffe og dadler fra en venlig billist.

Kaffe og dadler fra en venlig billist.

Mange tror fejlagtigt at det er farligt at rejse til Saudi Arabien som vesterlænding. Jeg cyklede første gang igennem landet i 2020. Det var dengang ikke til at finde information på internettet om, hvad jeg kunne forvente. Det er usædvanligt og det lugtede derfor af eventyr.
Intetanende cyklede jeg dengang fra Amman i Jordan til grænseovergangen. Det tog over fire timer at komme igennem, fordi jeg blev budt på te af politichefen efter mit pas var blevet stemplet. Derefter cyklede jeg ind i landet i mørke. Efter en halv time sad jeg i stuen hos en, som straks havde inviteret mig ind efter at have set mig fra hans bil. Det var min første dag i Saudi Arabien og det tegnede godt.
Både i 2020 og 2022 har jeg oplevet enestående gæstfrihed. Næsten hver dag bliver jeg budt indenfor i et nyt hjem hos vidt forskellige folk. Jeg er blevet inviteret ind af en rig bilforhandler, sønnen af en stammeleder, studerende, politiet, som havde en ledig fængselscelle, nomader, falkejægere, fremmedarbejdere og mange andre.
Vær ydmyg
Min konklusion er, at det er farligt at rejse i Saudi Arabien, hvis man regner med at kunne tage sig de samme friheder som i Danmark. Hvis man derimod observerer og forholder sig ydmyg, er det muligt at få unikke oplevelser i et land, som stadig formår at bibeholde deres gamle traditioner og skikke – på godt og ondt.”

Tekst og foto: Søren Olsen

Ny tradition: Juletræsfest i Hjertinghus

Søndag den 27. november strømmede 150 børn og voksne til juletræsfest i Hjertinghus. Det blev en succes, som gentages

Hent artiklen fra avisen som PDF her

JULERIER – Hjerting har fået en ny tradition: Juletræsfest for børn den sidste søndag eftermiddag i november mellem klokken 14 og 16. Og selv om det kun var en uge efter Jul i Hjerting, blev den første af slagsen en stor succes med 150 forhåndstilmeldte børn og voksne, deriblandt også bedsteforældre. Heldigvis kom mange gående, så den godt fyldte parkeringsplads kunne stort set klare presset.

Juletræstfest

Deltagerlisten tjekkes. Tre personer er åbenbart ikke kommet endnu.

Festen var opstået ret spontant. Ildsjælen Bettina Goth Häggqvist samlede en flok frivillige, og vupti, så rullede bolden. På kort tid var de mange billetter solgt, der blev fundet en julemand med familie, købt juletræ, indkøbt æbleskiver en masse og sørget for gløgg og drikkevarer med mere.

Der fløj mange æbleskiver ind og ud af ovnen.

Der fløj mange æbleskiver ind og ud af ovnen.

Bettina Häggqvist byder velkommen.

Bettina Häggqvist byder velkommen.

”Vi forventede cirka 35 børn, men tilmeldingerne væltede ind de sidste dage op til arrangementet. Vi var derfor mere end 150 mennesker i huset, deraf 68 juleglade børn. Det er første gang i mange år, så vi skal lige i gang. Vi var også spændte på om det overhovedet var noget der havde interesse, så blev da glædelig overrasket over så stort et fremmøde,” siger hun til Hjerting Posten.

Der blev raslet med flasker og skeer og sunget Jingle Bells for at få Julemanden frem. Det lykkedes fint, da han også havde familien med.

Der blev raslet med flasker og skeer og sunget Jingle Bells for at få Julemanden frem. Det lykkedes fint, da han også havde familien med.

For at lokke julemanden frem fik alle børn en sodavandsflaske med en spiseske i, og så blev der sunget Jingle Bells, mens der blev raslet med det effektfulde instrument. Og søreme jo, Julemanden og hans søde kone og to børn dukkede op, og så kunne der danses om juletræet. Derefter delte han slikposer ud til alle børnene.

Der var trængsel om juletræet, da Julemanden og hans familie ledte an i sangen og dansen.

Der var trængsel om juletræet, da Julemanden og hans familie ledte an i sangen og dansen.

”Selve festen er arrangeret af frivillige, og det behøver ikke være medlemmer af nogen som helst forening, bare folk som vil hjælpe med at give børnene et par sjove og hyggelige timer – og det gør da heller ikke noget, hvis de voksne også hygger sig,” siger hun
”Der er plads til forbedringer som musik, og det er vi helt klar over. Vi har evalueret og forventer at være endnu mere klar næste år. Så sæt kryds i kalenderen den sidste søndag i november 2023! Tusind tak for opbakningen til alle, og rigtig glædelig jul,” slutter hun.
PS. Gløggen og æbleskiverne var lige i skabet, syntes Deres udsendte.

Tekst og foto: Finn Arne Hansen

Top