Der spejdes efter unge falke. De kan være en halv million kroner værd.
Søren Olsen er nu nået til Saudi Arabien. Han har netop krydset det nordlige territorium nær Irak og cyklede som den første i verdenshistorien over grænsen til Kuwait
Hent artiklen fra avisen som PDF her
CYKLISME – Som den første nogensinde har Søren Olsen krydset grænsen til Kuwait på cykel på sin vej til Saudi Arabien. I Kuwait blev ørkensand til vand og Søren drejede derfor til højre og cyklede sydpå mod Dammam, hvorfra han flyver hjem til jul. Saudi Arabien var også landet, hvor Corona i 2020 satte en stopper for en anden af hans cykelrejser.
Lange, lige stræk var der mange af i Saudi Arabien.
”Jeg krydsede ligesom sidst ind i Saudi Arabien fra Jordan. Det er desværre stadig ikke forsvarligt at cykle igennem Syrien, så jeg sejlede til Cypern fra Tyrkiet og fløj derfra til Amman.
Humøret var højt, da jeg hen på aftenen cyklede gennem det sidste grænse-checkpoint. Endelig var jeg tilbage i det land, hvor det hele sluttede for snart tre år siden. Tilbage i den endeløse ørken.
Teltlejr ved olierøret som går hele vejen til Middelhavet.
Efter Al-Qurayat kan man vælge mellem to hovedveje. Den ene går i en lige linje mod byen Al-Nairyah omtrent 1.200 kilometer længere østpå. Det var den vej, jeg skulle følge. Navigation er simpel. Det er ikke unormalt at telefonen siger 150 kilometer lige ud, hvorefter man skal huske at fortsætte lige ud i et lyskryds eller lignende.
Der kan godt være langt mellem byerne, som man også kan se på skiltet.
Mødte falkejægere
Khalid klargør lokkefugl – den er i øvrigt ægte.
Efter nogle dage i Saudi Arabien cyklede jeg ud ad Turaif. Jeg cyklede i mine egne tanker, da en bil stoppede mig. Ud kom Khalid. Han talte lidt engelsk og forklarede entusiastisk, at han og hans venner var flyttet ud i ørkenen for at jage falke. Det var nu sæson, fordi de flyver mod varmere himmelstrøg sydpå. Han spurgte, om jeg ville med ud og bo hos dem i ørkenen i nogle dage. Jeg takkede straks ja. Khalid kørte i en hvid pickup truck, så vi bar cyklen op på ladet og kørte afsted mod deres lejr.
Efter en halv times tid var vi fremme i lejren som lå cirka 15 kilometer ude i ørkenen langt væk fra alting. Der var opstillet et par traditionelle beduintelte. Jeg fik også øje på en stor ’vandblære’ som mest af alt lignede en hoppeborg. Det lignede ikke, at de blot var herude i en enkelt weekend. Khalid forklarede senere, at de typisk bor herude i hele sæsonen. De havde allerede været her i over en måned. Hvis man kan fange en falk, bliver man rig. En af Khalids venner tjente for nyligt 250.000 riyal på en falk. Det svarer til knap en halv million danske kroner.
Den følgende dag vågnede vi tidligt for at tage på jagt. Khalid forklarede, at de jager fra solopgang indtil omtrent klokken 10 om formiddagen. Derefter holder de pause og jager så igen et par timer før solnedgang. De havde klargjort lokkefugle og vi kørte afsted imens solen stod op.
På begge jagter fik vi øje på flere forskellige falke, men de var for store. De skal helst fanges, mens de er små. Khalid havde desværre ikke haft held med at fange en falk i denne sæson. Det betød dog ikke så meget. Det vigtigste for ham var at være ude i naturen og nyde et mere simpelt liv. Normalt bor han i Turaif og nyder at skifte bylivet ud med livet i ørkenen.
Aftenhygge med Khalid og hans venner.
Senere på aftenen blev der tændt bål inde i et af teltene. Vi sad omkring ilden og drak litervis af te og arabisk kaffe. Khalid bad mig pludselig sidde helt stille. Han pegede på en skorpion som kravlede få centimeter fra min venstre fod. En af de andre tog straks en grilltang og dræbte den. Få timer forinden havde en giftslange lidt samme skæbne. I hjørnet af teltet spillede nogle af mændene kort og kæderøg cigaretter.
Stjerneklar himmel
Udenfor var der helt stille. Ingen trafikstøj eller lysforurening. Blot en stjerneklar himmel og højlydte samtaler på arabisk inde fra teltet.
Efter to nætter med Khalid og hans venner cyklede jeg videre østpå mod Kuwait.
Kaffe og dadler fra en venlig billist.
Mange tror fejlagtigt at det er farligt at rejse til Saudi Arabien som vesterlænding. Jeg cyklede første gang igennem landet i 2020. Det var dengang ikke til at finde information på internettet om, hvad jeg kunne forvente. Det er usædvanligt og det lugtede derfor af eventyr.
Intetanende cyklede jeg dengang fra Amman i Jordan til grænseovergangen. Det tog over fire timer at komme igennem, fordi jeg blev budt på te af politichefen efter mit pas var blevet stemplet. Derefter cyklede jeg ind i landet i mørke. Efter en halv time sad jeg i stuen hos en, som straks havde inviteret mig ind efter at have set mig fra hans bil. Det var min første dag i Saudi Arabien og det tegnede godt.
Både i 2020 og 2022 har jeg oplevet enestående gæstfrihed. Næsten hver dag bliver jeg budt indenfor i et nyt hjem hos vidt forskellige folk. Jeg er blevet inviteret ind af en rig bilforhandler, sønnen af en stammeleder, studerende, politiet, som havde en ledig fængselscelle, nomader, falkejægere, fremmedarbejdere og mange andre.
Vær ydmyg
Min konklusion er, at det er farligt at rejse i Saudi Arabien, hvis man regner med at kunne tage sig de samme friheder som i Danmark. Hvis man derimod observerer og forholder sig ydmyg, er det muligt at få unikke oplevelser i et land, som stadig formår at bibeholde deres gamle traditioner og skikke – på godt og ondt.”
Tekst og foto: Søren Olsen
