Lone Saabye vil fortælle om Education Esbjergs ny uddannelsescenter på Havneøen. Visualisering: BIG.
Tre eftermiddage om Esbjergs grønne omstilling i Jon og Dittes hus
Hent avissiden med artiklen som PDF her
FREMTIDEN – Jon og Dittes Hus i Hjerting er i februar og marts 2023 rammen om tre spændende arrangementer.
De handler om den grønne omstilling i Esbjerg Kommune. Alle arrangementer foregår klokken 16-18, fortæller Ib Christensen.
Onsdag den 22. februar er overskriften Fra elektricitet og brint til grønt skibsbrændstof
David Dupont-Mouritzen, Projektdirektør, Høst PTX Esbjerg fortæller om det danske Power-to-X projekt, der med elektricitet fra sol og vind som energikilde – og med grøn brint som hovedbestanddel – skal udvikle ammoniak, der som slutprodukt kan anvendes som råstof til gødningsproduktion, og grønt brændstof til skibsfarten.
Onsdag den 1. marts bydes der på foredraget Nyt Esbjerg Fyrtårn med grøn energiprofil ved Lone Saaby, direktør for Education Esbjerg, fortæller om det projekterede Esbjerg Strand-projekt, tegnet af BIG, der blandt andet bliver et unikt forsknings,- og uddannelsescenter for studerende, der ønsker at være med til at designe fremtidens grønne omstilling. Du får et nærmere indblik i E1 uddannelseskonceptet, der med trivsel som nøgleord introducerer helt nye, spændende grønne uddannelser.
Onsdag den 15. marts står den på Ny grøn varmeforsyning i Esbjerg klar til start ved Claus A. Nielsen, forretningsudviklingsdirektør, Din Forsyning. Han fortæller om færdiggørelse og test af det nye produktionsanlæg, der i år skal erstatte Esbjergværkets kulbaserede varmeproduktion. En milliardinvestering i grøn energi, der skal gøre anlægget CO2-neutralt i 2030.
Kom og hør hvorfor og hvordan kombinationen af varmepumper, biomasse og overskudsvarme er en god løsning for dig som forbruger.
Deltagerprisen per arrangement er 70 kroner inklusive vand og frugt. Tilmelding foregår via
jonogditteshus.dk.
-fina