HELHEDSPLAN – Esbjergs største rekreative område trænger til friske øjne og en kærlig hånd, som skal styres af en ny helhedsplan for Fourfeld Ådal.
Potentialet i det 450 hektar store, grønne bånd skal udnyttes langt mere, bl.a. med tanker om et samlet stisystem, broer, trapper, udkigssteder, madpakkehuse, motionsfaciliteter m.m.
Og de rekreative muligheder skal tænkes sammen med det stærkt aktuelle behov for klimasikring og bedre vandkvalitet for udløbet ved strandene og i Vadehavet.
Uvurderlig grøn kile
Helhedsplanen er en del af et endnu større arbejde med Den Grønne Ring rundt om Esbjerg, og hele herligheden er et led i kommunens ambitioner i Vision 2020 om flere attraktive boliger og flere indbyggere.
For Fourfeld Ådal handler det om at få tænkt ambitioner og praktiske udfordringer sammen til et sæt pejlemærker for de næste års udvikling.
”Det er vigtigt at få en helhedsplan for Ådalen. Den er en helt uvurderlig kile for byen og vores største sammenhængende grønne område,” fastslår formand for kommunens Plan & Miljøudvalg, John Snedker (S).
Illustration: Tina Foldager
Helt tilbage i 1949 beskrev byplanarkitekt Steen Eiler Rasmussen i ‘Dispositionsplan for Esbjerg’, at det er vigtigt at holde de grønne landskabskiler ubebyggede, da de vil være uvurderlige rekreative områder, efterhånden som byen vokser.
”Fourfeld Ådal er rygraden i dét sammen med Den Grønne Ring. Esbjerg er jo udviklet som ’øer’ af bydele med grønt imellem, og det er vigtigt, at vi fortsat holder de grønne kiler ubebyggede, som det var tænkt dengang. Vi skal sikre, at det er rart at bo her i byen – og uanset hvor man bor, skal man være tæt på grønne områder,” lyder holdningen hos John Snedker.
Men selvom de store rammer således er sikret, er den store grønne lunge på langs af 6710-området blevet lidt stakåndet. Og nogle steder hiver den ligefrem efter vejret under de store vandmængder.
Forsumpning truer
”Selvom vi været gode til at holde bebyggelse på de høje områder gennem årene, så er Fourfeldt Ådal udfordret i forhold til klimaudviklingen. Hvis vi ikke gør noget, vil området blive mere og mere sumpet, så det skal vi forholde os til, samtidig med, at de rekreative funktioner fastholdes og udvikles.”
Har vi overset områdets potentiale lidt gennem tiden?
”Vi er i hvert fald blevet yderligere opmærksom på vigtigheden af det. Fourfeld-kilen går jo helt ude fra Guldager Plantage, forbi spændende boligområder, Nørreskoven og helt ned til Mågehøjen. Den bliver også et fantastisk rekreativt sted, der forbinder den grønne kile, byen og Esbjerg Strand og byder på en fantastisk udsigt over havet.”
Klar om et år
Hvad med finansieringen af de nye faciliteter?
”Med en helhedsplan som den her kan det jo være, at fondsmidlerne sidder lidt løsere, men det kræver selvfølgelig kommunal medfinansiering. Det er vigtigt med kommunale kroner, så fondene kan se, at det er noget, vi virkelig vil. Jeg håber på tre-fire fondskroner for hver kommunal krone i projektet,” siger John Snedker, men der er endnu ikke sat tal på helhedsplanen, herunder budgettet for de rekreative faciliteter.
Til gengæld er der sat et ambitiøst tal for færdiggørelsen. Helhedsplanen skal ligge klar til endelig politisk vedtagelse om et år.
”Helhedsplanen er jo også mere rammen for, hvad vi vil,” forklarer udvalgsformanden.
”Det er vigtigt, at den er forholdsvis hurtigt på banen, så vi kan lave budgetforslag, der hænger sammen med den, og få ført de konkrete ting ud i livet.”
Bedre stier og nye faciliteter
Fourfeld Ådal har et omfattende stisystem, men det er generelt i dårlig stand og hænger ikke ordentligt sammen. Vandet lurer mange steder få centimeter under og ved siden af stierne, og der skal ikke megen regn til, før de bliver oversvømmet.
Overordnet er målet at få et samlet stinet, der sikrer adgang på langs og på tværs af ådalen med forankring i baglandet. Hele ådalen skal også klimasikres bedre, for området trues af mere forsumpning, dels fra tilgroning og højere grundvand, dels af perioder med ’monsterregn’ og overløb fra kloaksystemerne.
Samtidig skal brugerne af ådalen kunne nyde en række nye faciliteter rundt omkring i landskabet – både stationære og flytbare.
Det kan f.eks. være nye trapper og broer, madpakkehuse og motionsfaciliteter ude i naturen samt udkigssteder, hvor man kan nyde floraen og det rige dyreliv. Dyr er der masser af – både til lands, til vands og i luften. Deres udsendte mødte f.eks. tre rådyr ved højlys dag på en halv times fotosafari.
Proces og tidsplan
April 2016
Orientering af Plan & Miljøudvalg samt Teknik & Byggeudvalg
Etablering af organisation
April-oktober 2016
Analysearbejde (vandløbsdel opstartes august 2016)
November 2016
Afholdelse af workshops input til første politiske behandling
November/december 2016
Præsentation af foreløbige analyser med input fra work-shop og første politiske behandling
Januar 2017
Udarbejdelse af udkast til helhedsplan
Workshop – input til udkast til helhedsplan
Februar 2017
Præsentation af plan og anden politiske behandling med henblik på vedtagelse til offentlighedsperiode
April 2017
Endelig politisk vedtagelse
Esbjerg Strand i pølseenden
Det nye Esbjerg Strand-område kommer til at ligge som rosinen i pølseenden for Fourfeld Ådal. Men indtil videre er det også en lidt for bogstavelig beskrivelse, hvis ikke der kommer styr på overløbene fra kloakker og renseanlæg, som fører urenset vand og fækalier ud i Ho Bugt ved kraftige regnskyl (se side 14).
Det er komplekst og dyrt at løse, men potentialet i Esbjerg Strand kan også blive særdeles værdifuld for hele byen.
Dels som hjemsted for nye domicilbyggerier, dels som rekreativt område via de mange maritime aktiviteter, der skal samles på Havneøen (se Hjerting Posten februar 2016).
Via Mågehøjen, der også finpudses som rekreativt område, og Den Grønne Ring, der skal hænge bedre sammen i fremtiden, får hele byen en nem og grøn adgang til et kæmpemæssigt, sammenhængende fritidsområde med masser af muligheder.
Den Grønne Ring strækker sig hele vejen rundt om Esbjergs bymidte og ned til et kommende rekreativt område ved den nuværende losseplads i Måde, øst for byen. Med tiden skal ringen hænge endnu bedre sammen henover de store trafikårer, der skærer igennem den.
Den Grønne Ring
Et rekreativt strøg mellem de ældre og nye boligområder – hele vejen rundt om Esbjerg. Det var visionen allerede i 1949, og i løbet af 1970’erne blev Den Grønne Ring anlagt som et 11 km langt bynært park- og naturområde.
Ringen hænger dog ikke helt sammen rent fysisk, for den gennemskæres af de store trafikerede indfaldsveje og af jernbanen mod øst, men det er bl.a. noget af det, der skal rettes op på med en ny udviklingsplan, der skal binde de mange projekter bedre sammen.
Den Grønne Ring strækker sig fra Esbjerg Strand i en bue gennem Kvaglund, mod syd langs Degnevej, Jernevej og Skolebakken til Paradissøerne og til den nuværende Måde losseplads, som i etaper skal omdannes til rekreativt område. Det samme er allerede sket i den anden ende af ringen, hvor Mågehøjen er forvandlet fra losseplads til grønt område.
