Lokalt projekt vil gøre idéudvikling til fremtidens fag for folkeskolen

Kan kreativitet sættes i system? Ja, mener man hos stifterne af GenIN, der lige nu arbejder med et forløb om idéudvikling for alle 4. klasse-eleverne på bl.a. Hjerting Skole.

GO’ ENERGI – Det arbejde, vores skolebørn skal have i fremtiden, er ikke opfundet endnu.

Sådan lyder et af krystalkuglens mange bud. Det eneste sikre er, at fremtiden er usikker. Og hvad skal skolebørnene lære, når vi ikke ved, hvad de skal lave?

Uanset hvad der sker, vil det være godt at have nogle værktøjer til at fange og udvikle gode idéer lidt mere systematisk, mener initiativtagerne til projektet GenIN. Lige nu køres et forløb med alle 4. klasses elever fra Auraskolen og Cosmosskolen, og eleverne  fra Hjerting Skole samarbejder med dels Hjerting Kirke, dels den lokale virksomhed MacArtney.

Nye idéer til ny verden

Psykolog Gert Barslund er den børnepsykologiske fagmand bag GenIN forløbet.

”Grundidéen er at give skolebørn nogle værktøjer til at præge den verden, de lever i – både lokalt og globalt – så vi kan få flere mennesker, der kan skabe nye idéer, nye initiativer og nye virksomheder i den verden, der kommer,” fortæller psykolog og konsulent Gert Barslund.

Han er en af initiativtagerne sammen med iværksætterne Marco MacArtney og Christian Juel Adamsen.

”Vi har alle tre børn i folkeskolen og nogle tanker om, at det nok er andre ting, man skal kunne, når man går ud af Folkeskolen, end da vi selv gik ud. Vi har allesammen en baggrund i iværksætteri, og synes det er vigtigt med værktøjer til at komme på nye idéer. Traditionelt set er det med idéer noget, der bliver udvandet i løbet af folkeskolen, og vi vil gerne være med til at støtte op om en ændring,” siger Marco Mac­Artney.

”Derfor har vi skabt Gen­IN forløbet, der også falder godt i tråd med tankerne på Christiansborg om den åbne skole, hvor en af de største udfordringer er at koble skolen på det omliggende samfund.

Lærerne gør et utroligt godt stykke arbejde, men deres adgang til og informationer om erhvervslivet er selvfølgelig ikke så stort som os, der bevæger os der til daglig. Derfor fungerer GenIN også som brobygning mellem folkeskolen og omgivelserne.”

Vi møder Gert Barslund og Marco MacArtney i Hjerting Kirkes konfirmandlokaler, hvor de har to 4. klasser i sving. Kirken har stillet dem udfordringen: Hvordan kan det blive mere vedkommende for børn og unge at komme i kirken? Det skal eleverne give deres bud på, og som en del af arbejdet skal de også lave forslag til en ny salmebog til børn og unge.

 

Hos MacArtney får et par andre klasser udfordringen: Hvorfor er det en god idé for MacArtney at arbejde med offshore vindenergi? Og for begge opgave gælder, at der ikke ligger noget fastlagt facit at arbejde sig hen imod. Hele idéen er at lære eleverne at tænke mere frit i idéudviklingen og bl.a. vurdere hinandens idéer på en fælles IT-­platform.

Udenfor facitlisten

”Der kan være meget fokus på resultatet i skolerne – at lære, hvad er det rigtige resultat. Der er jo blevet strammet op de senere år på, at eleverne tidligere skal kende de rigtige resultater. Og vi siger ikke, det er dårligt, for det er selvfølgelig vigtigt, at man har en masse viden og kender resultaterne,” understreger Gert Barslund.

”Men vi synes, der mangler et supplement med at kunne tænke alternativt i forhold til det bestående. At kunne skabe noget nyt. Vi har jo ikke kun brug for at kunne vide, hvad der allerede er, men også for at kunne skabe nye initiativer i det samfund, vi lever i, for at det kan udvikle sig og følge med.”

Men kan man sætte kreativitet i system?

”Dét, man kan systematisere er rammen, nogle værktøjer og en platform. Men indenfor de rammer – der er der åbent landskab. Vi ved ikke, hvad sker der så fra det, vi har planlagt,” forklarer Gert Barslund.

”Nogle lærere spørger også, hvad det er for nogle metoder, vi bruger? Og det er i hvert fald ikke naturvidenskab. Men metoden er jo eksperimenterende med nogle grundelementer, som er systematiseret.”

Værktøjerne er de samme uanset, om udfordringen stilles af den lokale kirke eller koncernen i det private, globale erhvervsliv.

Marco MacArtney præsenterer den digitale platform, hvor børnene præsenterer deres idéer.

”Med vores tilgang nedbryder vi også nogle af de traditionelle performance parametre. Vi så med 8. klasserne, at nogle af dem der kom med de bedste og mest kreative indslag, ikke nødvendigvis var dem, der normalt fik 12,” fremhæver Marco MacArtney.

Derfor kan det også have en værdi at bruge systemet med vurdering af idéerne på tværs af skolerne.

”Det kan fjerne sociale skel og det normale hierarki i grupperne. Her bliver man vurderet ud fra dét, man har lavet, og ikke hvem man er. Det har også nogle interessante perspektiver for at stimulere alle elever, og ikke kun de bogligt stærke.”

 

GenIN – gode idéer sat i system

Gennem syv halve dage fordelt over et par måneder skal 4. klasserne fra Auraskolens og Cosmosskolens afdelinger undervises i idéudvikling ud fra GenIN systemet.

Kort fortalt får eleverne stillet en udfordring af en virksomhed eller organisation, som de så skal bruge som i case i undervisningen og give deres bud på.

Det kunne som disse eksempler være større appel til børn og unge fra kirken eller grunde til, at en virksomhed skal interessere sig for offshore vindenergi.

Rent praktisk arbejder eleverne med idéudvikling og brug af en fælles digital platform, hvor idéerne skrives ind og vurderes af de andre elever, der har adgang til at kommentere og komme med nye forslag til forbedring af idéen.

GenINs første pilotprojekt sidste år for 8. klasses elever var sponseret af lokale virksomheder med lidt tilskud fra
Esbjerg Kommune, men denne gang betaler kommunen for hele forsøget med
4. klasserne, der slutter med en præsentation af idéerne.

 

Hos MacArtney fordyber børnene sig bl.a. i input til virksomhedens involvering i offshore-vind.

Kirken og koncernen får bud på hver sin udfordring

Udfordringerne er lige så forskellige som dem, der stiller dem. Men værktøjerne er de samme uanset, om det gælder input til den lokale Hjerting Kirke eller den globale koncern Mac­Artney.

”Hvordan kan det blive mere vedkommende for børn og unge at komme i kirken,” lød udfordringen fra Hjerting Kirke, mens den private virksomhed spurgte: ”Hvorfor er det en god idé for MacArtney at arbejde med offshore vindenergi?”.

Appetit på erhversliv

”Vi vil gerne påtage os en opgave med at få de unge gjort opmærksom på erhvervslivet – især teknisk erhvervsliv. Der en udfordring i at rekruttere både teknisk og internationalt, så det kan være fint at vække lidt appetit på det,” siger adm. direktør Claus Omann fra MacArtney om viksomhedens involvering i GenIN.

Kender det fra Billund

”Jeg er også selv lidt miljøskadet, for var jeg med til at lave noget tilsvarende for omkring 20 år siden i Billund, mens jeg var hos Lego. Vi arbejde med produktudvikling og var nødt til at lære noget om pædagogik og børns udvikling, og vi gav dem nogle projekter at arbejde med på den lokale skole. Så det var gensynets glæde for mig, og jeg ved fra Billund, at det virker.”

Hos Hjerting Kirke var man heller ikke i tvivl om at deltage, da tilbuddet kom.

”Hvornår får man ellers en tænketank med 50 konsulenter ud at arbejde for saftevand og boller,” spørger Arne Mårup med et glimt i øjet.

”Vi synes jo altid, det er interessant at få nogen til at forholde sig til, der foregår i kirken – især i den alder. Det er selvfølgelig en gave, at de vil beskæftige sig med, hvad vi laver, og gå ind det univers for at give et bud på, hvad vi kunne gøre i fremtiden.”

De færdige resultater præsenteres senere på året for henholdsvis ledelsen hos MacArtney og menighedsrådet ved kirken.

 

’Lille Geni’ er GenIN-forløbets maskot, der også bruges som ’vandrepokal’ for bedste samarbejde.

Lærerne: Kreativitet falder mere naturligt i en ung alder

Efter de første to af syv forløb er lærerne ved Hjerting Skole tilfredse med GenIN og hele idéen i projektet, og de var positive fra start.

”Da Hjerting Skole fik tilbudt at være med, kunne vi se, at det går rigtig godt i tråd med den måde, vi gerne vil arbejde på i håndværk og design. At generere idéer og finde ud af, hvordan kommer man fra idé til at føre det ud i virkeligheden,” siger lærer Jonas Jacobsen.

Kan I bruge udbyttet i jeres egen undervisning?

”At børnene skal være idérige og kreative, passer godt til samfundet i dag. Det ligger også i tråd med, at man ikke ved, hvad der er af job om tyve år. Her bryder vi lidt med de traditionelle fag, og børnene får selv lov til at komme med idéer. Det er ikke bare vi lærere, der fortæller, hvad der skal ske, og vil have svar på det og det,” påpeger lærer Kasper Pedersen.

Kan man sætte kreativitet i system?

”Jeg tror, at ligesom al anden undervisning, skal man også lære at være kreativ. Børn har bare nemmere ved det. Det ligger mere naturligt til dem, og jo ældre, man bliver desto sværere har man nok ved at være kreativ. Så nogle gange er det fint at give dem nogle forskellige værktøjer, og det er jo det, Gert og Marco giver dem i hvert forløb,” siger Jonas Jacobsen.

 

Relaterede artikler

Top