Hjerting Kirke – et 25 år ungt skatkammer af arkitektur, kunst og historier

Meninger blev brudt, men ingen har fortrudt, for resultatet af det hele endte på allersmukkeste vis, da Hjerting Kirke blev indviet for 25 år siden

Hele artiklen i PDF-format

JUBILÆUM – Da rejsegildet stod ved Hjerting Kirke, lød pludselig et forfærdeligt brag. Ingeniører og håndværkere, der var i gang med pølserne, nåede lige at tænke: Er tagkonstruktionen mon skredet?

Det viste sig, at lynet var slået ned. Heldigvis i fjernvarmeværkets skorsten lige ved siden af. Men også meget symbolsk, for optakten til byggeriet var ikke uden bulder og brag.

Processen forud bød på mange åbenhjertige drøftelser, som diplomater ville udtrykke det. Men de mange brydninger både i og mellem menighedsråd og arkitekt Alan Havsteen-Mikkelsen endte i et frugtbart og flot resultat. De færreste anfægter, at Hjerting Kirke er vel nok Danmarks flotteste, moderne kirke.

Hurtigt byggeri

Og da man først blev enige i sin tid, gik det stærkt med byggeriet. Fra licitation til indvielse gik der bare 16 måneder og 14 dage. Nu har Hjertings unge kirke netop fejret sin 25 års fødselsdag efter den officielle indvielse 20. september 1992, og den er allerede rig på menneskelig varme og gode fortællinger, foruden selvfølgelig den smukke kunst og arkitektur.

”Alan Havsteen-Mikkelsen har skabt en helstøbt kirke, hvor formen på bygningen afspejler kirkerummet. Kirken er på den måde blevet ’en prædiken i landskabet’ og et pejlemærke, ligesom de gamle landsbykirker,” sagde daværende formand for menighedsrådet Birgit Troelsen i sin tale ved receptionen efter festgudstjenesten i søndags.

Et rigtigt samlingsrum

”Jeg mener også, at vi har et kirkerum, der i bedste forstand er et forsamlingsrum. Fornemmelsen af at være samlet om gudstjenesten har arkitekten opnået ved at skære hjørnerne af kirken, ved at folde hvælvet og ved at anbringe døbefonten lige midt i kirkerummet, så vi i bogstaveligste forstand er samlet om dåben”.

Sognepræst Arne Mårup, som sidste år selv kunne fejre 25 års jubilæum ved Hjerting Kirke – hvor han tyvstartede i den midlertidige vandrekirke – udgav i november bogen ’Rust og Guld – Kunst og arkitektur i Hjerting Kirke’.

Han var således med fra kirkens fødsel og har via arbejdet med bogen fået et endnu dybere kendskab til dét, han i forordet kalder ’det bedste stykke kirkearkitektur og kirkekunst på dansk grund i det  20. århundrede’ – intet mindre.

Robert Jacobsen (t.v. i kørestolen) overværer arbejdet med opsætning af den utradtionelle ’altertavle’, der er et af de specielle og smukke kendetegn ved kirken.

”Dét som gør det så godt er, at både arkitekt og kunstner laver noget, hvor de begge to er meget inde i traditionen, men alligevel formår at frigøre sig fra den og skabe noget nyt,” uddyber Arne Mårup og peger på, at det endelige resultat også endte langt fra det oprindelige forslag.

”Det var måske også derfor, det blev så godt – fordi der blev arbejdet så meget med projektet. Det gjorde meget indtryk på arkitekten, som takkede sine kritikere ved indvielsen, fordi de havde presset ham,” fortæller Arne Mårup om processen, der endte i fryd og gammen.

’Store Robert’ Jacobsen (t.v.) og arkitekt Alan Havsteen-Mikkelsen ved en model af kirken.

”Det gode er, at Alan Havsteen-Mikkelsen var meget bevidst om traditionen, og selvom han egentlig har lavet noget helt nyt, så føler man sig hjemme i det rum. Det samme gælder for Robert Jacobsens kirkekunst, som nok er moderne, men han læner sig så meget op af bibelhistorien, at den er genkendelig. Ofte kommer folk til at føle sig fremmed overfor moderne kirkekunst.”

Hvad synes du personligt er det bedste ved Hjerting Kirke?

”Det vigtigste er jo ’de levende sten’ – altså menigheden, de mennesker, der kommer der. Der har det været fantastisk at se, hvordan vi har god opbakning og et fantastisk personale. Der har været god stemning i tykt og tyndt. Det er på én måde det allerbedste,” mener Arne Mårup.

Et ’skub i ryggen’

”Og så er det jo et kirkerum, hvor folk kommer og føler sig hjemme og godt tilpas – et rum, der løfter og bærer udover det sædvanlige. Nogle steder er der en eller anden modstand i rummet, mens man i Hjerting Kirke har et enormt ’skub i ryggen’. Man får foræret så meget med udsmykningen og kirkerummet”.

Enkerne efter kunstner og arkitekt, Maria Jacobsen (t.v.) og Colette Havsteen-Mikkelsen.

Festgudstjenesten og receptionen havde også besøg af enkerne efter arkitekten og kunstneren, Colette Havsteen-Mikkelsen og Maria Jacobsen. Et flot vidnesbyrd om, at familierne er stolte af arbejdet og eftermælet i Hjerting.

Begge rettede en varm tak til det daværende menighedsråd.

En berørt og taknemmelig Colette Havsteen-Mikkelsen kunne også fortælle, at hendes mand kort efter licitationen blev indlagt med et hjertetilfælde på Færøerne, og de færreste nok var klar over dengang, hvor syg han egentlig havde været undervejs.

Nuværende formand for menighedsrådet, Tove Porsholdt Andersen, rettede i sin tale også en stor tak til det menighedsråd, der i sin tid havde modet og visionerne til at træffe de rigtige valg for fremtiden.

 

F.v. er det sognepræsterne Arne Mårup og Georg Græsholt, den nuværende og daværende formand for menighedsrådet i Hjerting, Tove Porsholdt Andersen og Birgit Troelsen samt provst Kræn Christensen.

”Kirken er stadig ny, men en fastetableret del af området. Hjerting Kirke ligger ikke bare her til skue – vi er mange, som bruger den. Og dette gode kirkeliv havde vi ikke haft, hvis vi ikke havde Hjerting Kirke,” understregede Tove Porsholdt Andersen.

”Når man tænker 25 år tilbage, er det nemt at forestille sig, at så modigt et valg, som I traf, kunne være kontroversielt. Tak fordi, at I havde modet, så vi i dag har en kirke, hvor både arkitekturen og udsmykningen danner den smukkeste ramme om forkyndelsen.”

At vi kan være stolte af Hjerting Kirke, er ikke kun noget, der prales af lokalt. Birgit Troelsen afrundede således sin tale med at citere Politikens daværende arkitekturanmelder Henrik Steen Møller. Han skrev i sin tid efter et besøg i den nybyggede Hjerting Kirke:

”Når man forlader kirken, har man fået en af paradisets blomster med sig.”

 

Relaterede artikler

Top