Redaktør arkiv: Finn Arne Hansen

Rørlægning i Fovrfeld Ådal

Forsinket projekt med at få regnvand væk fra ådalen skrider nu hurtigt fremad

Hent hele artiklen som PDF her

OVERSVØMMELSER – De voldsomme regnmængder de seneste år har givet store oversvømmelser af Fovrfeld Ådal og utilsigtede overløb fra Renseanlæg Vest. Overløbene til havet har givet røde flag på stranden.
Et nyt rørlægningsprojekt, der skal afhjælpe en del af problemet, er nu fuld i gang.
Forsinket projekt
”Det skulle have været i gang i januar, men nu sker der noget, og det skrider hurtigt fremad. Det er godt,” siger Jarl Thiesen fra Sædding Fovrfeld Lokalråd. Han håber, det giver færre røde flag, selv om projektet indebærer, at regnvand fra de nye rør vil blive udledt direkte til trafikhavnen.
Det er Esbjerg Kommune og DIN Forsyning, der har fundet på den midlertidige løsning.

Arbejdet med de nye rør, der skal aflaste Fovrfeld Bæk, er påbegyndt og nærmer sig hastigt afslutningen.

Tiltagene kan nedbringe mængden af overløb til bækken med 90 procent og mindske den samlede mængde overløb til Vadehavet med op til 25 procent, fortæller Karen Sandrini, formand for Plan & Miljøudvalget.

Kloakken udvides
Planen går overordnet ud på at udnytte kapaciteten i kloakken og Renseanlæg Vest endnu mere, fortæller projektchef Henrik Blicher fra DIN Forsyning:
”Første del af planen er at udvide kloakken ved Fovrfeld Bæk, så der kan ledes mere vand fra Fovrfeld til renseanlægget. Anden del går på, at vi flytter overløb fra bækken og ned til havnen i stedet, hvor der er mindre sårbart. Den sidste brik i planen er at udvide Renseanlæg Vest, så der er plads til mere spildevand.”
”Hvis vi skulle separatkloakere os ud af problemet, ville vi først være klar med en løsning om 30-40 år.”

Kun naturlig vegetation
I forbindelse med opgravningsarbejdet gøres det klart for entreprenøren, at det sårbare naturområde skal have lov til at ’hele’ af sig selv. Der kommer derfor til at være bar jord i en periode, indtil den naturlige vegetation har bredt sig ind over de opgravede områder.

Tekst: Finn Arne Hansen
Foto: Claus Brinch-Danielsen

Vellykket Bioblitz gentages

Familien Borg Jensen på jagt efter insekter på marken. Foto: Finn Arne Hansen

DN Esbjerg fik folk fra nær og fjern til at komme til Bioblitz, så arrangementet gentages med stor sikkerhed næste år

Hent artiklen som PDF

KRIBLEKRABLE – 35 deltagere var med, da DN Esbjerg i weekenden den 20. og 21. juni med base på Myrthuegård i Marbæk afviklede et såkaldt Bio­blitz-arrangement.
Her gjaldt om at finde og fotografere så mange dyre- og plantearter som muligt.
”Nogle af de mest nørdede kom helt fra Bornholm, Sjælland og Fyn, og de kom allerede fredag aften og var ude om natten, hvor de samlede over 100 arter, især natsværmere, og så overnattede de til lørdag,” fortæller idémanden, næstformand Carsten Mathiesen med glød og begejstring.
”Det var et fantastisk arrangement med meget engagerede og entusiastiske deltagere, der virkelig gik på med krum hals. Nogle af deltagerne er blandt Danmarks bedste nørder indenfor deres felt og det lykkedes at registrere cirka 650 plante- og dyrearter. Indenfor disse kan blandt andet nævnes sommerfugle, planter, svampe, fugle og ’kriblekrable-dyr’,” fortæller han.

Gratis arrangement
Arrangementet var gratis for deltagerne, da udgifterne til bespisning samt overnatning blev betalt af Danmarks Naturfredningsforening. Deltagerne udtrykte stor begejstring for de skønne buffeter, de blev trakteret med dagen lang, samt den meget flotte og varierede natur.
”Det meget vellykkede arrangement giver blod på tanden til at afholde et lignende arrangement næste år, og det kan nemt blive en tilbagevendende begivenhed,” tilføjer Carsten.
Dagen startede med et lækkert morgenbord, hvor deltagerne blev introduceret for hinanden og der blev givet praktiske oplysninger af arrangørerne, hvorefter deltagerne blev sluppet løs i Marbæk-området med lup og net. Ved tilbagekomsten blev der virkelig nørdet med fagbøgerne, og der var generelt en meget positiv og god stemning for hele arrangementet.

Dette lille, tynde blå insekt er en flagermus-vandnymfe. Foto: Niels Ole Nissen

Viden blev delt på kryds og tværs og blev taget med hjem. Der blev funder flere arter, der ikke før har været registreret i Marbæk-området. Af sjældne og truede arter blev blandt andet fundet plettet gøgeurt, klokke-ensian, guldblomme og liden vintergrøn.

Denne sommerfugl hedder Aurora på latin. Foto: Niels Ole Nissen.

-fina

Mange nye spejdere efter genåbningen

Det Danske Spejderkorps i Hjerting mangler fire voksne, efter at det er strømmet til med nye børn

Hent hele artiklen som PDF her

SPEJDERLIV – Interessen for at komme ud i frisk luft og at bruge sin krop og hænder er boomet efter de første corona-genåbninger. Det Danske Spejderkorps i Hjerting har på en måneds tid fået hele 10 nye medlemmer, så der nu er 56. Og det betyder, at der mangler voksne til at hjælpe. Forespørgsler er der også mange af.

Gruppeleder Jesper Hedegaard Lykke får sig en snak med en af de helt unge spejdere.

”Vi mangler fire voksne til at hjælpe. Der er mange, der gerne vil gå til spejder, så vi mangler hænder,” siger Jesper Hedegaard Lykke, gruppeleder for de otte- til 10-årige, mens det, der for en halvgammel redaktør med veldisciplineret skolestart i 1966 virker som kaos, hersker omkring os. Børn slæber brænde, hujer, puster til ilden i de overskårne olietønder, henter pandekagedej, starter på pandekagebagning og udspørger Deres udsendte om navn, avisens navn og meget andet.


At lave bål er et fællesprojekt. Her diskutere fire friske spejdere, hvad næste skridt i bålprojektet skal være.

”Ja, man skal kunne lide børn,” griner gruppelederen, der ellers ikke har mange ønsker eller krav til de voksne, der måtte have lyst til at melde sig som hjælpere.
Lyst til at være ude er dog nok et af dem.

”Åh nej, slukker han nu ilden?” Bål har altid fascineret drenge. Også disse tre spejdere.

”Det Danske Spejderkorps profilerer sig på gode naturoplevelser,” pointerer han, mens han forsøger både at svare på spørgsmål fra reporteren og hjælpe alle de børn, der hiver og flår i ham.

Pandekagebagningens svære kunst.

Tekst og foto:
Finn Arne Hansen

Handicap skal ikke stoppe filmdrømmen

28-årige Bilal Hussain er bidt af film og drømmer om selv at blive professionel filminstruktør på fuld tid

Hent hele artiklen som PDF

FILMDRØMME – Bilal Hussain på Åmosevænget er aktuel med sin syvende kortfilm, Kørestol og fælden. Den 28-årige mand lader sig ikke begrænse af en medfødt sygdom, men knokler videre for at nå sin store drøm: At blive filminstruktør på fuldtid.
”Jeg elsker at se film og serier, og så vil jeg gerne være filminstruktør på fuldtid,” siger Bilal Hussain begejstret til Hjerting Posten en solskinsbeskinnet søndag formiddag, da avisens udsendte besøger ham på hjemmeadressen i Ådalen.
Interessen for film har Bilal Hussain altid haft, og siden han startede på Glad Fagskole for 10 år siden, har han elsket at fortælle historier. Karrieren som filminstruktør tog for alvor fart, da dansk-pakistaneren efter endt uddannelse fra Glad Fagskole fik job på TV Glad. Her laver han i dag sportsnyheder og andre journalistiske opgaver på syvende år.

Selvkørende filmmand
De mange kortfilm laver Bilal Hussain i sin fritid, og her er han i den grad selvkørende. Optagelse, lyd, redigering, planlægning og meget andet står han alene med. Det kan være hårdt, særligt når man som Bilal lider af den sjældne sygdom, Triple A, som begrænser ham på flere fysiske parametre:
”Jeg kan ikke løfte, jeg kan ikke gå hurtigt og jeg kan ikke hoppe. Mit spiserør er også blokeret, så når jeg spiser, glider maden langsomt ned, og jeg skal huske at tage den med ro.”
Det er dog nemmere sagt end gjort. Bilal Hussain har været på filmfestivaler i Pakistan og Venedig, han går i fitnesscenteret hver eneste dag og så snakker han i øvrigt fire sprog. Der er ikke tid til ro:
”Jeg har svært ved at holde mig i ro, og nogle gange tænker folk, at jeg må have ADHD, men det har jeg altså ikke. Det er bare min energi og motivation, der kommer til syne,” siger Bilal Hussain og griner, inden han fortsætter i et mere alvorligt toneleje:
”Der er mange, der er mere syge end mig. Nogle sidder i kørestol 24 timer i døgnet. Tænk på dem, de klager ikke, men lever deres liv. Det skal ikke være en hindring.”
Bilal Hussain bryder sig bestemt ikke om selvmedlidenhed, men somme tider kræver hans tilstand en uddybende forklaring:
”Hver eneste gang jeg finder nogle skuespillere, forklarer jeg dem først, at der er en begrænsning med mig, og så hjælper de gerne med at bære kameraet eller andet udstyr. Det er fantastisk,” fortæller han.

Bilas sjette kortfilm hedder Kørestol og fælden og er til dels optaget ved Sædding Strand.

Positivt sind
Det prisværdige gåpåmod og positive sind hjælpes godt på vej af Bilal Hussains nærmeste:
”Min far støtter mig meget. Det samme gør min mor og min kone, og det giver mig et boost til at lave filmene.”
Den faglige inspiration henter Bilal Hussain dog milevidt fra ligusterhækkene på Åmosevænget. Hollywood-instruktørerne Tony Scott og Martin Scorsese er esbjergenserens største forbilleder, og hvem ved, måske Bilal Hussain en skønne dag opnår den samme anerkendelse som sine idoler?

Tekst og foto:
Buster Kirchner

Hjerting Posten den 24. juni 2020

Læs som e-paper

Læs bl.a. om:

  • Vellykket Bioblitz gentages
  • Fovrfeld Bæk aflastes nu med store vandrør
  • Mange vil være spejdere, og nu søges voksne
  • Bilal Husssein har en karriere om en filmkarriere
  • Selvguidede ture ved Vadehavet
  • Mike har overtaget Hjerting Auto
  • På friske gåture med Hjerting Idrætsforening
  • Plan for Sønderris uden pengeløfter
  • Klub Vadehavet: Tag med på læserrejse til skønne Faaborg
  • Frode – skrivende maskinmester og skulptør
  • Kendt ansigt stopper i Matas efter 35 år
  • Optik Hallmann er flyttet
  • Kronik: Fællessang – hver og for sig
  • Leder: En forsinket båltale

– og en lille smule mere!

Husk at kryds- og tværs-løsningen nemt kan afleveres ved at sende et foto til mail@hjerting.posten.dk. Der er et gavekort på 200 kroner til Meny at vinde!

Fællessang – sammen og hver for sig!

Hent kronikken som PDF

KRONIK – I skrivende stund er det præcis 100 år siden, Sønderjylland blev genforenet med Danmark. Siden nederlaget i 1864 havde grænsen gået ved Kongeåen, men nu kom grænsen til at ligge, der hvor vi kender den i dag.
Den mellemliggende periode under preussisk/tysk herredømme var præget af store omvæltninger for områdets dansksindede borgere, som udgjorde størstedelen af landsdelens befolkning. Danske unge mænd skulle nu stå til rådighed for den preussiske/tyske hær, og man anslår, at omkring 5.500 sønderjyder faldt under tysk krigstjeneste under 1. verdenskrig.
Fra 1880’erne, hvor grebet om de dansksindede strammedes, blev tysk indført som eneste undervisningssprog i skolen, ligesom mange andre tiltag blev sat i værk for at svække danskheden og dermed styrke tyskheden. Det skal retfærdigvis nævnes, at den danske stat havde ageret på lignende vis over for den tysksindede del af befolkningen efter sejren i 1. slesvigske krig.
Et af tiltagene var, at man ikke uden videre kunne samles og synge danske sange. Der var sange, der var forbud mod at synge. Det gjaldt sange som Der er et yndigt land, Kong Christian stod ved højen mast og naturligvis protestsangen Det haver så nyligen regnet.

De forbudte sange
Det forhindrede dog ikke sønderjyderne i at synge de ’forbudte sange’. Den blå Sangbog, som var sønderjydernes fortrukne, indeholdt således blanke sider, hvor de pågældende sange skulle have været trykt. Kunne man dem ikke udenad – hvilket langt de fleste kunne – havde man her mulighed for selv at skrive dem ind i sangbogen. Foreslog én blandt forsamling, at man for eksempel skulle synge sang nummer 142, og siden viste sig at være blank, så vidste alle, hvilken sang det drejede sig om, og straks sang alle af karsken bælg, alt imens én holdt vagt i tilfælde af, at en tysk gendarm skulle komme forbi.
Men hvad er det egentlig fællessangen formår og gør ved os? Igennem 500 år har vi sunget salmer i kirken, og en gudstjeneste uden menighedens fællessang ville være utænkelig. På fodboldstadionerne bliver der sunget med på slagsange. Til konfirmationer og bryllupper laves der lejlighedssange og så videre.
Og endelig har vi igennem den seneste tid under coronakrisen sunget sammen – hver for sig, når Mads Steffensen og Phillip Faber på DR1 har ført os gennem den danske sangskat med høje seertal.
Hvorfor? Ja, det rent videnskabelige svar er, at når vi synger, føler vi os godt tilpas, fordi sangen frigør endorfiner, der fremkalder en lykkerus. Man bliver glad af at synge.

Sang ophæver skel
Men samtidig er fællessang også den hurtigste måde at knytte folk sammen på.
Den ophæver de skel og forskelle, vi oplever i hverdagen og bringer os sammen. Ens egen stemme smelter sammen med andre.
Og endelig tror jeg, at fællessangen er med til give os sikkerhed, når vi oplever noget uvant og føler os udfordret. Ligesom de kirkelige ritualer giver en form for tryghed i en uoverskuelig situation som ved en begravelse, ja sådan får fællessangen os til at føle os trygge, når vi på den ene eller anden måde er under pres.
Fællessagen får os til at føle os i samme båd. Derfor sang sønderjyderne. Derfor opstod alsangen under besættelsen, hvor det var godt at vide, at folk rundt omkring i landet sad ved deres radio og sang med på de samme sange. Og derfor har vi nu sunget – hver for sig.

Sognepræst Brian Bannerholt, Guldager Kirke har skrevet månedens kronik. Foto: Guldager Kirke.

En forsinket båltale

Årets store sankthansbål på Hjerting Strand blev i år et nyt coronaoffer. Arrangørerne i form af Hjerting Badehotel Hjerting Borgerforening, Hjerting Erhvervsforening og Café Stryhns turde ikke tage ansvaret for at arrangere noget, der måske, måske ikke ville overholde reglerne for forsamlinger.

Hjerting Posten spurgte i den anledning Esbjerg Kommune, om folk i mindre grupper så måtte tage bålfad med på stranden, da bålreglementet ikke har forudset den mulighed. Desværre kom der aldrig svar, ellers ville vi have skrevet om det på facebook.

Bål og båltale fik vi altså ikke. Og så må redaktøren jo til tasterne. Og den skrevne båltale her kommer til at handle om det nære, det lokale. Vi mærker selv et stort pres fra større medier for tiden. Selv om de både får fast statsstøtte og har fået ekstra krisestøtte, er de ikke blege for at sælge annoncer til spotpriser, også her i 6710. Og det sker ofte med lange kontrakter, så hele markeds­føringsbudgettet er væk, når vi ringer med et godt tilbud.

Så husk, at jeres avis, der har 40 år på bagen og gerne vil fortsætte med at være her, er afhængig af jer. Vi er ikke ’på støtten’. Og så er synligheden i øvrigt bedre i en lille, lokal kvalitetsavis.

Vi kan ikke gøre meget andet, indtil lovgiverne ændrer på loven. En lille ting gør vi dog. Fra dette nummer uddeler vi til alle husstande i Bryndum. Vi har også aviser til afhentning hos Brugsen i i Tarp og arbejder på at finde et godt sted i Vester Nebel. Så kom gerne med nyheder og annoncer, kære borgere i den nordlige ende af området! Vi er mange købedygtige læsere hernede sydpå.

Og ellers: Støt dine lokale handlende og hav en god sommer!

Hjerting Badehotel genåbnet

Selv om badehotellet har fået løn­kompensation, kommer der i år til at mangle 10 millioner kroner i omsætning

Hent hele artiklen som PDF her

RESTAURANTLIV – Køkkenchef Søren Pilegaard og hotelchef Mie Hyttel er i gang med at blive videofilmet på Ship Inns terrasse, da Hjerting Posten kommer på besøg for at snakke coronakrise og genåbning af hotellet og restauranterne. Det er Susy Grundahl, der har fået tjansen med at lave videofilm til badehotellets kanaler på de sociale medier, og hun er ved at være færdig med dagens video.
”I starten filmede vi selv vores takeaway-videoer, men det blev lidt af det samme hele tiden, og vi kunne se, at interessen faldt. Så nu prøver vi med noget mere professionelt,” fortæller Mie Hyttel, der har travlt med at planlægge genåbning.
”Vi venter på de præcise retningslinjer, men vi har en vision Åbn Hjerting Badehotel På Syv Dage i op til fem forskellige udgaver.”
Der er dog ikke så meget at grine af. Langt de fleste af de omkring 70 ansatte har været sendt hjem med lønkompensation, og selv med 1,7 millioner kroner i kompensation redder det ikke meget. Mere om det senere.

Oliefolk i karantæne
Da ferielejlighederne har eget køkken, har de været fuldt booket af oliefolk og forretningsfolk, så det har dog krævet en smule personale.
”Oliefolkene skal være i karantæne i 14 dage, inden de får lov at tage tilbage til platformene, og det kan de være her,” fortæller Mie Hyttel.
Ingen af de hotelansatte har heldigvis fundet andet arbejde, så alle dirrer for at komme i gang igen.
I starten var også de ni elever sendt hjem, men det viste sig, at elever gerne må arbejde, selv om man får kompensation, så de kom tilbage og har ydet en værdifuld indsats med at male, luge ukrudt og meget mere.

Rygerafdelingen i badehotellets ‘folkelige afdeling’ Ship Inn er nedlagt, nu er der hyggehjørne.

I nedlukningstiden er der også lavet ændringer på hotellet. Rygerrummet i Ship Inn er nedlagt, og de glasvægge, der omkransede rummet, er nu i rengjort stand sat op i spiseafdelingen, så de gæster, der sidder med ryggen til baren, nu er skærmet af væggen. Den løsning er Mie Hyttel godt tilfreds med.
”Det er rart for folk at have en væg bag sig,” siger hun.


Glasvæggen der er fjernet fra rygerrummet, fungerer nu som adskillelse mellem baren og nogle af bordene i Ship Inn.

I receptionen er der så småt ved at blive travlt igen. Regeringens forsigtige genåbning af hotel- og restaurationsbranchen har hurtigt fået folk til at ringe med forespørgsler.

Tak til de lokale

Køkkenchef Søren Pilegaard (t.h.) og to medarbejdere i gang med dagens takeaway. Rekorden er 200 portioner på én dag.

I køkkenet har Søren Pilegaard nu fået travlt med dagens takeaway-anretninger sammen med to kolleger. Og det har virkelig været en solskinshistorie, fortæller hotelchefen med et stort smil.
”Det startede med, at vi havde et stort varelager, vi skulle have brugt, så Søren og jeg gik i gang. Og jeg kan kun sige af hjertet tak til alle i Hjerting og omegn for den kæmpeopbakning, vi har fået. Selv fra Varde fik vi bestillinger. Det har virkelig gjort en forskel. Vi måtte hurtigt til at købe nye varer, og på den travleste dag var vi helt oppe på 200 portioner, da vi fik hjælp af eleverne,” siger hun.

Takeaway blev en stor succes og gav Mie Hyttel mange timer ved telefonen for at tage imod bestillinger.

Mangler 10 millioner
Kompensationsordningerne har også været en stor hjælp.
”Vi føler os overordentligt privilegerede ved at leve i et land med hjælpepakker. Og vi står til at få en god sommer nu, det er jeg sikker på. Omsætningen var nede med 85 procent i april, og regner vi hele året med, kommer vi nok til at mangle 10 millioner kroner i omsætning. Men vi er unge mennesker og har mange år til at dække det store hul. Jeg har derimod meget ondt af den lidt ældre generation, der kan se deres livsværk gå ned. De kan ikke nå det,” siger Mie Hyttel.
Personligt set har det for både Søren og Mies familier været et utroligt forår. Mie flyttede ind på hotellet for at kunne tage imod tidligere gæster, og deres sammenlagt fire børn har også været meget på hotellet og spist sammen tre gange om dagen med deres forældre.
”Om fem år vil det det her forår stå som noget helt særligt for dem. Tænk at have et helt hotel at løbe rundt og lege i uden at forstyrre nogen som helst. Det har været en helt anderledes ferie,” smiler Mette Hyttel.

Tekst og foto:
Finn Arne Hansen

Unge vinimportører til Hjerting

To unge vinentusiaster har flyttet AC Vinimports butik fra Sædding til Hjerting

Hent hele artiklen som PDF her

HANDELSLIV – Hjerting har fået en ny vinforretning på Guldagervej 36. AC Vinimport er navnet, og initialerne AC stammer fra navnene Anna og Casper.
Det er nemlig Anna Mai Cave på 30 år og og Casper Cave på 32 år, der står bag vinporten. De stiftede forretningen i september 2019 og placerede den i Sædding.
”Og så så jeg mit snit til at snuppe direktørtitlen,” griner Anna Mai, da Deres udsendte kikker indenfor i den ny butik og spørger efter chefen.
Imens er Casper ved at stille vin op på hylderne. De har overtaget hele lageret efter den tidligere vinhandel på stedet, så de lægger hårdt ud på den ny adresse i Hjerting med over 200 forskellige vine på programmet.

Smager alle vine selv
De importerer dog helst selv deres vine, fortæller Casper og viser efter opfordring fra den malbec-elskende redaktør en argentisk malbec af reserva-kvalitet frem.
”Den her vinbonde har vi selv været i forhandling med og købt fra, og sådan kan vi godt lide det. Det er rart at kunne fortælle kunderne om vinen, vingården og vinbonden,”, siger Casper.
Men hvorfor flytte fra Sædding til Hjerting?
”Vi blev ringet op af den tidligere vinhandler, Jens fra Creativo, og efter et hurtigt møde besluttede vi os samme aften. Og ja, det købedygtige publikum her i Hjerting spiller da ind, men det er mere det dejlige landsbymiljø og det, at alle tænker og handler lokalt, der tiltaler os”, siger Anna Mai.
Hvordan vil de så klare sig i den hårde konkurrence, der er på vinmarkedet?
”Vi vil gerne have fokus på service og god vejledning. Så kan alle overleve, mener jeg. Og så sælger vi kun vine, vi selv har smagt og kan stå inde for,” fortæller Anna Mai, som tilføjer, at de også bringer ud. Og det gør de selv i deres el-bil.
Og inden redaktøren hilser af med et tilbud at være vinleverandør til Klub Vadehavet, kommer der også et særdeles godt malbec-tilbud på bordet til redaktøren fra den anden side – man er vel ikke vinhandler for ingenting…

Tekst og foto:
Finn Arne Hansen

Aura Skolens ny chef ser ledelse som et fag

Lene Aagaard Brandt fik kun otte dage på posten som ny skoleleder på Aura Skolen, så lukkede den ned. Nu er hun klar til den rigtige start

Hent hele artiklen som PDF her

SKOLESAGER – Få skoleledere har fået en så bizar start på sin ny karriere som Lene Aagaard Brandt på Aura Skolen. Hun startede i det ny drømmejob den 1. marts, og otte dage senere lukkede skolen, der er fordelt på fem matrikler, ned på grund af coronakrisen. Oven i det, så har en ekstraordinær millionbevilling fra Esbjerg Byråd betydet, at ganske omfattende renoveringsarbejder er sat i gang på skolen i Hjerting, hvor hun skulle have haft sit kontor. Det har hun derfor endnu ikke fået. Så vi låner et andet kontor og snakker videre under fotograferingen i de majgrønne omgivelser udenfor.

Lene Aagaard Brandt, 48 år, fra Vamdrup, er nu den øverste leder af alle Aura-skolerne. Eller leder af lederne, skulle man måske sige.

Interesseret i ledelse
På trods af nedlukningen fejler hendes kampgejst og arbejdsiver dog ikke noget denne torsdag, hvor de mindste elever er kommet tilbage, og skolen forbereder sig på at få de store tilbage. Selv om skolen har været lukket ned, har der været ledermøder på forskellig vis. Og der er meget at tage stilling til, før de store elever kan komme tilbage. Men hvem er hun, hvor kommer interessen for ledelse fra, og hvordan ser hun sin rolle i den utraditionelle skolestruktur, som Esbjerg Kommune har udformet med én overordnet leder for mange skoler?
Det med interessen for ledelse var hun allerede fanget af som ung.
”Jeg blev ansat i Dansk Supermarked og var leder­aspirant. Men jeg så, hvordan de andre ledere tilsidesatte deres familie- og fritidsliv for deres arbejde. Og sådan et liv ønskede jeg ikke som leder,” fortæller hun.

Ser ledelse som et fag
Hun blev i stedet folkeskolelærer og tog en lederuddannelse. Det via andre job ført hende til stillingen som skoleleder på Aura Skolen. Og det arbejde glæder hun sig til virkelig til
”Stillingen var enormt interessant for mig. Jeg betragter ledelse som et fag, og her er det ledelse af ledere, dels de pædagogiske ledere for undervisning, de pædagogiske ledere for fritid og for den administrative leder, det gør endnu mere spændende,” siger hun.

Gode idéer fra lederne
”Ledelse er at skabe resultater gennem andre, og det arbejde er spændende, synes jeg. Jeg vil gerne være den katalysator, der sammen gør os stærkere,” tilføjer hun og glæder sig over, at lederne er fantastisk gode til at komme med tilbagemeldinger og idéer. For hun ønsker ikke noget soloridt.
Skolen har nu den fjerde leder på kun fem år, men står det til Lene Aagaard Brandt kommer hun til at være på sin post i en rum tid. Og hun vil gøre meget ud at komme ud på alle skoler løbende.

Lene Aagaard Brandt holder til på Hjerting Skole, men vil meget jævnligt besøge de fire andre skoler.

Pædagogisk set, så handler det om at få forankret de strategier, der er lagt – og at få dem ført ud i livet. Vi skal skåne læserne for de mange fremmedord og engelske termer, så vi lader den ny skoleleder forklare:
”Vi skal have vidensdeling på tværs af matriklerne. Og vi skal give eleverne færdigheder, der gør dem klar til en fremtid, som hverken vi eller de kender. Det handler om kommunikation, samarbejde, kreativitet og kritisk tænkning. Ud fra det skal vi uddanne vore elever,” påpeger hun.

Engagerede forældre
Mødet med forældrene har hun kun gode erfaringer med:
”Jeg oplever ikke krævende forældre. Jeg oplever engagerede forældre. Jeg har en helt enorm lydhør skolebestyrelse, og der er en god stemning, en god energi og mange konstruktive indspark. Det er virkelig godt set fra en ledersynsvinkel,” slutter hun.

Tekst og foto:
Finn Arne Hansen

Blå bog Lene Aagaard Brandt

Lene Aagaard Brandt er født i Aalborg, men familien flyttede tidligt til Kolding, hvor hun voksede op.
Hun er født den 6. maj 1972 og er dermed for nylig fyldt 48 år.
Hun bor i Vamdrup med sin mand og har to voksne børn.
Som ung var hun en meget aktiv håndboldtræner. Hun var også aktiv i rideverdenen.
Hun er stadig aktiv konkurrencerytter indenfor dressur.
Som ung fik hun job i Dansk Supermarked og ville gå ledervejen, men det blev lærergerningen, der vandt.
Hun gik på Haderslev Statsseminarium og var færdiguddannet i 1999.
Hendes første stilling som lærer fik hun på Kongsbjergskolen i daværende Lunderskov Kommune. Hun underviste i matematik, hjemkundskab og dansk. Desuden arbejdede hun med specialundervisning.
Senere, som lærer på Alminde-Viuf Fællesskole i Kolding Kommune, tog hun lederuddannelsen Lærer til leder, som var en diplomuddannelse. Den var afsluttet i 2006.
Lene Aagaard Brandts første lederjob var som souschef på Brændkjærskolen i Kolding. Den stilling havde hun i seks et halvt år.
Fra 1. februar 2013 var hun skoleleder på Skanderup-Hjarup Fællesskole. Den lå i ’grænselandet’ mellem Lunderskov og Vamdrup kommuner og blev bygget af dem begge til de elever, der boede i det område. Begge borgmestre var derfor noget usædvanligt med i skolebestyrelsen.
Efter syv år fik hun 1. marts stillingen som skoleleder på Aura Skolen, der er spredt på fem matrikler.
Hun er dermed øverste chef for alle pædagogiske ledere for undervisning og fritid. Ved siden af sig skulle hun have haft en administrativ leder, men stillingen er for tiden vakant.

De fem Aura-skoler i 6710 og 6715
Nordvalgskolen Aura, 0. – 4. klasse, Hjertingparken 202, 6710 Esbjerg V
Hjerting Skole Aura, 5. – 9. klasse, Gl. Guldagervej 53, 6710 Esbjerg V
Sønderrisskolen Aura, 0. – 6. klasse, Krebsens Kvarter 58, 6710 Esbjerg V
Sønderrisskolen Aura, 7. – 9. klasse, Saturnvænget 12, 6710 Esbjerg V
Bryndum Skole Aura, 0. – 9. klasse, Bryndumvej 14-16, 6715 Esbjerg N

Top