Redaktør arkiv: Finn Arne Hansen

Dagbog fra Skoleskibet Danmark III

Line Tækker Tarbensen skriver her om sin sidste tid på Skoleskibet Danmark, hvor hun fik skal tage afsked med livet ombord

Mandag d. 21/9-20 dag 78

“Kære dagbog

I dag begyndte hverdagens arbejde ombord. Nogle skulle på Martec og have undervisning, mens min klasse blev ombord. Jeg har lavet en masse små opgaver ombord, som at optælle alle vores vimpler og Dannebrog. Herefter udskiftede jeg alle tusser til vores tavler, tog papir op på kontoret og gjorde blyanter klar oppe i bestiklukaf.  Til aften havde jeg undervisning i duelighed, hvor vi arbejdede med søkort. Godnat fra elev nr. 70”

Onsdag d. 23/9-20, dag 80

“I dag er der kun en uge til min fødselsdag!!

Jeg har tilbragt det meste af dagen på at rydde op i containerne både på kajen, men også dem vi har ude på Martec. I formiddags sejlede vi i motorbåden til den praktiske del af duelighed, og til aften havde vi undervisning omkring deviation. En ganske fin dag er nu slut!”

Torsdag d. 24/9-20, dag 81

“I dag var vi ude på Martec for at høre om fagforeninger, rederier og uddannelser til søs. Jeg fik en større forståelse for, hvordan en fagforening fungerer og arbejder, og jeg blev ret interesseret i at læse skibsfører nede på Marstal.

Til aften blev der sat projektor op nede på banjen med filmen Martha, skidesjov gammel, klassisk film med de gode, gamle skuespillere. Alle lå samlet på dørken nede på agter banjen og fulgte med, og det var virkelig hyggeligt. Nu vil jeg sove.”

Onsdag d. 30/9-20, dag 87

“I dag fylder jeg 21 år og har glædet mig helt vildt! Da jeg hoppede ud af køjen, begyndte Eva, Victoria og Anne at synge fødselsdagssang for mig. Det var superhyggeligt! Hele dagen er gået med brandskole. Her prøvede vi at have røgdykkerudstyr på, og i morgen skal vi ind på røgdykkerbanen med diskoteksrøg, og herefter ud og rigtig røgdykke med ægte ild der skal slukkes. Da jeg kom hjem på skibet var der kommet en pakke fra min mor. Til aften fik vi karbonader, og det smagte virkelig lækkert!”

Fredag d. 2/10-20, dag 89

“I dag har vi haft sidste dag på brandskole. Jeg har i løbet af de sidste 3 dage på brandskole lært en hel masse. Vi har været inde og eftersøge et rum der var fyldt med røg og møbler. Her skulle vi søge efter personer i rummet. Det var imponerende så hurtigt, man blev ubevidst omkring hvor i rummet man var, når man ikke kunne se noget. Min makker Laila og jeg var rigtig god til at samarbejde, og fik løst opgaverne supergodt. Som den allersidste opgave skulle vi ind og slukke en kæmpe brand, hvor flammerne stod ud i hovedet på en og omringede en, når mand åbnede døren ind til branden. Det var virkelig skræmmende, men også fedt at prøve. Sveden kom i hvert fald frem, og da vi efterfølgende skulle prøve at gå ind i rummet og mærke varmen, var det helt vildt så varmt det hurtigt blev, og hvor kort tid man kunne holde ud at være derinde. Vi sluttede hele brandskole forløbet sf med evaluering og smørrebrød. Megalækkert!”

Tirsdag d. 6/10-20, dag 93

“I går havde vi første dag på Martec, og det var nu meget fedt at være tilbage. De har en lækker, varm kakao. Vi har haft teknisk tegning de sidste to dage, og i dag afsluttede vi det, ved at tegne et større projekt. Jeg synes personligt det er et superfedt og hyggeligt fag, hvor man kan sidde individuelt med musik i ørene og koble lidt fra og tegne. Når vi kommer tilbage på skibet efter undervisning, står den på rengøring inden aftensmad. Efter aftensmaden har vi brugt de sidste par aftener på at se film.
Weekenden blev bl.a. brugt på at få ordnet vores hængekøjer. Hvis noget af tovværket var slidt, skulle det skiftes og der skulle splejses nye i. Det meste ved min køje var slidt, så jeg fik splejset og syet en del. Nu er den klar til den næste elev, der kommer forhåbentlig kommer til at sove mindst lige så fantastisk, som jeg har gjort i den køje!”

Fredag d. 9/10-20

“Næstsidste morgen på skibet. Det nærmere sig afmønstring…. Vi blev vækket til musik af de to elever der havde vagten fra 6-8. Morgenmaden var klokken 7, og da klokken blev 07:30 cyklede jeg ud på Martec med håndklæde i rygsækken og klar til at morgenbade for allersidste gang. Inden vi påmønstrede skibet badede vi en hel del nede på stranden, og jeg havde ikke været med til at morgenbade endnu, så det var på tide. Vi var fem, der var friske på en kold dukkert fra morgenstunden af, og det var superskønt, især bagefter. Vi har brugt de sidste to dage i værkstedet på at lave gevindplade, og jeg blev færdig med den i går. Jeg begyndte derfor at lave et andet lille projekt. En terning med gevind i så jeg kunne skrue den på en fin plade som den kunne stå på. Det blev supergodt, og passede perfekt med et raflebæger jeg var i gang med at lave tilbage på skibet af resterne af noget læder, vi havde ombord. Jeg blev både færdig med terningen og bægret i dag. Eftermiddagen inden rengøring klokken 17 blev brugt på at få pakket alting ud af skabet og sat over i en container på kajen, og få gjort mit skab og min kistebænk rent. I nat har jeg nattevagt fra 4-6, så det bliver en rigtig lang dag i morgen. Georg Stage kom ind at ligge på flådestationen hos os her sent i aften, så jeg så på fra skibet af, imens mange andre elever smuttede over på kajen og hjalp med fortøjninger og ønskede dem velkommen. Jeg er hurtigt i køjen igen, så jeg kunne få noget søvn inden nattevagten.”

Lørdag d. 10/10-20, dimission

“Kære dagbog

Så nåede jeg til vejs ende ombord, og jeg har haft en helt igennem fantastisk rejse og oplevelse. I nat havde jeg den sidste nattevagt fra 04-06 så jeg har været vågen siden klokken 03.45. Det bliver en lang dag i dag. Nu er klokken 06.35, og vi har lige fået pakket vores hængekøjer væk og få skilt dem fra hinanden i de dele, de nu består af.

Klokken 10 dimitterer vi, og inden da står den på rengøring af skibet. Klokken 9.15 får vi lov til at komme over og se og høre om Georg Stage udefra, da vi ikke må komme ombord grundet coronarestriktionerne.

Til dimissionen holdt kaptajnen en tale og fortalte om hele vores togt, som jo i den grad har været anderledes. Herefter sang vi nogle sange, og fik overrakt vores bevis fra kaptajnen som ubefaren skibsassistent. Efter dimissionen kom min mor, og jeg viste hende rundt på skibet, og kunne nu fysisk vise, hvor jeg har boet de sidste tre måneder, og hvor lidt plads jeg havde i mit skab.

Efter rundvisningen tog jeg ud til Mia og gjorde klar til afslutningsfesten, vi holdt om aftenen indtil klokken 22, hvor restauranter og offentlige steder jo lukker. Det var en helt fantastisk aftenen, og efter tre måneder ædru, var vi alle 78 unge mennesker klar på at feste igennem, og det blev der i den grad også gjort! Det var en fantastisk formiddag på skibet og aften inde i Frederikshavn, og vi fik afsluttet hele togtet på bedste vis med nogle fantastiske mennesker!

Tak for alt, det har været den bedste oplevelse i mit liv!

Togt 108, elev nr. 70, Line Tækker Tarbensen!”

Hjemvendt Line drømmer om at fortsætte på havet

Redaktøren sætter her ef af gaverne fra avisen på Lines hoved, en sydvest. Hun har heldigvis samme farve regntøj!

Line Tækker Tarbensen har afsluttet sit skoleophold på Skoleskibet Danmark og er nu jobsøgende

MARITIMT – Line Tækker Tarbensen, 21 år og fra Sædding, er nu kommet hjem fra Skoleskibet Danmark som ubefaren skibsassistent, og mens hun arbejder i Bilka for at tjene nogle penge, er hun gået i gang med at søge job til søs. For det er det, hun vil. Vi har mødt hende for at begave hende med en sydvest, en frokost, en bog samt Højskolesangbogen, som hun blev meget glad for ombord og vil vide lidt mere om drømmen.

Hjerting Postens redaktør Finn Arne Hansen interviewer Line Tækker Tarbensen på Ship Inn.

Den tidligere elite-bordtennisspiller fik interessen for søfart af to årsager. Hendes far havde Nyhavns Vod- og Trawlbinderi på havnen i Esbjerg, så her opholdt hun sig meget som barn og ung. Og i hun i gymnasiet fik hun muligheden for at komme ud at sejle Tall Ships Races i en uge med fuldriggeren Christian Radich fra Norge.
”Min far døde dagen før receptionen for Tall Ships Races her i Esbjerg i 2014, og så meldte jeg mig i hans ånd til sejladsen i 2018,” fortæller hun.
Bagefter var hun sikker på, hun ville på et skoleskib.
Morild og delfinerne var den største oplevelse, den meste trælse var at blive hjemsendt på grund af en falsk coronaalarm.

Tekst: Finn Arne Hansen
Foto: Claus Brinch-Danielsen.

 

Iværksættere har fået luft under vingerne

Charlotte Dam Jensen og Line Droob Fialla droppede de faste job som socialpædagoger og er ny flyvende med tøjbutikken Strike a Pose på nettet

Nogen slider sig gennem livet i det eller de job, de nu har og ser frem til at nyde livet, når pensionsdagen oprinder. Anderledes er det med socialpædagogerne Charlotte Dam Jensen og Line Droob Fialla, begge fra Hjerting.
De skiftede spor, åbnede tøjbutikken Strike a Pose på nettet på strikeapose.dk og har nu netop fået lager og salgslokaler på Håndværkervej i Sædding. Det har givet meget lange arbejdsdage, men de smiler om kap.

Charlotte Dam Jensen (tv.) og Line Droob Fialla nyder at have deres egen virksomhed, Strike a Pose, som nu har fået lokaler på Håndværkervej i Sædding.

Først skal den halvgamle redaktør lige have forklaringen på det spøjse navn. Og med et grin forklarer de, at de såmænd bare er titlen på et ’gammelt’ Madonna-nummer. Ja ja, i de dage var redaktøren en wannabe-rocker i sort læderjakke i Aarhus og hørte Deep Purple, så det…
Men hvorfor blive iværksættere? Charlotte fortæller:
”Vi har kendt hinanden i 17 år, er begge socialpædagoger og har arbejdet i samme organisation.”

Forældre med tøjbutik
Line fortæller videre:
”Og så sad vi en sommeraften med vin i glasset og talte om at skifte spor. Charlotte var lidt slidt i sit job, og jeg havde personlige grunde, og vi syntes, vi knoklede for meget og fik for lidt for det.”
”Og vi arbejdede på døgninstitutioner med meget skiftende arbejdstider, det var en høj pris for familien,” tilføjer Charlotte.
Lines forældre havde i omkring 30 år drevet tøjbutikken Mark i Esbjerg, men både derfor – og på trods af det – valgte de at sælge tøj:
”Jeg havde forsvoret, at jeg skulle arbejde i en tøjforretning,” siger Line.
”Men jeg havde lavet en del reklamearbejde med tøj på Instagram, så jeg havde 20.000 følgere. Og jeg har en almindelig interesse for tøj. Det kunne vi jo lige så godt udnytte,” tilføjer Charlotte.
Og så kastede de sig ud i det, selv om ’alle’ advarede dem om, at venner ikke skulle drive forretning sammen.
”Vi vidste, vi var et godt match, og vi kender hinandens arbejdskapacitet og høje arbejdsmoral,” forklarer Line.
I starten havde de deltidsarbejde ved siden af, men 1. juli droppede de det. Med deres bedre halvdels fulde accept.


Line og Charlotte studerer et par af sæsonens vinterjakker i de nye lokaler.

Laver selv det hele
I det første halve år har lageret været hos Charlotte, men det blev uholdbart. Og da de ikke lige har kunnet finde noget passende til en god husleje i Hjerting, blev det de nuværende lokaler, der tidligere har huset et stort vognmandsfirma. Her har de blandt andet selv fjernet gamle gulvtæpper fra et stort areal og lavet epoxygulve.
Undervejs har de lært sig selv at opbygge en webbutik og drive den, lave bogholderi, at tage på messer, forhandle med sælgere, pakke varer, tage imod returvarer og meget, meget mere. Arbejdstiden har været oppe i nærheden af 70 timer om ugen, men nu ser den ud til at stabilisere sig på 50. Og hen ad vejen kan det da godt ske, de skal have ansatte eller ungarbejdere, hvem ved?

Marketing koster dyrt
Spørger man dem om overraskelser, så kommer Charlotte med et bud:
”Det er udgifterne til marketing. Vi lægger mange penge hos Google. Hvis man tror, at tingene sælger sig selv, tager man fejl.”

Charlotte Dam Jensen i filmstudiet

I et af lokalerne har Charlotte et studie, hvor hun med en lampe og en smartphone kan lave fine videoer til Instagram, hvor hun har mellem 19.000 og 20.000 følgere.

Derfor er de også meget aktive på Instagram, og i lokalerne har de indrettet et lille ’filmstudie’, hvor især Charlotte laver videoer, så følgerne og kunderne kan se tøjet på en levende person.
Men det går kun én vej, den rigtige. Deres Black Friday-salg er for eksempel fire gange så stort som i 2019. Og deres kundekreds er meget bred. Og nogle varer er så populære, at de forhåndsbestilles. Det er en ny trend.
Og de nyder at være selvstændige.

Tekst og foto:
Finn Arne Hansen

Nye hytter på Esbjerg Camping

Esbjerg Camping har fået fire stjerner og bygger seks nye luksushytter

Først blev grænsen lukket, og så kom de tyske gæster ikke. Så kunne danskerne ikke rejse ud, og grænsen blev åbnet 15. juni. Så kom både danskerne og tyskerne strømmende. Jo, det blev en turbulent sæson for Esbjerg Camping, som endte med at få en fremgang på 15 procent på den nu firstjernede plads. Og 35 procent, hvis man kun ser på sommeren. Men nu er det efterår, og så skal der bygges.De gamle, nedslidte og umoderne campinghytter på 20 kvadratmeter fra 1996 uden bad og toilet er nemlig revet ned, og nu skal der bygges seks moderne og større luksushytter, har ejerparret Rikke og Lars Bendixen besluttet. De er tegnet af arkitekt Christian Vrist, er på 45 kvadratmeter, som er det højest tilladte, har bad og toilet, tre værelser og kan rumme syv personer. Til hver hytte vil der være veranda med udendørs spabad.”Vi gik i gang 1. oktober. Tilladelsen fik vi på under 14 dage, for vi skulle ikke bygge nyt, blot større,” fortæller Rikke Bendixen.

Sammenbragte familier
Gamborg Tømrerfirma laver råhusene og har hjulpet med at støbe sokler, men de er selv bygherrer. Lars er elektriker, så det med byggeprojekter er han bekendt med. En af deres medarbejdere er også fiks på fingrene og bygger med.

Ejerparret står selv for meget af byggearbejdet sammen med en medarbejder.

”Tiden var løbet fra de gamle hytter. Vi vil bygge noget nyere, flottere og større. Flere og flere af gæsterne er sammenbragte familier med dine og mine børn, så de har brug for plads,” fortæller Lars Bendixen.
De nye hytter skal efter planen står klar senest 1. maj. De kommer til at koste 1500 kroner i døgnet. Man skal booke minimum tre døgn i højsæsonen og to i lavsæsonen.

Tekst og foto:
Finn Arne Hansen

HIF har nu plads i serie 2

Humøret i omklædningsrummet i Hjertinghus er i top, efter at alle HIF seniorfodbold er rykket op til serie 2, 4 og 5. Fra venstre ses Thomas Vohs-Ahlers, Thomas Øbro, Steffan Glud, Niclas Munksgaard og Arvid Mouridsen.

Alle HIFs herreseniorhold er rykket op, og førsteholdet spiller nu i serie 2

BOLD – Humøret i omklædningsrummet er helt i top i Hjerting IFs fodboldafdeling for tiden. Alle herreseniorhold er rykket op i år, og førsteholdet skal nu spille i serie 2. De to andre herreseniorhold rykker op til henholdsvis serie 4 og serie 5.
Det vil give øget opmærksomhed fra fans, tilskuere og sponsorer. Og den fremgang på omkring fem procent, der har været i tilgangen af nye spillere i år, vil efter al sandsynlighed blive større nu, spår formand Thomas Vohs-Ahlers. Der er nu 500 medlemmer.
”Vi har kunnet viske tavlen ren. Der har en kampgejst og en klubånd uden lige. Vi har de helt rigtige personer som trænere og spillere. Og se på banedagen, som 50 fra herre senior deltog i fra 8 til 22 for at gøre forholdene klar til serie 2. Det er ret nyt, at der kommer så mange,” siger han.
Og der er mere på vej, mener seniorformand Arvid Mouridsen.
”Vi stopper ikke ved serie 2. Nu gælder det serie 1 og så Jyllandsserien,” siger han.
Niclas Munksgaard, der spiller på førsteholdet og netop er blevet hyldet for sin jubilæumskamp nummer 50, kører helt fra sin ny hjemby Kolding for at spille med:
”Jeg har været med i 22 år og har spillet med fra serie 5 til serie 2. Det har været en vild rejse. Vi sluttede med plus 25 i målscore og rykker nu op,” siger han med et stort smil.

Niclas Munksgaard hædres her for sin kamp nummer 50. Foto: HIF.

Succesen ligger i samarbejdet med U 19-holdene, fortæller Arvid Mouridsen:
”Vi træner sammen med dem, og det giver en bedre kultur. I stedet for, at der måske dukker fem, seks eller syv op, så kommer der 25,” fortæller han.
Det gør det også lettere at spotte talenter blandt U 19-spillerne.
Undervejs er spillerne blevet serviceret som aldrig før. Der er nyt termotøj, tøjet hænger klar, og der er belønninger i omklædningsrummet.
HIF Fodbold ved godt, at de store klubber bruger de mindre klubber som fødekæder, blandt andet har man i tidens løb set en af klubbens spillere som Jonas Hjort Knudsen gå via EFB til Ipswich og så til landsholdet. Og to spillere er på prøve i Kolding. Men i stedet er der et andet mål.
”Vi vil være Esbjergs bedste breddetilbud,” fastslår Thomas Vohs-Ahlers uden at blinke.

Tekst og foto:
Finn Arne Hansen

Corona gør 2020 til rekordår for Meny

Meny i Hjerting er gået hele 15-20 procent frem i år. Mange nye kunder er kommet til. De vil væk fra helt store butikker

DETAILHANDEL –  Meny i Hjerting, der fylder tre år den 23. november, er ikke til at komme udenom, når man snakker om detailhandel i byen. Med 50 ansatte på hel- og deltid er den byens suverænt største supermarked. Og købmand Lars Hansen kan lettere forbløffet se tilbage på et år med stor fremgang – på grund af et virus!

Øl og vand sælger godt
Efter at han har ladet computeren arbejde i adskillige minutter, dukker omsætningsfremgangen op på skærmen:
”I år har vi haft en fremgang på 15-20 procent. Der har især været fremgang på ferskvarer, men også øl, vand, sodavand og konfekture. Grænsen var jo lukket i en periode, og da var der mange, der opdagede, at de danske priser jo ikke er så meget højere end de tyske endda, når man husker at se bort fra panten,” mener Lars Hansen, der selv som uddannet detail-sommelier har ansvaret for vinafdelingen.

Lars Hansens ansvarsområde er vinafdelingen.

”Jeg tror også, der er en øget miljøbevidsthed. Folk ved godt, de bruger benzin på at køre til grænsen, og at de store lastvognstog, der kører derned med danske øl og sodavand, heller ikke er gode for miljøet,” tilføjer han.

Nye parkeringspladser
Men det er ikke kun perioden med grænselukning, der har spillet ind. Den store spiller har være coronaepidemien.
”Vi har fået mange nye kunder i butikken, både fra Sædding, Gjesing, Tarp og Esbjerg. Vi kan mærke, at der har været en bevægelse væk fra de helt store butikker under coronaen,” siger han.
Lars Hansen, der er ansat af Dagrofa til at lede butikken, kan nu igen drage nytte af en mere eller mindre lukket grænse mod syd. Så udsigterne for resten af året ser gode ud. Det skal 14 nye parkeringspladser være med til. Det kniber med pladsen, når der er store koncerter og lignende i kirken. Desuden er hans tidligere souschef Steffen Stegelmann Brandt kommet tilbage efter en tur til Meny Struer som købmand i præcist et år. Steffen fandt kærligheden her, og ønskede derfor at komme tilbage.
”Steffen er inkarneret Meny- og Dagrofa-mand og var mig en uundværlig støtte i opstartsfasen tilbage i 2017, så derfor er jeg naturligvis glad for at vi er et makkerpar igen. Han er uddannet i systemet og ved alt, hvad der er værd og vide om Dagrofas systemer samt en helt utrolig dygtig købmand.”
Hvordan endte han i det hele taget selv som købmand i Hjerting, vil vi vide.
”Jeg kom til Esbjerg af romantiske grunde. Jeg mødte min samlever, Line, på den DFDS-båd, jeg arbejdede på, og hun trak mig til Esbjerg. Da jeg senere var hovmester hos Esvagt, hørte jeg på vandrørene, at der skulle åbne en Meny i Hjerting. Jeg havde hørt om konceptet fra Norge, så jeg søgte det første job, de slog op, og det var jobbet som købmand,” smiler han.

  • Ansat Dagrofa-købmand i Meny Hjerting siden 1. oktober 2017. Butikken åbnede 23. november 2017.
  • Har 50 ansatte, når alle ungarbejdere tælles med.
  • 51 år, født den 1. maj 1969 i Roskilde.
  • Uddannet bager, har blandt andet arbejdet som bagermester med 30 ansatte i en Bilka, gik ind i detailhandelen i 1994, butikschef i Føtex i Esbjerg, tjener hos DFDS, sejlende hovmester hos Esvagt frem til 2017.
  • Bor i Hjerting med Line Choe Nielsen og deres tre døtre
  • I sin sparsomme fritid løber han i SGI eller tager på en solo-gåtur i skoven for at samle svampe – og stresse af.

Tekst og foto: Finn Arne Hansen

Hans har stillet vandskiene

Hans Christian Boyesen, 78, har i mange år været en kendt skikkelse i Ho Bugt. Men nu er det slut med vandskiløb

HURTIGSEJLADS – Siden 1978 har han været en kendt skikkelse, der har faret frem og tilbage på vandet i Ho Bugt på vandski, men det er slut. Lillejuleaften 2021 fylder Hans Christian Boyesen i Hjerting 80 år. Så at han først stiller vandskiene nu, er han egentlig lidt småstolt af.

Helst havde han fortsat, men det koster fibersprængninger i låret, så hans elskede, engelske, gule Microplus-båd Antibo fra 1977 er blevet solgt til en glad ny ejer i Kerteminde, som har omdøbt den til Frk. Engsted. Det smerter lidt. Tilbage er kun ét bræt til minde om en fantastisk tid med rejser over hele verden. Især Thailand, Kreta og Aya Napa i Cypern besøgte han med glæde. Men også i Finland har han været på vandet i forbindelse med en forretningsrejse.

Scrapbogen er fuld af fotografier, artikler og andre minder om de mange år på vandski.

Ingeniør trods 7. klasse
Hans Christian Boyesen blev efter sin militærtjeneste uddannet som ingeniør på Odense Teknikum. Det krævede nogle ekstra kurser, da han var gået ud af 7. klasse. Han blev i 1968 gift med Annelise, som han mistede i 2012. Heldigvis har han fundet sig en sød kæreste, som han håber at kunne flytte sammen med, hvis han kan få solgt sit hus på Havbakken. Her har han boet i 49 år. Han kom til Esbjerg i 1970, da han fik job på Esbjerg Tovværk. Siden gik det til Primo Plast i Tistrup syd for Ølgod – en rigtig god arbejdsplads, beretter han. Han blev teknisk chef og stod for indkøb af råvarer og maskiner. Hver sommer inviterede han kollegerne på Vandskidag i Ho Bugt. I 2004 gik han på efterløn.
Og interessen?
”Jeg er fra Tønder, og min far havde en båd i Vidå. Når vi sejlede rundt, lå vi børn på et kahytsbræt efter båden,” husker han.

Tekst og foto:
Finn Arne Hansen

Udsigtstårn på Havneøen

K. S. Kristensens Mindefond tømmer kassen for at give et udsigtstårn ved den ny lystbådehavn ved Esbjerg Strand

FRITID – Takket være en donation fra K. S. Kristensens Mindefond, som blev stiftet af den tidligere Ford-forhandler K. S. Kristensen, der døde i 1979, får ’Havneøen’ eller Esbjerg Strand nu et sejlformet vartegn i form af et 10 meter højt udsigtstårn, tegnet af arkitektfirmaet Hasløv & Kjærsgaard. Udsigtsplatformen kommer til at ligge syv meter oppe.

Det færdige tårn. Illustration: Hasløv & Kjærsgaard.

Fonden har doneret cirka 1,2 millioner kroner til Søfarts- og Fiskerimuseet til det 1,9 millioner kroner dyre projekt. Esbjerg Kommune bygger tårnet og bidrager med omkring 700.000 kroner.

Der vil blive adgang til tårnet i løbet af 2021.

Tekst: Finn Arne Hansen
Dronefoto: Claus Brinch-Danielsen

Hjerting Posten 18. november 2020

Læs som e-paper

Læs bl.a. om:

  • Corona gør 2020 til rekordår for Meny
  • Netbutik på vingerne
  • Hans har stillet vandskiene
  • Esbjerg Camping bygger seks nye luksushytter
  • Højt humør i HIF Foldbold efter placering i Serie 2
  • Fond donerer flot udsigtstårn til havneøen
  • Hjertingenser fik DM-guld i 24-timers løb
  • Trap Danmark gør dig klog på Esbjergs geografi og historie
  • Dagbog fra Skoleskibet Danmark – Hjemvendt Line drømmer om at fortsætte på havet
  • Langlibyggeri skrider godt fremad
  • Vodka og sauna til Søren i Letland
  • Billet for at komme til julegudstjeneste
  • Leder: Krise og fremgang på samme tid

– og mere!

Husk at kryds- og tværs-løsningen nemt kan afleveres ved at sende et foto til mail@hjerting.posten.dk. Der er et gavekort på 200 kroner til Meny at vinde!

Husk også, at Carsten Mathiesens bog om Marbæks natur kan købes hos Klub Vadehavet, hjertingposten.dk/klubvadehavet

Kutteren Claus sejler igen

Den faste besætning i dag fra venstre: Henning Hansen, Hugo Larsen, Morten Larsen og Niels Lassen

Efter en omfattende renovering er museumskutteren Claus igen klar til at sejle med turister fra maj 2021

Hent hele artiklen som PDF her

LOKALHISTORIE – Kutteren Claus, som ejes af Fiskeri- og Søfartsmuseet, er ikke kun lokalhistorie, det er også nu igen et levende aktiv for museet. Efter en grundig renovering er Claus i topform til at sejle med turister, skoleelever, firmaer og andre fra 1. maj 2021.

Her er Claus på vej ud gennem Esbjerg Strands sluse.

Museet fik derfor den gode idé at tage lokalpressen med på en sejltur, og vi mødte fornøjede op til Claus, der ligger ved Esbjerg Strand, lige ved siden af fyrskibet Horns Rev. Skipper Niels Lassen starter kutterens summende John Deere-motor og styrer forsigtigt Claus ud gennem slusen, hvor det kan være lidt svært at se modsejlende, og vi får en tur hen langs havnen og tilbage. Delfiner ser vi desværre ikke.

Skibets motor, en gul John Deere, er i topform nu.

Men skumsprøjt for boven og et Esvagt-fartøj, der lige skal give os en lille vippetur for sjov, får vi da. En lækker sandwich fra Café Smag på museet er der også.

Museet vil tilbyde mange flere sejlture fra 1. maj 2021 og søger derfor frivillige med papirerne i orden, fortæller museumsinspektør Richard Bøllund,

Undervejs fortæller museumsinspektør Richard Bøllund om projektet.
”Claus bliver 90 år næste år og har sejlet med turister og skoleelever siden 1978. Den har ligget stille på værft i Hvide Sande på grund af en maskinskade, så vi fik rejst nogle penge til en renovering af kutteren i samme ombæring,” fortæller han.

Opgraderet sikkerhed
”Den har nu ændret status fra fiskefartøj til et bevaringsværdigt passagerskib. Opgraderingen har krævet mere sikkerhedsudstyr, og det er nu tip-top, så vi kan tage 23 passagerer med i stedet for de 12, vi tidligere måtte tage med,” tilføjer han.
”Vi vil arrangere så mange ture som muligt, måske op til tre om ugen. Vi kan jo se mulighederne. Da delfinerne var her, blev vi kimet ned af folk, der ville ud at se dem. Der er også stor interesse for at se sæler. Så vi vil tilbyde ture til Skallingen, Langli, og Fanø, og havnerundfarter vil vi også tage fat på. Havnen er jo bedst at opleve fra søsiden. Vi sejler også med firmaer og med folk, der vil sprede deres kære afdødes aske ud,” fortæller han.
”Alt det kræver flere frivillige, så hvis man har papirerne i orden og vil være frivillig, hører vi meget gerne fra tidligere søfolk og fiskere, der kunne tænke sig at være med,” tilføjer Richard Bøllund.

Skipper Niels Lassen, styrmand på Claus siden 1996.

Projektet er blevet støttet af Claus Sørensens Fond, Alice og Tage Sørensens Fond samt Hempel Fonden. Alt redningsudstyr som flåder og redningsveste er sponseret af Viking Life-Saving Equipment. Derudover har museet fået stor hjælp og råd fra Fiskeriets Arbejdsmiljøråd og World Marine Offshore. Mange andre virksomheder og private har meget velvilligt hjulpet med råd og dåd.

Tekst og foto:
Finn Arne Hansen

Bryndum-elever tog til Fanø for at lære om strandaffald

Det blev ’learning by doing’, da elever fra Bryndum tog til Fanø for at samle affald

Hent hele artiklen som PDF her

BÆREDYGTIGHED – Når nu udvekslingsrejserne i Erasmus-regi må udsættes på grund af coronaepidemien, hvorfor så ikke studere bæredygtighed på Fanø?
Som tænkt, så gjort. På en af septembers mange solrige dage tog 9. klasse fra Aura Skolen Bryndum på cykel via færgen til Sønderho på Fanø, hvor Peter Michélsen fra Ren Strand Fanø stod klar for at fortælle dem om sit livsværk.

Har to fonde i ryggen
Med en forening og to fonde i ryggen, Velux Fonden og Lauritzen Fonden, sørger han for at indsamle de rød-hvide poser, man for eksempel kan tage i en stander ved Fanø Bad og lægge et synligt sted på stranden, når man har fyldt med affald, især plastik, der ikke forgår.
Som den gode fortæller han er, fangede han hurtigt deres interesse.
”Det her er resterne af en vejrballon af gummi og den faldskærm af nylon, der lod den svæve ned, da ballonen revnede. Og her er et hylster med en printplade med en sender, som ikke genbruges. Og på den sidder der to AA-batterier. De balloner opsendes der 1600 af hvert døgn året rundt, selv om de tusindvis af fly, der letter og lander hver dag, kunne levere de data uden problemer. Det er næsten 1,2 millioner batterier om året,” sagde han.
Han fortalte også om dunke med bremsevæske fra 1966, han for nylig fandt.
”Dem sporede jeg tilbage til BP. Det var de ikke stolte af,” sagde den stædige miljø­forkæmper, der bruger masser af tid på at opspore, hvor balloner, dunke, gummihandsker og alt muligt andet strandaffald kommer fra.


Eleverne fra Bryndum cyklede efter foredraget til stranden. hvor de indsamlede affald.

Opsporede synderen
”Og de oliedunke her fandt jeg en morgen. Så gik jeg på Vessel Finder og så, at en Esbjerg-kutter havde ligget stille derude i tre timer med slukket motor, nok for at skifte olie på motoren. Jeg tog så dunkene til Esbjerg, fandt kutteren og skipperen og spurgte, om det var hans dunke. Han blev meget gal. Men en dag kom han cyklende her forbi, standsede og sagde: ”Der gav du mig godt nok en øjenåbner.”

William Lüthjohan var især overrasket over, at folk smed affald ud i havet uden at tænke over konsekvenserne.

På stranden gik William Lüthjohan som den første i gang med at samle op.
”Det er godt nok overraskende, at folk ikke tænker over konsekvenserne ved at smide affald i havet,” bemærker han.

Tekst og foto:
Finn Arne Hansen

Top