Redaktør arkiv: Finn Arne Hansen

Lokale donationer redder skipperhuset Frihavn

Rejsegilde på Frihavn vidner om, at et vigtigt stykke Hjerting-historie er sikret en ny fremtid

Hent hele artiklen som PDF her

LOKALHISTORIE – Fredag den 11. september var der rejsegilde i Hjerting. Ved gildet, hvor humøret var meget højt, fejredes skipperhuset Frihavns omfattende restaurering og snarlige ibrugtagning 1. december som lejebolig med to lejligheder á 60 kvadratmeter.
Det har kun kunnet lade sig gøre med opbakning fra lokale donorer og hjertingboerne i øvrigt, bemærkede flere talere. Restaureringen løber op i cirka to millioner kroner, erfarer Hjerting Posten.
Thorvald Børsmose, bestyrelsesmedlem i Legaterne i Hjerting, takkede især Ole Andersen fra firmaet Hans Sme’ II:
”Tak til Ole, det er virkelig grandiost. Og tak til alle andre, der har støttet,” sagde han.
Han fortalte, at det hele var startet med en ansøgning til Legaterne i Hjerting i 2016. I 2017 blev så tre lokale legater efter mange og lange forhandlinger med Civilstyrelsen slået sammen. Og efter mange bump på vejen, som han sagde, kunne man endelig begynde at bygge. Han rettede en varm tak til lokale støtter som Peter Petersen, Mette Lorenzen fra Frihavns Venner, arkitekt Peter Bolther, advokat Peter Lorenzen og håndværkerne, der ikke har haft nogen nem opgave med alle de ønsker til forandringer, de er blevet præsenteret for undervejs.

Rejsegilder i 1400-tallet

I sin tale kom legatformand Brian Bannerholt både ind på rejsegilderne og Hjertings historie.

Legatformanden, Guldagers sognepræst Brian Bannerholt, var i det muntre hjørne, da han tog sit talepapir frem:
”Jeg har lige taget en prædiken med…”
Da latteren havde lagt sig, fortsatte han med at fortælle lidt om rejsegilder, der daterer sig tilbage til 1400-tallet:
”Hvis bygherren var lidt for nærig, kunne håndværkerne finde på at bygge en flaske ind i skorstenen, så det hylede, når det var blæsevejr. Eller man hængte en ’død murer’ op for at fortælle hele landsbyen det. I øvrigt var et byggeri ligesom en høst ofte hele landsbyens fælles projekt.”

Maritim historie

Denne mindeplade på Frihavn eller Fri havn, som gavegiverne kaldte huset, er bevaret.

Han fortalte videre, at giverne af Frihavn, E. Matthisen og hustru A. M. Bagge, der nu ligger på kirkegården i Guldager, byggede huset i 1849 for at give trængende fiskere, søfolk og deres enker et sted at bo.
”På det tidspunkt var der kun 49 huse i Hjerting. I 19 af dem boede familier med tilknytning til søfart eller fiskeri. Dette hus er et af de ældste vidnesbyrd om byens maritime historie, derfor er det også så vigtigt at bevare det,” sagde han.
Mette Lorenzen tog også ordet.
”Vi troede, det her kunne klares på et år. Det tog tre år. En kæmpetak til Ole for stor tålmodighed og opbakning. Men her på falderebet har vi et ekstra ønske. Vi har jo en meget miljøinteresseret kommune, der mener, vi skal have seks affaldsspande per hus, så vi ønsker også en fælles miljøstation i det grønne område for legathusene, det kræver blot salg af fire gavebreve,” oplyste hun og takkede håndværkerne for deres enorme tålmodighed.
Og så var der røde pølser til alle!

Tekst og foto:
Finn Arne Hansen

Havkajaksejlads er som at komme på eventyr igen

Knap 100 hav­kajakroere fra hele landet tilbragte en weekend ved Sjelborg Strand med vind i håret. For Lotte Gravgaard Jensen er det som at komme på eventyr igen

Hent hele artiklen som PDF her

VANDPLASKERI – Marbæk-området, roklubbens faciliteter ved Sjelborg Strand, Langli og Vadehavet i horisonten og 12-13 sekundmeter blæst. Hvad kan man forlange mere som ægte havkajakroer?
Intet, mente omkring 90 ’havkajakkere’ i den landsdækkende forening Havkajakroerne, som i weekenden den 11. til 13. september slog deres telte op her for at deltage i foreningens årlige landstræf. Det gjorde de for øvrigt også i 2015.

Festmiddag lørdag
Alt var timet og tilrettelagt. Alt var målt op, så corona-sikkerhedsreglerne kunne overholdes, der var festmiddag lørdag aften med tre lækre retter fra eventkokken Thomas Lillehøj lørdag aften, og der var lavet aftale med en naturvejleder om at besøge og få fortalt om Langli. Det sidste lykkedes dog ikke. Blæsten havde presset så meget vand op i Ho Bugt, at han ikke kunne vade til Langli. Og at skaffe en båd med så kort varsel lod sig ikke gøre. Så kajakfolket spredtes i stedet for alle vinde. Nogle nøjedes med en rundtur på 10 km i bugten, andre tog en tur op ad Varde Å eller tog ud for at prøve kræfter med de lidt større bølger i Vadehavet.

Med kajakken på taget


Fem af de cirka havkajakroere valgte en kort rute på omkring 10 km og var hjemme efter cirka fire timer. Her slæbes en kajak fra stranden til teltområdet.

Lærer Lotte Gravgaard Jensen fra Nørre Aaby på Vestfyn var en af de første fem, der kom hjem lørdag. Hun er rutinemæssigt ved at skrive til sin familie, at hun er kommet sikkert i land, da Deres udsendte møder hende med blok og kamera.
Hun forklarer, hvorfor hun er blevet havkajakroer:
”Jeg begyndte med en kapkajak for otte år siden, sådan en slank, let, hurtig en. Den var fin til Gamborg Fjord. Men for fire år siden, da børnene var blevet 18-20 år, fik jeg lyst til at skifte til havkajak. Så kunne jeg komme på eventyr igen, som da man var ung og ikke havde fået børn og skulle nå alt muligt, tjing, tjing, tjing. Jeg ville ud i de vilde bølger, ud til Vesterhavet. Og så kan man jo tage 25 kg med i en havkajak, så man har en større radius,” fortæller hun.
”Og så møder man ligesindede, når man er i set selskab som dette. Man ’sparker kajak’, kan udveksle erfaringer, og man kan finde ’legekammerater’ på ens eget niveau,” forklarer hun.

Tilfreds med stævne
Stævnet er hun meget tilfreds med.
”Det er skønt at komme her. Det er tjekket, der er styr på det, der bliver holdt øje med os, og der holdes mandtal efter en sejlads – det er fedt,” tilføjer hun.
”Og når man er derude i kajakken, så er det meditativt og man får lidt frihed tilbage. Der er jo eventyrlyst i os alle. Og alle, der kan holde balancen i en kajak, kan være med,” siger hun, inden vi hilser af.

Tekst og foto:
Finn Arne Hansen

Kunstnere håber at få besøg af unge familier

Blå døre er en unik mulighed for at besøge 26 kunstnere

MALEKUNST – Blå døre blev ikke til noget i foråret på grund af den galopperende corona, der alt for hurtigt fik fyldt sygehusenes intensivafdelinger. Men nu er det tiden. Lørdag den 26. september og søndag den 27. september, begge dage i tidsrummet klokken 11 til 17, åbner 26 kunstnere i Esbjerg deres døre og gallerier for gæster.

Blå døre har det hele
”Og denne gang håber jeg virkelig, de unge kommer. Kom dog ud for at kikke! Der er meget nyt. Og vi har det hele: Den fanden-i-voldske, den kulørte, surrealisten, fotografen, skulptøren, den dygtige håndværker. Det koster ikke noget, kun hvis man bliver så forelsket i et værk, at man bare må eje det,” siger kunstmaler og gallerist Tina Asmussen med begejstring og svingende pensel i hjemmeatelieret, hvor redaktøren formastede sig til at komme en time for tidligt på grund af forkert kalenderkik og måtte vende tilbage en time senere.
Tina Asmussen åbner selv sit galleri i Jon og Dittes Hus i Hjerting de to dage. Hun er som flere af de andre kunstnere sprunget fra et ’almindeligt’ job til kunstmaler. Hun var børnehaveklasseleder, men kunsten og en begyndende salgssucces fik hende til at springe ud i det. Og i 2011 åbnede hun så også galleriet og butikken i Hjerting.

Tekst og foto:
Finn Arne Hansen

Lokale udstillere

Jytte Jespersen, Skovvænget 2
Tina Asmussen, Gl. Guldagervej 14
Flemming Rendbo, Sædding Strandvej 145 B
Per Jørgensen, Solglimt Allé 3
Erik Brøndberg, Guldager Stationsvej 94
Connie Borgen, Sædding Strandvej 261
Gitte Hadrup, Lunasallé 9
Jette Dümke, Lyngvej 59
Per Jørgensen, Solglimts Allé 3

Se hele kataloget med de øvrige 17 udstillere og deres udstillingsadresser på kunstiesbjerg.dk/upl/website/aktuelt1/Bluedoor2020.pdf

Dagbog fra Skoleskibet Danmark II

I dette afsnit af Sædding-pigen Line Tækker Tarbensens dagbog fra Skoleskibet Danmark er vi for alvor kommet til søs

Onsdag d. 15/7-20 (dag 10 på skibet)
“Kære dagbog.
I dag blev vi purret 07.15, hvilket betød, jeg kunne sove længe. Ja her ombord er det at sove længe. I denne uge er jeg mess hand, hvilket betyder at jeg skal sørge for at hente mad, bestik, vand osv. til hvert måltid og dække bordet.
Vi har i dag haft lidt vind, men hen på aftenen kom regnen. På aftenvagten skrubbede vi dækket, hvilket bliver gjort hver aften på vagten fra 18-22 og skrubbet arbejdstøj på dækket. Vi rundede den sydlige del af Bornholm og fortsætter nu østover på Finland.”


Torsdag d. 16/7-20 (dag 11 på skibet)
”Kære dagbog.
Jeg har maskinrumsvagt. Jeg har lige været rorgænger i halvanden time, hvor jeg styrede kurs 069 og det gik super godt! Nu har jeg så min første vagt i maskinrummet. Det larmer en del, så hver gang vi begiver os herned, skal vi bære høreværn. Hver halve time skal der gås en sikkerhedsrunde, hvor man notere forskellige målinger ned. Efter maskinrummet skal jeg være orderly i en time og til slut skal jeg være lookout i en time. Man er dermed en time hvert sted. Og sådan roteres der alle 24 timer i døgnet.”
Fredag d. 17/7-20 dag (12 på skibet)
“Kære dagbog.
I nat omkring klokken 02:00 blev jeg vækket af et højt hornsignal på en lang og to korte signaler. Den gentages hvert andet minut, og det viste sig at være vores tågehorn, der blev aktiveret grundet den lave sigtbarhed. Jeg nåede lige nøjagtig at falde i søvn inden for de to minutter, men blev vækket hver gang den så lød igen, og det fortsatte i en halv time. Da vi mødte på nattevagt kl. 04-06, havde tågen lagt sig og det samme havde vinden. Kl. 6 gik vi af vagt, og kunne lige nå at få læst i en halv time, inden vi igen skulle op og gøre klar til morgenskafning klokken 7. Hele dagen har ellers budt på undervisning på banjen.
Til aften skruer vi tiden en time frem og får derfor en times mindre søvn i nat… sådan er det at sejle fra én tidszone til en anden.
Godnat fra køje nr. 70.”


Lørdag d. 18/7-20 (dag 13 på skibet)
“Kære dagbog.
I dag har jeg haft blå dag på skemaet, hvilket betyder maintenance. Jeg var i dag ude på bovsprydet med Frederik fra min quarter og lave seisinger i nettet derude. Det var super sjovt og anderledes at hænge derude og sy.Til aften fik vi godkendt ankomst til Mariehamn på mandag og får landlov, så det bliver så spændende at komme i uniformen. Dejlig dag med gode nyheder. Jeg vil hoppe i køjen og læse lidt inden nattevagten fra 22-02.
Godnat fra køje nr. 70”
Mandag d. 20/7-20 (dag 15 på skibet)
Ankomst til Mariehamn
“Kære dagbog.
I morges ankom vi til Ålandsøerne hvor vi som den eneste quarter ikke har landlov i dag, da vi er daymen. Daymen vil sige at vi står får de praktiske opgaver i skylleriet, stikkeriet, kabyssen, crew mess og i maskinen. Jeg var i crew mess, så jeg skulle dække op og ryde af efter crewets måltider, og gøre rent i deres mess. Over middag var vi de eneste tilbage på skibet med kun fire crewmedlemmer. Det betød, til aften skulle der kun laves mad til 20 trainees og 8 crewmedlemmer i stedet for 80 trainees og 16 crewmedlemmer, som der til dagligt er ombord.
Hver mandag er meatless mondag, så dagen står på ingen kød. Det er alternativt og anderledes at prøve, og hold nu op hvor smagte den linselasagne vi fik til aften bare lækkert!
Nu glæder vi os til landlov i morgen.
Godnat fra køje nr. 70.”
Tirsdag d. 21/7-20 (dag 16 på skibet)
“Kære dagbog.
I dag fik vi landlov og vi var super spændte. Dog skulle rendestenen først skrubbes i både styrbord og bagbord side. Da vi var færdige, skyndte vi os at hoppe i vores pæne uniform. Da vi gik af bord, skulle vi passerede gangbroen, vende ansigt ned agter på skibet, hvor Dannebrog hang og vise det respekt.
Først var vi på nautisk museum og nede ombord på Pommern, som er en stor firmastet bark der blev brugt som cargoskib før i tiden. Herefter spiste vi pizza til frokost og så os lidt omkring.
Over middag var dagens højdepunkt. Nemlig at købe snacks ind til turen videre, og det tog os 45 minutter at helgardere os! 😀
Da vi ankom tilbage på skibet, skulle kigge den vagthavende i øjnene og sige “number 70 safely returned from shoreleave”. I nat skal jeg på vagt ved gangbroen fra 4-6 så jeg vil hoppe i køjen.
Godnat fra køje nr. 70″
Onsdag d. 22/7-20 (dag 17)
“Kære dagbog.
Hold da op for en dag i dag. Igen i dag fik vi landlov. Vi gik i land og op i byen hvor vi ved middagstid spiste frokost. Vi var en lille flok, der satte os ind og spiste pizza igen. Her besluttede jeg mig for, at jeg skulle have lavet min første tatovering nogensinde på Ålandsøerne. Jeg var ved at skide i bukserne af nervøsitet, men hold op hvor er jeg glad for den. Jeg fik lavet en lille papirbåd på en bølge. Super lille, fin og simpel. Den sidder på indersiden af min højre fod lige over anklen.
Derefter gik turen igen i supermarked. Klokken 14:50 var vi tilbage på skibet, hvor vi klædte om til arbejdstøj og stævnede ud kl. 16.
Eva og jeg blev sendt ud på bovsprydet for at løsne to af vores headsails, og hold nu op en flot udsigt vi havde over et smukt landskab.
Til aften var jeg på rotation, hvilket betød at jeg skulle være lookout, rorgænger, maskinvagt og orderly på dækket. Som rorgænger fulgte jeg de kurser, der blev givet fra styrmanden på vagt, og det var super fedt.
Klokken er nu 22, og jeg har været vågen siden kl. 03.45, da jeg skulle stå vagt ved gangbroen fra 4-6.
Godnat fra køje nr. 70”
Torsdag d. 23/7-20 (dag 18)
“Kære dagbog.
I dag oplevede vi noget anderledes. Da vi havde 3-pause hørte vi noget meget højlydt, og vi fik hurtigt vendt hovederne mod koøjerne på banjen. Det vidste sig at være et jetfly af en art. Der gik ikke længe for to nye kom og fik æren af at underholde os lidt, og det fik de i den grad gjort. Alle øjnene var rettet mod dem, imens de cirkulerede rundt om vores tre flotte master. Det var super fedt!!”
Søndag d. 26/7-20 (dag 21)
“Kære dagbog.
En lur er guld værd ombord, og hver gang jeg ser skuddet til det mellem vores timer, lukker jeg øjnene i 10 minutter. Trætheden kommer heldigvis ikke af fagene, for de er super spændende, men når man er på fra 6 morgen til 6 aften og derefter en nattevagt om natten, er søvnen kneben. I dag har vi lært at splejse. Eller det vil sige, da jeg var omkring 12 år gammel, lærte min far mig at splejse en hundesnor til min hund, så det kunne jeg allerede, men det var sjovt at få genopfrisket, og så vækkede det minder frem fra barndommen, og dengang min far stadig var iblandt os. Det gjorde mig bestemt glad!”
Mvh. Line nr. 70

Pladsforholdene er trange ombord.

65-årig Hjerting-skytte tog guldet for næsen af langt yngre konkurrenter

Poul Lehmann Jakobsen har igen-igen vundet guld i disciplinen Olympisk Trap

Læs hele artiklen som PDF her

SKYDERI – Hvor mange tusinde lerduer, Poul Lehrmann Jakobsen fra Hjerting har skudt i smadder, siden han begyndte på det som 16-årig, melder denne historie ikke noget om. Men den fortæller om en 65-årig tømrer og skytte, der for 14 dage siden atter rendte med guldet i Danmarksmesterskabet i Olympisk Trap, der er den sværeste form for lerdueskydning.

Har slået aldersrekord
Dermed har han slået aldersrekorden for danmarksmestre. Det skete på hjemmebane i Granly Flugtskydnings Center ved Marbæk, for næsen af flere yngre konkurrenter. Her holder Esbjerg Flugtskydningsforening til, og den er Poul også formand for.
Om det også er en rekord, at han siden 1981 i samfulde 25 år uden ophold var med på landsholdet, ved vi ikke, men vi lader os gerne belære, hvis det ikke er tilfældet. Vi tror det.
Interessen for skydning kom, da han som 16-årig tog jagttegn, en helt naturlig ting, da både hans bor, far og morfar var jægere. I løbet af undervisningen skulle han skyde lerduer, og det fangede ham.
”Hver gang, jeg havde en krone, skulle der købes patroner, de kostede vist 16 kroner for 25” husker han med et smil.

Interesse og talent

Med interessen fulgte heldigvis også et talent for at affyre et skud på et halvt sekund mod lerduer, der suser afsted med 120 km i timen. Så allerede i 1985 vandt han Europamesterskabet, der blev afviklet i Antibes i Sydfrankrig, En 4. plads ved VM blev det også til samme år. En bronzemedalje for hold har han også været med til at hive hjem fra EM i 1992. Det sidste VM, han deltog i, var i 2002. Undervejs har såvel Team Danmark som diverse sponsorer støttet ham.
”Faktisk har jeg rejst over hele verden på grund af sporten,” fortæller han og er heldigvis blevet støttet af sin hustru i det.
Men hvad er så fascinerede ved at skyde lerduer?
”Det er udfordrende. Du skal koncentrere dig 100 procent. Men de strammer hele tiden kravene,” fortæller han.
”Ved DM havde de sat musik på. Det havde jeg ikke prøvet før. Jeg kunne da godt høre Johnny Madsen synge, men når jeg tog bøssen op, var jeg helt fokuseret og hørte intet,” erindrer han.

Poul Lehmann Jakobsens med sin italienske Beretta, som han har brugt siden 1992. I dag vil den koste cirka 100.000 kroner.

Egen hyldeststen
Selv om han kunne læne sig tilbage og nyde, at han blandt andet har fået sin egen hyldeststen ved Blue Water Arena i Esbjerg ved siden af speedwaylegenden Erik Gundersen, så har han ikke tænkt sig at stoppe.
”Jeg skal ikke tilbage på landsholdet, og jeg træner ikke som i gamle dage. Men jeg tager da stadig til Grand Prix i Tyskland. Det er jo som at cykle, man glemmer det aldrig,” slutter Poul Lehmann Jakobsen og viser derefter rundt på det flotte flugtskydningscenter, der som det eneste i Danmark har to baner med Olympisk Trap.

 Her under skydebanen står kastemaskinerne, der styres af computere, så alle skytter får samme antal duer med samme sværhedsgrad.

Her under skydebanen står kastemaskinerne, der styres af computere, så alle skytter får samme antal duer med samme sværhedsgrad.

Tekst og foto:
Finn Arne Hansen

Spændende personligheder under mulde

Guldager Kirkes sogneefter­middag den 3. september samlede næsten 40 deltagere til kirkegårds­vandringen

Hent hele artiklen som PDF her

KIRKELIV – Det blev en interessant dag for deltagerne, da der onsdag den 3. september var sogneeftermiddag med kirkegårdsvandring ved Guldager Kirke. Kirkens graver og kirketjener, Søren Brydsø, guidede rundt og fortalte både om det daglige arbejde på kirkegården og de spændende historier om nogle af de mest markante gravsten.

Graver Søren Brydsø fortæller om den gamle døbefonts tidligere funktions om vandtrug, inden fonten vendte tilbage til kirken.

Deltagerne fik blandt andet fortalt historien om kirkegårdens største gravsted, nemlig kaptajn Hansens familiegravsted med de mange børnesten – hvoraf nogle vist endda er brugt på begge sider!

Kirkegårdens største, og fredede gravsted er kaptajn Hansens familiegravsted med de mange børnegravsten.

Det fredede gravsted for Peder Poulsen og familie blev også kommenteret. Peder Poulsen var meget aktiv leder af de lokale gymnastik- og folkedanserhold og var den første, som indførte musik til gymnastikken.

Her hviler Peder Poulsen med familie.

Musik han selv leverede på violin, samtidig med han instruerede, i øvrigt fik han også tid til, at komponere musikken til Guldagersangen, oplyser Marie Bertelsen fra Guldager Sognearkiv ved kaffen senere på eftermiddagen.

Grav med sekstant

Anne Kathrine Reuter Lapikis grav med den indmurede sekstant.

Det specielle grågrønne gravmæle over Anne Kathrine Reuter Lapiki med faderens sekstant blev naturligvis også både omtalt og set nærmere på.Rundgangen på den altid både særdeles frodige og og rydelige kirkegård sluttede med en omtale af de fredede gravsten, som er samlet lang det vestre kirkedige, og et smut udenfor diget til udkanten af det, der i løbet af de kommende 20-25 år skal blive sognets nye skovgravplads. I et hele taget lod Søren Brydsø ofte skinne igennem, at det ofte er meget lange tidshorisonter, man arbejder med på kirkegårdene, da gravstederne jo ikke blot umiddelbart kan omlægges, og de efterladte familiers aftaler jo også må respekteres.

Relief fra bombning
Efter rundgangen gik deltagerne indendørs i den nynoverede kirke. Her indledte sognepræst Brian Bannerholt med at fortælle om det særprægede relief i kirkens østlige gavl. Relieffet stammer fra bombningen af Esbjerg Lufthavn under Anden Verdenskrig. En bombning der var så kraftig, at kirkens murværk tog alvorlige skader, og efter reparationerne indsattes relieffet.
Guldager Kirke omtales første gang i 1290, men der har sandsynligvis været en kirkebygning på stedet allerede i i 1160.
Historien om et af kirkeskibenes ophav fra 1831 blev naturligvis også omtalt. Skibet er skænket af tidligere omtalte kaptajn Jens Hansen, der som kanonbådsfører under Englandskrigen måtte en tur i ’Prisonen’. Da han efter en flugt fra England og via Norge kom tilbage til Guldager, byggede han skibet, som en tak til Gud for hjælpen undervejs.


Brian Bannerholt fortæller om dåbsfadets historie og reliefferne med motiver fra de mange småbyer, sognet tidligere bestod af.

Kírkens dåbsfad har flere interessante relieffer med folk i typiske arbejdssituationer fra det tidligere, meget store sogns landsbyer, ligesom Brian Bannerholt muntert omtalte et par af de træskårne figurer i altertavlen fra 1670. Især den lille sæbebobleblæsende, tydeligvis en han-engel, er en af sognepræstens favoritter.
Bannerholts spændende fortælling om kirken omhandlede naturligvis også arbejdet med renoveringen, som havde stået på i perioden august 2018 til februar 2019, hvor kirkegængerne havde været henvist til kirkerne i enten Hostrup, Hjerting eller Sædding.

Hyggeligt samvær
Sogneeftermiddagen sluttede med et meget hyggeligt samvær i Guldager Forsamlingshus, hvor værterne, Tina og Thomas Lillerøj, trakterede med kaffe og både frisk- og hjemmebagte boller, inden alle igen skiltes og gik hver til sit efter nogle både spændende og hyggelige eftermiddagstimer.

To sogne – ét pastorat

Kirkerne i Guldager og Hostrup er to sogne, med hvert sit menighedsråd, med med fælles pastorat.
Sognene huser samlet ca. 5.400 borgere.
Sognepræster er Mette Præstegaard Friis og Brian Bannerholt

Tekst og foto:
Claus Brinch-Danielsen

Hjerting Posten den 16. september 2020

Læs som e-paper

Læs bl.a. om:

  • Skipperhus får nyt liv
  • Havkajakroere på visit
  • Blå døre-kunstnere ønsker unge gæster
  • Poul på 65 år vandt DM for næsen af de unge
  • Spændende personer under mulde i Guldager
  • Dagbog fra Skoleskibet Danmark II
  • Golfmesterskaber i sol og skybrud
  • Hold Hjerting Ren 19. september
  • Tennissucces har ingen ende
  • Nu er der fitnessfodbold i HIF
  • Forrygende juli måned for FIMUS
  • Nu er der biblioteksspot i Tarp-Bryndum
  • 8. klasse går Shore Walk
  • Tre nye i bestyrelsen for FIMUS’ Venner
  • HIF-træner nomineret til flot pris
  • Lokale kunstnere på Hovedbiblioteket
  • Foredrag og musiktrio
  • Ny præst kan lide de gamle dyder

– og en lille smule mere!

Husk at kryds- og tværs-løsningen nemt kan afleveres ved at sende et foto til mail@hjerting.posten.dk. Der er et gavekort på 200 kroner til Meny at vinde!

HIF Tennis slår alle rekorder med stor medlemsfremgang

Formand Claus Jensen har haft en herlig sommer. Medlemstallet er mangedoblet og er nu på 157

Hent hele artiklen som PDF her

BOOM – ”Sikken herlig dag det er i dag”. Den Stig Møller-sang har formanden for HIF Tennis, Claus Jensen, kunnet gå og nynne hele sommeren. Det er nemlig strømmet til med medlemmer i helt ustyrlig grad. Medlemstallet er mangedoblet siden sommeren 2019, og der er nu ikke færre end 157 medlemmer!
”Nu er det slut med at kalde os en halvstøvet forsamling pensionister. Vi er godt nok en del i bestyrelsen, men vi har rystet støvet af,” smiler han bredt, mens vi tager en snak om det voldsomme boom i medlemstallet på banerne ved Hjertinghus.
”Fra 1. maj til 30. juni fik vi 60 nye medlemmer ved at annoncere i Hjerting Posten og på hjemmesiden. Fra 1. juli og til uge 39 fik vi 70 nye medlemmer med et tilbud om sommertennis, blandt andet på Facebook. Så kom vi i JydskeVestkysten, og det gav 37 henvendelser. 24 af dem blev medlemmer, og flere af de resterende 13 bliver det sikkert også. Så per 21. august er vi 157 medlemmer. Så mange har vi aldrig været før,” fortæller den meget glade formand.

Vækstaftale
Det hele skyldes en vækstaftale, som afdelingen lavede med DGI og Dansk Tennis Forbund. Hvis HIF Tennis forpligtede sig på et mål om 120 medlemmer i 2021 samt nogle delmål hen ad vejen, ville de give støtte.
Støtten blev blandt andet brugt på ketsjere.
”Når man melder sig ind, betaler man 700 kroner og får så en ketsjer samt et års medlemskab. Fortryder man efter kort tid, får man 200 kroner tilbage. Det er der dog ingen, der har gjort,” siger han.

Medlemmer i alle aldre er strømmet til for at spille tennis, både enkeltpersoner, par og familier.

Glædeligt har det især været at se hele familier melde sig ind.
”Et par sagde i går, at når børnene bliver store, så behøver man jo ikke at stå på sidelinjen og se passivt til. Det her er en sport, man kan dyrke sammen,” fortæller han og fremhæver en af fordele ved sporten:
”Tennis er den sværeste disciplin af alle. Både teknik og fysik skal være i orden,” påpeger han.
Et ungt talent på bare 13 år har han også spottet.
”Hun har dyrket andre sportsgrene, men havde lyst til at prøve tennis. Efter bare en time kunne hun serve, lægge en baghånd og en god forhånd,” konstaterer han.

Tekst og foto:
Finn Arne Hansen

DN vil frede Marbæk-området

Marbækområdet er hjem for over 60 sjældne dyre- og plantearter

Læs hele artiklen som PDF her

FREDNING – Det enestående naturområde Marbæk bør fredes. Det mener Danmarks Naturfredningsforening (DN), der netop har igangsat et fredningsarbejde for området og inviteret Esbjerg Kommune med til et samarbejde om det.
Med en fredning ønsker foreningen at give Marbæk den ultimative beskyttelse, naturen kan få.
”En stor del af naturen i Marbæk-området er noget, vi har et nationalt og internationalt ansvar for at værne om, og i DN mener vi, at en fredning er nødvendig
for at sikre gode naturforhold,” siger Carsten Mathiesen, næstformand i DN Esbjerg og initiativtager til fredningen.

60 sjældne arter
I Marbæk er der dokumenteret over 60 sjældne arter, heriblandt den bemærkelsesværdige sommerfugl ensianblåfugl, der blandt andet er kendt fra DRs naturserie Vilde Vidunderlige Danmark.

Den blå ensianblåfugl , her en hun, er meget sjælden og kræver særlige forhold som i Marbæk. Foto: Knud Erik Vinding.

Den findes kun de steder, hvor både røde stikmyrer og planten klokkeensian er tilstede samtidig. Larverne lever nemlig først på planten, hvorefter de snyder sig til kost og logi hos myrerne. Denne specialiserede måde at leve på er meget sårbar for ændringer i miljøet.
Planten soldug, der med sine klistrede kirtelhår fanger og opløser insekter for at spise dem, findes eksempelvis på firkløverheden, hvor der er skabt gode vilkår for den.

Truet markfirben
Det dragelignende markfirben kan man også finde på en solbeskinnet plet. Det er et vekselvarmt dyr, der er afhængig af solens varme for at være aktiv og kunne reproducere sig. Firbenet var tidligere udbredt over hele Europa, men arten har været i voldsom tilbagegang, og det vurderes, at den omend beskedne bestand i Danmark er af stor betydning for artens overlevelse. Marbæk-området er nok Esbjerg Kommunes absolut største naturperle og indgår i Nationalpark Vadehavet. En stor del af området er udpeget som internationalt naturbeskyttelsesområde.
Kommunen har ellers et lavt naturindhold sammenlignet med andre kommuner, viser en biodiversitetsundersøgelse fra 2017. Derfor er det ekstra vigtigt, at der bliver passet godt på de få, men gode naturområder, der nu engang er, mener DN. Samtidig vil en fredning være helt i tråd med kommunens strategi og intentioner for området.
”En fredning er på mange måder som naturbeskyttelsens Michelin-stjerne. Det er en stor ros til området og giver samtidig en varig beskyttelse,” slutter Carsten Mathiesen.
Søren Heide Lambertsen, formand for Teknik- og Byggeudvalget i Esbjerg Kommune, oplyser, at sagen vil blive behandlet politisk i september.
-fina

Dagbog fra et skoleskib

Line Tækker Tarbensen fra Sædding er endelig kommet ud at sejle

Hent hele den forkortede printartikel som PDF her

LANGFART – Line Tækker Tarbensen fra Sædding er endelig kommet til havs med skoleskibet Danmark- Hun har sendt dagbogsnoter til Hjerting Posten. Det er sket med sms’er, hvilket var besværligt, da de unges mobiltelefoner det meste af tiden er låst inde. Hendes beskeder er forkortet kraftigt i printartiklen, den uforkortede dagbog ligger på hjertingposten.dk her:

Line på landjorden, klar til at komme ud at sejle.

Frederikshavn den 13. juni
”Kære dagbog. Vi begyndte heroppe på Martec i mandags efter tre måneder hjemme pga. corona. Jeg bor nu på kammer med en supersød pige der hedder Signe. Derudover er vi inddelt i familier, som er dem vi må være tættere end en måned med. Vi har hver dag siden tirsdag haft undervisning i arbejdsmiljø fra 8.15-15.30 og i går var vi til eksamen, som vi alle bestod. Næsten hver aften er blev brugt til at sy numre i alt vores tøj fra underbukser, sokker, T-shirts og bukser til kedeldragt, jakke og alle vores sko. Jeg var den første til at blive færdig med at sy numre i. Hver dag gør vi rent heroppe, hvilket vi også havde gjort, hvis corona ikke havde ramt os. Jeg har også været i kabyssen, hvor vi vaskede op og satte på plads efter 100 mennesker. Der blev jeg afklaret med, at jeg ikke skulle arbejde i et industrielt køkken. Til aften spillede vi hint og cyklede en tur i Frederikshavn. Det var superskønt!”

Line Tækker Tarbensen i uniform.

Martec den 16. juni
”I dag var vi til eksamen i hygiejne, som vi har brugt de fleste aftener, bl.a. i løbet af weekenden, på at have undervisning i. Vi blev i dag også bedt om at bestille tid til coronatest, så det har jeg gjort. Den 30/6 kl. 09.04 skal jeg testes. Det skal vi alle for at sikre, at ingen har corona, når vi påmønstrer skoleskibet Danmark.”

Martec den 20. juni
“I dag var vi på udflugt til Skagen, hvor vi besøgte Skagen Skipperskole. Her blev vi rundvist og prøvede en stor simulator. Efter frokost, som blev spist på skipperskolen, kørte vi til Grenen, hvor vi havde et par timer ude. De sidste 20 minutter derude fik vi is af lærerne, og jeg tog slag Yatzy med drengene fra min familie. Vi sluttede af i Råbjerg Mile, inden turen gik tilbage til Frederikshavn. Martec ligger lige ned til stranden og 300 meter fra Palmestranden i Frederikshavn, så bade på strande fik vi gjort en helt del. Hver eftermiddag mandag til fredag fra 16-17 har vi træning/rengøring, hvor jeg hver anden dag træner og hver anden dag gør rent. Det samme gør hende, jeg bor på kammer med, så hun træner den dag jeg gør rent, og det samme omvendt. Så aktiv er vi også på Martec, og vi får både løbetrænet og styrketrænet.”

Martec den 1. juli
“I dag har vi filet videre på vores merlespir. Ja, filet fra kl 8.15-15.30 og det er skidehårdt men det endelige resultat bliver virkelig godt! Til aften havde vi søsikkerhed, som vi alle bestod. I mandags var vi oppe i ISPS som vi alle heldigvis også bestod. Til aften gik jeg en tur og spillede pool med nogle andre elever end dem fra min familie, og det var virkelig hyggeligt! Hver 5. dag har vi vaskedag så i dag er sidste vaskedag inden vi flytter ud på skibet som vi allerede gør på mandag. I går var vi alle i Hjørring for at blive testet for corona. Vi kørte i bus derop og da vi ankom, stillede vi os i kø efter tidpunktet, vi havde bestilt tid på. Herefter blev vi sat i en ny kø inde i selve teltet, med 2 meters afstand. Ved enden af køteltet var et nyt telt med 6 kabiner i, som var her, vi skulle testes. Inde i kabinen blev vi bedt om at vise sygesikring og sige navn og cpr-nummer, hvorefter man skulle svare på om man havde haft symptomer på det, og om man var blevet podet før. Til slut stak hun en vatpind i halsen på en, kørte den godt rundt i begge sider og bag mandlen, imens man skulle sige “aaaaaarg”. I dag fik vi svar og vi var alle testet negativ.”

Frederikshavn den 4. juli
”Vi gjorde vi hovedrent og var på riggerloftet hvor vi skulle lære at binde knob og til slut ud at kaste med kasteline. Hen over middag var vi fire, der lagde os på fællesstuen og så en film der hedder Master and Commander: the far Side of the World, som er virkelig god. Midtvejs blev jeg afbrudt, da jeg skulle klippe en af drengene. Løbende kom der flere til, der skulle klippes, så jeg nåede ikke at se filmen færdig!”

Frederikshavn den 5. juli
“I dag cyklede vi seks km til Bangsbo for at gå på noget, der hedder Kongestien. Det øsregnede, men det så skidegodt ud, når 80 elever kom traskende i søben og helt rødt olieskin. Må indrømme at det gjorde gåturen ekstra lang og hård.
Da vi kom hjem så vi resten af filmen fra i går færdig, der skete så det, at vi alle fire faldt i søvn og sov igennem en barksmønstring som vi skulle have øvet. Pyt, vi var virkelig trætte efter den lange gåtur og vi fik heller ikke skældud, da det ikke stod i programmet. Nu skal vi have pakket det sidste, inden vi I morgen flytter ud på skibet!!!! Jeg er så spændt!”

Skoleskibet den 11. juli, dag 6 på skibet

Line Tækker Tarbensen ved det store ror på skoleskibet Danmark.

“Kære Dagbog- I dag er vi klar til at sejle ud fra Frederikshavn og begynde vores togt. Vi har nu boet på skibet siden mandag. Her har vi vent os til at sove i hængekøje og lært skibet at kende. Vi får rigtig lækkert mad ombord og jeg glæder mig virkelig til at komme ud og sætte sejl og kommet på havet. Jeg er rigtig glad for den quarter jeg er kommet i, som er 4th quarter. Klokken er nu 22.30, og jeg ligger nu i min køje og er supertræt. Vi forlod Frederikshavn over middag og satte kurs sydpå og er nu nede omkring Grenå. Vi var på nattevagt fra 18-22, hvor vi pakkede og tog op alle sejl, vi havde sat, så vi var klar til at smide anker over natten. Godnat fra køje 70.”

Skoleskibet den 12. juli
“Kære dagbog. I dag blev vi purret klokken 5.20, så vi kunne få et bad, inden jeg skulle på vagt i skylleriet hele dagen. En lang, men superhyggelig dag. Vejret har været lidt blæsende, men med lidt sol engang imellem. I nat lå vi for anker uden for Randers Fjord. Nogle få er ramt af søsyge, men heldigvis ikke mig. Vi fik culottesteg med bearnaisesovs og kartofler til aftensmad. Det smagte så lækkert! Jeg prøver at lære at drikke kaffe, men det går ikke super godt.”

Skoleskibet den 13. juli
“Kære dagbog. I dag fik vi godkendt vores hængekøje. Den skal pakkes hver morgen, og så skal vi mønstre på dæk for at få godkendt pakningen. Det skal vi 3 dage i streg, førend vi kan sove det længere. Vi mønstrer på rad og række med hængekøjen i vores arme. Det har vi gjort hver morgen klokken 6.30. Kl. 14 passerede vi Storebæltsbroen og sejler sydover mod Langeland med forhåbentlig ankomst på Ålandsøerne om en uge. Jeg sidder nu i skibets bibliotek med Frederik fra min quarter og skriver dagbog, inden jeg snart hopper op i min køje.”

Skoleskibet den 15. juli
”Kære dagbog. I dag sov vi længe. Ja til klokken 7.15. I denne uge er jeg messhands med nr. 68. Det betyder, vi skal hente mad og dække bord til hvert måltid. Lige som vi havde skrubbet alt vores arbejdstøj på dækket og hængt det til tørre, begyndte det at regne. Når vi vasker tøjet er det først i sæbevand, hvor vi tager det fra og skrubber på dækket. Efter skal vi skylde sæben ud i saltvand og vride det, inden det skal i ferskvand. Til slut skal alt vrides op og hænges til tørre. Hver nattevagt fra 18-22 bliver dækket også skrubbet som en fast procedure. Det gjorde vi i dag for første gang. Vi er alle i godt humør og klar til at sove efter en god afslutning på vores nattevagt med historier fra vores quartermaster.”

Skoleskibet den 18. juli

Skoleskibet Danmarks sejlrute.

“Der har været pres på programmet med gøremål fra morgen til aften. Søvn får vi i hvert fald ikke meget af. Vi sejler lige p.t. nord øst på, forbi Gotland og på mandag ankommer vi til Mariehamn på Ålandsøerne. Her får vi landlov, og det bliver så spændende. Derudover har vi alle bestået paragraf 17-kursus, som vi skulle have for at lære at svejse. Vi har både lært at MAG-svejse og elektrodesvejse, og jeg må ærligt indrømme, at jeg er mest til at elektrodesvejse.”

Tekst: Line Tækker Tarbensen
Redigering: Finn Arne Hansen
Foto: Privat

Top