Hvornår skal der betales gaveafgift?

JURIDISK BREVKASSE – Hvordan er reglerne egentlig for beskatning af gaver?

Man kan frit give ”sædvanlige gaver” til fødselsdage, jul, bryllup o.l. uden, at der skal betales gaveafgift.

Ønsker man at give større gaver, skal man være opmærksom på gaveafgiften. Der er således en lovreguleret grænse for, hvor stor en gave man årligt kan give, før der skal betales gaveafgift.

Beløbet varierer alt efter, hvem man giver gaver til. Det er gavemodtageren, der skal betale gaveafgiften.

Der er ingen grænse for, hvor store gaver ægtefæller må give til hinanden. Man skal dog være opmærksom på, at hvis der gives større gaver end såkaldte ’’sædvanlige gaver’’, skal der laves en (gave)ægtepagt, som skal tinglyses.

Årligt kan en person – afgiftsfrit – give hvert af sine børn, stedbørn, børnebørn og oldebørn en gave på op til et bestemt beløb, som i 2015 er kr. 60.700 (bundbeløb). Dette beløb reguleres årligt.

Det er også muligt at give hvert af sine svigerbørn en gave på op til kr. 21.200 (bundbeløb i 2015) hvert år.

At give afgiftsfrie gaver til ældre generationer er også muligt. Et barn kan i 2015 give afgiftsfrie gaver til en værdi af kr. 60.700 til hver af sine forældre og bedsteforældre.

Hvis gavernes værdi overstiger de ovennævnte bundbeløb, skal der betales gaveafgift heraf.

Når der gives større gaver inden for den afgiftsfrie grænse, er der ingen formkrav til gavens overdragelse. Dog kan det være hensigtsmæssigt at have skriftlig dokumentation for overdragelsen af gaven – f.eks. i forhold til SKAT.

Gavegiveren har også mulighed for at fastsætte særlige vilkår for gaven. Dette kunne f.eks. være, at gaven skal være barnets særeje eller skilsmissesæreje.

Med venlig hilsen
Advokat Stefan Nielsen
Advokatfirmaet Thuesen, Bødker og Jæger

Tekst:

Relaterede artikler

Top