Hjertings gymnaster sprang ud med foråret

Livsglæde i hallen. Der springes ud i foråret!

Med 14 programpunkter og fem timer til rådighed kunne HIF Gymnastiks forårsopvisning på Nordvangskolen umuligt skuffe

Hent den originale artikel fra avisen som PDF her

OPVISNING – Gymnastikopvisninger om foråret er en rodfæstet og meget udbredt tradition i foreningsdanmark. Alle gymnastikforeninger holder dem. Når vintersæsonen slutter, er gymnasterne på toppen, det kunne også ses på HIF Gymnastiks forårsopvinsning søndag den 17. marts på Nordvangskolen, som altid med formand Lisbeth Lomholt som kyndig ’gymnastikgeneral’.

Gymnastikhold fra Spangsbjerg. Foto: Finn Arne Hansen

Juniormix-gæsteholdet fra Spangsbjerg tryllede.

HIF Gymnastik 2024. Foto: Finn Arne Hansen

Der gøres klar til at lægge måtter til Grand Prix og RSG.

Før frokost kom en flot opvisning i disciplinerne Grand Prix og RSG. Her var der flotte indslag med balletagtige anstrøg, elegant leg med bolde, gymnastik med ring, og mange flotte spring, især af Emilie Sophia Seistrup, som man kan se på et af billederne.
Frokosten var der sørget for. Et sindrigt system, som gik ud på, at man købte en billet inde i hallen og derefter hentede sin grillpølse i pølsevognen udenfor, virkede meget effektivt. Faktisk så effektivt, at grilldamerne havde svært ved at følge med. Med sådan er succes.

Gymnast Emilie Sophia Seistrup, Hjerting IF. Foto: Finn Arne Hansen

Emilie Sophia Seistrup imponerede med sin opvisning.

De mange børn, der drønede rundt i hallen med krudt i rumpen, gav hende ikke mange ledige stunder ved mikrofonen, men afviklet blev opvisningen og som hvert år i fin stil med faneindmarch først til tonerne af Der er et yndigt land og med en udmarch, hvor der blev sunget Livstræet af Hans Holm og Erik Lindebjerg. Det er en sang, der passende munder ud i ordene Lad os lege. For gymnastik skal være sjovt af gå til og at dyrke.
Efter indmarchen kom der forældre og små børn på gulvet, og derefter var der crossdance. Herefter kom opvisning af holdet Rytmepiger, der går i 3. til 6. klasse.
Hurtigt efter opvisningerne blev gulvet ryddet, og nye måtter og redskaber kom hurtigt på plads af de mange frivillige hjælpere i og omkring klubben.
Hoppelopperne i alderen tre til fem år var herlige og livsbekræftende at se på. Der skulle hoppes, også fra høje bukke, selv om mor var nervøs.

HIF gymnastikopvisning 2024. Foto: Finn Arne Hansen

Tilskuerne, som der ikke var helt så mange af som i 2023, fik en smagsprøve på 2024-aktiviteterne.

Frokostpause var der ingen af. I hallen kørte showet videre. Ind kom Små lopper med forældre, så en dynamisk opvisning af gæster fra Spangsbjerg, hvorefter der var livlig Sommergymnastik, Små rytmepiger, mere Grandprix og RSG, Hoppelopper, og en stor og flot opvisning af flere busfulde gæster fra Den Danske Design- og Håndværksefterskole inden udmarchen.
Nu er der sommerpause med gymnastikaktiviteterne frem til september.

Tekst og foto: Finn Arne Hansen

Tekst:

Relaterede artikler

Top