100.000 kroner til Sports- og Kulturhuset

Villy Grøn spøgte ved rejsegildet med, at han måtte hen og røre en stolpe for at være sikker på, byggeriet var i gang.

Claus Sørensens Fond giver stor donation til Hjerting Sports- og Kulturhus

FORENINGSLIV – Et veloverstået rejsegilde før sommerferien og en stor donation har fået humøret i vejret i den selvejende institution Hjerting Sports- og Kulturhus. Claus Sørensens Fond giver 100.000 kroner, hvilket HIF-kasserer Flemming Bro Lund forleden kunne fortælle HIFs hovedbestyrelse. Det er jo HIF, der har igangsat projektet.
87.000 kr. indsamlet
”Jeg kunne fortælle, at byggeriet går godt. Der er ikke særlige problemstillinger. Hvad indsamlingen angår, så har husstandsindsamlingen siden maj 2019 givet i alt 87.000 kroner. De 50.000 kroner er via DGI-gaveindsamlingen, og de 37.000 kroner er kommet via MobilePay. Når kommunen dobler op, er vi på omkring 375.000 kroner.”
Pengene skal blandt andet gå til foldedøre, inventar med videre. Målet er 750.000 kroner, så der er 1,5 millioner kroner at gøre godt med.

Tekst og foto:
Finn Arne Hansen

Uddrag af
brevet fra Claus Sørensens Fond
”Vi anerkender, at der er gjort en stor indsats for at indsamle et stort beløb.
Fonden har derfor besluttet at imødekomme ansøgningen med et beløb på kr. 100.000”
”Vi ønsker held og lykke med projektets gennemførelse.”

Med venlig hilsen
Claus Sørensens Fond
Kristoffer Kristensen

Tekst:

Relaterede artikler

Der er lukket for kommentarer.

Top