Line Tækker Tarbensen skriver her om sin sidste tid på Skoleskibet Danmark, hvor hun fik skal tage afsked med livet ombord
Mandag d. 21/9-20 dag 78
“Kære dagbog
I dag begyndte hverdagens arbejde ombord. Nogle skulle på Martec og have undervisning, mens min klasse blev ombord. Jeg har lavet en masse små opgaver ombord, som at optælle alle vores vimpler og Dannebrog. Herefter udskiftede jeg alle tusser til vores tavler, tog papir op på kontoret og gjorde blyanter klar oppe i bestiklukaf. Til aften havde jeg undervisning i duelighed, hvor vi arbejdede med søkort. Godnat fra elev nr. 70”
Onsdag d. 23/9-20, dag 80
“I dag er der kun en uge til min fødselsdag!!
Jeg har tilbragt det meste af dagen på at rydde op i containerne både på kajen, men også dem vi har ude på Martec. I formiddags sejlede vi i motorbåden til den praktiske del af duelighed, og til aften havde vi undervisning omkring deviation. En ganske fin dag er nu slut!”
Torsdag d. 24/9-20, dag 81
“I dag var vi ude på Martec for at høre om fagforeninger, rederier og uddannelser til søs. Jeg fik en større forståelse for, hvordan en fagforening fungerer og arbejder, og jeg blev ret interesseret i at læse skibsfører nede på Marstal.
Til aften blev der sat projektor op nede på banjen med filmen Martha, skidesjov gammel, klassisk film med de gode, gamle skuespillere. Alle lå samlet på dørken nede på agter banjen og fulgte med, og det var virkelig hyggeligt. Nu vil jeg sove.”
Onsdag d. 30/9-20, dag 87
“I dag fylder jeg 21 år og har glædet mig helt vildt! Da jeg hoppede ud af køjen, begyndte Eva, Victoria og Anne at synge fødselsdagssang for mig. Det var superhyggeligt! Hele dagen er gået med brandskole. Her prøvede vi at have røgdykkerudstyr på, og i morgen skal vi ind på røgdykkerbanen med diskoteksrøg, og herefter ud og rigtig røgdykke med ægte ild der skal slukkes. Da jeg kom hjem på skibet var der kommet en pakke fra min mor. Til aften fik vi karbonader, og det smagte virkelig lækkert!”
Fredag d. 2/10-20, dag 89
“I dag har vi haft sidste dag på brandskole. Jeg har i løbet af de sidste 3 dage på brandskole lært en hel masse. Vi har været inde og eftersøge et rum der var fyldt med røg og møbler. Her skulle vi søge efter personer i rummet. Det var imponerende så hurtigt, man blev ubevidst omkring hvor i rummet man var, når man ikke kunne se noget. Min makker Laila og jeg var rigtig god til at samarbejde, og fik løst opgaverne supergodt. Som den allersidste opgave skulle vi ind og slukke en kæmpe brand, hvor flammerne stod ud i hovedet på en og omringede en, når mand åbnede døren ind til branden. Det var virkelig skræmmende, men også fedt at prøve. Sveden kom i hvert fald frem, og da vi efterfølgende skulle prøve at gå ind i rummet og mærke varmen, var det helt vildt så varmt det hurtigt blev, og hvor kort tid man kunne holde ud at være derinde. Vi sluttede hele brandskole forløbet sf med evaluering og smørrebrød. Megalækkert!”
Tirsdag d. 6/10-20, dag 93
“I går havde vi første dag på Martec, og det var nu meget fedt at være tilbage. De har en lækker, varm kakao. Vi har haft teknisk tegning de sidste to dage, og i dag afsluttede vi det, ved at tegne et større projekt. Jeg synes personligt det er et superfedt og hyggeligt fag, hvor man kan sidde individuelt med musik i ørene og koble lidt fra og tegne. Når vi kommer tilbage på skibet efter undervisning, står den på rengøring inden aftensmad. Efter aftensmaden har vi brugt de sidste par aftener på at se film.
Weekenden blev bl.a. brugt på at få ordnet vores hængekøjer. Hvis noget af tovværket var slidt, skulle det skiftes og der skulle splejses nye i. Det meste ved min køje var slidt, så jeg fik splejset og syet en del. Nu er den klar til den næste elev, der kommer forhåbentlig kommer til at sove mindst lige så fantastisk, som jeg har gjort i den køje!”
Fredag d. 9/10-20
“Næstsidste morgen på skibet. Det nærmere sig afmønstring…. Vi blev vækket til musik af de to elever der havde vagten fra 6-8. Morgenmaden var klokken 7, og da klokken blev 07:30 cyklede jeg ud på Martec med håndklæde i rygsækken og klar til at morgenbade for allersidste gang. Inden vi påmønstrede skibet badede vi en hel del nede på stranden, og jeg havde ikke været med til at morgenbade endnu, så det var på tide. Vi var fem, der var friske på en kold dukkert fra morgenstunden af, og det var superskønt, især bagefter. Vi har brugt de sidste to dage i værkstedet på at lave gevindplade, og jeg blev færdig med den i går. Jeg begyndte derfor at lave et andet lille projekt. En terning med gevind i så jeg kunne skrue den på en fin plade som den kunne stå på. Det blev supergodt, og passede perfekt med et raflebæger jeg var i gang med at lave tilbage på skibet af resterne af noget læder, vi havde ombord. Jeg blev både færdig med terningen og bægret i dag. Eftermiddagen inden rengøring klokken 17 blev brugt på at få pakket alting ud af skabet og sat over i en container på kajen, og få gjort mit skab og min kistebænk rent. I nat har jeg nattevagt fra 4-6, så det bliver en rigtig lang dag i morgen. Georg Stage kom ind at ligge på flådestationen hos os her sent i aften, så jeg så på fra skibet af, imens mange andre elever smuttede over på kajen og hjalp med fortøjninger og ønskede dem velkommen. Jeg er hurtigt i køjen igen, så jeg kunne få noget søvn inden nattevagten.”
Lørdag d. 10/10-20, dimission
“Kære dagbog
Så nåede jeg til vejs ende ombord, og jeg har haft en helt igennem fantastisk rejse og oplevelse. I nat havde jeg den sidste nattevagt fra 04-06 så jeg har været vågen siden klokken 03.45. Det bliver en lang dag i dag. Nu er klokken 06.35, og vi har lige fået pakket vores hængekøjer væk og få skilt dem fra hinanden i de dele, de nu består af.
Klokken 10 dimitterer vi, og inden da står den på rengøring af skibet. Klokken 9.15 får vi lov til at komme over og se og høre om Georg Stage udefra, da vi ikke må komme ombord grundet coronarestriktionerne.
Til dimissionen holdt kaptajnen en tale og fortalte om hele vores togt, som jo i den grad har været anderledes. Herefter sang vi nogle sange, og fik overrakt vores bevis fra kaptajnen som ubefaren skibsassistent. Efter dimissionen kom min mor, og jeg viste hende rundt på skibet, og kunne nu fysisk vise, hvor jeg har boet de sidste tre måneder, og hvor lidt plads jeg havde i mit skab.
Efter rundvisningen tog jeg ud til Mia og gjorde klar til afslutningsfesten, vi holdt om aftenen indtil klokken 22, hvor restauranter og offentlige steder jo lukker. Det var en helt fantastisk aftenen, og efter tre måneder ædru, var vi alle 78 unge mennesker klar på at feste igennem, og det blev der i den grad også gjort! Det var en fantastisk formiddag på skibet og aften inde i Frederikshavn, og vi fik afsluttet hele togtet på bedste vis med nogle fantastiske mennesker!
Tak for alt, det har været den bedste oplevelse i mit liv!
Togt 108, elev nr. 70, Line Tækker Tarbensen!”
Hjemvendt Line drømmer om at fortsætte på havet
Redaktøren sætter her ef af gaverne fra avisen på Lines hoved, en sydvest. Hun har heldigvis samme farve regntøj!
Line Tækker Tarbensen har afsluttet sit skoleophold på Skoleskibet Danmark og er nu jobsøgende
MARITIMT – Line Tækker Tarbensen, 21 år og fra Sædding, er nu kommet hjem fra Skoleskibet Danmark som ubefaren skibsassistent, og mens hun arbejder i Bilka for at tjene nogle penge, er hun gået i gang med at søge job til søs. For det er det, hun vil. Vi har mødt hende for at begave hende med en sydvest, en frokost, en bog samt Højskolesangbogen, som hun blev meget glad for ombord og vil vide lidt mere om drømmen.
Hjerting Postens redaktør Finn Arne Hansen interviewer Line Tækker Tarbensen på Ship Inn.
Den tidligere elite-bordtennisspiller fik interessen for søfart af to årsager. Hendes far havde Nyhavns Vod- og Trawlbinderi på havnen i Esbjerg, så her opholdt hun sig meget som barn og ung. Og i hun i gymnasiet fik hun muligheden for at komme ud at sejle Tall Ships Races i en uge med fuldriggeren Christian Radich fra Norge.
”Min far døde dagen før receptionen for Tall Ships Races her i Esbjerg i 2014, og så meldte jeg mig i hans ånd til sejladsen i 2018,” fortæller hun.
Bagefter var hun sikker på, hun ville på et skoleskib.
Morild og delfinerne var den største oplevelse, den meste trælse var at blive hjemsendt på grund af en falsk coronaalarm.
Tekst: Finn Arne Hansen
Foto: Claus Brinch-Danielsen.
