Tæt lokalopgør i gulvcurling på Hjertings plejecenter

Så er turneringen i gang. Deltagerne i blå T-shirts er fra Landlyst, mens holdet fra Bytoften stillede op i røde trøjer. Foto: Jens Bytoft, Hjerting Posten.

Holdet fra Bytoften tog sejren, guldmedaljerne og vandrepokalen i kampen mod ’ærkevennerne’ fra plejehjemmet Landlyst i Tarp. Turneringen bliver gentaget næste år

Hent den originale artikel fra avisen som PDF her

ÆLDRE – De seks spillere på holdet fra plejehjemmet Bytoften i Hjerting tog både sejren, guldmedaljerne og vandrepokalen, da de i sidste uge mødte naboerne og ’ærkevennerne’ fra plejehjemmet Landlyst i Tarp til den første turnering i gulvcurling nogensinde. Dog er der kun de to hold med turneringen, der derfor mere har karakter af et lokalopgør, end en egentlig turnering. Indledende runder, kvartfinaler og den slags, er der heller ikke noget af. Alt sammen er det nemlig blot sjov og spas.

Plejecenter Bytoften i Hjerting. Foto: Jens Bytoft, Hjerting Posten.

Der blev lagt taktik, og der blev spillet med stor iver for at få stenen ind i midten af feltet. Foto: Jens Bytoft, Hjerting Posten.

Alligevel blev der gået til sagen med stor ildhu og begejstring. Begge hold kæmpede bravt for sejren, og ved halvleg var der da også en solid føring til Tarp-spillerne. Den fik Bytoften indhentet efter pausen – og med en ny taktik, der blev udtænkt i samarbejde med holdets træner, Anita. Kampens dommer var muligvis heller ikke helt upartisk…
”Men sjovt var det, og tanken er, at vi skal have sådan et mesterskab, skråstreg lokalopgør hver år her i den lidt triste vintertid. Derfor vandrepokalen – og så må vi se, om Bytoften kan genvinde den næste år,” fortæller Anita E.

Mere roligt end ægte iscurling
I modsætning til traditionel curling, der foregår på is og med hvinende spillere (piger), der fejer med køkkenkoste foran de spillede sten, går gulvcurling noget mere stille for sig. For det første er der hjul under stenene, ingen hvin og koste, men deltagere, der fra en stol eller kørestol sender stenene afsted mod målskiven. Ønsket om at ramme modstandernes sten og sende den langt ud i mørket for selv at komme tættest på centrum af skiven er det samme i gulvcurling.

Solid sponsorstøtte
De uofficielle mesterskaber blev holdt i Bytoftens foyer, hvor både pårørende, personale og ikke-deltagende beboere fik sig en sjov oplevelse. Arrangementet havde dog ikke været muligt uden en solid sponsorstøtte fra blandt andre MB Smed og Montage, der stod bag vandrepokalen, medaljerne og dommerens fløjte. Intersport og Senius Multiservice havde sponseret deltagernes T-shirts, mens Klinik Fodpleje og Dorthe Eriksen stod for T-shirts til dommere og aktivitetsmedarbejderne. Endelig havde Hjerting Pub skænket en flaske perlende vin til vinderholdet.

Julen 2024
Også i julen 2024 var der sørget for masser underholdende aktiviteter for beboerne. Den 10. december deltog engagerede elever fra SOSU-skolen klip og klister, sang og banko.
Den 11. december var der julefrokost og julebanko, hvor beboere og pårørende var inviteret. Den.17. december var der julehygge hvor beboere og pårørende var inviteret til æbleskiver, gløgg og banko, hvor lokale butikker har sponseret til årets første julebanko. Den. 19. december var der besøg af 2. årgang, 44 glade børn fra Nordvangskolen i Hjerting, som havde øvet sig flittigt på en række smukke julesange, med deres stemmer og juleglæde vil de fylde vores stuer med varme og magi.
Sponsorer til julebanko var Stryhns, Ankyras Pizzeria, Butikken Dyreborg, Meny og Klinik fodpleje Dorthe Eriksen.
Sponsorer ved besøg af 2. årgang fra Nordvangskolen var MB smed & montage, julegodter til børnene og Toke Brøgger i julemandens støvler.
“Tak for jeres engagement, frivillighed og bidrag til fællesskabet. En stor tak til de sponsorerne for deres støtte! Vi vil også gerne rette en særlig tak til børnene fra Hjerting, som har bidraget med sang og glæde, samt eleverne fra SOSU-skolen, der har deltaget i vores arrangementer. Det er utrolig inspirerende at se de unge sjæle engagere sig frivilligt og være med til at sprede glæde blandt vores beboere. Jeres indsats gør en stor forskel, og vi er dybt taknemmelige for jeres bidrag Af hjertet tak for at sprede julestemning, samvær og smil til os alle på Bytoften, lyder det fra Anita E.

Bytoften Plejecenter. Foto: Jens Bytoft, Hjerting Posten

Også i julen 2024 var der masser af liv på Bytoften, taket være gode sponsorer. Foto: Privat-

Tekst: Jens Bytoft og Finn Arne Hansen

 

Tekst:
Top