Sildemågen er en stor måge med et vingefang på halvanden meter.

Hent den originale artikel fra avisen som PDF her

VADEHAVETS FUGLE – Netop i disse dage samles et stort antal af en meget smuk måge på Fanø Vesterstrand, på marker og på himlen, når den trækker over Fanø mod sydvest. Sildemåge hedder arten, og dens latinske navn er Larus fuscus. Måger er en kompleks størrelse, der deler vandene, men deres ydmyge skribent er vild med netop denne måge, da sildemågen har sin egen og meget spændende levevis og genetiske evolution, der har afstedkommet minimum fire underarter og masser af grå hår i hovedet på måge-freaks.

Må ikke forveksles med den brutale svartbag
Sildemågen udseende er umiskendeligt, og kan kun forveksles med den større og mere brutale svartbag, der ikke har gule ben og fødder. Sildemågen er mere spids og slank uden svartbagens mere grove træk. Den har et vingefang tæt på 1,5 meter og er cirka 55 centimeter lang og et lille kilo tung og er således den anden- eller tredjestørste måge i Danmark. Sildemågen varierer fra mørkegrå over gråsort til helt sort på vingernes overside og hvid på krop og hoved, mens ben og næb er gule, som i rigtigt gul-orange.

Sildemågen kan kendes på det orange-gule næb og de gule ben – og den pæne størrelse.  Den er meget omkringfarende.

Forleden talte Fanø Fuglestation flere end 100 individer på Fanø Vesterstrand, og estimeret trækker flere tusinde over Fanø på vej mod vinterkvarterene. Sildemågen trækker sydpå om vinteren ligesom ternerne, da de er meget afhængige af de fisk, der i kulden søger ned på havdybder, hvor mågerne ikke kan nå dem. De fleste danske sildemåger trækker i forskellige tempi sydpå langs nordsø- og atlanterhavskysten til den iberiske halvø, hvor en del af bestanden overvintrer, mens resten fortsætter til Vestafrikas kyst. Enkelte fugle ses herhjemme om vinteren, især i de senere år. Så Middelhavet og Vestafrikas kyster er deres vinterkvarter, og returtrækket til ynglepladserne er størst i april og maj, mens efterårstrækket sker i august til september.

4000-6000 par i Danmark
Sildemågen yngler ved Nord- og Vesteuropas kyster fra Hvidehavet til Den Iberiske Halvø. I Danmark er bestand vokset gennem 1940erne og 1950erne, og er i dag estimeret til mellem 4000 og 6000 par, med en svag tilbagegang. Sildemågen yngler ikke på Fanø, og heller ikke længere på vores nordlige naboø Langli, hvor der tidligere var en stor koloni. Det er underarten intermedius, som yngler i det sydlige Skandinavien og Vadehavet, mens graellsii, primært yngler på De Britiske Øer og i Kanal-egnene. Endelig er der en såkaldt nominatrace fuscus, der yngler i Østersøen og det nordlige Skandinavien, herunder Bornholm og Græsholmen. Denne underart kaldet ’baltisk sildemåge’ er regnet som kritisk truet i Danmark og generelt i det Baltiske område, og derfor på den danske rødliste 2019.
Sildemågen er smuk, når den lige nu står som sorte grupper i de store hvide sølvmågeflokke, og det påkalder sig altid opmærksomhed, når den er så tæt på, at du kan se det sorte og gul-orange.
Bemærkelsesværdigt har vores lokale Fanø Sparekasse – Nu Middelfart Sparekasse – i sit logo netop sildemågen. Hvis du gerne vil lære at kende forskel på de forskellige racer af sildemåge, så følg med på vores facebookside og deltag på vores mange ture, hvor vi viser dig fuglene i et hyggeligt fællesskab.
Følg Fanø Fuglestation her: facebook.com/groups/224889424358221

Tekst og foto: Søren Brinch
(Redigereret)