Solsortebestanden er ramt af sygdom, men de avler så hurtigt, at det ikke er en trussel for fuglen.
Ser det sort ud for solsorten, Nej. For selvom en temmelig hård pandemi – usutuvirus, der midt i september i år ramte Danmark for første gang nogensinde – har kostet mange solsorte livet, så skal de nok klare den.
Hent den originale artikel fra avisen som PDF her
VADEHAVETS FUGLE – Solsorten er en af vores almindeligste fugle i Danmark med estimeret 2,1 millioner par, og der er estimeret 110.000 døde individer indtil nu. Mest positivt er, at myg, der er vært for den pågældende virus, og er alene om at overføre virus vil forsvinde med vinterens komme. Så vi kan ånde lettet op. Endvidere har solsorten en høj reproduktionsrate, da den normalt får to-tre kuld om året med tre til fem æg i hvert. Rugetiden er på 13-15 dage. Begge forældrefugle deltager i fodringen, og ungerne er flyvefærdige efter cirka 15 dage. Så starter den forfra.
Så heldigvis vil vi fortsat kunne nyde solsortens forårssang, der i din ydmyge klummeskrivers optik er vores bedste sangfugl. Hvad endnu mere profilerer solsorten er, at den påbegynder de første spæde strofer allerede i slutningen af december eller begyndelsen af januar, når der kommer lysere og rolige aftener. Solsorten er således reelt den første forårsbebuder, og for mange er det meget stemningsmættet på en stille og lidt varmere aften om vinteren pludselig at høre dens varme og klare fløjtetoner. Det giver fornemmelser, der matcher andre endorfin-udløsende ydre impulser.
Solsorten –Turdus merula – tilhører spurvefugle-gruppen, der er udbredt over store dele af Europa, Asien og New Zealand. Den er med mere end to millioner ynglepar Danmarks mest almindelige fugl. Gennem ringmærkning er solsortens middellevetid afdækket til ca. 2,4 år. Udseendet burde være velkendt: hannen sort, hunnen og ungfuglene er mørkebrune med en længde på 25 centimeter og en vægt omkring 80-100 gram. Vingefanget ligger på 34-38 centimeter.
Solsorten er en delvis trækfugl, da mange solsorte – estimeret 80 procent – bliver i Danmark om vinteren og i denne periode lever af nedfaldne frugt og de sidste bær som sandtorn, rønnebær og brombær. Føden består i yngletiden før bærrenes fremkomst, af animalsk kost som regnorme, insekter og snegle. Dette forklarer hvorfor solsorte foretrækker områder med frugtbærende buske og træer og græsplæner.
Den femtedel af solsortene, som trækker sydpå til de lidt lunere dele af Sydvesteuropa, består fortrinsvis af hunner og ungfugle, hvorimod hannerne bliver tilbage og forsvarer deres territorier.
Solsorten er fra et evolutionsmæssigt perspektiv en særdeles spændende fugl, da den er rollemodellen indenfor tilpasning til ændrede ydre forhold. Tidligere har solsorten hovedsageligt levet i dybe skove, men fra slutningen af 1800-tallet indledte solsorten en decideret indvandring til byområder. Her opstod et ny habitat, der tilfredsstillede de fleste krav en solsort stiller, men samtidig var fri for de prædatorer, der normalt efterstræber den og andre spurvefugle som ræv, spurvehøg og mår. Den holder i dag fortrinsvis til i villakvarterer og andre beboede områder med bare lidt grønt. Selv i storbyernes asfalt- og betonørkener finder solsorten muligheder.
På trækket ser vi nogle få hanner men flest hunner og ungfugle, der ikke ligesom den udvoksede han er helt sort med gul-orange næb. På den største trækdag i efterårstrækket på Fanø Fuglestation, havde vi mere end 800 trækkende individer, der trak mod Rømø og Sild. Sammen med vin-, sang-, mistel- og ringdrossel samt sjagger udgør solsorten og drosselfamilien en ikke uvæsentlig del af trækket over Fanø typisk fra begyndelsen af oktober til slutningen af november.
Så nyd din solsort, og nyd i særdeleshed dens smukke sang i haven.
Tekst og foto: Søren Brinch
