Lise Retbøll, Hans Jørn Christensen og Jarl Thiesen (t.h.) fra Sædding-Fovrfeld Lokalråd ser meget kritisk på sagsgangen for de planlagte højhuse i Sædding.
UNDER LUP – Det er slemt nok i sig selv, at 337 høringsbreve om Ungdomsbos planlagte højhuse ved Strandvænget i Sædding til berørte borgere endte i én enkelt E-boks, så hele høringen nu skal gå om. Og det slemt, at kommunens fadæse først blev indrømmet, da Sædding-Fovrfeld Lokalråd bogstaveligt talt selv havde lavet benarbejdet ved at stemme dørklokker.
Men det er meget værre, mener lokalrådet. Hele sagsforløbet og forvaltningen af den er én stor skandale, lyder kritikken fra lokalrådet, der har en faglig ekspert i bestyrelsen.
”Jeg har arbejdet med den her slags projekter gennem mere end 40 år over hele landet, så jeg har stor erfaring,” siger Hans Jørn Christensen, medlem af bestyrelsen i lokalrådet.
”Det, der chokerer mig allermest, er, at de regner på en måde, så der sammenlignes æbler og pærer. Det er et makværk hele vejen.”
Hjerting Posten møder ham sammen med lokalrådets formand Lise Retbøll og næstformand Jarl Thiesen, og det er nogle både rystede og hovedrystende ’lokalrødder’, der har fulgt sagen og gravet sig ned i materialet.
”Vi havde jo aldrig fundet ud af det, hvis ikke Hans Jørn havde så meget forstand på det her,” siger Lise Retbøll.
”Politikerne kan jo heller ikke finde ud af det – de er hovedrystende overfor, hvad der er hoved og hale i den her sag,” supplerer Jarl Thiesen.
Ikke normal procedure
Lokalrådet ser meget kritisk på kommunens og Ungdomsbos ageren – både i processen fra de oprindeligt 57 tæt/lave boliger til senere 90 boliger inklusive tre højhuse på fire, fem og seks etager – og for f.eks. byggeprocenter og rollefordeling mellem bygherre og myndighed.
På et møde med borgmester Jesper Frost Rasmussen og den netop aftrådte tekniske direktør Hans Kjær har man bl.a. spurgt ind til, hvordan antallet af boliger gik fra først 57 til 90 og nu til 62 boliger.
”Svaret var, at det var sket ’i dialog’ med Ungdomsbo, men det er ikke normal procedure,” mener Hans Jørn Christensen.
”Normalt vil man som boligforening med en ansøgning, som kræver tilpasning af lokalplanen, arbejde ud fra det. Man begynder ikke at lave en masse andet, som man ikke har søgt om. Hvorfor skulle man ellers søge om det?”
Byggepct. overskrides
I forhold til byggeprocenter påpeger lokalrådet, at planerne langt overskrider de 30 pct., der gælder for området.
”Det overholdes for den første del med 30 tæt/lav boliger, men ikke for anden del med 32 boliger i højhuse. På mødet med kommunen var påstanden, at der er tale om én samlet byggesag, men det passer simpelthen ikke, når der foreligger to forskellige ansøgninger,” forklarer Hans Jørn Christensen.
”Det ville svare til, at jeg og min nabo blev enige om, at den ene bygger 200 kvm hus og den anden 100 kvm, selvom vi hver især kun har grundareal til 150 kvm.”
Opdelingen i separate afdelinger bekræftes af en mail fra Ungdomsbo til kommunen 16. oktober.
På lokalrådets møde med kommunen blev fejlene i sagsbehandlingen bl.a. forklaret med travlhed på grund af det store Facebook-byggeri ved Andrup.
”Derfor tror vi, at de mange indsigelser ikke er behandlet af en kompetent person – ellers havde de ikke fået den behandling,” siger Jarl Thiesen.
”Det er uheldig sag, som slet ikke skulle have været sat i gang. Jeg kan ikke forstå, at man skal bygge højhuse herude og ikke inde i byen,” siger Lise Retbøll.
Hvad tror I selv, motiverne kan være?
”Vi har jo en anden tese, som vi også fremførte på mødet. Det skulle vel aldrig være sådan, at vi har et problem ude på Stengårdsvej med ghettoplanen, men det turde man så ikke skrive noget om? Vi kan i hvert fald se, at man forsøger at snige noget ind ad bagdøren og så håber på, at det bliver spist,” siger Hans Jørn Christensen.
Spørgsmål og selvmodsigelser tårner sig op i højhus-proces
- Ungdomsbo ville selv opføre tæt/lav byggeri
- – men hvem ønsker egentlig at bygge højt?
- – og hvorfor forsøgte man en hastebehandling?
- Bliver højhusene visuelt markante eller ej?
- – er det normalt at ændre på projekter midt under politisk behandling?
- – kommer der et tredje højhus senere eller ej?
- – og er ønsket om flere små boliger en del af løsningen på ny ghettoplan?
Læs artikel i PDF-format med dokumentation fra sagen
Læs også artiklen “Ungdomsbo: Vi arbejder ud fra kommunens boligvisioner”