Kanelaugets runde fødselsdag var ganske vist i 2021, men som så meget andet blev fejringen Corona-udskudt med et år
KANER – Er man tilflytter, ved man næppe, hvad en Hjerting-kane eller Hjerting Kanelaug er. Det gør vi noget ved her. For vi har været til Hjerting Kanelaugs 10-års fødselsdag og udslæbning af kanerne til sommersæsonen den 30. april ved klubhuset på Hjerting Strandvej. Så er der jo en god anledning til at fortælle historien igen. Faktisk skulle den runde fødselsdag have været fejret i 2021, men det forhindrede Corona-reglerne. Det betød imidlertid ikke det store. Solen skinnede, de 30-35 fremmødte var i godt humør, og gensynsglæden fik arbejdet med kanerne til at glide som i olie.
I det gode vejr var humøret ved klubhuset højt.
Olie blev der dog ikke brugt, da kanerne skulle i vandet. Mere om det senere. Et skur, der viste sig at indeholde et elektrisk spil med en wire, blev låst op. Herefter trak en stærk frivillig, iført waders, rebet ud til en blok i vandet og tilbage mod kanerne.
Ved vandkanten blev sandslæden fjernet.
Herefter var det ’blot’ at løfte kane efter kane ned på en dertil indrettet sandslæde, hvorefter det elektriske spil kunne trække kanen mod vandet, omringet af stærke mænd. De blev behørigt beundret af de hvidvinsdrikkende damer ved bordene…
Kaner suger vand
Et smukt syn var det, da kanerne lå i vandet, klar til at trække vand og dernæst at blive sejlet eller roet i.
Da alle kanerne var i vandet, begyndte de planmæssigt at suge vand til sig, som efter en uge skovles ud. Så skulle de gerne være tætte og klar til sæsonen.
Rebet, der var hægtet til wiren i den ene ende og til kanen i den anden, opsamles bagefter på pæn vis.
Foreningens nestor, Manfred Jensen, hold dagens tale. Han fortalte, hvordan en vestjysk fisker oppe i Norge fandt en båd, der ville egne sig godt til Vadehavet.
Manfred Jensen holdt dagens tale.
Det blev begyndelsen på eventyret med de mange kaner, der i slutningen af 1800-tallet sejlede fisk i store mængder ind fra de store skibe til Hjerting. Senere gik kanerne i glemsel, men så fik en gruppe borgere i Hjerting mange år senere idéen med kanelauget. Og kommunen var straks med på den, da politikerne angiveligt hellere ville have kaner end de surfere, der var begyndt at fylde en del på pladsen.
Den mangeårige formand Kim Madsen blev i øvrigt nævnt i rosende toner fra flere sider for sit store arbejde for lauget.
Hjerting som fiskerby
Manfred Jensen havde en interessant liste med, som han lod gå rundt. Den kaprede redaktøren. Listen fortalte om de 49 fartøjer, der var beskæftiget under Esbjerg Tolddistrikt i 1892. De lokale fartøjer var:
Hajen på fem tons, ejet af P. Hajen, Hjerting, Makunda på 10 tons, ejet af H. Jepsen, Hjerting, Sværdfisken på seks tons, ejet af H. Bendiksen, Hjerting, Havfruen på ni tons, ejet af T. S. Nielsen, Hjerting, Delfinen på ni tons, ejet af J. Pedersen, Hjerting, Foreningen på ni tons, ejet af A. P. Nielsen, Hjerting, Forsøget på ni tons, ejet af Jes Ebsen, Langli, Kirstine på 10 tons, ejet af J. Madsen, Hjerting, Johanne på 10 tons, ejet af Jeppe K. Sørensen, Langli, Delfin på ni tons, ejet af P. Sørensen, Sjælborg (datidens stavemåde, red.), Hjerting på 10 tons, ejet af N. K. Nielsen, Hjerting, Alfa på otte tons, ejet af J. Børsmose, Hjerting, Bonide på 10 tons, ejet af N. P. Færgemann, Hjerting, Albatros på hele 18 tons, ejet af P. Nielsen, Sjælborg, Vega på 10 tons, ejet af Hans Øllgaard, Hjerting, Familiens Haab på 12 tons, ejet af N. Bertelsen, Hjerting, Ester på 12 tons, ejet af N. Bøndergaard, Hjerting, Søstjernen på 12 tons, ejet af H. Smed, Hjerting, Støren på 14 tons, ejet af Lamberth Sørensen, Hjerting og Fogola på 12 tons, ejet af P. Pedersen, Hjerting.
Mange af dem var med til at stifte Fiskeriforening for Esbjerg og Omegn i februar 1892 (denne tilføjelse var der ikke plads til i avisen, red.).
Læs mere på hjerting-kane.dk.
Tekst og foto: Finn Arne Hansen
