Anders Kronborg, nyvalgt folketingsmedlem for Socialdemokratiet, har sine rødder i Sønderris, hvor forældrene stadig bor

FAMILIEPORTRÆT – Et godt valg til Anders Kronborg (S) og ikke mindre end 30,9 procent til hans parti Socialdemokratiet her i Esbjerg-kredsen sendte i sidste uge den unge lærer med rødder i Sønderris til Folketinget med fuld fart.
Midt i den turbulente tid med manglende søvn, masser af interviews, første møde med folketingsgruppen i fredags og rejsen frem og tilbage mellem Esbjerg og Christiansborg har vi sat hans forældre Judith og Jørn Kronborg Henriksen og hovedpersonen stævne i forældrenes parcelhus på Marsvænget i Sønderris, hvor den unge MF’er boede, fra han var to til 20 år.
Meget politik i hjemmet
Vi vil gerne høre, hvad de har gjort, siden politik blev en så vigtig bestanddel af hans liv, at han først brugte 12 år på Esbjerg Byråd – og nu skal slide de bonede gulve i København på at skabe landspolitik.
”Vi har altid snakket om verdenssituationen, uretfærdigheder, faglige kampe og politik i vort hjem,” erkender Judith, der som social- og sundhedsassistent har været tillidsrepræsentant og fagligt aktiv. Hun kan i øvrigt om kort tid fejre 40-års bryllupsdag med sin Jørn.
”Det kommer især fra min kones familie, fra Kronborg-siden. Familien oplevedes som én, der havde en brændende interesse for samfundet, politik og social retfærdighed,” tilføjer Jørn, der selv er læreruddannet og ikke vil nægte, at det måske har påvirket sønnen til at vælge samme fag.
Debat med redaktøren
Det var imidlertid ikke kun socialdemokratiske holdninger, den lille Anders måtte lægge ører til:
”I mit hjem kom også min onkel Egon Hansen, tidligere chefredaktør på Vestkysten. Og han var bestemt ikke socialdemokrat, så alle holdninger var i spil,” fortæller Judith.
Men hvordan var den lille Anders?
”Som barn var han meget kreativ. Han elskede at spille skuespil og at gøgle og var med i Esbjerg Børne- og Ungdomsteater i en årrække. Nogle gange gik han gøgleri lidt vildt for sig, når han spyede ild eller lod brændende fakler gilde op og ned ad armene – i stuen,” forklarer faderen.
Faktisk førte det en ultrakort filmkarriere med sig, idet Anders kom med som statist i den danske film At klappe med én hånd med Jens Okking i hovedrollen.
”Jeg stod i baggrunden og jonglerede med kegler hen over køleren på en Jaguar,” erindrer Anders med et grin.
Opsøgte faglig konflikt
Han fortæller også, at han og kammeraten Thor, der senere blev Venstre-mand, ikke altid nøjedes med børnelege. Da de var omkring 12-13 år var de meget optagede af Ribus-konflikten og besluttede sig for at se nærmere på den.
”Der skete dog ikke det store, da vi kom,” fortæller han – lidt ærgerlig. De opsøgte en anden konflikt!
Fysiske udfoldelser var den unge Anders også glad for. Da skateboards var det helt store, skulle alt det vilde prøves, også board sliding.
”En dag kom en nabokone hen til mig og sagde: Så, nu er det jeres drengs tur. Og ganske rigtigt, så havde han fået et kompliceret brud på armen, han døjede længe med bagefter,” fortæller Judith.
Maratonløb kastede han sig også ud i – med lidt spøjse konsekvenser.
”Han var i Berlin for at løbe maraton, og pludselig ringede det tyske politi. De havde gået rundt med ham i tre timer, for han kunne hverken finde tilbage til Brandenburger Tor, sin bus eller sit hotel. Man skal ellers skrive de oplysninger på bagsiden af det skilt, man løber rundt med på brystet, men når man er 18 år, så…” griner Jørn.
Må snart stemme
Nu gælder det Folketinget. Anders Kronborg fortæller, at han vil fortsætte med at have adresse i Esbjerg, men han vil også få en lejlighed i et af de tre komplekser, som Folketinget ejer til sine medlemmer.
Han er ved at få et diplomatpas, og på fredag skal han underskrive grundloven. Så må han stemme i salen.
”Jeg regner med at have familien med til den højtidelighed,” fortæller han.

Tekst og foto:
Finn Arne Hansen