Af Arne Maarup, sognepræst, Hjerting Kirke
Du er læge på Hjerting Hjertehospital. Fem patienter håber på at få indopereret et nyt hjerte for at kunne fortsætte livet. Men der er ét hjerte til rådighed. Hvem skal have det – og hvem skal ikke? Valget er dit og I har en halv time til at beslutte jer!
Patienterne er 1) En fyrreårig mor? 2) direktøren for byens største virksomhed? 3) fodboldlandsholdets træner? 4) en ung invalidepensionist? eller 5) en familiefar med indvandrerbaggrund?
Argumenter for valg
Sådan lyder oplægget til Hvem skal have hjertet. Et spil, jeg lavede for nogle år siden til konfirmander og deres forældre. Hvilke argumenter vil vi bruge, når vi skal træffe et valg?Spiller det for eksempel ind, at moderen er træner i badmintonklubben, men også skælder meget ud? At indvandreren har mange børn, men ikke er født her i landet? At landsholdet måske kan vinde EM med netop den træner? At den kvindelige invalidepensionist gør et stort frivilligt arbejde og altid er i godt humør? At direktøren er sikkerheden for at vi kan beholde en stor arbejdsplads her i byen? Gør det forskel, hvis nogen har røget eller levet usundt?Diskussionerne kører frem og tilbage mellem konfirmander og forældre – det er ikke så enkelt, men vi skal træffe en beslutning. Vi er ikke altid enige – undtagen om én ting: At vi er glade for at det kun er et spil og at vi ikke er dem, der skal bestemme over andre menneskers liv og død.
Hårde prioriteringer
Men i det virkelige liv findes der mennesker – politikere og styrelser – der skal afgøre, hvordan vi prioriterer i sundhedssektoren.
Og mit spil om hjertet er kommet i en ny udgave – både som spil og ude i virkeligheden. Nu hedder det: Hvem skal vaccineres først? Også her er kamp om pladserne.
Regeringen har valgt at begynde med plejehjemmene. Det er ud fra en betragtning om antallet af dødsfald. En plejehjemsleder fortalte, at hvis smitten tog fat, ville det formodentlig koste en tredjedel af beboerne livet.
Det har også været slemt, at plejehjemmene har været lukket ned. Der har været ensomhed og svækkede mennesker, der ikke har kunnet se deres kære, heller ikke i deres sidste levetid. Men andre stemmer lyder: En sygeplejerske og områdeleder udtalte, at man skulle vaccinere sundhedspersonalet først. I hendes område lå 1/3 af personalet syge, rigtigt mange med corona. Belastningen er enorm og hun syntes, det ville være vigtigt, at de mennesker, der står i forreste linje kan udføre deres livsnødvendige arbejde med tryghed uden risiko for helbredet.
Erhvervslivet skubber på for at få de erhvervsaktive vaccineret, så vi kan holde virksomhederne og dermed økonomien i gang.
Hvad med pædagogerne, der også er udsatte? Og vil det ikke være godt, at børn og unge bliver vaccineret, så de kan vende tilbage til skoler og uddannelse?
Hvilken etik?
Nogen har spurgt mig, om der ikke findes en særlig kristen etik, der kan afgøre, hvem der skal prioriteres først. Jeg vil sige, at kristendommen altid siger, at vi skal se på, hvem der er de svageste. Og i samme åndedrag vil jeg sige, at der er så ikke noget hurtigt eller enkelt svar på, hvordan vi fører det ud i livet. Den slags er bare aldrig enkelt.
Selv står jeg langt nede i køen til at få stikket. Jeg finder det egentlig rimeligt. Der er yngre og mere sårbare liv, der er vigtigere end mit.
Jeg vasker hænder, holder afstand og bruger mundbind og lader jeg mig teste en gang om ugen. Tiden kan forekomme træls, men jeg øver mig i at glæde mig over alt det, der trods alt kan lykkes og alle små tegn på håb, forår og fremgang.
PS: Når konfirmanderne og deres mor og far spiller Hvem skal have hjertet, ender det i øvrigt altid med, at de prioriterer forældre med børn først.
Konfirmander tester
PPS: Mit spil er i øvrigt blevet moderniseret af andre og kan findes på den materialesamling, der hedder Folkekirkens konfirmandcenter, www.konfirmandcenter.dk, man skal bare søge på Hvem skal vaccineres først. Jeg tror, jeg vil prøve at lave det online med konfirmanderne i næste uge og se, hvad de siger.
Sognepræst Arne Mårup, Hjerting, skriver i denne klumme om vacciner og etik.
