Knortegæs i formation.
VADEHAVETS FUGLE – Vi har under de standardiserede træktællinger på Fanø Fuglestation gennem de seneste fire år afdækket et meget udpræget trækmønster for primært sydtrækkende svaner, gæs og ænder. Især indeholder dette fænomen et meget tankevækkende forhold. Der trækker et markant mindre antal fugle ind gennem Grådyb og rammer Hjerting, hvilket er delvist uforståeligt. Men alt – også i naturens verden har en årsag.
Årsagen skal med stor sandsynlighed findes i målområdet for fuglenes træk. De kommer fra arktiske og højarktiske yngleområder, og har Sneum Enge, Kammerslusen, Ballum Enge, Højermarsken og Magrethekogen samt sandsynligvis det øvrige tyske og hollandske vadehav som målområde. Derfor venter de med at flyve ind i Vadehavet, til de kan se deres målområde. Især er det trækket af pibeænder, spidsænder, mørkbuget knortegås, bramgås, grågås samt i mindre omfang svaner, der udviser en tydelig tendens blandt de arter, der er foretaget målinger på. På optimale dage i september til november kan der trække op til 8000 af disse arter ind i Vadehavets indre spisekamre.
Fuglene kommer ofte vinkelret ind fra Nordsøen, og det medfører, at de er mindre synlige i Blåvand og andre steder langs vestkysten, og også ned langs Skallingen. Ved Galgerev kan fra observationsposten på Høneklitten på Fanøs sydspids ses tre overordnede scenarier i det videre træk mod øst ind mod rastepladserne, der har følgende billede:
Ved svage vinde under 5 m/s fra øst går hovedtrækket ind i Galgedyb, og kan med lethed observeres fra trækobservations lokaliteten på toppen af Høneklitten på en afstand af 9-1200 meter (den øverste røde indflyvningspil)
Ved mere markante østenvinde over 6 m/s kommer fuglene også vinkelret ind på kysten, men trækker i læ af Langejord ned langs denne, og trækker ind enten over Langejords sydlige del eller direkte ind i Knudedyb i en afstand af 4500-9000 meter (den næst øverste indflyvningsmarkering)
Ved alle vestlige vinde trækker fuglene ofte videre ned fra Galgedyb på vestsiden af Langejord og trækker så sandsynligvis ind syd for Rømø i det største af de fire store priegler, der af- og tilvander Vadehavet bag laguneøerne Fanø, Mandø og Rømø. Selve indtrækket kan ikke iagttages fra trækobservationsstedet, men bygger på en antagelse, da det ligger mere end 30 kilometer fra Fanø
Vi delte gerne disse fantastiske oplevelser med vores naboer i 6710 på jeres hjemmebane, men besøg os på vores åbne facebookside, og kom endelig til Fanø og se dette fantastiske fænomen:
www.facebook.com/groups/224889424358221
Tekst og foto: Søren Brinch