Her på Tarphagevej 9, hvor Den Røde Okses tidligere bygninger ligger, ønsker en investor at bygge udsigtslejligheder. Men borgerne i nærområdet frygter nu at miste sollys og protesterer.

En investor ønsker at bygge udsigtsboliger på Tarphagevej 9, hvor Den Røde Okse lå. Det har fået Brian Andersen og Rikke Søndergaard Kristensen på Granly Allé 5 a-f til at fare i flint – og i blækhuset. Der er borgermøde tirsdag den 19 november klokken 19 i Mødestedet i Sædding Centret

Hent den originale artikel fra avisen som PDF her

Vi har i avisen givet Brian Andersen et forkert efternavn og et sted kaldt Rikke for Susanne, Vi beklager fejlene.

BYGGEPLANER – Alle er nok enige om, at grunden hvor de gamle Den Røde Okse-bygninger ligger på Tarphagevej 9 burde bruges til noget fornuftigt. Men nu, da en investor har bedt kommunen se på muligheden for at opføre to boligblokke på henholdsvis fem og syv etager, den sidstnævnte med et orangeri på toppen, er naboerne i oprør. Det vil efterlade deres huse på Granly Allé 5 a-f i skygge hele dagen, frygter de.
”For mange af os vil dette høje byggeri føre til betydeligt mindre sollys, især for os på Granly Allé 5, samt borgerne på Tarphagevej overfor, hvor nogle kun vil få sollys i to-tre timer dagligt om sommeren – og slet intet om vinteren! Vi ved alle, hvor meget dagslys betyder for vores fysiske og psykiske velvære,” mener Rikke Søndergaard Kristensen.

Dette skyggediagram fra Esbjerg Kommune viser, hvordan skyggeerne vil falde klokken 15.

Benzintank
Hun peger også på, at grunden, hvor der har ligget en benzintank, måske slet ikke kan bruges til boligbyggeri. Og kommunen vil ikke teste grunden!
Brian Andersen, der har haft foretræde for Plan- og byudviklingsudvalget for at give sin mening direkte til kende, er helt enig:
”Hvad er en byplan? Det er en kontrakt imellem byrådet og borgerne om, hvorledes en by et område skal udvikle sig. I denne plan for Sædding og Fovrfeld er der ingen planer for højhuse men alene for bygninger ikke over fire etager, idet hele Fovrfeld er bebygget med huse i op til maksimum halvanden etage. Derfor er det svært at forstå, at der ved først givne lejlighed bliver givet tilladelse til et mastodontbyggeri med en bebyggelsesprocent på 150.”
”Hvad skal man egentlig med en byplan for Esbjerg for 2022-2034, når man ved førstkommende lejlighed vælger at se bort fra denne? Og lader hånt om borgerne i Esbjerg, da de må finde sig i hvad som helst, for selv det, som bliver vedtaget af Esbjergs Plan- og Byudviklingsudvalg, er alligevel på ingen måder gældende. Og der skal ved enhver givne lejlighed bygges så højt i byen det er muligt,” tilføjer han.

Jo højere, jo nemmere at få tilladelse
”Der har i Esbjerg igennem de sidste 15-20 år været en tendens til, at jo højere der ønskes bygget, jo nemmere der det at få tilladelse til nybyggeri, også selv om denne ny bygning på alle mulige måder ikke overholder de planer, den kontrakt, nemlig lokalplanen, som politikerne har lavet med borgerne. I 2017 blev der lavet en ny Lokalplan for Granly Alle 5 a-f, hvor der allernådigst blev givet tilladelse til et byggeri på i alt fire etager. Og med en byggeprocent der ikke overstiger 75 procent, og der skulle være minimum 25 procent udeopholdsareal skråstreg rekreative områder. Som nogle fra udvalget allerede har udtalt, man må jo tåle det, når man nu selv har valgt at flytte til Esbjerg, så den risiko, må man bare leve med. En lokalplan, byplan, skal selvfølgelig ikke være statisk, men det kan simpelthen ikke passe at borgerne ikke kan stole på de ting, politikerne sætter borgerne i udsigt. Der bør ikke tillades en byggeprocent op mere end 75 procent på den forholdsvis lille grund, hvor der jo faktisk kun ville kunne bygges to parcelhuse,” mener Brian Andersen.
Rikke Søndergaard Kristensen regner med, at hendes ejerforening vil sende en indsigelse, og hun opfordrer alle i området til at gøre det samme.
Vi har spurgt lokalrådsformand Lise Retbøll, hvad lokalrådet mener. Hun svarer, at de arbejder med sagen og snart skal diskutere den på et bestyrelsesmøde. Efter mødet er det blevet besluttet, at der skal holdes borgermøde i Mødestedet i Sædding Centret tirsdag den 19. november klokken 19. Her kan man få instruktioner i, hvordan man gør indsigelse.

Politiker svarer på kritikken
Vi har også stillet formanden for Plan- og Byudviklingsudvalget Henning Ravn (V) nogle spørgsmål om sagen:

1. Vil beboerne i området ikke blive udsat for at miste meget sollys i løbet af dagen?
2.  Er der overhovedet brug for flere boliger i Esbjerg?
3. Kan enhver investor med penge få ændret lokalplaner? Hvordan skal beboerne så stole på lokalplaner?

Han svarer:
”Spørgsmålene kan egentlig besvares med: 1: nej 2: ja 3: nej. Du får dog her lidt mere uddybende i forhold til sagen. Et højhus defineres i planmæssig forstand som en bebyggelse over 13 etager eller over 40 meter høj, mens bebyggelser mellem 8-12 etager (25-40 meter) omtales som høje huse. I dette tilfælde taler vi om et forslag til en kommuneplanændring og et lokalplanforslag, der giver mulighed for to bebyggelser på henholdsvis fem og syv etager. Beboerne i området vil ikke miste meget sollys i løbet af dagen. Det fremgår også tydeligt af skyggediagrammerne, der kan ses som bilag til sagen. Der er tale om ganske minimale skyggevirkninger på anden beboelse i korte tidsrum.”

Tiltrække nye borgere
Han fortsætter:
”Vi arbejder kontinuerligt med at udvikle og styrke Esbjerg og tiltrække nye borgere. Det kræver blandt andet også, at der etableres attraktive boliger. Det gavner jo heller ikke et område, når der ligger forladte bygninger, her en tidligere restaurant. I nærværende sag er der udfærdiget et forslag til en kommuneplanændring til den gældende kommuneplan for området, hvor Den Røde Okse er beliggende. Kommuneplanændringen giver mulighed for etagebyggeri indtil otte etager og en bebyggelsesprocent på 150. Videre er der udarbejdet et lokalplanforslag, der blandt andet fastlægger, hvordan arealet kan anvendes, bygningernes udformning, friarealer og så videre.”
”Alle anmodninger udfærdigelse af lokalplaner behandles helt individuelt og objektivt af såvel udvalg som byråd. Kommuneplanen og lokalplaner vil altid kunne ændres, hvis der opstår nye ønsker og behov. Heldigvis er Planloven udformet sådan, at ændringer og nye planer altid kræver en stor grad af offentlig involvering gennem høringer. Derfor har vi også en fire ugers høring i denne sag, og ser frem til at få høringssvar med input fra borgerne. Byrådet skal tage stilling til, om forlagene til kommuneplanændringen og lokalplanen skal sendes i den nævnte offentlige høring, før der træffes endelig beslutning i byrådet,” slutter han.

Tekst og foto: Finn Arne Hansen