SKOLETRIVSEL – Undervisningsministeriet stoppede kort efter nytår de nationale trivselsmålinger i folkeskolen, fordi der blev rejst tvivl om datasikkerheden. Undersøgelserne var tænkt som en generel måling af trivsel, hvor eleverne ned til seks år skal svare på, om de f.eks. har ondt i hovedet eller maven, når de er på skolen, eller om de f.eks. føler sig ensomme.

Men problemet er, at besvarelserne er blevet gemt sammen med elevernes CPR-numre, så der er opstået tvivl om datasikkerheden, når den generelle undersøgelse kobles sammen med personlige forhold.

’Serviceeftersyn’ på vej

I Esbjerg har kommunen valgt at lave den nationale undersøgelse to gange årligt og samtidig koble nogle ekstra spørgsmål på om elevernes sundhedstilstand. Formålet var at sikre systemet en varsling om dårlig trivsel, hvor lærerne så havde pligt til at handle på individniveau, hvor det måtte være nødvendigt.

Men den praksis er ulovlig, så den er nu stoppet.

”Vi har sat det på pause med henblik på et serviceeftersyn, og så tager vi en dialog. Det sker faktisk på et møde i dag (i sidste uge, red.) med bl.a. skolebestyrelser, lærerforeningen og BUPL om systemet – og så vil vi give det et servicecheck. Er den form, vi har fundet i Esbjerg, den rigtige eller skal der justeres på nogle punkter,” forklarer direktør Jørn Henriksen fra Børn & Kultur-forvaltningen i Esbjerg Kommune.

”Formålet med trivselsmålingerne er helt og alene at sikre, at vi kan spore mistrivsel tidligere, end vi ellers ville have gjort. Vi ser jo nogle skæmmende tal om, at bl.a. 15-20 pct. af folkeskoleeleverne ikke får tilstrækkelig forudsætning til at gennemføre en ungdomsuddannelse. Meget af det hænger på mistrivsel, så hele ideen med målingerne er at lave en tidlig, opsporende indsats,” påpeger Jørn Henriksen.

”Vores forbrydelse – som ikke er en forbrydelse – er, at vi laver den nationale trivselsmåling i et system, hvor ministeriets spørgsmål er inde i systemet, hvorfra de så bliver trukket ud og sendt til ministeriet. Undervisningsministeriet har erkendt, at deres bekendtgørelse ikke har været tydeligt nok, og så skal det præciseres, at målingen kun er til statistisk brug.”

Data bliver slettet

Kan du garantere, at eksisterende data fra tidligere målinger ikke bliver brugt forkert?

”Vi har allerede lukket adgangen til det hele, og de data bliver slettet,” lover Jørn Henriksen.

Der rejses også tvivl om Esbjerg Kommunes målemetode – kan vi slet ikke stole på de gode lokale trivselsresultater?

”Det er blevet påstået, men jeg har ikke belæg for at sige, om det er rigtigt eller forkert. Jeg har  bedt forvaltningen om at undersøge det, of ud fra de fire målinger, vi har foretaget, kan jeg kan ikke se det billede. Men det får vi også kigget på.”

Tvivl om førsteplads på trivsel

Esbjerg har Danmarks bedste trivsel blandt folke-
skoleelever – men kan vi stole på det?

Ikke ifølge en artikel i Politiken, der kalder DM-titlen et resultatet af ’datadoping’ og viderebringer en kras kritik af kommunens system:

Eleverne har gennemskuet det, og derfor svares der mere ’rosenrødt’ på spørgsmålene for at undgå, at der tages kontakt til forældrene. Lærerne fortæller, at den lovede anonymitet jævnligt brydes, og de spekulerer i at måle eleverne på tidspunkter, hvor de er mest positive, så der ikke skal bruges tid på forældredialog.

Desuden bruger lærerne ifølge Politikens artikel så meget tid på tastearbejde, at de risikerer at overse de elever, der reelt har problemer med trivsel.