Skolerne skal selv finde nye besparelser

Formændene for Auraskolen og Bohrskolen, Mette Lorenzen og Mark West, bøvler med nye besparelser de næste år.

SKOLEBUDGET – Spar én procent på budgettet – og find selv ud af hvordan.
Det er hjemmeopgaven til skolerne i Esbjerg Kommune i forbindelse med efterårets budgetforlig for 2019.

Udførelsen er en ’fristil’, for skolebestyrelserne skal selv finde ud af, hvordan pengene findes.

”Officielt hedder det jo en effektivitetsforbedring, og vi anerkender sværhedsgraden i den her opgave – også for forvaltningen,” siger Mette Lorenzen, formand for skolebestyrelsen for Auraskolen.

Her skal der spares cirka 1,1 mio. kroner på de tre afdelinger i alt, men der efterlyses noget pejling og konsekvens fra politikerne.

”De er utroligt målrettede på, at skolerne skal udvikle sig – bl.a. på IT-området, men det har vi jo ikke mulighed for nu, og vi får ingen reaktion, når vi spørger. Vi mangler at få politikerne på banen og sige, hvor vi skal spare. Er det på lejrskoler eller hvad,” spørger en frustreret Mette Lorenzen.

Hvordan gør I det så?

”Vi har efterspurgt en analyse af, om der er uforbrugte midler andre steder i kommunen. Og så har vi bedt om en række dispensationer fra de krav, der er til bl.a. klubliv og andre aktiviteter. Må vi f.eks. ændre åbningstid på klubberne, skoledagens længde, 6. klassernes lejrskole eller hvad? Det kommer til at gøre sindsygt ondt, og det er meget tæt på, at vi må lukke skoleboder, skolebiblioteker og andre tilbud,” advarer Mette Lorenzen.

”Vi har længe bedt om decentralisering, men det her er ikke en fair måde at gøre det på. Det er et råb til politikerne, om de er klar over betydningen af det her?

Andre konsekvenser

Men når det nu endelig skal være med besparelser – er det så ikke rart nok, at I selv får lov at svinge sparekniven?

”Et stykke af vejen er det. Men noget af det, vi spørger om, er, om nogen kigger på , hvad det koster at drive en skole. Auraskolen er den suverænt billigste at drive per elev i forhold til de andre skoler i kommunen. Vi får jo tildelt midler efter socioøkonomisk niveau, og vores børns forældre klarer sig godt og tager hånd om tingene. Men vi har stadig børn, der har brug for ekstra undervisning m.m.,” påpeger Mette Lorenzen.

Hun frygter også, at det kan få uheldige konsekvenser for kommunen på et mere overordnet plan, når man sparer så hårdt på skolerne.

”Vi er nede på et niveau, hvor det ikke kan have sin gang på jorden, når man også gerne vil tiltrække nye tilflyttere.”

På Bohrskolen er situationen den, at man har det meste af besparelsen i hus for næste år. I sommers nedlagde skolen nemlig sin ’hands on’-linje – et praktisk tilbud i samarbejde med Rybners, hvor eleverne er på teknisk skole to dage om ugen.

”Det har vi haft kørende i tre år, men selv om ministeren har besøgt os og rost linjen, så sagde vi dengang, at vi ikke kunne blive ved med at have råd til den,” oplyser Mark West, formand for Bohrskolen.

Fantasien slår ikke til

”Så vi skal såmænd nok finde de 1,5 mio. kr., vi skal spare i 2019, men det bekymrende er, at næste år skal vi også finde penge igen. Det lader til at blive en procent igen næste år, og her slår fantasien ikke længere til. Vi har ikke fået udmelding fra politikerne vedrørende IT, og når vi så skal spare, kommer det til at gå ud over, hvad vi har af muskler til selv at investere. Samtidig må der ikke være serviceforringelser, men de lavthængende frugter har vi jo plukket – flere gange. Så vi må i dialog med politikerne om, hvor vi skal finde flere penge?”

Relaterede artikler

Top