Friske penge til vadehavsprojekter

Sneum Sluse

Nationalpark Vadehavet klar med ny pulje til projekter og lokale initiativer

Hent hele artiklen som PDF her

TURISME – Der er særligt fokus på naturen og friluftslivet, når Nationalpark Vadehavet igen i 2020 har afsat midler til at støtte projekter og arrangementer, som beboere, organisationer, lokale grupper med flere i vadehavsområdet ønsker at gennemføre.
Støttemidlerne afsættes i én pulje i foråret. Ansøgningsfristen er den 15. marts. Der kan forventes svar på ansøgninger ultimo april 2019.

Fire typer formål
I tilskudspuljen er der afsat i alt 75.000 kroner, og der kan gives et tilskud på maksimalt 10.000 kroner til fire typer af formål:
Et lokalt netværksarrangement, som skal være med til at udvikle nationalparken eller udbrede viden om nationalparken, udvikling af en ny event, som skal foregå i eller med direkte tilknytning til nationalparken, og emnet skal have fokus på nationalparken og nationalparkplanen, forbedring af mulighederne for friluftsliv i form af anlæg af faciliteter til gavn for friluftslivet og mindre naturgenopretningsprojekter i området.
I 2019 var puljen på i alt 100.000 kroner, og der blev givet støtte til 20 ansøgere.
Naturcenter Tønnisgaard på Rømø fik 9.964 kroner til netværksarrangementet Havfald i Vadehavet, mens Tinglev Rideklub fik 10.000 kroner til oplysning om bæredygtig færdsel til hest i forbindelse med eventen Rømø Beach Jump. Dansk Amatør Teater & Scenekunst fik 10.000 kr. til eventen Offentligt arrangement i forbindelse med Seniorteatercamp ved Højer Sluse, og en privat lodsejer ved Astrup nær Skærbæk fik 10.000 kroner til friluftlivsprojektet nye borde-bænksæt på et areal ved Vestkystruten.

Vadehavsvandring
Stiudvalget Ballum Landsbyforening fik 10.000 kroner til friluftlivsprojektet Klar til vadehavsvandring, mens Grundejerforeningen Kromose Syd på Rømø fik 9.000 kroner til friluftlivsprojektet ny trappe, der forbinder Chresten Kommesvej med stranden.
Sneum-Tjæreborg Lokalråd fik 10.000 kroner til friluftlivsprojektet Sneum Sluse, hvor lokalrådet sammen med Darum Lokalråd ville anlægge friluftsfaciliteter ved Sneum Sluse, heriblandt en havkajakrampe. Darum Lokalråd fik 10.000 kroner til friluftlivsprojektet Cykelrute Darum-Marskgårde, der forbinder Darum med Vestkystruten. Havneby & Kirkeby Digelag fik også 10.000 kroner til friluftlivsprojektet Sti på Kirkeby Dige, udvidelse og forstærkning, og endelig fik
Fugleværnsfonden 10.000 kroner til naturprojektet Rydning af rosa rugosa ved Stormengene på Rømø.
Man kan læse mere om tilskudspuljerne, kriterierne og hvordan man søger på nationalparkvadehavet.dk, hvor man også finder det obligatoriske ansøgningsskema og en vejledning.
Interesserede kan også kontakte økonomikonsulent Marianne Thorlund Tølbøl på 72 54 36 81 eller martt@danmarksnationalparker.dk.
-fina

Tekst:
Tags

Relaterede artikler

Top