Gærdesnerle med blomst.

Hent den originale artikel fra avisen som PDF her

VADEHAVSNATUR – Igennem tiderne har mennesker altid haft behov for at fortælle om deres oplevelser i naturen. Har man fundet noget smukt, måske noget velsmagende, noget brugbart i dagligdagen og nogle gange noget farligt. I sådanne situationer har planter og dyr har fået navne. Beretningerne blev nemmere at fortælle, og efterhånden kom folk til at kende dyrene og planterne. I denne sommer er det mest kendt eksempel på denne vane ”Larven fra (ja, jeg vælger Odense) men alle kender dens ”rigtige” navn.”
Sådan har det også været på Fanø. Denne klumme skal handle om de tre snerleplanter, du kan møde på Fanø: Agersnerle, gærdesnerle og strandsnerle – navne, hvis oprindelse skyldes planternes egenskaber og voksesteder.

Slynger og snor sig
Fællesnavnet ”snerle” betyder slynger og snor sig tæt omkring andre planter for at kravle opad. Det gør snerlerne så meget, at man mistænkte dem for at kvæle deres støtteplanter. Gærdesnerlen har stængler på to-tre meter. Måske blev nogle planter kvalt, men de lange, seje og kraftige stængler kunne også bruges til tovværk og bindesnor omkring kornneg. Man fandt urten i gærder mellem markerne.

Agersnerlen

Agersnerle snor sig op mod lyset i en kornmark.

Agersnerlen er bygget anderledes. Stængler er lange og kryber gerne langs jorden. Den kunne bruges blandt andet som foder til kvæg. Mest er den dog kendt som ukrudt skabt af djævelskab fra jorden. ’Fandens Strømpebånd’
blev den kaldt. Urtens rødder måtte være skabt af mørke kræfter, fordi de var umulige at udrydde. Rødderne er også mange og lange med udløbere helt ned i to meters dybde. For snerlen var det godt. Den kunne klare sig rigtig godt på agrene, hvor der rodes i jorden hvert år. Rødderne kunne også spises, har også været brugt til nødfoder. Vidste du for eksempel, at søde kartofler kommer fra en snerleplante?

Tragtformede blomster
Alle snerlerne har store tragtformede blomster. De største og helt hvide findes hos gærdesnerlen. Hvide med røde striber hos agersnerlen og røde med hvide striber hos strandsnerlen. Man forestillede sig, at de lignede ærmerne på Jomfru Marias særk og kaldte dem derfor jomfruens særke-ærmer.
Det er kun et par år siden vi fandt strandsnerlen på Fanø.

Strandsnerle fra Fanøs strand. Den blev først set på Fanø for få år siden.

Den gror, som navnet siger, på stranden og er specielt indrettet til at klare sig i den helt hvide klit, hvor den skal kunne klare både flyvesand, saltvand og udtørring. Det er en sjælden plante, så den etno-botaniske viden er begrænset.
På FanøNaturs hjemmeside finder du flere fotos og andre oplysninger om øens snerlearter.

Tekst og foto: Søren Vinding