MacArtney køber op – igen

MacArtney-koncernen med hovedsæde i Hjerting overtager nu 90 pct. af ASME A/S i Bur ved Holstebro.

 

EKSPANSION – Der er krise i offshorebranchen, men MacArtney-koncernen med hovedsæde i Hjerting har god spredning på sine aktiviteter og kræfter til endnu et opkøb.

For omkring ni år siden købte MacArtney en tredjedel af virksomheden ASME A/S i landsbyen Bur lidt vest for Holstebro, og fra nytår skrues ejerandelen op til 90 pct.

Stærkere ud af krisen

”Offshorekrisen er selvfølgelig også en del af vores hverdag. Men en del af det er også at kigge på andre markeder og være klar, når det vender igen. Det er vigtigt at komme stærkere ud af sådan en krise,” siger adm. direktør Niels Erik Hedeager fra MacArtney.

ASME udvikler og producerer bl.a. PLC- og PC-løsninger, stål og maskinforarbejdning til vedvarende energi og offshore – altså nogle af de samme kundesegmenter, som MacArtney boltrer sig i.

Ambitionen er nu at udvikle selskabet yderligere under den nye hovedejer.

”ASME har fået en rimelig position indenfor vindenergi, og det er absolut noget af det, vi skal dyrke noget mere,” siger Niels Erik Hedeager.

Der er omkring 75 ansatte og en omsætning på ca. 100 mio. kr. hos ASME. Virksomheden ejer også datterselskabet ASME Hydra i Klinkby ved Lemvig. Denne virksomhed er specialister indenfor hydraulikcylindre til offshore og andre industrier.

 

 

Tekst:
Tags

Relaterede artikler

Top