Hent originalartiklen fra avisen som PDF her
VADEHAVETS FUGLE – Vi kender alle – og de, som har været heldige nok, har også oplevet ’Sort sol’, som er er begrebet for stærenes formations- og sværmeflyvninger, hvorved der fremkommer fantastiske scenerier af sorte skyer på himlen, når stærene klumper sig sammen og som en samlet organisme bevæger sig organisk hen over himlen.
Begrebet ’Hvid sol’ er mindre kendt, men netop nu i maj har du de største muligheder for at opleve et andet af naturens storslåede vidundere, når mange tusinde ryler samles i store flokke og styret af impulser udefra danner formationer på himlen. Det er kun i Vadehavet dette fænomen kan opleves, da forholdene kun her er til stede.
Kun to rylearter optræder i Danmark i flokke med mere end 5000 individer, og det er den almindelige ryle (Calidris Alpina) og den islandske ryle (Calidris Canutus). Kun i Vadehavet har vi flokke i denne størrelsesorden, og dermed er betingelserne til et af de store dramaer i naturen til stede.
Sort sol kaldes det, når stærene ’danser i flok’ på himlen over Vadehavet. Hvid sol kaldes det, når det er ryler.
Hvid sol-fænomenet opstår, når rylerne flyver i flok og hurtigt skifter retning. Ryggen og oversiden af rylerne er mørke med brune og grålige nuancer, mens undersiden af rylerne er kridhvide. Denne kontrast mellem den mørke overside og den hvide underside skaber et ’blitzlys’ fra sort til hvid og omvendt, når en flok simultant skifter flyveretning. Derved er begrebet opstået, da flokken med undersiden mod beskueren ligner en kæmpestor hvid plade over vadefladen, for kort tid efter at blive mørk.
Men hvorfor gør rylerne dette, for det er vel ikke bare tilfældigt, og hvordan gør de det uden at støde sammen?
Sceneriet er som Sort sol oftest styre af impulser udefra. To gange i døgnet trækker vandet sig tilbage i Vadehavet og efterlader havbunden blottet med et veritabelt tag selv-bord af orme og insekter. Det skaber fourageringsmuligheder, og det flytter rylerne sig efter, for det er den vigtigste lokaliseringsfaktor i naturen – mad. Men hvor der er meget mad, er der altid én længere oppe i fødekæden, der profiterer på dette.
Vandrefalkene i Vadehavet er den anden ydre impuls, der sætter rylerne i bevægelse, og de to ting er medskaber af Hvid sol.
Når det kan lade sig gøre, at flokke og sværme flyver så tæt og dynamisk, uden at de støder sammen så skyldes det fuglenes øje og deres perceptionsevne. Deres syn er mange gange bedre end vores, og deres reaktionshastighed tilsvarende. Derfor bevæger ryler og stære sig som en kædereaktion, for når en skifter retning, så gør de andre det indenfor samme splitsekund.
Det er sværme og bevægelser, der altid har fascineret os mennesker, og på Fanø Fuglestation vil vi på vores næste månedstur søndag den 7. maj vise vores deltagere dette vidunder. Følg med på vores åbne side, facebook.com/groups/224889424358221.
Tekst og foto: Søren Brinch
Redigering: Finn Arne Hansen
