Læs ledelsesevaluering af Esbjergs skoler
UNDER LUP – En samlet front af samtlige skolebestyrelser i Esbjerg Kommune ser meget uforstående og yderst kritisk på den planlagte rokade af skoleledere – og de har ikke tænkt sig at give op.
Skolebestyrelserne savner stadig at høre saglige argumenter for, at fire skoleledere skal bytte plads, og de vil gå videre med sagen til bl.a. Undervisningsministeriet, Kommunernes Landsråd og Esbjergs nye byråd.
Ingen svar på: Hvorfor?
”Vi kan ikke forstå baggrunden for det her, og vi kan ikke få den forklaret,” lyder det fra bestyrelsesformændene for kommunens to største skoler, Mark West fra Bohrskolen og Mette Lorenzen fra Auraskolen.
I lighed med de øvrige skolebestyrelser har de udtrykt deres frustration i bekymringsbreve til skoleforvaltningen. Der har været afholdt et fælles møde med skolechefen, og bestyrelserne har i flere omgange og på flere måder forsøgt at få svar på deres grundlæggende undren: Hvorfor?
Ifølge skolebestyrelserne har ingen kunne give et ordentligt svar på, hvorfor Auraskolen og Bohrskolen skal bytte ledere med henholdsvis Darum Børneby og Fortunaskolen fra nytår. Eller svare på, hvorfor skolerne ikke kan få den ønskede arbejdsro efter flere år med store omvæltninger i form af fusioner, ny skolestruktur og skolereform.
Struktur blev evalueret
Der er lavet en stor ledelsesevaluering, men den kigger udelukkende på den overordnede struktur, den evaluerer ikke på personniveau og nævner ingen behov for rokader. Tværtimod anbefaler rapporten dialog med skoleledelserne om den videre udvikling.
Ydermere indgår Darum Børneby slet ikke i rapporten, men skolen er alligevel inddraget i rokaden. Dermed skal lederen af kommunens mindste skole bytte plads med kommunens næststørste skole, som er cirka 17 gange større målt på elever. Og ingen af skolerne ønsker at sige farvel til deres leder.
Formand for Auraskolens bestyrelse, Mette Lorenzen, og formand for Bohrskolen, Mark West, leder – ligesom samtlige af kommunens skolebestyrelser – forgæves efter saglige argumenter i den planlagte rokade af skoleledere.
”Der mangler saglige argumenter for det her. I vores bekymringsbrev og i dialogen bagefter stiller vi en række spørgsmål – både til forvaltning og politikere – men ingen svarer. Politikerne stikker bare hovedet i busken og siger, det er en personalesag. Men det her har intet med en personalesag at gøre. Det her er en rokade som endnu en gang giver uro på skolerne,” påpeger Mette Lorenzen.
”Vi stillede også spørgsmål, men skolechefen skrev bare, at han ville forholde sig til det, når høringsfristen var ovre. Det har vi så heller ikke hørt mere til,” supplerer Mark West.
”Hvis man mangler nogle kompetencer i ledelsen, må det jo give sig udslag i noget performance på en eller anden måde. Men hvad er det egentlig, vi måles på? Hvis ikke vi ved, hvad der ligger bag det her, så ved vi heller ikke, hvilken retning vi skal dreje skolen i fremadrettet. Så kan de jo sådan set komme igen om et halvt år og sige: Nej, det gik sgu heller ikke, så nu prøver vi lige igen.”
Har lige ansat fire nye
Mark West henviser også til, at man netop har ansat fire nye afdelingsledere på Bohr, og dermed havde en fin anledning til at ’ansætte sig ud af’ eventuelle mangler i kompetencer.
Hans formandskollega savner også nogle konkrete input fra skolechefen.
”Hvor er det, vi som bestyrelse ikke har vist rettidig omhu? Hvad er det for nogle kompetencer, I mener, der mangler hos den nuværende ledelse, og hvad er det, vi skal være opmærksomme på,” har Mette Lorenzen spurgt –
uden at få svar.
”Jeg repræsenterer en bestyrelse med bl.a. dybt engagerede erhvervsfolk, som virkelig bruger rigtig meget tid på skolebestyrelsen, og de kan heller ikke få svar. Hvor er det, vi ikke har gjort det godt nok? Der er jo ingen rapporter, der peger i den forkerte retning, når vi kigger på børnenes faglighed og trivsel og f.eks. medarbejderens sygefravær. Ingen steder lyser en rød lampe.”
Rystende ledelse
Begge formænd er – ligesom flere af deres bestyrelsesmedlemmer – travle erhvervsfolk med ledelseserfaring. Og de ryster på hovedet af processen – også ud fra et ledelsesperspektiv.
”Jeg synes simpelthen, det er så trist, at Esbjerg Kommune i 2017 agerer på den her måde overfor ledende medarbejdere. Vi kan jo udvikle ledelseskompetencerne på pladsen, hvis der f.eks. mangler økonomisk indsigt eller pædagogisk forståelse. Jeg kender simpelthen ikke nogen virksomheder, hvor man gør det på den måde i 2017. Og jeg kan slet ikke få det til at harmonere med alt, hvad kommunen skriver om dialogbaseret ledelse og god kommunikation,” siger Mette Lorenzen.
Hendes formandskollega føler sig sat tilbage i tiden.
”Det virker som et ledelsesperspektiv fra dengang hjul og stejle var på mode – det virker godt nok gammeldags at køre det på den her facon. Vi har gjort bestyrelserne mere professionelle, som forvaltningen selv har ønsket, og jeg kan tydeligt mærke ændringen gennem otte år som formand. Vi er ikke længere gummistempler og nikkedukker,” påpeger Mark West.
Måske ’tak for sidst’?
Synes forvaltningen, at I er blevet for dygtige?
”Jeg tror stille og roligt, det er ved at gå op for dem, at det er begyndt at virke med mere professionelle bestyrelser. Men så må de også tænke det ind i deres egen gøren og laden.”
Skulle I ikke bare lade skoleledelsen lede og fordele arbejdet?
”Det er jo rigtigt, når det er kommet hertil. Men det havde jo slet ikke været nødvendigt, at komme hertil. Man kunne efter sommerferien havde taget fat i lederne og os i bestyrelserne og forsøgt at løse, hvad de mener, der er af problemer. Så kunne vi have lavet en plan, og de kunne have kommet tilbage, hvis vi ikke havde rykket på det,” foreslår Mark West.
Hvis der ikke er saglige grunde, hvad kan motivet bag rokaden så være?
”Jamen, det er jo derfor, vi er så måbende, og denne her sag ikke vil dø,” sukker Mette Lorenzen.
”Når ingen fornuftige, voksne mennesker i hverken bestyrelse eller forældrekreds kan se sagligheden i det, så dør den ikke. Jeg får jo daglige kontakter fra folk der siger: Det kan da ikke være rigtigt? Der må da være nogen, der skrider ind og siger: Stop den her proces – vi er nødt til at træde et skridt tilbage og få det gjort ordentligt!”
Forvaltningen har vel ikke raflet om det her – har I mon gjort jer helt umulige i bestyrelserne?
”Det kan nemt tænkes. Jeg var jo f.eks. langt fremme i skoen, da eliteidrætslinjen skulle flyttes, og det var jo en idé, der kom inde fra forvaltningen,” fortæller Mark West.
”Den var vi meget imod, og det endte jo i aviser og TV. De endte jo med at trække den tilbage igen, og udgangen blev en rigtig god løsning med e-sport på Bakkeskolen i stedet. Der var mange saglige argumenter for, at eliteidrætslinjen ikke skulle flyttes, og man kan jo godt have en konspirationsteori om, at det her er tak for sidst.”
Giver ikke op
De to peger også på, at samtlige bestyrelser – også dem der ikke er direkte berørt – nu frygter, at deres skole står for tur næste gang, hvor
Så I giver ikke op?
”Nej, det gør vi ikke! Det er jo ganske unikt, at samtlige skolebestyrelser står sammen – det viser alvoren i det her. Vi har en klar forventning om, at det nye byråd tager det her alvorligt, for det er et vigtigt principielt spørgsmål, om vi skal folkestyre eller forvaltningsstyre.”
Ledelsesrapport anbefaler dialog
Læs ledelsesevaluering fra konsulenthuset Pluss
Baggrunden for skolelederrokaden er 50 siders rapport med en ledelsesevaluering fra konsulenthuset Pluss.
Kritikerne af rokaden peger på, at det er en evaluering af den overordnede struktur på området og ikke af den enkelte leder. Desuden indgår Darum Børneby slet ikke i rapporten, selvom skolen er røget med i rokaden.
Skolechefen henholder sig omvendt til, at der ligger andet end rapporten til grund.
Rapporten anbefaler bl.a. en ’helhedsorienteret og transparent model’ til fordeling af ledelsesressourcer, og at skolelederne – ’i dialog med skolechefen’ – fortsætter processen med at udvikle dels den interne opgave- og sparringsstruktur på skolerne, dels videndelen samt et redesign af mødestrukturer.
Ordet ’rokade’ optræder ikke i rapporten.
Læs også skolechefens modsvar: Bedre match mellem skoler og ledere
