Sjelborg Hede set fra oven. Dronefoto: Ib Sørensen

I snart 100 år har heden i Sjelborg været fredet, og i dag er den en del af Nationalpark Vadehavet. Nyt problem er dog afsløret

Hent den originale artikel fra avisen som PDF her

HEDEN – Da vi sætter dronen op over heden og ser på billedet på vores lille skærm, er det et prægtigt syn, der fint indrammer et stykke vigtigt dansk kulturlandskab – den tørre indlandshede. Det udstrakte tæppe af lyng, der her sidst i september er ved at blomstre af, står stadig stærkt markeret mod den grønne plantage i baggrunden. Foran ligger en bølgende Ho Bugt og Vadehavet. Himlen er blå og uden en sky. Heden er en lille bevaret rest, beskyttet siden plantagen i 1904 blev plantet til og resten af et stort hedeareal gik tabt.
Jeg er barnefødt på denne egn, og i dag er jeg her som studerende på Naturvejlederuddannelsen under Københavns Universitet for at dykke ned i arten hedelyng og dens foretrukne levested.

Skabt af istiderne
Vi er midt i noget af Danmarks mest storslåede og alsidige natur, skabt og formet af de to seneste istider. Bakkeøerne, som kuperer landskabet, er fra istiden Saale. Og hedesletten har vi fra istiden Weichsel, hvor en smeltestrøm skabte de sandede, tørre og næringsfattige jordlag, som hedelyng kan overleve i. Lyngens blade er for eksempel indrettet, så planten kan optage kuldioxid fra luften til den vigtige fotosyntese – uden at planten samtidig taber for meget væske. Vi lader dronen dreje og filmer nu ned ad grusvejen Vandskellet, der deler heden i to, og hvor det lille næringsfattige vandhul ligger. Nu ser vi kreaturerne, der afgræsser heden efter alle forskrifter for god hedepleje. Hedelyng har godt af hårdhændet behandling og nærige kår – men det er også her, problemerne begynder at vise sig på dronebilledet.

Næringsrigt vådområde
I forlængelse af vandhullet er nye vådområder, som er resultatet af massive regnmængder, hvor vandet ikke længere når at sive ned i jordlagene i løbet af sommeren. De ændrede nedbørsmønstre med øget mængde og ændret fordeling gør, at området fremstår som en permanent ny lille sø – og i den ser vi blandt andet planten svømmende vandaks.
Planten vokser i næringsrigt vand og vil sprede sig hurtigt i takt med, at det nye vådområde vokser. Svømmende vandaks er registreret i Carsten Mathiesens værk Floraen i Marbæk. Den er naturligt hjemmehørende i søer og moser. Det, at den nu findes på Sjelborg Hede, viser to problemer: Det regner mere på grund af klimaforandringerne, og der er kommet flere næringsstoffer i jorden.

Heden springer i skov
Vi lader dronen flyve rundt langs hedens kant. Vi kan se, at den fredede hede visse steder er ved at springe i skov, hvilket sker helt naturligt, hvis den ikke bliver passet godt nok. Træerne skal trækkes op med rode, helst. Vi ser flere forskellige arter af fyrretræer. Vi ser pil. Og vi ser klynger af birketræer. Udover manglende pleje er skovdannelsen også en konsekvens af klimaforandringer og øget tilførsel af næringsstoffer fra atmosfæren og landbruget, der skaber gunstigere forhold for skovvækst. Da vi lander dronen og sætter os på knæ i hedelyngen, kan vi også se spor af det levede dyreliv.

En stålorm får varme til sin krop. Stålormen er i virkeligheden en lille øgle. Foto: Øjvind Hesselager

En stålorm ligger og suger varme i sandet, så den kan få gang i sin vekselvarmede krop. Stålormen er egentlig i familie med øglerne – og når den er her, må der også være en del insekter.

Problematisk rævelort

Rævelorten afslører, at den spiser hæg. Det skaber en uønsket spredning af hæg i landskabet. Foto: Øjvind Hesselager.

Vi ser en rævelort, hvilket indikerer, at der også er bytte for dette dyr – mus, harer – der lever højt i fødekæden. Det er et sundhedstegn. Men når vi roder lidt i lorten, er det tydeligt, at ræven har spist blandt andet glansbladet hæg. I rævens afføring gemmer stenene fra hægens bær sig, og på den måde – og via fuglenes afføring – spredes glansbladet hæg, der oprindeligt stammer fra Nordamerika og betragtes som invasiv i Danmark. Carsten Mathiesen fremhæver i sin bog: ”Planten er en lyselskende, men dog skyggetålende pionerart, der til stor ærgrelse indtager bl.a. hederne. Her kan den hurtigt og med sit kraftige rodnet etablere sig,” lyder det – med denne opfølgning: ”… alt i alt er glansbladet hæg meget svær, ja næsten umulig, at slippe af med.” Dens hurtige vækst og konkurrenceevne gør den til en trussel for biodiversiteten.

Et prægtigt syn
Vores tur på heden er slut. En sammenfatning må lyde, at Sjelborg Hede set fra oven er et prægtigt syn, der udgør et naturligt hjerte i Nationalpark Vadehavet og det Marbæk, der danner rammen om mange vestjyderes rekreative aktiviteter. Men også, at Sjelborg Hede som kulturlandskab er under voldsom forandring på grund af klimaforandringer, næringsstoffer og en forvaltning, der ikke kan nå at bekæmpe de mange spirende planter, der springer ud af plantagen og indtager heden.

Tekst: Øjvind Hesselager

Fakta om Sjelborg Hede

Størrelse:
Omkring 45 hektar
Landskab:
Naturlig hede med sandede jorder og lyng
Betydning for miljøet:
Bevarer sjældne hedehabitater, vigtig
for biodiversitet
Dyreliv:
Vigtig levested for insekter og fuglearter som natravn
Naturpleje:
Afgræsning med kreaturer for at
forhindre tilgroning

Fakta om Marbæk Plantage

Størrelse:
Cirka 1.300 hektar
Landskab:
Blandet skov, klitter
og kystnær natur
Betydning for miljøet:
Skaber varieret økosystem med skov, strand og hedeområder
Dyreliv:
Levested for rådyr, rovfugle og mange
arter af smådyr
Friluftsliv: Populært område for vandring, ridning og naturaktiviteter