Da Langli forsvandt i 1500 år

Langli. Tandrup Naturfilm.

I henved 1500 år var tre vadehavsøer forsvundet fra havets overflade og ’genopstod’ først sammen med Jesus

Hent hele artiklen som PDF her

HISTORIE – Der var engang. Sådan begynder mangt et eventyr eller mysterium, og nu har forskere løst et af slagsen om dengang Langli sammen med Fanø og Rømø blev væk, så nu kan historien skrives om.
Først var de der nemlig, øerne, og så var de væk, for først at vende tilbage i tiden omkring Jesu fødsel. Blåvandshuk nordvest for Hjerting tog alt sandet.
”Vores forskning viser, at hele Vadehavet var under en voldsom erosion i en periode for omkring 3.500 til 2.000 år siden. Det betød, at Fanø, Rømø og Langli nærmest forsvandt,” fortæller Mikkel Fruergaard, adjunkt ved Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning på Københavns Universitet, til Videnskab.dk.

Blåvandshuk er skurken
I det nye studie foreslår forskerne, at tilførslen af sand og andre sedimenter til øerne stoppede, fordi det nuværende Blåvandshuk ’stjal’ sedimenterne fra dem. Forskerne kan nemlig se i deres boreprøver, at Blåvandshuk netop begyndte at blive opbygget i perioden, hvor Fanø, Rømø og Langli forsvandt. Sand har forskellig radioaktivitet efter hvor længe, det har ligget uden påvirkning af solen. Derfor kunne man løse gåden. Man kunne læse boresandets alder ved at måle efter!

Beboelse eller ej?
Fruergaard har stået i spidsen for det nye studie, som viser, at de tre øer først dukkede op over havets overflade igen for cirka 2.000 år siden.
”Hidtil har geologisk forskning ellers peget på, at vadehavsøerne har eksisteret i omkring 8.000 år,” siger Ole Bennike, forsker og geolog ved GEUS – De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland.
Man har ingen skriftlig dokumentation for beboelse på hverken Fanø, Rømø eller Langli før Kong Valdemars Jordebog fra cirka 1231, altså omtrent 1.200 år efter, at Fanø var ’genopstået’ fra havet. Udgravninger foretaget af Sydvestjyske Museer har dog for nylig påvist potteskår fra jernalderbeboelse på Fanø.

Beskyttende barriere
Øernes ’genkomst’ er imidlertid ikke kun vigtig for alle de mennesker, der bor og har boet på øerne gennem tiden. Øerne er af afgørende betydning for hele Vadehavsområdet og den unikke natur i området, skriver Videnskab.dk.
”Øerne ligger som en barriere, der beskytter hele Vadehavet. Uden øerne ville man ikke have de specielle forhold, hvor tidevandet hele tiden påvirker landskabet og naturen. Så Vadehavets eksistens er fuldstændig afhængig af, at øerne er til stede,” forklarer Mikkel Fruergaard.
Han mener, at vi kan udnytte historien om de tre øers forsvindingsnummer til at blive klogere på, hvordan fremtidens landskab vil arte sig omkring de danske kyster.
”Det interessante er, at Vadehavsøerne ikke forsvandt på grund af havspejlsstigninger. De forsvandt, fordi tilførslen af sand til øerne stoppede eller i hvert fald blev voldsomt reduceret,” fortsætter han.

Sand flytter sig
Han forklarer, at sand og andre sedimenter konstant flytter sig rundt i kystlandskaber på naturlig vis. Det sker, fordi det bliver ført rundt med havstrømme, storme og bølger.
Det nye studie sætter netop ’en tyk streg’ under, at denne naturlige flytning af sedimenter kan have stor betydning for, om landområder nær kysten vil forblive eller forsvinde, påpeger forskeren.

Langli set fra luften. Foto: Nationalpark Vadehavet.

Langli set fra luften. Foto: Nationalpark Vadehavet.

Tekst:
Tags

Relaterede artikler

2 Comments

  1. vreyrolinomit said:

    Usually I don’t read post on blogs, but I would like to say that this write-up very forced me to try and do it! Your writing style has been surprised me. Thanks, quite nice article.

Top